Åbent brev til Sisyfos

Omslaget til SisyfosKære Sisyfos

Det er måske ikke den bedste måde at indlede en samtale på, men fuck dig. På en pæn og sober måde, forstås. Hvorfor?

Well, primært fordi du har trukket denne anmeldelse ud og ud – jeg har syntes at jeg var klar til at skrive flere gange undervejs, men hver gang har du spændt ben for mig ved lige at spille endnu et es frem af ærmet eller holde mig vågen midt om natten, fordi jeg lige skulle læse en passage igen – hvis ikke du bare har lagt dig på gulvet og råbt OM IGEN! (Eller måske OGNEIM?)

Mange gange har jeg været på nippet til at smide med dig, råbe af dig, og alligevel har du holdt mig fast, selv om du er en prætentiøs snob som vil det hele på en gang. Fuck.

Som det måskefremgår er [[Sisyfos]] ikke en helt almindelig tegneserie (hvad det så end er). Et eksempel: afsnittet Hændelse består af en række farvede kvadrater, som beskriver forskellige elementer ved en ikke nærmere uddybet hændelse – “Fire mennesker som berøres direkte” er for eksempel fire kvadrater i farvenuancer fra grøn over blå til lys gul.

Jeg bliver – sikkert helt i overensstemmelse med Anders Nilsens formål – lettere provokeret: er det en tegneserie? I want my money back! Efterfølgende kommer de intellektuelle mekanismer i spil – er det en tegneserie? Hvis ikke det er, hvad er det så? Er der en mening med kvadraternes farve? Deres antal?

Og hov! Dér fik han mig – ganske eftertrykkeligt, endda: fra småforarget til inddraget på et splitsekund.

Senere kommer f.eks.denne køretur til Pittsburg (dette er kun et uddrag):

sisyfossisyfos

sisyfossisyfos

What? Hvor er sammenhængen mellem dialog og billeder? Er den der, eller er det læserens associationer, hans forsøg på at lave sammenhæng, der er det egentlige mål? Er det “bare” et mindfuck eller er der en dybere mening? Hvis nu jeg læser den igen, så dukker der måske en mening op, måske ser jeg en symbolik som jeg havde misset, måske kan jeg …

Dette er enaf Sisyfos’ helt store styrker, for som tænkende menneske kan jeg ikke lade være med at læse igen og igen for at prøve at få hold på mine associationer, måske endda afkode værket nogle af dets hemmeligheder (og der er mange).

Værket er en leg med – og en udfordring af – vores opfattelse af tegneserien som symbolsprog, for hvis en (fart-)streg ved en arm indikerer en bevægelse, hvis ordet BOOM! indikerer lyden af en eksplosion, hvad forhindrer så en samling kvadrater i at symbolisere en hændelse? Det stiller store krav til vore vaner som læsere, til alle de konventioner om mediet og dets rammer, som vi nu engang har vedtaget, men det er et eller andet sted også kunstens rolle – Anders Nilsen går bare helt ud i ekstremen, og tak for det!

Og det eri øvrigt ikke kun billedsiden, der står for skud – i afsnittet “monologer til den kommende plage” bytter to mænd – den ene med en krims-krams-skravering i stedet for et hoved – rundt på sætningen “Kaffe og kage, frem og tilbage“, indtil de til sidst ender med at have reduceret den til en meningsløs række bogstaver (“FRGGGAI / KKTLEEEE / BGMFFOOAA” ).

sisyfosJa, det er prætentiøst som ind i helvede, og Sisyfos bevæger sig på den måde hele tiden på grænsen til at være for konstrueret og irriterende fortænkt – i mine øjne heldigvis på den rigtige side, men dine grænser er måske anderledes.

Min store indvending– for jeg har én – imod Sisyfos er denne, og det er en stærkt subjektiv holdning: hvis man virkeligt skal op og ringe, skrive sig ind på min personlige top ti, så skal man tale til mit hjerte og ikke min hjerne, og det gør værket alt, alt for sjældent. Min hjerne er på hårdt arbejde det meste af tiden, men mit hjerte hæver sjældent sit pulsslag til over normalen.

Er det et originalt og (næsten) genialt værk? Ja. Bør det stå i enhver nysgerrig læsers samling? Ja, uden tvivl. Er det et værk som vil hjemsøge mig de kommende år, som vil bevæge mig og finde plads ved mit indre højbord? Nej, desværre ikke – desværre fordi jeg klart tror at Anders Nilsen har det i sig.

Så fuck dig, Sisyfos – du var så tæt på!

Med Sisyfos er Anders Nilsen helt derude hvor grænserne for mediet går, der hvor det defineres og ikke nok med det – han piller ved dem som en skoledreng piller ved en sårskorpe. Det er ikke en nem tegneserie, det er et af de mest krævende værker jeg har læst i nyere tid, og er det ikke netop en af de ting, der skiller den store kunst fra … alt det andet?

Sisyfos er i al fald stor kunst og et af de mest originale værker jeg har læst – jeg mangler bare som tidligere beskrevet at føle mig involveret udover den initiale provokation (som vel også mest er af intellektuel art), men det skal ikke betyde at du ikke bliver det. Under alle omstændigheder er værket required reading. Jeg venter her til du bliver færdig.

Fakta om værket

Sisyfos. Hardcover, ca. 160 sider, nogle i farver.

Forfatter og tegner: Anders Nilsen
Oversætter: Steffen P. Maarup
Forlag: Aben Maler

Flere smagsprøver på forlagets hjemmeside

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

5 tanker om “Åbent brev til Sisyfos”

  1. Jeg er helt enig i din glimrende anmeldelse, Ulf og vil anbefale dig at opstøve den gode Nilsens “Don’t Go Where I Can’t Follow”, som både udfordrer, men som i højere grad formår at tale til ens følelser også og som i den grad er et værk som har hjemsøgt mig. Desværre er værket svært at få fat på, jeg måtte selv ty til Ebay og betale en god slat for det, men Aben maler har “lovet” at udgive den på dansk, hvis Sisyfos bliver en succes, ellers må du låne min udgave ved lejlighed.

  2. Både Don’t Go …, Dogs & Water og Big Questions (når den bliver færdig næste år?) er virkelig gode tegneserier og oplagte efterfølgere til Sisyfos. (For ikke at nævne den spritnye Monologues for Calculating the Density of Black Holes.) Men der er lige en mindre flaskehals af påbegyndte projekter, som skal spyttes ud først.

  3. Det er en virkelig god anmeldelse, jeg er halvvejs igennem den og jeg ved ikke hvad det er der fastholder mig, hvis er var en der bad mig om min mening ville jeg ikke ane hvad jeg skulle sige.
    At læse den her anmeldelse er lidt som at se en tryllekunstner få en elefant til at forsvinde og det eneste jeg selv har i ærmet er Dirk Passers ”finger magi”

Skriv et svar