Kom Hjem

Forsiden til Thomas Thorhauges Kom Hjem

Lad mig starte med det åbenlyse, så det er af vejen: det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg kender Thomas Thorhauge – vi arbejder begge to i Dansk Tegneserieråd, og jeg har været tekniske gris på hans nye hjemmeside, sacre-bleu.dk. Jeg er nok ikke så objektiv som jeg kunne være.

Hovedpersonen i Kom HjemMed det sagt, så var jeg noget skeptisk da jeg første gang hørte ham fortælle om Kom Hjem: “Det er en graphic novel om en enlig mor, som tager til Frankrig for at finde sig selv” (ok, jeg kan ikke huske den præcise formulering, men det var derhenad).

Enlig … mor? Arh, hvad?

Jeg får straks indre billeder af de socialrealistiske bøger om fraskilte fabriksarbejdere, som mine dansklærere fra folkeskolen tærskede os igennem uden nogen fornuftig grund.

ADW, aldrig mere!

Heldigvis er Kom Hjem en helt, helt anden størrelse. Handlingen vil jeg ikke komme så meget ind på – ja, hovedpersonen Thea er enlig mor, som flytter i kollektiv i Frankrig for at komme videre med sit liv.
En del af persongalleriet i Kom HjemKollektivet er fuldt af farverige personer, som alle i en eller anden forstand arbejder for en (politisk) revolution. Hvad der videre sker, må man læse sig til i en anden af de sikkert utallige anmeldelser, som dukker op i den nærmeste tid – eller bedre: købe bogen, først som sidst. 

Fra start til slut er det tydeligt, at vi har fat i et umanerligt gennemarbejdet værk, som både i streg og fortælleteknik viser at Thomas er i front for sin generation af serieskabere i Danmark – han opererer med nogle forholdsvis komplekse sideopbygninger, hvor der indgår mange parallelle forløb på en gang, men han får altid gjort det på en så legende let måde, at man aldrig er i tvivl om hvad der sker.

Kom Hjem er tegnet i en stil, som måske et eller andet sted har afsæt i ligne claire med en gang funny animal ind over, men som også tilsat en heftig gang Chris Ware og Scott McCloud. Stilen viser at tiden er 2009 – sidelayouts er som nævnt til tider rimeligt komplicerede (men stadig overskuelige) og selv om der er mange sekvenser, som bruger mediet til det yderste, føler man aldrig at det er anstrengt.

Side 1 af Thomas Thorhauges Kom HjemFaktisk vi jeg fremhæve værkets flow som en af dens væsentlige, positive egenskaber -til trods for passager med rimeligt høj koncentration af tekst og tanker, er der ikke noget der føles som en teksttung hurdle, som man lige skal tage en indånding inden man går i gang med.

Tværtimod bærer flowet læseoplevelsen, således at man rider på bølgen af personbeskrivelser, eftertænksomhed og handling indtil den rent ud sagt fremragende slutning, som er en af de stærkeste slutninger jeg har læst i nyere tid; poetisk, åben og gribende. I mine øjne måtte Thomas gerne slippe denne poetiske del lidt mere fri, for det griber en om sjælen og hjertet, som rigtig god literatur kan og skal – og får andre dele til at virke som om han har tænkt lidt for meget over det hele. Dette er den største svaghed jeg kan se ved Kom Hjem: det virker lejlighedsvis lidt for fortænkt og lidt for lidt følt, men det er heldigvis undtagelsen snarere end reglen.

Kom Hjem er årets uundgåelige, og et klart pejlemærke i dansk tegneserieproduktion – her er et værk som ikke er godt af en dansk tegneserie at være, men bare godt – og hvor er dét i grunden befriende. 

Fakta om værket

Kom Hjem. 200 sider i farve, 2009.

Skrevet og tegnet af Thomas Thorhauge
Udgiver: Rosinante 

Kom Hjem er den første tegneserieudgivelse fra Rosinante, og de ser ud til at mene det alvorligt – ikke kun er værket af høj kvalitet, den fysiske bog er også lækker: flot tryk, lækker papirkvalitet og så det her flexcover, som er bøjeligt og holdbart og ooohhh, shiny. Jeg ser frem til næste udgivelse fra forlaget, Gemma Bovery af Posy Simmonds.

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

13 tanker om “Kom Hjem”

  1. Det er ikke rigtigt, at det er Rosinantes første tegneserie. De har tidligere udgivet Nikoline Werdelins Homo Metropolis-samlinger. Men det er i hvert fald deres første i nogen tid, og det er et medie, de nu vil skænke noget opmærksomhed.
    Man kan i øvrigt roligt glæde sig til Gemma Bovery, som bruger langt mere diskrete virkemidler end Kom Hjem, men som er lige så fed.

  2. “Men det er i hvert fald deres første i nogen tid”

    Heller ikke helt korrekt … de udgav Coraline d. 1 maj ;-)

  3. Coraline er osse for voksne, ja den er så!

    Men er ellers HELT enig med Ulf: Kom hjem er RIGTIG god. Jeg er allerede ved at genlæse den.

    1. Jeg har ikke læst den, men jeg forestiller mig, at Coraline er for voksne på samme måde som Brødrene Løvehjerte, Alice i Eventyrland eller Vinden i Piletræerne: De er skrevet for børn, men kan læses med stort udbytte af voksne.
      Homo Metropolis, Kom Hjem og Gemma Bovery er derimod skrevet til et voksent publikum.

          1. Netop. Men Samlerens forlag og Forum er ligesom heller ikke de samme, selvom de også er under Rosinante & Co.-parapolyen.

            1. D’herrer Steffen og Viggo: mange tak for de faktuelle rettelser, men kunne vi evt. holde os til at snakke om Kom Hjem? Lad os få nogle holdninger på bordet! :)

              1. Kan godt se det er længe siden den her tråd har været oppe – men nu jeg falder over den, er jeg alligevel nød til at lade en bemærkning falde (som ikke bliver af faktuel art – da jeg på ingen måde har forudsætning for den slags). Hvad jeg derimod ved er, at da jeg fik “Kom Hjem” imellem hænderne lagde jeg den ikke ned før den var læst. Jeg blev i den grad revet med. Historien er (for mig) troværdigt nok til at hans fuldstændige fantastiske tegninger formår at rive mig med ind i et univers af socialrealisme oplevet igennem Thea og hendes ønske om forandring – jeg finder graden af balance imellem sjov og alvor beundringsværdig især fordi den hele tiden bevæger sig på kanten af virkeligheden – men aldrig bliver virkelig.

                Jeg kunne nævne utallige vinkler at rose bogen ud fra – for hver gang jeg læser den, finder jeg en ny. Efter min mening et mesterværk i denne genre og jeg personligt ser gerne mere af samme slags.

Der er lukket for kommentarer.