Forbløffende! – Astonishing X-Men 1-3 af Joss Whedon og John Cassaday

Cover til Astonishing X-Men 1Der er nogle læseoplevelser, som altid bliver hos en og som præger ens forhold til en bestemt figur eller en bestemt serie for altid. Når vi taler [[X-Men]], var det for mig – som for så mange andre – [[Chris Claremont]] og [[John Byrne]]s fantastiske udgave af serien, som jeg læste da den kom på dansk under titlen [[Projekt X]].

Siden da har X-Men sjældent haft den samme magi … bevares, jeg elskede da hvert ord af [[Grant Morrison]]s New X-Men, men ellers har der været langt mellem snapsene.

Den opmærksomme læser er overbevist om at han eller hun nu ved hvor denne anmeldelse bærer hen: jeg priser [[Astonishing X-Men]] for at have præcis den samme magi som Claremont og Byrne og annoncerer derefter at jeg er født igen og dropper tegneseriesiden for at emmigrere til USA og stifte The First Church of Whedon.

Helt sådan går det ikke.

Men damn, Astonishing X-Men er virkeligt noget usædvanligt i moderne superheltetegneserier – vi har en velfortalt og spændende historie med god forståelse for både holddynamikken og de enkelte personer. Så langt, så godt.

Moderne tegneserier (som i gamle dage)

Historiens detaljer vil jeg ikke komme meget nærmere ind på – det er en solid fortælling med et par virkeligt overraskende twists undervejs og alt hvad man har brug for af drama, action, kærlighed og – heldigvis – humor.

Vi møder både nye og gamle kendinge i persongalleriet, ligesom de forskellige trusler vore kære mutanter er oppe imod både er orginale og velkendte på samme tid – der er på en gang til både nye og gamle læsere på samme tid. Et ekstra plus ved serien er at den står udenfor de øvrige X-Men serier, så den slipper for at blive involveret i (eller bare skulle forholde sig til) de to-tre mere eller mindre inspirerede crossovers per år som Marvel traditionelt lader deres titler deltage i.

Nye læsere kan i sandhed starte her, for selv om serien klart forholder sig til X-titlernes historie, er det på en måde som ikke kræver at man har detaljeret kendskab til 30-40 års historie.

Og nu er det så at jeg smider en lille bombe: jeg er ikke Whedon-fanboy, men han er i mine øjne en langt bedre forfatter end Claremont – han forstår at skrive til mediet, så hans historier fremstår som helheder, fremfor den fornemmelse af at læse noget, der mest af alt minder om en illustreret novelle der ofte hører til at læse Claremont. Whedon kan lade sine figurer gøre noget uden at fortælle os med teksten at de gør det, han håndterer sine plottråde, så det hele virker planlagt fra en start af og hans personer interagerer så jeg tror på det.

Et fremragende værk

Cassadays stil bliver af nogle angrebet for at være kønsløs og airbrushet / Photoshoppet til et punkt, hvor det mangler personlighed. Jeg er bestemt ikke enig – Cassaday er en glimrende tegner med et personligt udtryk og en veludviklet sans for både actionscener og personskildring, og sammen med farvelæggeren Laura Martin (de to arbejdede også sammen på Planetary) er han i mine øjne et meget stærkt kort i amerikansk mainstream pt.

Har jeg da slet ikke noget negativt at sige? Næsten ikke, nej. Jeg kan godt savne nogle lidt mere vilde ideer og nogle lidt større arbevægelser, rent plotmæssigt – man kan dog med god ret hævde at det også er en positiv ting, men nogen New X-Men er det bestemt ikke.

Astonishing X-Men er på en gang en meget klassisk og en meget moderne tegneserie – klassisk fordi man straks føler sig hjemme som gammel superheltelæser og moderne fordi, nåja, den ikke kunne have været udgivet for 25 år siden – dertil bruger den en masse tricks, som man ganske simpelt ikke havde oppe i ærmet dengang. Er det et mesterværk? Hvis ikke det er, er det pretty damn close.

Astonishing har tidligere været udgivet på dansk af Egmont, men [[G. Floy Studio]]s udgave er igen as it should have been – hardcover med flot tryk slår i mine øjne slatne kioskblade til hver en tid.

Fakta om serien

Vurdering: anbefales varmt

Astonishing X-Men, bind 1: De privilegerede
Astonishing X-Men, bind 2: De farlige
Astonishing X-Men, bind 3: De splittede

Forfatter: Joss Whedon
Tegner: John Cassaday
Forlag: [[Marvel]] / [[G. Floy Studio]]

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

4 tanker om “Forbløffende! – Astonishing X-Men 1-3 af Joss Whedon og John Cassaday”

  1. Selvfølgelig er der da noget at klage over … han har ikke Storm med på holdet :-P

    Men at have Kitty på holdet igen gør det næsten godt igen, hun er min næst-mest-totalt-yndlings kvindelige mutant :-) Og så synes jeg det er ret morsomt at Whedon i sin tid lod sig inspirere bl.a. af hende da han skulle finde på Buffy.

    Det er svært at bedømme om Whedon er større end Claremont – jeg har mange følelser investeret i begge forfattere og selv om jeg godt kan se at Claremont har sine fejl, så vil jeg dømme til fordel for Claremont så længe vi taler tegneserier alene.

  2. Jeg er Whedon-fan uden at kende Buffy synderligt. Det vil jeg dog råde bod på en dag.

    TIl gengæld ved jeg fra Firefly-serien og tegneserien, at manden kan skrive dialog og har en ualmindelig veludviklet næse for plot og humor, så jeg skal have købt de tegneserier så hurtigt som muligt.

    Kan de købes på dansk?

    Tak for anmeldelsen.

  3. @Kent: Er du i gang med Warren Ellis’ Astonishing? Han bringer jo Storm tilbage på holdet i stor stil.
    Jo ældre jeg bliver, desto kortere line får Claremont – jeg kan slet ikke med hans måde at fortælle på mere. Jo, jeg kan godt læse de klassiske historier med Byrne (som jeg slet ikke kan snuppe mere), men nyere ting fra Claremont kommer jeg nok til at sige nej tak til.

    @Mark: jeg var også Whedon-fan uden at kende Buffy i lang tid – det kan man godt! ;)
    Og jeg anmelder de danske udgaver fra G. Floy – 1-3 er kommet og 4 kommer i følge deres hjemmeside til november (mener jeg).

  4. @Ulf: Ja jeg læser stort set alt X-Men der kommer :) Jeg er ret begejstret over Warren Ellis og havde tænkt på at skrive noget om hans udgave af Astonishing, som jo tager dem i en helt anden retning. Både tegninger og dialog tager en ny drejning med ham, men det bliver ikke dårligere af den grund, bare anderledes.

    @Mark: Desværre ser det ud til at vi ikke får de forskellige Firefly tegneserier på dansk. Synd, Firefly havde også Whedons geniale måde at lave dialog på. Hans tegneserie-udgave af Buffy sæson otte har samme gode takter, mens Angel og Spike i høj grad lider under at mesteren er langt fra sit værk. Ærgeligt, for Spike solo-serierne har ellers uden undtagelse været rigtigt gode, men nu hvor han er blevet en del af Angels sæson 6 er det blevet lidt uvedkommende.

Skriv et svar