The Sentry #2 (af 12)

The Sentry #2Titel: The Sentry #2 (af 12)
Forfatter: Paul Jenkins
Tegner: John Romita Jr.
Udgiver: Marvel Comics
Karakter: [rate 8]

Hvis ikke Marvel passer på, ender det med at The Sentry bliver min yndlingstitel.
Paul Jenkins er i gang med at skrive en moderne fortælling med en masse klassiske elementer, som allerede nu er så fundamentalt spændende at der er langt til næste måned, og selv om jeg var lidt pas på John Romitas tegnestil i forhold til historien, har jeg vendt 180 grader og synes nu at han er fantastisk. Vi får udvikling af figuren og bifigurene og et fingerpeg i retning af hvilken vej serien vil gå, og det er velskrevet og spændende. Jeg kan ikke ønske mig mere i andet nummer af en ny serie.
Stan Lee sagde engang, at det som var nyt ved de figurer han (og Jack Kirby) skabte for Marvel i sin tid var at de var menneskelige og dermed havde menneskelige fejl og mangler. Sentry er måske den stærkeste helt i Marveluniverset, og han er også bare et menneske med problemer og fejl, endda alvorlige fejl. Det her er klassisk historiefortælling som den næsten ikke laves mere.

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.