Bag om Batman

batman-biografi Batman. Masken og manden – en biografi er udgivet i anledning af 70-års jubilæet for Batmanfigurens opståen og første optræden i Detective Comics no. 27, udgivet i maj 1939. Formålet med bogen er dels at give en kort tegneseriehistorisk gennemgang af Batmanfigurens opståen og udvikling (i første del) og dels at tegne en form for psykologisk portræt af Batman igennem læsninger af udvalgte Batmanværker (i anden del).

I bogens indledning fortæller forfatteren, Søren Hemmingsen, at han til den tegneseriehistoriske gennemgang fået hjælp af (Marvel) Morten Søndergaard (der også er krediteret som medforfatter til bogen), mens han selv har udarbejdet det psykologiske portræt i anden del. Efter bogens udgivelse har Morten Søndergaard dog erklæret, at teksten til bogens første del uden hans vidende er blevet så kraftigt omskrevet og omredigeret, at han ikke kan genkende sit eget bidrag, og derfor ikke kan stå inde for teksten (se f.eks. denne artikel på DR’s hjemmeside).

Uden at vide hvordan Mortens oprindelige tekst har set ud er det selvsagt svært at vurdere, i hvilket omfang den trykte tekst er blevet omskrevet. For en umiddelbar betragtning forekommer den historiske gennemgang af Batmanfigurens og Batmanseriens udvikling dog solid, men noget kortfattet og en smule rodet. Udover Batmans egen udviklingshistorie præsenteres vi, som nødvendige baggrund for denne historie, også for historien om Supermans opståen, samt nogle overordnede bemærkninger om superheltegenrens udvikling. Alt i alt får man således næsten hele den amerikanske superheltetraditions historie opsummeret på 50 (meget korte) sider. Det giver selvsagt ikke megen tid til at fordybe sig i detaljer, og man kan undertiden blive helt forpustet af at skulle holde trit med forfatterne, når de haster op igennem årtierne. Og når der samtidig krydsklippes mellem på den ene side Batmanfigurens udvikling og på den anden side hele superheltegenrens udvikling, er det ofte nødvendigt at holde tungen lige i munden for at holde styr på teksten, hvilket ikke just fremmer den pædagogiske formidling. Folk der kender en smule til Batmans (og de øvrige superheltes) udvikling vil næppe lære meget nyt, men gennemgangen kan muligvis tjene til at introducere interesserede til den amerikanske tegneserieverdens vildvoksende og fascinerende baggrundshistorie – med det forbehold, at teksten som sagt undertiden går meget hurtigt frem.

Bogens anden del rummer seks kapitler, som med baggrund i kendte og mindre kendte Batmanhistorier søger at kortlægge en række væsentligt træk ved og sider af Batmanfiguren. Første kapitel diskuterer forholdet mellem og forskellene på Batman og Superman. Andet kapitel undersøger Batmans evne til at knytte venskab med andre. I tredje kapitel er emnet Batman og kærligheden. Fjerde kapitel omhandler Batmans (manglende?) forhold til Gud og det religiøse. Femte kapitel gennemgår Batmans forhold til sine fjender. Ikke overraskende lægges der her særlig vægt på forholdet til Jokeren, og på de måder hvorpå Jokerens vanvid kan ses som et slags perverteret spejlbillede af Batmans egen sindstilstand. Denne diskussion fortsættes i bogens korte afsluttende kapitel, ”Batman på briksen”, som eksplicit tager spørgsmålet om Batmans mentale ligevægt op.

Det psykologiske portræt af Batman der tegnes her er på mange måder mere interessant end den historiske gennemgang i første del, der jo (alt andet lige) må siges at være forholdsvis velkendt stof. Dels er det de essentielle aspekter af Batmanfiguren, som diskuteres; dels giver Hemmingsen sig forholdsvis god tid til at udfolde sit syn på Batman-figuren, og dels er det spændende at se en fortolkning af denne figur, som næsten udelukkende baserer sig på værkerne (herunder de to sidste film), i stedet for primært at bygge på ”ydre” kulturelle og sociale faktorer. Hemmingsen har tydeligvis haft Batman helt inde under huden, og hans fremstilling af figuren er båret af et dybt personligt engagement og interesse, hvilket klart kommer til udtryk i Hemmingsens forord, som det nok er værd at citere et længere uddrag fra.

Frem for at producere en tør og pedantisk afhandling har jeg bestræbt mig på at skildre superhelten som både en arketype og et menneske af kød og blod. Der kan rejses kritik for manglende akademisk stringens: der er adskillelige karakterer, som ikke bliver beskrevet, ligesom superhelten ikke bliver sat på plads i et større kulturkritisk og teoretisk skema. Fans af DC Comics’ vidt forgrenede og komplekse univers vil kunne pege på syndige undladelser og stribevis af inkonsekvenser. Men det ermin Batman, som læseren møder på disse sider. Vred, rationel og gudsfornægtende på samme tid afbilder Batman den vestlige civilisations ansigt på et niveau, hvor læsernes, forfatternes og illustratorernes bud er lige gyldige. 
(s. 8-9).

Det er tydeligvis en forfatter, der brænder for sit emne, som taler her, og det kan man mærke både på teksten og i fortolkningerne. Man kan være uenig i hans syn på Batman og i hans tilgang til og fortolkning af konkrete værker, men det er umuligt ikke at være imponeret over den alvor og et engagement, han er gået til opgaven med.

Et par kritiske bemærkninger om bogen er dog på sin plads. For det første kunne teksten godt have brugt en ekstra gang korrekturlæsning. Der er således flere steder i teksten, hvor der enten mangler tegn, eller hvor der er et par ekstra mellemrum mellem ordene (se f.eks. s. 23 og s. 133). Og så er overskriften på kapitel 4 ikke den samme i hhv. indholdsfortegnelse og brødtekst. Det er dumme fejl, som kunne have været undgået. For det andet kunne man have ønsket sig at forfatteren og forlaget havde lagt en konsekvent linje for brugen af amerikanske termer. Hvorfor oversættes ”the Golden Age” og ”the Silver Age” til hhv. ”Guldalderen” og ”Sølvalderen”, mens ”the Modern Age” ikke oversættes? Og hvorfor omtales visse superhelte og superheltegrupper med deres danske navn (Grønne Lygte; Lynet; De Fantastiske Fire), mens andre udelukkende omtales med deres oprindelige amerikanske navn (The Martian Manhunter; Spider-Man; Justice League)?

Man kan også rejse en mere overordnet kritik af bogen. Uden at ville beskylde bogen eller forfatteren for ”manglende akademisk stringens”, så forekommer det mig således dybt besynderligt, at man ikke har forsynet Batman. Masken og manden med en bibliografi. Især til første dels historiske gennemgang, hvor der angives en del årstal, henvises til en lang række forfattere, tegnere og redaktører, samt diskuteres en del kontroversielle emner (ikke mindst spørgsmålet om Bill Fingers bidrag til Batmanfigurens skabelse) kunne det have været rart med oplysninger om, hvilke kilder der er brugt, og hvilken litteratur der er blevet anvendt. Og fordi den historiske gennemgang er så kompakt og kortfattet ville det have været rart med et par henvisninger til, hvor man kan få mere at vide om Batmans og superheltegenrens udvikling. (For de som måtte være interesserede kan jeg anbefale Gerard Jones’ glimrende Men of Tomorrow Geeks, Gangsters, and the Birth of the Comic Book (Basic Books, 2004) og Bradford Wrights ligeledes glimrende Comic Book Nation: The Transformation of Youth Culture in America (The Johns Hopkins University Press, 2003).

Dette problem er ikke helt så udtalt i bogens anden del, der jo mestendels bygger på Hemmingsens læsninger af konkrete Batman-serier, og derfor ikke synes at have behov for at henvise til andre værker end netop disse udgivelser. Omvendt så betyder Hemmingsens tilgang, at hans læsning har en tendens til at lukke sig om sig selv. Som en følge af hans konsekvente forsøg på at forstå Batman på Batmans (og Batmanuniversets) egne præmisser, og deraf følgende afvisning af at sætte figuren i forbindelse med det omgivende samfund isoleres Batmanfiguren fra det omgivende samfunds sociale og kulturelle strømninger. Og dermed bliver det svært at se, på hvilken måde Batman (med Hemmingsens egne ord) kan siges at afbilde ”den vestlige civilisations ansigt”. Hemmingsens portræt af Batman ville i mine øjne have været mere relevant vundet betydeligt, hvis han, ved siden af sine egne værklæsninger, også havde inddraget de sociale og kulturelle baggrundsfaktorer, der har været med til at forme figuren. En helt afgørende mangel ved bogen er således, at den på intet tidspunkt henviser til eller gør brug af den formodentlig bedste bog, der endnu er skrevet om Batman, nemlig Will Brookers fantastiske Batman Unmasked. Analyzing a Cultural Icon (Continuum, 2001), der ud over en kronologisk gennemgang af Batmanfigurens udvikling også diskuterer de utallige kulturelle betydningslag, som figuren rummer (og bl.a. fik mig til at forstå relevansen og betydningen af den homoseksuelle fortolkning af Batman). Blandt andre relevante værker som kunne være blevet inddraget kan nævnes Roberta Pearsons og William Uricchios antologi: The Many Lives of The Batman. Critical Approaches to a Superhero and His Media (Routledge 1991) og Batman Unauthorized (redigeret af Denny O’Neill(!!), Benbella Books, 2008).

Det mest grundlæggende problem med Batman. Masken og Manden er måske, at det er uklart, hvem bogens målgruppe er. Bogens to dele taler således til to forskellige grupper. Første del tydeligvis rettet mod mennesker, som ikke har noget større kendskab til Batman eller til superheltegenren, og som derfor måske har brug for et kort historisk oprids af figurens udvikling. Bogens anden del synes derimod i høj grad at tale til fans, som allerede har et forhold til og en mening om Batmanfiguren og som må formodes at kende til de tekster og værker der diskuteres. Man kan derfor spørge sig selv, om den første slags læsere vil have lyst til at kaste sig ud i en (forholdsvis tekstnær) psykologiske fortolkning af Batman, og om den anden slags læsere gider læse endnu en (ikke specielt nyskabende eller dybtgående) historisk gennemgang af Batmans udvikling.

På trods af disse vanskeligheder og problemer skal forlaget og forfatteren dog roses for at have tage Batmanfiguren og superheltegenren alvorligt og for at have gjort et modigt, men ikke fuldstændig vellykket, forsøg på at formidle deres interesse for dette emne.

Og så er bogens forside for resten både stemningsfyldt og flot.

Fakta om bogen:

Vurdering: Bogens første del kan anbefales for nybegyndere udi superheltegenren. Bogens anden del bør læses af alle danske Batmanfans – om ikke andet så for at finde ud af, hvorvidt og hvorfor man er uenig med Hemmingsens fortolkning af Batman.

Titel: Batman. Masken og manden – en biografi. 160 sider 
Forfattere: Søren Hemmingsen og Morten Søndergaard 
Forlag: Forlaget Bindslev

Pris: kr. 169

Udgivet af

Carsten Fogh Nielsen

Carsten Fogh Nielsen er født i Århus i 1974, men voksede op i en bette jydsk landsby, hvor manglende adgang til tegneserier og engelsk science fiction langsomt drev ham til vanvid. Dette resulterede i, at han, efter at have arbejdet et par år i Legoland som sheriff og pirat, besluttede sig for at læse filosofi på universitetet. Da han havde gjort dette forholdsvis længe, opdagede han til sin store overraskelse, at han faktisk havde fået en karriere ud af det. Lige for tiden er han således ansat på Københavns Universitet, hvor han, under dække af at forske i etik og moral, arbejder på at få gjort tegneserier akademisk respektable. Hans store kærlighed er amerikanske superhelteserier (som han har skrevet flere filosofiske artikler om) og alt hvad Franquin, Alan Moore og Warren Ellis nogensinde har lavet.

Skriv et svar