Loke

I anledning af Thors tilbagevenden til både det danske og det amerikanske Marvel univers ser vi nærmere på den forrige udgivelse med Marvels bud på den nordiske tordengud.

LokeAt G.Floy Studio i 2005 fandt på at udgive en trade paperback baseret på den amerikanske Marvel-figur var ikke lige noget der lå til højrebenet. Selv om Thor flere gange tidligere har været udgivet på dansk, så har han aldrig helt været oppe i samme popularitetslag som Spider-Man og X-Men. Faktisk havde han på daværende tidspunkt ikke engang sin egen serie på det amerikanske marked, idet Marvels udgave af de nordiske guder havde været igennem et ragnarok som betød en længere hvileperiode for tordenguden.

Nu bliver jeg ved med at snakke om Thor som figur, men faktisk så er det, som titlen antyder, ikke ham der er hovedpersonen i denne historie. Robert Rodi som har skrevet historien

Men heldigvis ser det ud til at G.Floy ikke lod den slags indgå i sine overvejelser, men kun så på kvaliteten af den historie der fortælles i “Loke” som samlingen af mini-serien med titlen “Loki” er kommet til at hedde på dansk. Heldigvis for det, må man sige, for det, for nu hvor Thor atter er blevet aktuel med sin genkomst i Civil War og en ny amerikansk serie skrevet af J.Michael Straczynski kan vi der overså udgivelsen i første omgang mulighed for at få en ekstra dosis Thor mens vi venter på hvad der mon vil ske med den nye udgave.

Nu taler jeg hele tiden om Thor, men faktisk indtager han, som titlen antyder en mindre rolle end vi normalt er vant til. I stedet får vi for første gang i seriens historie lejligheden til at finde ud af hvordan historien ser ud fra hans fosterbror Lokes synsvinkel.

Selv om jeg har en stor forkærlighed for tegneserie-skurke, må jeg indrømme at jeg ikke rigtigt havde nogen fidus til Loke. Onde tunger vil sikkert påstå at det bare er jalousi fordi han havde et godt øje til Storm i forbindelse med “The Asgardian Wars”, men for mig hænger det nok lige så meget sammen med at han ofte ender med af fremstå som en slesk kujon.

Måske har Mark Miller haft det på samme måde, for i anden runde af Ultimates lykkes det ham at lave en udgave af Loke som jeg synes er langt mere som en ordentlig skurk skal være. Men med hensyn til Loke, så må man sige, næsten som Joss Whedon siger om Ralph Dibny i forordet til “Identity Crisis”, at i denne historie der kan det godt være at man ikke synes han er noget særligt, men når man er nået igennem kan man ikke lade være med at føle med ham.

I tyve år har den svigefulde Loke udtænkt den ene plan efter den anden for at sætte Thor i et dårligt lys, skaffe ham af vejen eller bare skabe alment kaos, uden det store held. Men her ser vi ham endeligt nå sit mål, endda på den allerførste side. Hvordan han er nået til målet er i denne historie mindre vigtigt, for det som er formålet er at finde ud af hvem Loke egentlig er inderst inde, og det gør man bedst ved at fjerne ham fra sin sædvanlige rolle hvor han sniger sig rundt i skyggerne og smeder rænker i det skjulte.

Nu står han midt på scenen og kan nyde hvordan Thor ydmygende må knæle foran ham mens han sætter sig på tronen som hersker over Valhal. Her er højdepunktet af alt hvad Loke har stræbt efter, men straks efter begynder virkeligheden at trænge sig på, godt nok har Loke haft sit at se til, onde planer udtænker trods alt ikke sig selv, men det er intet imod hvad der kræves for at være den øverste af guderne. Her ser vi den første af svaghederne, for i sin stræben efter magten har Loke i den grad været defineret af sit had til Thor og alle de andre noble guder at han har lige så lidt begreb om hvad han egentlig vil med magten nu hvor han har den, ganske som en hund der hver dag jagter forbikørende biler og pludseligt en dag har held til at fange en.

I stedet vender han sig mod de overvundne helte, Thor, Sif, Balder og til sidst alfaderen Odin selv i en række dialoger som afslører mere af Lokes karakter end vi tidligere har fornemmet og en række aspekter i samspillet mellem dem kommer pludseligt op til overfladen. For hver figur begynder brikkerne at falde på plads, og man ser ham som en mand i kamp med sin egen skæbne.

Den danske oversættelse har Steffen P. Maarup stået for, og her vil jeg godt have lov til at udtrykke en sjælden begejstring. Normalt gruer jeg altid for nyere oversættelser af serier der involverer de Marvel figurer med en lidt mere arkaisk sprogbrug som for eksempel Doctor Strange eller Thor, for her er det ikke nok at kaste et par slangudtryk ind i taleboblerne og håbe at figuren lyder hip. Hvis man vil lyde gammeldags må man også kunne bruge og forstå gammeldags ord og talemåder, ellers kommer det til at lyde tamt, og det synes jeg at Steffen P. Maarup til fulde beviser at han kan.

Fakta om serien

Loke
Bedømmelse: Anbefales

Forfatter: Robert Rodi
Tegner: Esad Ribic
Udgiver: Marvel Comics

Udgivet af

Kent Damgaard

Kent Damgaard er til daglig en stille og fredelig konsulent i IT branchen, men når mørket falder på skifter han til sin hemmelige identitet og skriver om superhelte, vampyrer, varulve og andre gode og rare ting på forskellige websites. Ud over Tegneseriesiden bidrager han til www.comicwiki.dk og forummet på www.comiczone.dk. Sidstnævnte har han fungeret som nyhedsredaktør for i en årrække. Indenfor tegneserier foretrækker han amerikanske superhelte, detektiver og horror, gerne ting der rækker tilbage til de gode gamles politiske ukorrekte pulp dage.

Skriv et svar