Solo #07

Solo #7Titel: Solo #07
Forfatter: Mike Allred
Tegner: Mike Allred
Udgiver: DC Comics
Karakter: [rate 9]

Solo er DCs afslappede hjørne, hvor forskellige indbudte forfattere og tegnere kan muntre sig uden at tænke på kontinuitet og hvem er død hvornår og hvilken event kører nu og alt sådan noget. En direkte følge heraf er, at hvert nummer af Solo indtil nu har emmet af kreativitet og det her er ingen undtagelse, snarere tværtimod.
Mike Allred er nok bedst kendt for sin serie Madman, samt sin behandling af X-Statics. Hans skrive- og tegnestil er lige dele 50’er pulp sci-fi og 60’er Jack Kirby og altså ren pop art. Hvad gør han så, når han bliver sluppet løs i DC-universet, som han er vokset op med og som står hans hjerte nært?
Han skriver og tegner naturligvis en række uforglemmelige korte fortællinger, hvad enten de er humoristiske (som An Hour with Hourman eller Doom Patrol vs. Teen Titans), melankolsk alvorlige (som Batman A-Go-Go!) eller bare fascinerende (som Comic Book Clubhouse). Det er rammende, originalt og styret af et klart lysende talent.
Dette er ugens udgivelse, og havde det ikke været for Grant Morrison og hans Klarion the Witchboy, havde det været månedens udgivelse også.

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

Skriv et svar