Superdrengestreger

– eller Justice League møder Animal House.

Superfrat er en webcomic, der nu også er kommet som samling i papirform fra forlaget Silent Devil. Ideen er simpel: et meteor har ramt et frat house på et amerikansk college og givet alle husets beboere superkræfter (strækkeevne, superfart, ildkraft, flyveevne), som de ikke altid bruger til de mest ædle formål i verden, men tværtimod til at drikke endnu flere øl, score endnu flere chicks og ryge endnu mere pot, alt i mens de kæmper mod de konservative kræfter, som vil husets undergang.

Superfrat #17

I sidste ende står og falder serien med hvorvidt man kan synes at den pænt infantile humor er sjov eller ej, og jeg må nok krybe til korset og indrømme at jeg flere gange under læsningen af serien sad og sagde et stille “hø-hø” for mig selv. Vel er det til tider meget plat – første historie handler om en superbæ, som ikke kan skylles ud – men det er gjort med overbevisning og endda kærlighed, og så går det hele endda. Og der er da også få der dyrker pruttejokes i den grad som der bliver gjort i serien.
Superfrat #6

Serien er skrevet af Tony Digerolamo og ganske udmærket tegnet af Chris Moreno. Det er ikke stor, banebrydende kunst, men et lille, dumt smil ved lejlighed, og det skal man da ikke kimse af.
Der er et interview med personerne bag serien på COMICON – The Pulse.

Superfrat
Bedømmelse: [rate 7]

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.