Fletcher Hanks: tegneseriens Ed Wood

Stardust af Fletcher HanksDen amerikanske tegneseries “Golden Age” gik fra et sted i 1930’erne til McCarthyismen affødte The Comics Code i 1950’erne. I denne periode gik tegneserierne fra at være noget i avisernes søndagstillæg til at blive udgivet i selvstændige blade, og vi så skabelsen af mange af de kendte helte, bl.a. Superman, Captain America, Batman og Wonder Woman. Og der var et væld af tegneserier og tegnere, som i dag er dukket ned i glemslens dyb – en af dem hed Fletcher Hanks.

Fletcher Hanks fungerede som tegner i perioden 1939-41, og skabte figurer som Stardust the Super Wizard og Fantomah (verdens måske første kvindelige superhelt!). Så langt, så godt. Hvorfor beskæftige sig med ham i dag?

Stardust af Fletcher Hanks Hanks var et særligt talent, nemlig den slags som ikke lader sig holde nede af snærende bånd som anatomiske detaljer, logisk opbyggede historier eller andre fine fornemmelser. Det er grotesk, grimt og … genialt?

Hans figurer er karakteriseret ved deres stort set udefinerede kræfter (hvilket i praksis gør dem almægtige) og de overdrevent sadistiske metoder de benytter til at besejre skurkene, mens historierne er meget tynde og springer vildt associativt fra scene til scene – og alt sammen er det tegnet i en lidt ubehjælpsom, men meget entusiastisk streg. Det er nok i sidste ende entusiasmen, der gør Hanks interessant i dag – der kan drages mange paralleller til Ed Wood, som heller ikke lod sit manglende talent stoppe sig, men frembragte film på film, der i dag har kultstatus.

Det tætteste jeg kan komme på en beskrivelse af Hanks’ historier er nok den måde børn leger på – “Nå så du har en molekyleknuser? Bah, jeg har bare en … skrumpestråle, som jeg bruger på din molekyleknuser!” “Så sagde vi lige at jeg tryllede alle de onde om til rotter og tryllede en stor leopard frem, som spiste dem!”

Der hvor Hanks for alvor skiller sig ud fra samtidens andre serier er de førnævnte småsadistiske “straffe” som forbryderne får – det kan nemt tage 2-3 sider at give de skyldige deres bekomst i en Hanks-historie, og det vel at mærke i en historie der ikke er længere end 8 sider – her er det skurken De Structo, der får sin bekomst:

Stardust af Fletcher HanksStardust af Fletcher HanksStardust af Fletcher Hanks

Farewell forever, indeed!
(se også skurken “Slant-Eyes” endligt)

Og hvis man tror at Stardusts kræfter stopper her, går man galt i byen – her en ufuldstændig liste over hans kræfter:
Superiority beam, rarifying beam, attractor beam, tubular spatial, stardust flash, televisional crime-detecting unit (og en portable crime-detecting ray-phone), extra sight, kunstige lunger, star-metal skin, spectral ray, reducing ray, transforming ray, agitator ray, fusing ray, suspending ray, revolving speed-ray, attractor ray, counteracting ray, supersolar disintegrating ray, antigravity ray (ikke at forveksle med hans gravity-control ray), boomerang ray og hans “secret ray” som øjensynligt kan bringe skeletter frem fra graven:
Stardust af Fletcher Hanks - Secret Ray
(ignorer, den dårlige, tegnsætning)

Efter at have lavet tegneserier i to år, forsvandt Hanks ud af branchen og døde i ubemærkethed omkring 1970, og kunne have været forblevet i glemslen, hvis ikke forfatteren og redaktøren Paul Karasik (herhjemme bedst kendt for at bearbejde Paul Austers By af Glas til tegneserie) var faldet over hans serier. Efter nogle års forskning resulterede det i bogen I Shall Destroy All the Civilized Planets (kan købes her) om Hanks liv og værker.

Man kan grine eller måbe (eller begge dele) af Hanks serier, men det er svært at få dem ud af hovedet når man en gang har læst dem. Som Karasik skriver i sit forord til bogen:

His work is everything that you want a comic book to be but so rarely is: weird, violent, stupid, fun and breathtakingly beautiful all at once. It’s like a memory of a comic book story you read as a kid but are now not certain whether it really existed or not because nothing else has ever lived up to that particular type of thrill. It really existed, alright. And it was written and drawn by a guy you never heard of: Fletcher Hanks. Welcome home.

Hvis man har smag for det bizarre og lidt usmagelige kan det klart anbefales at kigge nærmere på Fletcher Hanks – det er aldrig kedeligt og du har med garanti aldrig læst noget lignende!

Yderligere læsning:

Biografi på Lambiek.net biography med links til historier med Tabu, Stardust og Space Smith
Stardust fanside med stor samling af online Stardust serier
Profil af Fantomah, den måske første kvindelige superhelt
Artikel om Hanks
Interview med Paul Karasik omkring bogen

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

2 tanker om “Fletcher Hanks: tegneseriens Ed Wood”

Skriv et svar