Dansk X-Men 144

medium-af-uncanny-x-men-467.jpgBOOM!!!
Sagde det lige fra starten af.
Det kunne have været en actionfyldt og overraskende start, men det blev det ikke, da der i resumeet fra sidste blad, bliver fortalt hvad der sker i denne histories første opgør med Shi’ar dødspatruljen. Nu vil jeg ikke fortælle slutningen, men i resumeet bliver der fortalt hvordan kampen Marvel Girl, Nightcrawler, Psylocke og Shadow Cat mod Shi’ar dødspatruljen ender.
Så mit råd er ikke at læse den, før du er færdig med bladet.
Men hvorfor opstår denne kamp?

Jo, nu er det jo sådan at Shi`ar imperiet har haft store problemer med Phoenix før i tiden, så nu vil de sørge for at der ikke opstår en ny Phoenix. Derfor angriber de Marvel Girl og hele hendes familie under en familiefest, hvor de vil udradere dem alle. Hvad angår denne dødspatrulje, så er det ikke lige nogen vi kender særlig godt.

small-af-uncanny-x-men-467.jpguncanny-x-men-468.jpg

Gruppen består af 9 medlemmer: Black Cloak, som er gruppens leder, Flaw, som er en såkaldt Warskrull, Sega, som er en slags gasart, Devo, der kan lave kraftfelter. Offset, som styrer insekter, og selv ligner en kvindelig en af slagsen, Krait, der kan flyve med sine vinger og har et ørnehoved, Warshot, der er snigskytten, Hypernova den anden kvinde i gruppen og Shell som er et stort klippelignende jord monster.

Efter kampen går det mere stille for sig, hvor vi får lov til at se lidt til hverdagen med Sam (Cannonball) og hans søster Paige (Husk) Guthrie. Det er ikke så tit vi ser noget til Sam, men det er fordi han er med på et andet X-Men hold, som vi ikke har set særlig meget af på dansk endnu. Ellers kommer han bare lidt i klammeri med en Sentinel. Og så var der også lige pludselig Storm og Wolverine i Afrika, som et sidespring i historien. Hvor Storm er nede og se hvad der er sket med de mutanter i Afrika, som har mistet deres kræfter, og deres skæbne er ikke særligt positive.

Marvel Girl er så begyndt ved en psykolog. Da kampen mod dødspatruljen sammen med hendes familie ikke endte særlig lykkeligt, har hun brug for noget professionel hjælp, men den del af historien er godt nok tør efter min mening. Dødspatruljen er heldigvis kommet i fængsel, men det er så New Yorks statsfængsel, altså ikke Ryker´s Island, som er det bedst bevogtede forbryderfængsel. Så allerede her går det galt, men vi må se hvad det ender med næste gang.

unc-x-men-469.jpgunc-x-men-170.jpg

Chris Claremont har skrevet alle historierne i bladet, og det synes jeg går ret godt.
Selvom det nu var lidt forvirrende, da vi pludselig kom til Afrika midt i det hele og det med psykologen er nu ret tørt. Men ellers er det meget interessant at se hverdagen for X-men, blandt deres såkaldte beskyttere ”Sentinels”. Men nu synes jeg nu vi har set nok til hverdag blandt Sentinels, nu ved vi godt hvordan det er og vil gerne videre.

Tegnerne skiftede halvvejs i bladet, med de 2 første historier tegnet af Chris Bachalo og de sidste 2 af Billy Tan. Chris Bachalo havde vi jo også i sidste nummer, og ved den anmeldelse gav jeg tydeligt udtryk for, at jeg ønsker at se så lidt som muligt fra hans side, medmindre han ændrer sin stil. Heldigvis kommer Billy Tan til senere i bladet- ham har vi faktisk ikke har set noget til på dansk før. Men hans streg kan jeg godt lide, den minder lidt om Marc Silvestri. Han formår at give personerne et råt look, og gøre dem dynamiske i actionscenerne.
Første halvdel er nogenlunde på grund af forfatteren, men den sidste er absolut bedst. Da vi her får en ny tegner ind på banen med den samme forfatter, så bliver det bare godt.

Fakta om serien

Titel: Uncanny X-Men 467-470, Greys End 2-3 og Wandring Star 1-2
Bedømmelse : Hvis du er X-Men fan, så er det bare at købe den, ellers går du ik glip af noget.

Forfatter: Chris Claremont
Tegner: Chris Bachalo og Billy Tan
Udgiver: Marvel Comics (på dansk Egmont)medium-af-uncanny-x-men-467.jpgmedium-af-uncanny-x-men-467.jpg

Ghost Rider Vejen til Helvede

Ghost Rider Titel: Ghost Rider: The Road to Damnation 1-6

Forfatter: Garth Ennis

Tegner: Clayton Crain

Udgiver: Marvel Comics, på dansk G.Floy Studio

Bedømmelse (samlet): en helvedes varm anbefaling

Ghost Rider på dansk igen efter så mange år, det kan da kun blive godt.
Ghost Rider er i helvede, og det er et helvede, som kun kan beskrives med et ord et helvede. Han får så meget uforventet mulighed for at komme ud fra helvede, fra en engel med navnet Malachi. Han tager selvfølgelig imod tilbuddet, men der er en lille hage ved det, og det er at han skal gøre det af med en dæmon ved navn Kazann, før både en engel og en dæmon gør det.
Kazann bliver så tilkaldet på jorden af den yderst rige ejer af Gustav Petroleum, som er endt i en kørestol på grund af en trafikulykke, som han selv er skyld i. Ved at tilkalde Kazann håber han på at Kazann vil kunne få ham til at gå igen.
Imens krydser Ghost Rider så vejen med Hoss, dæmonen som er udsendt fra helvede til at tage Kazann tilbage hvor han kommer fra. Så kæmper de lidt mod hinanden, men bliver enige om at de må arbejde sammen, for at kunne komme før Ruth, der er englen, og ikke den blide slags.
Grunden til at Ghost Rider skal gøre det af med Kazann før dæmonen og englen, er at hvis englen eller dæmonen får udført deres arbejde, finder de ud af at Malachi har noget med det hele at gøre. Og så er han færdig, og bliver nok kylet ned i helvede, så derfor skal Ghost Rider slette alle spor for ham. Gustav har samlet en lille hær på 500 mand til at standse dem der er ude efter Kazann. Imens graver Gustav et kæmpe hul i jorden lige ned til helvede. Hæren er jo ikke noget problem for en dæmon, en engel og Ghost Rider, så de bliver hurtigt mejet ned.
De får så boret et hul ned til helvede, og så ser det mildest talt ikke godt ud for Ghost Rider, da der begynder at sværme dæmoner ud fra helvede op til jorden. Ghost Rider tager så kampen op med Kazann, og smadrer hans værtskrop, men da Kazann jo er en kropsløs dæmon, er det ikke helt nok bare at udslette hans værtskrop. Gustavs assistent Miss Catmint, er ikke ligeså hensynsløs som sin chef, så derfor vil hun have Gustav til at bortmane dæmonerne, ellers smider hun ham ned i helvede. Det gør han selvfølgelig, så sammen med dæmonerne ryger Kazann også ned til helvede igen. Gustav slipper dog ikke for at blive forbandet i alle evigheder til helvede, da Ruth dukker op.
På de sidste par sider, sker der dog nogle ting som vækker op og ned på det hele, men det må blive en hemmelighed indtil man selv læser det.

gr1.jpggr2.jpggr-3.jpggr4.jpggr5.jpggr6.jpg

Forfatteren Garth Ennis har jeg ikke selv læst noget af før, men efter Ghost Rider er jeg 100 % klar til at læse mere fra ham. Han formår virkelig at give en spænding lige til slut, og når man så regner med at spændingen er ved at give lidt efter i slutningen, ender han det hele med et brag, som virkelig overrasker.
Tegneren Clayton Crain, har jeg dog set lidt af efterhånden, blandt andet i Spider-man. Hans stil er meget realistisk, jeg har ikke set noget lignende, men det er ikke sådan at den er kedelig, den stadig utrolig flot, og på same tid meget fængslende. Han tegner simpelthen de flotteste flammer jeg nogensinde har set, i rød, blå og hvidt. Kort sagt fremragende.

Dansk X-Men 143

xdeadly51.jpgTitel: Deadly Genesis nr.4-6 og Greys End nr.1
Forfatter: Ed Brubaker og Grant MorrisonTegner: Trevor Hairsine og Chris Bachalo

Udgiver: Marvel Comics

Bedømmelse (samlet): [rate 7.5]

Så slutter Deadly Genesis i dette blad, og vi starter på Greys End.

I Deadly Genesis får endelig at vide hvem ham fyren er, som tager Cyclops og Marvel Girl til fange.

Han stammer langt tilbage i X-Mens historie – han kaldte sig selv for Kid Vulcan, og faktisk var han medlem af det første hold, der skulle ud og redde de originale X-Men fra øen Krakoa (altså holdet der kom før det andet hold, som bestod af Wolverine, Storm, Colossus, Sunfire, Nightcrawler, Banshee og Thunderbird).

Men det endte så med at hans hold ikke magtede opgaven, og de døde, som alle troede. Men han døde ikke alligevel, for han blev sendt ud i rummet på et stykke klippe af øen, af den anden gruppe. Efter at have drevet rundt i rummet i mange år, har han pludselig opnået omega niveauet. Det vil sige at han som mutant er i den stærkeste klasse af mutanter. Historien skifter meget mellem nutiden og flashbacks fra dengang Kid Vulcan og hans hold trænede, og i sidste ende tabte i kampen på Krakoa.

Marvel Girl undslap fangenskabet, da Vulcan eller Kid Vulcan blev angrebet af en Sentinel, men det var med vilje, at hun skulle flygte så hun kunne fortælle de andre X-Men om hvor han havde tænkt sig at tage hen. Og selvfølgelig kom X-men så til hjælp på Muir Island, hvor Vulcan og Cyclops var taget hen. Grunden til at han ville have dem samlet, var ikke at han ville slås mod X-Men, men snarere at han ville have at Professor X skulle fortælle dem hele sandheden om ham og hans hold.

Da det så går op for Vulcan at hans forældre blev myrdet af kejseren af Shi’ar imperiet, og han selv var en slave for dem i mange år, opstår der et nyt had til kejseren i ham, så han suser af sted i det ydre rum efter hævn på Shi’ar imperiets kejser.

Men bare rolig – senere på året får vi efterfølgeren, som hedder ”The rise and fall of the Shi’ar empire”. Greys End er en historie der går tæt ind på sjælen af Marvel Girl. Historien giver en god opfølgning på hvor Marvel Girl kommer fra, og hvad der lige er sket indenfor den seneste fortid med X-Men. Om Psylockes genopstandelse, og vogterne som har givet X-Men husarrest. Ellers sker der ikke så meget andet end at Marvel Girl er på besøg hos sin familie, og ja så er det lige sidste side, hvor der sker noget mega uforventet, men det må du selv læse.

x41.bmpxdeadlyg005_cov_sm.jpgxdeadlyg006.jpguxmen466cover_sm.jpg

På tegnersiden har vi Trevor Hairsine, der faktisk gør det godt – i sidste nummer var jeg ikke så meget for hans streg, men nu synes jeg lidt bedre om den. Det kan være han har forbedret sig lidt siden sidst, eller har jeg bare vænnet mig til ham. Forfatteren Ed Brubaker er som i alt det jeg har set fra ham, simpelthen bare fantastisk, når han formår at tage gamle tråde op fra blade, som er mange år gamle. Og kan opfinde nye personer, som ikke bare er en personer med superstyrke og superudholdenhed, men personer med utrolige kræfter. Som Darwin fra Vulcans hold, der kan tilpasse sin krop til alle omgivelser.

Grant Morrison på Greys End, er en ret interessant forfatter, nu er det jo sådan at man enten hader ham for hans lange historier eller elsker ham for sine utroligt godt sammenskruede fortællinger med det visse ekstra. Jeg hører til dem der elsker ham, men jeg venter stadig på at Greys End kommer i gang, jeg synes den er lidt kedelig i første historie. Selvom der er en overraskende slutning, så håber jeg at der kommer mere gang i historien i næste blad. Tegneren til historien er Chris Bachalo, og ham er jeg ikke vild med – hans stegninger gør personerne alt for miniatureagtige, tykke og udetaljerede, benene er især tykke. Når man ser på Psylocke, så ligner hun da en lille pige, og ikke en voksen kvinde, hans stil er ikke min kop te.

Et godt blad med skønhedsfejl, der ikke ødelægger helhedsindtrykket, rammer lige plet i beskrivelsen på dette blad.

Outsiders Monster Edition #2

Image Hosted by ImageShack.usTitel: Outsiders Monster Edition (tysk) 12-23
Forfatter: Judd Winick

Tegner: Tom Derenick, Tom Raney, Dan Jurgens, Carlos D´anda, Karl Keschl og Shawn Moll

Udgiver: DC Comics

Bedømmelse (samlet): 10 stjerner

Outsiders Monster Edition 2, er en tysk bog med Outsiders historierne 12-23. Hvis du ikke har hørt om den før, er det nok fordi den udgives i Tyskland af forlaget Panini Comics.
Og hvorfor har jeg nu købt en tysk bog. Det er ret simpelt, jeg er meget god til både at læse og skrive tysk, så sproget gør mig ikke noget, bogen er på godt og vel 276 sider, til 24 Euro, med en kurs på 7,55 er det kun 181 kr. Det er ret billigt, men nu er den også i softcover, og så den sidste og nok vigtigste grund, er at jeg er smadder forelsket i The Outsiders og endnu mere nu, når jeg har læst den.
Men lad os nu komme i gang med hvad den handler om.
Outsiders gruppen består af Nightwing, den tidligere Robin, Jade en ung kvindelig Green Lantern, Shift en videreudviklet del af Metamorpho. Arsenal en skarpskytte med ekspertise indenfor bue, håndvåben osv., Thunder datteren af Black Lightning, med vægtfylde manipulation. Grace er en superstærk og hårdhudet asiatisk kvinde og Indigo, som er en kvindelig turkis android.

121.jpg13.png14.jpg15.jpg16.jpg17-1.jpg

Den første historie er ”Out with the New, in with the Old”. Her siger gruppen farvel til Arsenals midlertidige afløser, fordi han har haft en 3 måneders pause på grund af skader. Afløseren var ingen ringere end Huntress, den labre superheltinde uden superkræfter.
“Five by Five nr.1-3”. Skurkegruppen The Fearsome Five, som består af Mammoth, som er en stor stærk fyr, Psimon, som bruger telepati og psykokinese som sit våben. Gizmo, der en genial opfinder, Jinx, der er en kvindelig magiker, og Shimmer der kan manipulere alle elementer i en hvis grad.
Shimmer, som egentlig er død, bliver genoplivet af Dr. Sivana, der er en brillant videnskabsmand, men som til gengæld vil have at de angriber forskellige af Lexcorp’s bygninger. Motivet er lidt uklart for mig, men man skal nok læse historien selv, før man har en ide om hvorfor han gjorde det.
”A Change of Plans…”. Nu får gruppen en ny leder i form af Jade, som har valgt at overtage positionen fra Nightwing, fordi han har mistet kontrollen over holdet, som viser sig da han ender i et slagsmål med Arsenal. Og som nyt medlem har hun hentet Starfire, som er tidligere Teen Titans medlem.
kopi-af-billede-007.jpg”Most Wanted nr.1-3”. Under en mindre kamp i New York, opdager Grace en lagerhal, med kidnappede børn, som sælges som slaver, og det minder hende om hvor hun kommer fra. Så hun sætter jagten efter en mand ved navn Tanner, der skulle lede organisationen, som kidnapper og sælger børn. De benytter et kendt tv-program som hedder ”Most wanted”, til at opspore ham, de finder også frem til endnu et fangelager, men ingen Tanner, og så giver planen bagslag, da Tanner finder ud af at han bliver efterfulgt. Han kidnapper Arsenals datter lian. Så går jagten rigtig i gang. The outsiders finder frem til fyren der har fortalt Tanner om at Outsiders er ude efter ham.
Ham får de selvfølgelig tæsket nogle gode informationer ud af, men resten lader jeg være en hemmelig hed, som du skal læse dig frem til.
”Back to Normal”. Outsiders gruppen har en ganske almindelig dag, uden nogle superheltebedrifter, men så pludselig dukker robot skurken Shrapnel op, som ligner meget Frag. Shift og Indigo, som man i denne historie tydeligvis kan se, er de et par, giver Shrapnel lige et par på tæven.
”Silent Partner”. Arsenal snakker tit sammen med en informant, som er en ukendt person for resten af gruppen, som han løbende får informationer af om kriminelle aktiviteter. Det viser sig så at den hemmelige person rigtigt er Batman, men det er Nightwing ret så sur over, fordi han føler at det så er Batman der ejer og leder holdet. Han vil jo være selvstændig og uafhængig af Batman, og så er det firma, som holdet får deres løn og faciliteter af er en del af Wayne industries.
Nightwing tager så af sted og konfronterer Batman, som benægter det.
”Deep Throat”. Arsenal møder sin informant, for at fortælle at han har fortalt hans identitet, men så tilkendegiver Batman hans sande identitet, som ikke er Wayne, og heller ikke en særlig venlig fætter. Der bryder så en kamp ud mellem Arsenal, og den anden person. Men Arsenal har selvfølgelig ingen chance, og bliver lammetævet.
I ”Lockdown”, vil Arsenal endelig finde ud af hvem der gjorde det muligt for Shrapnel at bryde ind i deres base. Han tror at det må være en af deres medlemmer, så han tager en snak med hvert medlem undtagen Indigo, fordi han selv har programmeret hende, så hun burde ikke kunne forråde dem.
Til sidst er der kun en han mangler at afhøre, og den person bliver smidt i detention med det samme. For han havde den person under mistanke hele tiden, men skulle bare være sikker, ved at afhøre de andre.

18.jpg19-1.jpg20.jpg21.jpg22.jpg23.jpg

Nu har jeg lagt vægt på ikke at fortælle for meget om tegneseriens indhold, så de største overraskelser er stadig overraskelser.
Der har selvfølgelig været et godt team bag bogen. Forfatteren Judd Winick, som er den eneste forfatter til bogen, har formået af have en god sammenhæng mellem alle historierne, så den røde tråd er der gennem hele bogen. Det kan selvfølgelig godt være noget lettere at have en god sammenhæng, når der kun er en forfatter. Men han gør det helt klart godt, det er nogle fantastiske historier, med overraskelser og drejninger der forbløffer. Og dybdeborende karakter udvikling på faktisk alle personerne i outsiders gruppen, så man lærer dem godt at kende.
Tegnerne har der så været en del flere af, her ser jeg et gensyn med Tom Raney, som også har tegnet i det danske X-Men 140, der var jeg ikke så vild med hans tegninger. Til Outsiders, synes jeg faktisk hans stil passer meget godt til de skøre Fearsome Five og resten af historierne og omgivelserne. Så er der Tom Derenick, der tegner udmærket og dynamisk, der er ikke noget galt der. Dan Jurgens tegner lidt mere blødt, men ellers godt nok, lige undtagen blodet, det ligner altså ketchup, men det kan også være farvelæggeren Nelsons skyld. Carlos D´anda’s stil er mere grov end de andre og passer meget godt til historien ”Most Wanted”, som er en dyster historie. Karl Kerschl er helt i orden, ikke en speciel stil, men meget god alligevel. Den sidste er Shawn Moll, han er sådan set også ret god, uden igen at være noget helt specielt.

Hele bogen består af udmærkede tegnere og en fremragende forfatter, der er intet der kunne være bedre.

Dansk X-Men 142

Dansk X-Men 142 (X-Men 179+Deadly Genesis 1-3)

Titel: 179 House Arrest: del 3 Togetherness og Deadly Genesis 1-3

Forfatter: Peter Milligan og Ed Brubaker

Tegner: Salvador Larroca og Trevor Hairsine

Udgiver: Marvel

Bedømmelse (samlet): [rate 8]

Bladet startede med slutningen af House Arrest, som havde de 2 første kapitler i sidste nummer. Det sidste kapitel X-MenImage Hosting at Photo-Host.org 179 Togetherness, starter med Iceman, der får sine kræfter tilbage, som vi også kan ane ud fra den sidste side i det forrige nummer. Ikke nok med at han har fået sine kræfter igen, så har de også udviklet sig i en grad vi ikke er helt sikre på endnu. For nu skal han til at lære at få styr på sine kræfter igen.

Og så bliver Sapien League slået tilbage, af X-Men og Sentinel Squad O*N*E, som bliver hos skolen for at overvåge den mod fjender.

Så begynder Deadly Genesis. Hvert X-Men medlem kommer ud for modstand i form tilfangetagelse, sabotage, gamle spøgelser osv., så det ser mildest talt ikke godt ud for X-mændene. En af X-Men dør endda i det her nummer, men jeg siger ikke hvem, for det synes jeg man selv skal læse sig frem til. Eller ved man det sikkert allerede.
Image Hosting at Photo-Host.orgImage Hosting at Photo-Host.orgUpload Photos at Photo-Host.org
Men som sagt var der jo en tilfangetagelse og i rollerne som fangerne har vi Cyclops og Marvel Girl. Der er taget til fange af en mystisk mand med kræfter, som jeg ikke helt kan sige hvad er endnu, men de er i hvert fald overvældende. Han kom fra et nedstyrtet rumskib, og har åbenbart drevet rundt i rummet i mange år nu, og vil have hævn over Cyclops og X-Men. Grunden til det ved man ikke endnu.

Peter Milligan laver et godt arbejde på House Arrest historien, som afsluttes fint. Med at der er 2 X-men der forlader truppen, hvor fint det nu er, kan diskuteres, men det ryster lidt op i tingene, og giver X-Men færre kort at spille med. 2 sidehistorier, med Mystique og Pulse som røver et hus og en videnskabsmand der opdager noget ved en udgravning i Akkaba, giver anledning til eftertanke. Det er nok noget vi hører til senere. Salvador Larroca laver tegninger til historien, som jeg synes er udmærkede, selvom den har ændret sig en del siden Xtreme X-Men dagene, så er jeg helt fjong med ham stadig.

Deadly Genesis af Ed Brubaker, som vi ikke har set så forfærdelig meget til på dansk, er en solid historie. Der nærmest forudser X-mens endeligt, på grund af deres overmægtige fjende, og deres restriktioner af O*N*E. Men som erfaren X-Men fan, så ved jeg de har prøvet at være ude i tovene før, og har klaret sig gennem lignende oplevelser, så jeg ser optimistisk på det.

Men en ting ved Deadly Genesis, kan jeg nu ikke lide, og det er Trevor Hairsines tegnestil, den er alt for simpel synes jeg. Hvis man ser på Beast, synes jeg nærmest han begynder at ligne en abe, med langt hængende hår på hovedet, ja han har næsten altid haft langt eller mellemlangt hår, men det har aldrig været så tydeligt. Og den ene Sentinel virker alt for stor, den er simpelthen for overdimensioneret. Sentinels har altid været store, men ikke så store.
Free Ebay Image Hosting at Photo-Host.org
Hele bladet har nogle solide historier, med gode tegninger, om end med nogle få skønhedsfejl, så er de ekstra 10 kr., som bladet koster fra år 2007, godt givet ud.

Dansk X-Men 141 (The Day After og X-Men 177-178)

Dansk X-Men 141 (The Day After og X-Men 177-178)

Titel: The Day After, 177 House Arrest: del 1 Losing It og 178 House Arrest: del 2 The Transmogrification of Robert Drake

Forfatter: Chris Claremont og Peter Milligan

Tegner: Salvador Larroca

Udgiver: Marvel

Bedømmelse (samlet): [rate 8]

The Day After er fantastisk, en rigtig katastrofe dag. X-Corps hovedkvarter bliver sprunget i luften af en lastbil, som drøner med fuld fart lige ind i bygningen, og ingen ved hvem der er ansvarlig for hændelsen. Mange mutanter mister deres evner, f.eks. Blob, der pludselig er helt tynd, men med den hæslige bieffekt af at han har masser af overskydende hud tilbage, over halvdelen af mutanterne på Xaviers skole har mistet deres kræfter og bliver sendt hjem. De bliver overøset af telefonopkald på skolen, fra både pressen, foruroligede forældre og nogle særlinge som nævnt fra karma.

Antallet af mutanter på jorden er nu nede på godt og vel 198. Skolen får besøg af den fjendtlige organisation Sapien League, og ikke nok med det, så sender O*N*E. (Office of National Ermergency) en gruppe af deres Sentinels hen til skolen. De egentlig kommer for at beskytte X-Men, men det tror X-men selvfølgelig ikke på, så der udbryder kamp, hvor det så viser sig at Polaris også har mistet sine kræfter. Hun ville holde det skjult, for hun troede de ville vende tilbage.

I sidste ende bliver chefen for enheden, Valerie Cooper, nødt til at give sig til kende for at X-Men tror på dem, for de kender hende nemlig fra tidligere eskapader. Til sidst munder det så ud i, at Sapien League angriber skolen, og under angrebet genvinder Iceman sine kræfter. Afslutningen af kampen, bliver vi så desværre nødt til at vente på i næste blad.

Det var nogle hæsblæsende historier, som hænger så godt som perfekt sammen. Man lægger egentlig ikke mærke til hvornår The Day After slutter og X-Men 177 starter – hvis det ikke var for titlen ”Losing it”, som kommer på første side af X-men 177.

Salvador Larroca, som er en af mine absolut ynglings tegnere, må jeg sige har gjort et godt job. Vi ham så sidst på dansk i Xtreme X-men, som jeg er meget vild med. Chris Claremonts og Peter Milligans to historier passer så godt sammen, at man nærmest skulle tro de havde arbejdet meget tæt sammen, som jeg sagtens kan forestille mig. Men Randal Greens tegninger, synes jeg er en smule for kantede nogen steder, men ellers var de ok.

De 2 artikler fra den nye Kim Helt, giver en god baggrundsviden til District X og House of M, og så også lige det næste nummer af X-Men. Det er godt for nye og såvel gamle læsere af X-men, et stort tak herfra. Jeg ser frem til de kommende artikler, eller hvad Kim Helt nu kan finde på. Historien er jo i 3 dele, men vi får kun 2 af delene her i bladet, så det slutter jo med en rigtig Cliffhanger, hvor jeg spændt venter til næste nummer.

Dansk X-Men (Uncanny X-Men 458-461)

Titel: 458-559 Worlds End, 460 Resurrections and Reunions og 461 Mojo Rising

Forfatter: Chris Claremont

Tegner: Alan Davis og Tom Raney

Udgiver: Marvel

Bedømmelse (samlet): [rate 7]

Det to første historier går videre fra sidste blad, hvor Haukkaerne (dinosaurer på samme tekniske niveau som menneskeheden ), har kidnappet Storm, og hjernevasket Marvel Girl. Storm bruger de til at skabe hyperstorme rundt om verden, og dermed skabe en ny istid. Nightcrawler, Bishop, X-23 og Psylocke arbejder sammen med det vilde lands mutanter og Kazar osv. Sammen angriber de haukkaerne, og besejrer dem. De får overbevist haukkaerne, at de skal dele jorden med menneskeheden, og dermed skabt nye allierede.

De sidste to historier handler om Psylockes ankomst til villaen, hvor hun skal til at finde sig til rette igen, efter de mange ændringer der har været siden, blandt nyankomster og udbygningen af villaen. Den sidste historie handler om Mojo og Spiral, der kommer ind i farerummet og vil have nye X-Men medlemmer til deres rolleliste, men det går selvfølgelig ikke så let som de havde regnet med, og X-Men giver dem kamp til stregen. Til sidst er Mojo og Spiral slåede og tilfangetaget af X-Men.

De første 2 historier begge er fremragende, af en af mine favorit forfattere ”Chris Claremont”, og tegnet med en udmærket streg af Alan Davis, der akkompagnerer hinanden godt, stregen er gennemført, og passer som skræddersyet til handlingen. Det to sidste historier, er lidt en af en sæbeopera, hvor den anden sidste handlede meget om følelser og bla bla. Tegningerne af Tom Raney var heller ikke lige min smag, jeg synes den var lidt for mysteriøs, personerne så alt for slanke ud på en lidt speciel måde, og så var farverne helt ændret ved Psylocke, hvor hendes hårfarve pludselig var lilla igen, men var sort i det vilde land. Men så kom der en smule mere gang i den i den sidste historie med Mojo, selvom det nu var en lidt pjattet omgang med X-babies, men det er det jo altid med Mojo, så det skal der være plads til.