Når himlen falder – Pride of Baghdad af Brian K. Vaughan og Niko Henrichon

Pride of Baghdad - coverOrdet “pride” er fuld af nuancer og titlen Pride of Baghdad spiller på dem alle: Bagdads pragt og glans, Bagdads stolthed og hovmod, og endelig Bagdads løveflok.

Hovmod, hedder det, fører til fald. Sandt er det i hvert fald, at Iraks hovmodige diktator blev styrtet af en amerikansk ledet koalition i marts 2003. “Operation Free Iraq” blev det kaldt med en eufemisme, der er lige til Ordbog over Newspeak. Under et bombetogt i april samme år undslap en løveflok fra Bagdads Zoologiske Have, og det er denne begivenhed der danner inspiration for Pride of Baghdad.

Gennem fablens allegoriske stil rejser Brian K. Vaughan et væsentligt spørgsmål: kan frihed gives? At spørgsmålet hverken er retorisk eller let at besvare kommer til udtryk i en ordveksling mellem hunnen Noor og hannen Zill umiddelbart efter “befrielsen”:

– There’s an old saying, Zill. Freedom can’t be given, only earned.
– Yeah, well, there’s another old saying. You don’t look a gift horse in the mouth … you eat him.

Pride of BaghdadDe resterende to medlemmer af flokken er den ældre hun Safa og hvalpen Ali. Hvor Noor repræsenterer idealismen i modsætning til Zills oppurtunisme, husker Safa den frie, men langt fra smertefrie tilværelse på stepperne. Ali er født i fangeskab og kender kun til verden uden for gennem de tre ældres beretninger.

Antropomorfe dyr er en gammel tradition i såvel fabler som i tegneserier- og film, men de fire løver er ikke mere menneskelige, end at deres sprogbrug er præget af “leonismer”, som f.eks. da Zill beskriver en solnedgang:

At the end of every day, I watched as the horizon devoured the sun in slow, steady bites, spilling its blood across the azure sky.

Lige fra første til sidste side er dialogen holdt i et koncist og enkelt sprog, som understreges af Niko Henrichons på én gang skrøbelige og kraftfulde illustrationer. Streg og farvelægning er gennemført i sin skønhed, men uden at det udvisker krigens gru, snarere tværtimod. Det er svært at forestille sig Pride of Baghdad fortalt på nogen anden måde end netop gennem tegninger.

Med sin ægte patos og fine sans for disposition og drama placerer Pride of Baghdad sig blandt de bedste krigsfortællinger. Som alle fabler har den en morale, men intet af den moralisering som ofte skrammer både fablen og krigsfortællingen. Kritikken er nuanceret og subtil, men også skarp med et strejf af begrundet kynisme.

Pride of Baghdad gør ondt – læs den!

Fakta om serien

Pride of Baghdad (2006) 136 sider
Forfatter: Brian K. Vaughan
Tegner: Niko Henrichon
Forlag: Vertigo

[Redaktørens tilføjelse: Pride of Baghdad er netop udkommet på dansk fra forlaget G. Floy Studio med titlen Bagdads løver]

Udgivet af

Thomas Strømsholt

Thomas Strømsholt, der kom til verden samme år som Arkham Asylum, elsker tegneserier – ellers ville han jo ikke skrive om dem her på Tegneseriesiden. Blandt hans favoritkunstnere inden for dette fantastiske medium er George Herriman, Winsor McCay, Chester Gould, Grant Morrison, Jack Cole, Al Feldstein, Tardi, Bob Powell, Boucq, Alex Raymond, Jack Davis, Wally Wood, Harvey Kurtzman, Milton Caniff, Berni Wrightson, Frank Quitely, Will Eisner, Hergé, Jim Holdaway og Duncan Fegredo (to keep it short!) Hvad Strømsholt foretager sig, når han ikke skriver til Tegneseriesiden, er stillet til offentligt skue på www.tstromsholt.dk.

Skriv et svar