Exodus: Movement of the Zombies

Helvede bryder løs i ExodusEfter at have været – uretmæssigt – overskygget af vampyrer i nogle år, er zombier nu helt fremme i offentlighedens bevågenhed med både gode film og tegneserier med de levende døde som hovedpersoner, så endnu en zombie-udgivelse er vel ikke rigtigt noget som kan få en hærdet anmelders, ahem, flydende affaldsstoffer i kog?

Ja, det er et ledende spørgsmål, for der er flere grunde til ikke kun at bemærke, men også rave omkring Exodus. Vi tager dem fra en ende af:

Den er velskrevet

    Fra en start af er man i gode hænder – der er en del velkendte elementer i plottet, men de når aldrig at blive klicheer – dertil skriver Jacob Rask Nielsen for sikkert. Han har et mundret sprog, som er med til at give personerne masser af karakter, samtidig med at han leder en sikkert igennem plottet om Hassan, hans ven Bernt og den gravide Viola, som er lukket inde i et lille hotel i indre by mens zombieplagen bryder løs. Og hvem er de to videnskabsmænd, som i starten stiger ned igennem en portal midt i Sydpolens is? Jeg venter i al fald spændt på de næste to bind i serien, som kun kan udkomme for langsomt.

    Den er fedt tegnet

      Action i ExodusJeg har primært set zombietegneserier tegnet i realistisk streg, og her går Exodus totalt imod sædvanen – Rask Nielsens tegninger er helt deres egne og fungerer helt utroligt godt. Jeg kender ham tidligere fra en række vilde børnebøger (som jeg har anmeldt andetsteds), og selv om en zombie-serie måske ikke var den første ting jeg havde troet han ville tegne, så fungerer det – faktisk måske mest i kraft af tegningernes særegenhed. Der er kun to farver i serien, men Jacob formår at udnytte både den sorte og hvide farve til det yderste – lige fra introsekvensens overdrevne whitespace på den ene side til de mørke, klaustrofobiske scener på hotellet på den anden … og med de velstrukturerede actionsekvenser midt i mellem.

      Den er dansk og 100% hjemmelavet

        Exodus er et øksehug!Normalt er en series ophavsland ikke vigtigt, hverken for mig eller for anmeldelserne her på siden, men i dette tilfælde betyder det sgu noget – Hassan, Bernt og Viola er sgu så pæredanske som man kan være, uden af den grund at være frikadelle-med-brun-sovs-og-rødgrød-med-fløde-agtigt og det er en bedrift i sig selv. Men vent – der er mere!

        Jacob Rask Nielsen har ikke kun skrevet og tegnet – nej, som Forlaget Tjubang har han selv udgivet den også på bedste græsrod-manér, og det skal der fa’me også lyde kudos for herfra – vi har brug for folk, der viser os at print-on-demand ikke kun er for skrivebordsskuffedigtsamlinger om hjerte/smerte, men også er til udgivelser, der er så sprudlende at der ikke er plads til dem hos de traditionelle forlag.

        Ja, til tider kan man se at der ikke har været en trænet redaktør henne over værket, men det tæller sjovt nok oftest til værkets fordel – her kan man se hvordan det går når man ikke “kill your darlings” men derimod gøder dem og giver dem plads. Hatten af for Jacob, også i denne henseende.

        Exodus er med andre ord på mange måder en usædvanlig oplevelse og en meget anderledes udgivelse, og jeg har i store træk kun ros at give den. Lad os så få de fortsættelser!

        Fakta om serien

        Exodus, bind 1 (af 3).  88 sider i sort/hvid. 2009.

        Skrevet og tegnet af Jacob Rask Nielsen
        Udgiver: Forlaget Tjubang

        Kan købes fra velassorterede boghandlere (ISBN 978-87-92408-02-0) eller bestille direkte fra forlagets hjemmeside – og med en pris på kun 50 dask og gratis fragt forstår jeg ikke helt, hvorfor du stadig er her! (men vend tilbage til denne side og skriv en kommentar eller to!).

        (Nu jeg er i færd med at sende folk væk her fra siden – min entusiasme bliver min død – er Janus Andersens anmeldelse ovre på Horrorsiden også værd at læse)

        Udgivet af

        Ulf Reese Næsborg

        Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

        Skriv et svar