House of M #8 (af 8)

House of M #8Titel: House of M #8 (af 8)
Forfatter: Brian Michael Bendis
Tegner: Olivier Coipel
Udgiver: Marvel Comics
Bedømmelse (samlet): [rate 8.5]

Bendis afslutter miniserien House of M ikke med et action-brag (det kom sidste nummer), men med at verden vågner op og opdager følgerne af sidste nummers dramatiske klimaks: en meget stor del af jordens mutanter har mistet deres kræfter (heriblandt Ice Man og … Magneto???), mens andre bærer på følgerne af Scarlet Witchs virkelighedsmanipulationer på en anden måde (mest tydeligt er Wolverine, som øjensynligt husker … alt?). Og hvor er Charles Xavier?
Bendis gør det han er bedst til i dette nummer, nemlig lader sine stærke personkarakteristikker stå klart frem i det skarpt definerede plot, og han gør det blændende godt.
Serien løser nogle af de løse ender den skabte, men skaber mange nye og større, og det var også meningen – følgerne vil, ifølge Marvel, præge hele Marveluniverset i de kommende år, så det glæder mig os naturligvis til. Næste trin bliver en miniserie i X-Men, kaldet Decimation.
Hele House of M får samlet [rate 8.5]

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.