Ud af Batmans skygge flyver Gothams rovfugle – Birds of Prey af Gail Simone

Tager man et hastigt vue over tegneserierne fra guldalderen til i dag, er der ét træk som i særlig grad dominerer, nemlig bærere af XY-kromosomer, den særlige afart af mennesket som går under betegnelsen mænd.

Der er mænd, der descenderer til planeten Jorden, enten som frelsere eller plager; mænd, der transformeres til halvguder eller halvmonstre; mænd, der påtager sig roller som helte eller skurke og banker hinanden halvt eller helt fordærvet – hvilket naturligvis afspejler et dominerende aspekt ved vores judæo-kristne kultur.

Men kigger man grundigere efter, vil man naturligvis finde bærerne af det perfekte kromosompar, kvinderne. Vi kan nævne i flæng Wonder Woman, Elasti-Girl, Vampirella, Elektra, Modesty Blaise, Batgirl, Red Sonja, Catwoman, Zatanna og Supergirl, samt ikke at forglemme Huntress, Black Canary og Oracle.

De to sidstnævnte fik i 1996 deres egen miniserie, Birds of Prey, forfattet af Chuck Dixon. Senere blev miniserien fast, og fra #56 til #108 blev pennen ført af [[Gail Simone]], som lagde ud med at tilføje Huntress. Bemærk, at dette kun er en omtale af #56-85, idet jeg ikke har læst Dixons (og ingen afsavn mener at lide) og endnu ikke har fået fingrene i Simones efterfølgende numre – men der er også nok til mange timers underholdende læsning.

Black Canary i Birds of Prey

Med undtagelse af den iltre Huntress, hvis borgerlige navn er Helena Bertinelli, er persongalleriet ikke ligefrem det oplagte valg. Oracle, eller Barbara Gordon, den forhenværende Batgirl, er som bekendt invalid, og Black Canary, datter af den oprindelige superheltinde fra fyrrene, har altid virket lidt fjollet med sit supersoniske skrig. Men ikke mere: Gail Simone har skabt en Black Canary, som virker overbevisende, hvilket i sig selv er en bemærkelsesværdig bedrift.

Ligeledes med Oracle, som hidtil kun har spillet en birolle, men nu – bevæbnet med sine computere, intelligens og sit eget team – går mere aktivt til værks i bekæmpelsen af Gothams metamenneskelige kriminelle og selvtægtsudøvere. Eller rettere: i første omgang koncentrerer de tre rovfugle sig om Gotham, men snart udvider de deres territorium til at omfatte resten af landet, samtidig med at en fjerde fugl kommer til, nemlig Lady Blackhawk.

Af andre optrædende kan nævnes Wildcat, Nightwing, Batgirl (Barbaras efterfølger) og Batman, for en gangs skyld reduceret til en birolle, og af skurke møder vi blandt andre Savant, Lady Shiva, Cheshire, Thorn og Braniac.

Det foruroligende ved Oracles altovervågning – hun er Big Brother inkarneret – berøres i begyndelsen, men derefter desværre ikke (måske har vi det tema i vente?). Et andet emne, som kort tages op, er den velkendte selvtægtsproblematik. Som Huntress siger: “How do we know that we’re right, and they’re wrong?” hvortil Black Canarys vage svar lyder: “Maybe it’s about where the line is … where you choose to stand before you take that step” – og det omtalte skridt er mord.

Selve fortællingerne svinger i kvalitet. Alvor blandes med humor, der er intrige og weird science (en kybernetisk virusinfektion), dialogen er god, og de respektive karakterers indre monologer forstyrrer kun sjældent handling og action. Birds of Prey er spændende og velskrevet, faktisk så meget at jeg blev fastholdt trods de første fem numres mangaiserede tegnestil. Heldigvis kan Ed Benes meget mere, og fra #65 rentegner han selv. Hans mænd er mestendels svulmende muskelbundter med enorme kæbepartier, hvilket kan opfattes som en vittig karikatur, og hans kvinder – især vore tre heltinder – er rene pin-up-drømme.

Fakta om serien

Birds of Prey: Of Like Minds (2004) 143 sider, opsamler #56-61
Forfatter: Gail Simone
Tegner: Ed Benes
Rentegner: Alex Lei
Forlag: DC

Birds of Prey: Sensei & Student (2004) 168 sider, opsamler #62-68
Forfatter: Gail Simone
Tegner: Ed Benes, Michael Golden, m.fl.
Rentegner: Alex Lei, Ed Benes, m.fl.
Forlag: DC

Birds of Prey: Between Dark & Dawn (2006) 176 sider, opsamler #69-75
Forfatter: Gail Simone
Tegner: Ed Benes, Rod Adrian, m.fl.
Rentegner: Ed Benes, Rob Lea, m.fl.
Forlag: DC

Birds of Prey: The Battle Within (2006) 237 sider, opsamler #76-85
Forfatter: Gail Simone
Tegner: Joe Bennett, Ed Benes, m.fl.
Rentegner: Jack Jadson, Ed Benes, m.fl.
Forlag: DC

Udgivet af

Thomas Strømsholt

Thomas Strømsholt, der kom til verden samme år som Arkham Asylum, elsker tegneserier – ellers ville han jo ikke skrive om dem her på Tegneseriesiden. Blandt hans favoritkunstnere inden for dette fantastiske medium er George Herriman, Winsor McCay, Chester Gould, Grant Morrison, Jack Cole, Al Feldstein, Tardi, Bob Powell, Boucq, Alex Raymond, Jack Davis, Wally Wood, Harvey Kurtzman, Milton Caniff, Berni Wrightson, Frank Quitely, Will Eisner, Hergé, Jim Holdaway og Duncan Fegredo (to keep it short!) Hvad Strømsholt foretager sig, når han ikke skriver til Tegneseriesiden, er stillet til offentligt skue på www.tstromsholt.dk.

2 tanker om “Ud af Batmans skygge flyver Gothams rovfugle – Birds of Prey af Gail Simone”

  1. Jeg har også fået læst en del Birds of Prey, som en slags udløber af at jeg begyndte at læse Batgirl da Cassandra Cain overtog rollen. Jeg synes det er en ganske underholdende serie. Specielt kan jeg godt lide den nye rolle Barbara Gordon har fået og hendes kamp mod Brainiac i en af historierne. En anden god sekvens med hende er hvor hun viser at selv om man sidder i rullestol så er man ikke nødvendigvis et let offer.

    Serien burde tiltale alle der godt kan lide Buffy eller andre serier med piger der sparker r… :-)

  2. Jeg kan huske da Gail Simone skrev sit nu klassiske essay “Women in Refrigerators” – der var en masse “Ja ja, lad os nu se om hun selv kan gøre det bedre”.

    … og det kunne hun så. Andet er der ikke at sige til det – udover at være en god og underholdende serie, er den også noget nær en milepæl i forhold til rimeligt troværdige kvindeskildringer i superheltetegneserier, og mange nyere kvindelige forfattere står et eller andet sted i gæld til Simone.

Der er lukket for kommentarer.