Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer

Promo-billede fra Fantastic Four 2Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer er den anden og nyeste film om Marvels førstefamilie.
Den første kom for et par år siden, og var … ikke særligt god.
Skurken Doctor Doom var – i modsætning til sit tegneserieforlæg – ikke specielt skræmmende eller cool, og det hele føltes som et langt afsnit af et sitcom.

At de så laver en toer kan på den baggrund undre noget, men de første udmeldinger der kom om filmen var spændende nok: de blev baseret på to centrale historier i Stan Lee og Jack Kirbys klassiske FF-historier: #48 – 50, hvor Silver Surfer kommer til jorden som herold for den planetfortærende Galactus og #57 – 60, hvor Dr. Doom stjæler Silver Surfers kræfter og bliver næsten almægtig.

Vi fik løfter om at de nok skulle forbedre Dr. Doom:

Oh he’s coming. Just wait. Classic look! And we definitely touch on his roots in the film. We’re working long hours to make it right.

og der kom en trailer, som så ret lovende ud – i al fald lod de til at have ramt Surferen så meget på kornet som man kan på film.

GalactusOmvendt var der vedholdende rygter om at man havde valgt at repræsentere Galactus som en sky, hvilket ikke faldt i god jord hos mange fans – mig selv inkluderet.

Dette rygte blev dog forsøgt manet i jorden af bl.a. Avi Arad, der udtalte:

Arad: You know, that’s why they call them rumors (laughter), you will see more than a cloud, you will have enough Galactus to rejoice (laughter).

Der kom efterfølgende en trailer, hvor Galactus’ karakteristiske skygge ses passere Saturn, og mange åndede lettet op igen.

—***—

ADVARSEL: herunder findes SPOILERS!!!

—***—

I går var jeg så til forpremiere på filmen, og lad os få de store spørgsmål ud af verden først:

De har løjet for os. :(

Doom er på ingen måde bedre end i den første film – hans maske ser lidt bedre ud og det er såmænd det hele. Skuespilleren (Julian McMahon) er nøjagtig lige så umajestætisk, fejlcastet og irriterende som før og (suk) Galactus er en kosmisk, planetspisende sky. Jeps, skyggen der farer hen over Saturn er ikke andet end den kosmiske sky, der et kort øjeblik danner den katakterisktiske form, for så senere at blive til en sky igen. Men en sky er det – der er ikke andre måder at sige det på. Nej, Avi Arad, jeg fik ikke nok Galactus på nogen måde. Og jeg er ikke glad.

Der er heldigvis også positive sider ved filmen: de fire er stort set rigtigt godt castet – jeg har lidt et problem med Jessica Alba som Sue (hun har på den anden side ikke så meget at arbejde med i manuskriptet), men Reed, Ben og især Johnny er rigtigt gode og gruppen som helhed fungerer som den lille familie de er.

Surferen er ganske rigtigt godt lavet og Laurence Fishburne er et glimrende valg til hans stemme. Det ser i øvrigt ud til at vi får en spin-off film om Surferen, skrevet af ingen andre end J. Michael Straczynski, som jo pt. bl.a. skriver serien Silver Surfer: Requiem for Marvel.

Der er mange sjove og spændende scener, og kampen mellem Doom og Johnny (der grundet kosmisk molekyle-halløj har alle fires kræfter) er godt visualiseret og sjovt nok giver Johnny nogle gange mindelser om skurken Super-Skrull.
Scenen hvor Doom har stjålet Surferens kræfter og flyver op mod himlen er det tætteste han kommer på at være skræmmende, men det er i høj grad fordi billedkompositionen er lånt fra Kirbys oprindelige tegninger.

Hvordan klarer filmen sig, overordnet set? Den er klart bedre end forgængeren, men det er på den anden side lidt som at sige at en hudafskrabning er bedre end at brække sin arm – ingen af delene er rigtigt sjove. Der er mange ting som peger i den rigtige retning for filmserien, og det er meget positivt at den ikke forsøger at gøre figurerne mørkere og mere seriøse. Men i sidste ende er det ikke helt nok – sitcom-følelsen holder flere steder sit indtog og i sidste ende kan det hele lidt være lige meget.

Søger man uforpligtende underholdning og holder man meget af Silver Surfer har man et par grunde til at gå ind og se denne film. Ellers er man nok bedre tjent med at vente på DVD’en. Synd, for Fantastic Four er en af mine yndlingstegneserier, og fortjener bedre.

Yderligere links:

Filmens officielle hjemmeside
Indførslen hos IMDB
Rotten Tomatoes

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

5 tanker om “Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”

  1. Det er da fantastisk så enige vi kan blive :-) jeg havde lavet nogen notater igår efter filmen, men du nåede at skrive en hel anmeldelse først. Jeg må indrømme at jeg fremskyndede at se filmen fordi jeg havde haft en lortedag og trængte til at få adspredt tankerne, og på det plan virkede filmen ganske godt, indtil Doom dukkede op. Dr. Doom skal nemlig være majestætisk og arrogant, omtale sig selv i tredie person og ville vise sin intellektuelle overlegenhed i forhold til Reed Richards. I filmen når han aldrig at blive andet end popsmart og flabet. Det virker som om at McMahon helt har opgivet rollen og bare går rundt og feder den så han kan komme videre til den næste film. Som den gigantiske Dr. Doom fan jeg er blev jeg helt vred over hvordan de igen får noget middelmådigt ud af ham på det hvide lærred.
    John Byrne sagde et sted at Magnetos udvikling i X-Men skyldtes at Claremont ikke måtte få lov til at bruge Dr. Doom, så han udviklede sin egen version, derfor er det sørgeligt og ironisk at efterligningen virker så meget bedre og mere troværdig i filmudgaven.
    At sige noget ondt om en lille skumbanan som Jessica Alba er jo næsten som at skulle bide sin egen arm af, men jeg synes hun minder endnu mindre om Sue end i første film, undtagen den scene hvor hun konfronterer Doom, den er taget lige ud af "The Fantastic Four vs. The X-men" men bare ikke motiveret sådan som den oprindelige scene er ved at Doom truer hendes barn.
    Resten af FF gør det nu rigtigt godt, de rammer tegneserieversionen som de skal, specielt kan jeg godt lide hvordan Reed ikke kan lade være med at nørde, selv når han egentlig har lovet at lade være. Stan Lees lille cameo rolle er også som den skal være. Der skal også lyde ros til Doug Jones som lægger krop til Fishbournes stemme :-) Måske er han lidt for dyster og ikke så plaget som jeg tænker på Silver Surfer, men det er muligvis først da han får sin egen serie at han begynder at holde lange plagede enetaler :-)

  2. DOOM har ikke brug for Richards ynkelige film – Doom har brug for sin egen film, hvor hans storhed for alvor kan komme til sin ret! :doom:

    Ja, surferen blev mærkbart mere plaget i sin egen serie, hvor han surfede rundt og sukkede efter sin elskede Shalla-Bal – i mine øjne noget af det bedste Stan Lee har skrevet.

    Og der er i øvrigt også minuspoint til filmen for ikke at lade surferen omtale sin kraft som The Power Cosmic. Øv.

  3. Ikke fordi jeg har tænkt mig at se den her før den ender i billigste kategori hos Blockbuster, men Doom var faktisk en af de få ting jeg var rigtig underholdt af i etteren. Doom og Thing. Men jeg havde heller ikke en forudindtaget holdning til hvordan Doom skulle være, da jeg ikke har læst serien… hvilket klart kan være en fordel med filmatiseringer.

Skriv et svar