Lilith i underverdenen

Scene fra MSerien Lilith i underverdenen, hvoraf bind to netop er kommet på gaden, er et nyt dansk bidrag ud i tegneseriemediet, både for de implicerede skabere, forfatteren Oskar K og tegneren Rasmus Bregnhøi, og for forlaget Branner og Korch. Det er altid rart med flere danske aktører på den danske tegneseriescene, og fra udgangspunktet har jeg været meget optimistisk omkring disse udgivelser. Desværre føles udgivelserne mest af alt som forsøg på at være med i ”graphic novel” bølgen, og man skal desværre lede langt efter gode grunde til at investerer i disse bøger frem for så mange andre.

I serien følger vi den blinde, synske pige Lilith og hendes ’førerhund’ den limsniffende gadedreng Schniff. De bevæger sig rundt i en unavngiven noir-storby hvor skyggerne er lange, og alt ligger i et blåt skær. I Lille Miss Nobody finder de skelettet af ukendt pige, tilsyneladende et mord der måske hænger sammen med en hvid unummereret ambulance der jagter dem. ’Mordet’ viser sig dog, noget antiklimatisk, at være en slags ulykke, og den hvide ambulance og alle de andre løse tråde bliver ikke samlet op her. I det hele taget virker plottet først og fremmest som en noget spinkel undskyldning for at vise spændende locations i storbyen, som ligner en blanding af de gyldne tyveres Berlin, Dickens London, og Københavns istedgade-kvarter.

Omslag til MI bind to, der hedder M, sker der heldigvis en betragtelig positiv udvikling. Værket, der som titlen ganske eksplicit gør opmærksom på, er en gendigtning af Fritz Langs fænomenale filmklassiker M fra 1931, om en barnemorder, eminent spillet af Peter Lorre, der jagtes gennem Berlins gader. Her bærer storbyen selvsagt endnu mere præg af mellemkrigstidens Berlin. De blå nuancer er her erstattet af røde. En rød himmel over Berlin, og røde armbind på nazisterne der går strækmarch gennem gaderne. Der er dog også henvisninger det 19. århundredes Paris, ikke mindst med brugen af det berømte parisiske sindssygehospital Salpêtrière. Historien i bind to har betragteligt mere kød på sig end det første bind, som da også grundlæggende følger plottet i Fritz Langs film, selvom den stadig er ret svag.

Undervejs gives der nik til andre noir- og krimiklassikere fra tegneserieverdenen, som Alan Moores og Eddie Campbells sublime From Hell og Frank Millers berømte neo-noir serie Sin City. Den sidste i form af Nancy der optræder på en natklub, men som fremfører tyske slagere iført blonde Prinsesse Leia frikadeller, i stedet for at svinge pisken iført cowboyhat.

Omslag til Little Miss NobodyDe to tegneserier fremstår begge som noget ujævne og ubearbejdede værker. Herrerne Oskar K (den erfarne børnebogsforfatter Ole Dalgaard) og illustratoren Rasmus Bregnhøi er bestemt ikke nybegyndere i børnebogsafdelingen, men det er de så sandelig i tegneserieafdelingen, og det mærkes, især i det første bind. Nu gør de det selvfølgelig heller ikke nemmere for sig selv, ved IKKE at lave en børnetegneserie, men en voksen tegneserie, som så ikke rigtigt er for voksne alligevel. Karaktererne, dialogen og plottet er overfladisk og forsimplet, men børnemord, stofmisbrug, prostitution, striptease og organhandel er vel næppe tiltænkt et barnligt publikum?

Jeg må så også indrømme at jeg ikke er meget til Rasmus Bregnhøis illustrationer. Han har jo ellers vundet priser for tegningerne til netop Lille Miss Nobody, så måske er det bare min helt egen idiosynkrasi, ikke desto mindre bryder jeg mig ikke om den bevidst forsimplede stil karaktererne har, og de udetaljerede baggrunde, som ofte ikke er andet end rene farveflader. Det virker for mange andre tegnere af alternative (læs: ikke-superhelte) tegneserier, men ikke her.

Alt i alt kan jeg ikke med god samvittighed anbefale disse to værker. Man kan selvfølgelig håbe at den positive udvikling fra bind et til bind to fortsætter i kommende udgivelser, men det er nok tvivlsomt at jeg nogensinde bliver fan.

Fakta om serien

Lille Miss Nobody

Branner & Korch, 88 sider, kr. 179,95. ISBN: 978-87-411-0144-6

M

Branner & Korch, 93 sider, kr. 179,95. ISBN: 978-87-411-0145-3

Skrevet af: Oskar K

Illustreret af: Rasmus Bregnhøi

Udgivet af

Christian Rasmussen

Christian Rasmussen (1979) tilbragte det meste af sin barndom i Fantask, hvor han næsten blev dus med Marvel-Morten. I sine rebelske teenageår forkastede han tegneserien, men blev atter forsonet med den på komiks.dk, hvor han i et ømt øjeblik valgte at købe Watchmen, From Hell og Sin City. Ynglingsforfatteren er og bliver Alan Moore, men han sætter også stor pris på Frank Miller, Neil Gaiman og Robert Kirkman. Han anmelder desuden litteratur og tegneserier på litteraturnu.dk.

En tanke om “Lilith i underverdenen”

  1. Er helt enig (har kun læst den første) forstår heller ikke hvorfor denne serie skulle være noget specielt?!
    Jeg kunne hverken lide historien eller tegningerne – men hey det er kun min mening.

Skriv et svar