Ikke overraskende har professoren i Engelsk med præsteambitioner Greg Garret i “Holy Superheroes” en hel del flere reservationer overfor det at tage loven i egen hånd.

“Our gods wear spandex” gør i øvrigt også en del ud af at placere Frank Millers sympatier ude på den yderste højrefløj i forbindelse med hans genrejsning af Batman. Knowles bryder sig bestemt ikke om at Miller trækker Superman ned til at være håndlanger for regeringen. Uden at have dokumentation for det kunne jeg forestille mig at Miller gerne så kirke og stat skarpt adskilt.

Will Brookers diskussion i sidste kapitel af hans store Batmanbog, af, hvordan Batman-figuren tilsyneladende med tiden har opnået en mytologisk status, der overskrider eller går ud over, DC’s kontrol med figuren, er forøvrigt meget relevant for hele denne debat.

Og så er der vist ikke megen tvivl om, at Bryan Singer i “Superman Returns” forsøger at køre Superman i stilling som en slags Kristusfigur, der ofrer sit liv for menneskehedens skyld, for til slut at vende tilbage fra de (næsten) døde.

Jeg tror sagtens man kan forestille sig at nogen fortællinger glider ind i vores virkelighedsopfattelse. Lovcraft skrev i 20′erne og 30′erne historier som har fået folk til at udvikle deres egne ritualer til at påklade Cthulhu og der findes mindst et par udgaver i omløb af bøger som påberåber sig at være den rigtige udgave af hans Necronomicon.

Grant Morrison danser lidt rundt om den varme grød med sin All Star Superman, men det er også noget af det eneste jeg har læst, der bevidst arbejder med de mytiske elementer i superhelteverdenen. Jeg mener at Morrison har omtalt Superman som “a God for the 21st century”, men kan ikke lige nu finde citatet.

Hvor mange andre er der, som bevist arbejder med denne indfaldsvinkel? Moore gjorde det lidt i Supreme (og tog fiktionen-som-myte meget længere i Promethea), men jeg kan ikke rigtigt komme på andre lige nu.

Det lyder med andre ord som en bog man bør læse!