Håbløsheden er lortebrun: Fell af Warren Ellis

Fell vol. 1: Feral CityWarren Ellis er efterhånden kendt som en misantropisk gammel mand, som har en fascination af tilværelsens skyggesider. Men igennem sin fascination er ham også i stand til at skabe værker der giver grund til eftertanke, og Fell: Feral City er bestemt ingen undtagelse.

I Fell følger vi kriminalbetjenten Richard Fell, som overflyttes til Snowtown, en bydel som er alle betændte og hårdkogte bydele destilleret – eller måske snarere rådnet sammen – til én pøl af tragiske og forvredne menneskeskæbner badet i kriminalitet og håbløshed.

Kriminalafdelingen består af en forstyrret leder på nervemedicin, der efter eget udsagn leder 3½ mand (“Owlsley has no legs”), som ikke gør andet end det mest nødvendige for at dæmme op for det hav af lovløshed der omgiver dem.

Alle historierne i Fell er afsluttede enheder, hvor det eneste samlende element er Richard Fell og personerne omkring ham – her nok især det spirende forhold til bartenderen Mayko. Mange – hvis ikke endda størstedelen – af historierne er baserede på virkelige sager, så som kvinden der myrder sin mand med et alkohollavement eller manden der skærer fostre ud af gravide kvinder for at bruge dem som beskyttelsestalismaner. Det er hård kost og Fell er da heller ikke godnatlæsning for sarte sjæle.
Ellis har tidligere brugt virkelige sager, bl.a. i serien Bad World, men her virker de meget mere som en del af handlingen.

Side fra Fell #1Der er mange uforklarede elementer i serien, for eksempel Snowtown-tagget, der er et S med et kryds igennem eller den mystiske – og skræmmende – nonne iklædt Nixon-maske, og de tjener alle til at understrege det uforudsigelige og mystiske ved Fells univers.

Tegningerne er af Ben Templesmith, som de fleste nok kender fra 30 Days of Night / Nat i 30 dage. Hans malede, meget ekspressive tegninger er her i serien lagt ind i et 9 x 9 gitter af rammer, hvilket strammer dem gevaldigt op og i det hele taget understøtter historien på en fremragende måde – sidekompositionerne virker decideret klaustrofobiske. Selv om man ikke kan lide Templesmith i Nat i 30 dage, kan man sagtens synes om hans tegninger i Fell – det er en meget anden oplevelse.

Farverne holdes i en palette af – undskyld udtrykket -tisgult og lortebrun med lejlighedsvise vandringer til tilstødende farver som størknet blod-rødt, muggrønt og grå og sorte farver, hvilket kun tjener til at understrege historiernes klaustrofobiske stemning af håbløshed.

Der er heldigvis også øjeblikke af (sort) humor og – endnu vigtigere – gryende håb i visse af historierne, hvilket er med til at løfte skyen af håbløshed, men man sidder ikke just tilbage med en stålfast tro på menneskeracen efter at have læst samlingen.

Med Fell har Warren Ellis lavet et af sin karrieres mest helstøbte værker, og ligemeget om man er fan eller ej er man godt tjent ved at dykke ned på verdens vrangside med Richard Fell som rejsefører – det er en næsten terapeutisk oplevelse, og den er alt hvad serier som CSI og andre hårdkogte “realistiske” politiserier burde være.

Fakta om serien:

Fell Vol. 1: Feral City
Bedømmelse: Anbefales varmt

Forfatter: Warren Ellis
Tegner: Ben Templesmith
Udgiver: Image Comics
År: 2007

Læs #1 online

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

Skriv et svar