Rating: AWESOME!!! – Scott Pilgrim af Brian Lee O’Malley

Scott Pilgrim vol. 1Du der!

Ja, dig!

Du er måske en person, der ikke læser Scott Pilgrim – hold straks op med det! Du snyder nemlig dig selv for en tegneserie, som er det friskeste pust der har ramt mig i mange år.

Hvis du allerede læser Scott Pilgrim, så kom endelig indenfor og modtag Mallet of Excellent Taste (+4 vs. crappy comics) – og smid en kommentar og lad os hænge lidt ud og savle over hvorfor serien er så fed.

Lidt om handlingen

Serien handler – ikke overraskende – om Scott Pilgrim.

Scott er 23 år, spiller bas i rockbandet Sex Bob-Omb (+5 exp hvis du fanger referencen til Super Mario uden at skulle slå det op), som er hans primære motivation til at komme ud af sengen og huset. Scott har intet arbejde, bor i Toronto sammen med vennen Wallace i en 1-værelses lejlighed og hygge-dater highschool-pigen Knives Chau – på alle måder en klassisk slacker af den type som bliver overrasket over uforudsete udgifter som husleje og mad.

Coveret til Scott Pilgrim #2Da han en dag falder for Ramona Flowers, som er subspace-rejsende bud for Amazon.ca (“Amazon.ca […] – what’s the website for that?” ), vendes der op på Scotts hyggelige status quo – ikke nok med at er nødt til at mande sig op til at slå op med Knives (det tager ham indtil et godt stykke inde i bind to at få gjort det), han skal også slås mod og overvinde hendes Syv Onde Ex’er. Og når jeg siger slås mener jeg Street Fighter møder Ranma½ møder River City Ransom. Tju.

Som en ekstra bonus får Scott et item og noget exp når han har overvundet en ond ex, men kampene bliver hårdere og hårdere som serien skrider frem. Der er muligvis en coming of age-historie gemt her, men det ved vi først når serien er færdig om to binds tid.

Scott Pilgrim er tegnet og skrevet af Bryan Lee O’Malley, som ellers kun har albummet Lost at Sea på sit CV. Der er mange lighedspunkter mellem ham og Scott – O’Malley har bl.a. en fortid i Toronto som amatørmusiker – men serien er ikke selvbiografisk. Rent kunstnerisk er der en markant og stor udvikling i serien – O’Malley bliver simpelthen tydeligt bedre og bedre for hver bog, samtidig med at det føles om en naturlig udvikling.

Udover det tegnetekniske, er O’Malley også en fremragende fortæller med sin helt egen stil – til tider er han på grænsen til ren bevidsthedsstrøm, til andre tider er han helt nede på jorden. Hans dialog er realistisk og hans sans for komisk timing er helt i top, hvilket også er en væsentlig ting ved Scott Pilgrim: det er i mine øjne den sjoveste serie, der udgives i dag. Ikke så meget HAR-HAR-HAR-sjov – selv om jeg griner højt flere gange per album – som det-er-sjovt-fordi-det-er-sandt-sjov og øj-det-her-er-syret-men-sjovt-sjov.

1UP!

Scott Pilgrim vol. 3Lad mig sige det en gang for alle: Scott Pilgrim har stil – her taler jeg ikke om personen, men tegneserien. Tegningerne er lettere manga-inspirerede, men jeg har som ikke-manga-læser ingen problemer med at komme ind både i handlingen og personskildringerne efter en side eller to, hvilket nok skyldes at der er tale om en tegne- og fortællefusion på højt plan.

Og det er en fantastisk oplevelse! Serien tager – som mere end antydet – masser af inspiration fra nørd-verdenen, især (gamle) Nintendo-spil. Når Scott f.eks. går på toilettet, ser vi en lille tis-indikator over hans hoved der tømmes, ligesom livs-indikatoren i spil. Scott får også exp-point, når han gør noget sejt eller svært i sit liv – faktisk har han lige gået et level op (“Guts +2, Heart +3, Smarts +1, Will +1” ).
Ud over den umiddelbare humor-værdi, tjener det også til at beskrive Scott, som i mange henseender opfatter verden og livet som et konsolspil.

Dette ville ikke fungere så godt som det gør, hvis ikke den menneskelige del af historien er så stærk – der er en masse ting, som jeg sagtens kan relatere mig til, og personerne taler og opfører sig meget overbevisende, måske især hvis man har bevæget sig mellem amatørmusikere.

Scott Pilgrim har potentiale til at nå folk der normalt ikke læser tegneserier, da det mere end noget andet er en generationbeskrivelse, meget på samme måde som Generation X eller Singles var det for 15 år siden. Det er en uundgåelig tegneserie, der meget vel kan markere en ny fase for mediet, både fortællemæssigt og publikumsmæssigt. Det er naturligvis i sidste ende afhængigt af markedskræfterne, men jeg kan sagtens se en ny generation af tegneserielæsere, der er startet med at læse Scott Pilgrim samt en ny generation af fortællere, der tager afsæt i O’Malleys arbejde.

Scott Pilgrim er en af de bedste serier der udgives pt., men den er samtidigt den vigtigste nye serie i mange år.

Og den skal læses af dig.

Ja, dig. Du kan ikke komme udenom Scott Pilgrim.

Scott Pilgrim vol. 4 cover

Fakta om serien

Scott Pilgrim’s precious little life (vol. 1, 2004)
Scott Pilgrim vs. the World (vol. 2, 2005)
Scott Pilgrim & the Infinite Sadness (vol. 3, 2006)
Scott Pilgrim gets it together (vol. 4, 2007)
(om alt går vel, kommer vol. 5 sidst på året. Vol. 6 (den sidste!) vides der ikke noget om endnu.)

Samlet bedømmelse: AWESOME!!!

Tegner og forfatter: Bryan Lee O’Malley
Forlag: Oni Press

Der er en film på vej under titlen Scott Pilgrim vs. the World.

Links:
scottpilgrim.com
radiomaru.com – Bryan Lee O’Malleys hjemmeside

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

6 tanker om “Rating: AWESOME!!! – Scott Pilgrim af Brian Lee O’Malley”

  1. Jo mindre man ved om den inden man begynder på den des bedre, den er fantastisk de etteren begyndte at tage en ”drejning”… jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, da etteren viste mig hvordan resten af serien skulle være? anyway jeg var flad af grin og jeg sad i bussen og lignede en idiot.

Der er lukket for kommentarer.