Grant Morrison

Grant Morrison

Note: denne artikel er undtaget fra tegneseriesidens sædvanlige copyright, idet den er overgået til ComicWiki og dermed er omfattet af en Creative Commons-licens.

Du kan fra nu af altid finde den nyeste version af artiklen på ComicWiki.

Grant Morrison (f. 1960) er en af de mest originale og genrefornyende tegneserieskabere i dag. Udover sit arbejde med tegneserier skriver han også bøger, har en fortid som musiker og er praktiserende kaosmagiker.

Han debuterede i starten af 1980’erne med små serier som Gideon Stargrave i bladet Near Myths og Zenith for forlaget 2000AD. Disse seriers kvalitet banede vejen for en kontrakt med det amerikanske forlag DC, for hvem han har skrevet hovedparten af sine værker.
Hos DC startede han med serierne Animal Man (1988-1990) og Doom Patrol (1989-1993), to serier som ingen rigtigt regnede for noget. Morrisons arbejde på de to serier blev imidlertid en stor succes, både kreativt og kommercielt, og Morrison blev en af frontfigurene i den såkaldte “britiske invasion” sammen med blandt andre Alan Moore, Jamie Delano og Neil Gaiman.
Morrisons Animal Man er et af de første eksempler på postmodernisme i mainstream amerikanske superhelte, mens Doom Patrol med succes indkorporerde elementer fra surrealisme og dadaisme.
Hans Batman-fortælling, Arkham Asylum (1989) var en symbolistisk og skræmmende nyfortolkning af Batman, med smukke tegninger af Dave McKean, bl.a. kendt fra sit samarbejde med Neil Gaiman.

The InvisiblesHerefter begav han sig i gang med hvad mange betragter som hans foreløbige hovedværk, The Invisibles (1994-2000). Serien er et dybt komplekst værk, og refererer i flæng til pop- og sub-kultur, Timothy Leary, Kaosmagi, De Sade og tusinder af andre ting. The Invisible havde en stor indflydelse på den såkaldte modkultur – Morrison blev inviteret til at tale til Disinfo.con i 2000 – og har efter sigende også været en stor indflydelse på filmen The Matrix.
Sideløbende med The Invisibles skrev Morrison også den meget succesfulde (og noget lettere tilgængelige) JLA (1996-2001), som introducerede DCs populæreste superhelte i ikoniseret form, en stilart som senere er blevet kaldt “Widescreen Comics” og bl.a. er blevet benyttet af Warren Ellis i The Authority.

New X-MenI 2000 tegnede han kontrakt med Marvel og skrev bl.a. miniserierne Marvel Boy (2000-2001) og Fantastic Four: 1234 (2001), inden han kastede sig over X-Men, som han ændrede så radikalt, at forlaget lancerede hans udgave under navnet New X-Men (2001-2004). Morrison genstartede serien, så nye læsere kunne spring på med forholdsvis lethed, og introducerede mange nye elementer i X-Men-universet, bl.a. “sekundære mutationer”, samtidig med at han lavede nye indfaldsvinkler til gamle plotelemeter. Serien splittede fanskaren i to, og da Morrison forlod serien, var Marvel ikke sene til at bortforklare hans ændringer og bringe serien tilbage til status quo.
Sideløbende med New X-Men skrev han også The Filth (2004), som er en syret vinkel på agentfortællingen.

I 2004 vendte Morrison tilbage til DC, og gik straks i gang med dels tre miniserier for DCs søsterforlag Vertigo, dels med flere større projekter for DC selv.
De tre miniserier var Seaguy (en gribende, men syret fortælling om en klassisk helt i en post-utopisk verden, hvor der ikke er brug for ham), WE3 (beskrevet som “Kaninbjerget møder The Terminator” ), samt Vimanarama (lige dele indiske myter, Bollywood og Jack Kirby). Især WE3 fangede både anmeldere og læsere med sin dramatiske tegnestil (af tegneren Frank Quietly, en af Mossisons faste medspillere) blandet med en dybt gribende historie om cybernetiske dyr, som flygter fra en forsøgsstation og forsøger at finde hjem.

De større projekter er (indtil videre) Seven Soldiers og All-Star Superman.
Seven Soldiers er en ny udgave af en gammel serie fra krigens tid, Seven Soldiers of Victory – de to serier har dog ikke meget andet end navnet tilfælles.
Denne maxi-serie består af en introduktion, Seven Soldiers #0, syv miniserier på fire numre hver om hver af de syv soldater – The Manhattan Guardian, The Shining Knight, Zatanna, Klarion the Witch-Boy, the Bulleteer, Frankenstein, og Mister Miracle – og et afsluttende nummer, Seven Soldiers #1. Serien skildrer hvordan de syv hovedpersoner på hver deres måde konfronteres med truslen fra en fremmed race, kendt som The Sheeda. Planen er at serien afsluttes i april 2006.
All-Star Superman er tænkt som en “destilleret” version af Superman, hvor persongalleriet er kogt ned til sin bare essens. Første nummer udkommer november 2005.

Herefter har DC ladet sive,at Grant Morrison er en af chef-arkitekterne bag det DC-univers som kommer til at gælde når Infinite Crisis er overstået.

Udover sit virke i tegneserier, har Morrison bl.a. også designet coveret til popstjernen Robbie Williams nyeste album, Intensive Care. Williams har flere gange nævnt at han er stor fan af Morrison.

Bibliografi i udvalg:

(for en tilstræbt komplet bibliografi, besøg enjolrasworld.com )

Serier samlet i albums (Trade Paperbacks):

Animal Man (1988-1990)

  1. Animal Man
  2. Deus Ex Machina
  3. Origin Of The Species

Doom Patrol (1989-1993)

  1. Crawling From The Wreckage
  2. The Painting That Ate Paris

The Invisibles (1994-2000)

  1. You Say You Want A Revolution
  2. Apocalipstick
  3. Entropy In The UK
  4. Bloody Hell In America
  5. Counting To None
  6. Kissing Mister Quimper
  7. The Invisible Kingdom

Justice League of America (JLA) (1996-2001)

  1. New World Order
  2. American Dreams
  3. Rock Of Ages
  4. Strength In Numbers
  5. Justice For All
  6. World War 3

New X-Men (2001-2004)

  1. E Is For Extinction
  2. Imperial
  3. New Worlds
  4. Riot At Xavier’s
  5. Assault On Weapon Plus
  6. Planet X
  7. Here Comes Tomorrow

Enkeltstående albums:
Arkham Asylum (1989)
Flex Mentallo (1996)
Marvel Boy (2000-2001)
Fantastic Four 1234 (2001)
The Filth (2004)
We3 (2004)
Seaguy (2004)

Kilder:
Read Yourself RAW : Profile: Grant Morrison
Wikipedia
Official Grant Morrison Biography

Øvrige links:
Grant Morrison.com – den officielle hjemmeside.
TimeMachineGo – Grant Morrison Comixography – en grundig bibliografi
The Bomb – annotationer og guide til The Invisibles

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

Skriv et svar