Hvorfor skulle Phoenix og Jean Grey dø ?

X-Men 148 indeholder en artikel af Kent Damgaard om Jean Grey og Phoenix. Af hensyn til den begrænsede spalteplads måtte en del af artiklen skæres fra. Heldigvis har Kim Helt givet sit samtykke til at Tegneseriesiden bringer den hele uforkortede artikel her kort efter udgivelsen.

X-Men #148

En lille forhistorie

X-Men er fanget i rummet, kun med en ødelagt rumfærge at vende hjem i. Den der tager styrtøjet er sikker på at dø, men Jean Grey tager chancen og ofrer sig for holdet.

Da alle tror hun er død efter nødlandingen i vandet udfor JFK lufthavnen flyver hun pludseligt op af vandet, genfødt som Phoenix. Hvorfor blev Jean Grey til Phoenix? Hvorfor skulle hun dø? Og hvordan blev de to skilt ad? Historien har været trykt i Projekt X Klassiker nummer 3, men hvad skete der bag kulisserne?

Kun en (Marvel) pige

Før hun blev Phoenix hed Jean Grey Marvel Girl, og det første billede jeg så af hende var i kamp mod en superskurk som muligvis var Magneto. Det var ikke i en dansk udgivelse, men derimod i en bog om tegneserier. Jeg husker ikke længere titlen, men skulle nogen af læserne vide hvilken bog der er tale om ville jeg være meget interesseret i at høre det. Hvorom alting er, så viser billedet en Jean Grey der kæmper mod Magneto, men som er trængt helt ned i knæ i forsøg på at holde ham stangen med sine svage kræfter. Bogens pointe var at selv om der fandtes kvindelige superhelte, så blev de fremstillet som svage og underlegne i forhold til de mandlige helte og skurke.

Jean Grey får en “makeover”

X-Men forsideForvandlingen fra Marvel Girl til Phoenix startede med at tegneren Dave Cockrum, som blandt andet skabte Nightcrawler, savnede Jean Grey fra det oprindelige team. Han syntes dog at hendes navn: Marvel Girl var fjollet, så han og forfatteren Chris Claremont gik i gang med at rende redaktøren Archie Goodwin på døren for at få lov til at ændre radikalt på hende. Cockrums første udkast til en ny uniform var i hvidt og guld med en kappe over skuldrene lige som den gamle Captain Marvel fra forlaget Fawcett. Goodwin syntes det var en rigtig dårlig ide, for et hvidt kostume ville betyde at man kunne se teksten på den næste side igennem det tynde papir man trykte på den gang. I stedet fik hun farverne gul og grøn, og nu da figuren jo var blevet genfødt, så mente de to plotmagere at det var rigtigt at kalde hende Phoenix.

Store kræfter og stort ansvar

Det var slet ikke tanken at Phoenix skulle været et selvstændigt væsen eller en universal kraft. Da Jean Grey styrer rumfærgen mod jorden kan man se lyd-effekter (‘TACATACATACA’) som illustrerer at hun bliver udsat for kosmisk stråling. Samme stråling havde givet Fantastic Four deres kræfter, så det forklarede at Jean fik nye kræfter. Senere, da Phoenix var død, fik forfatteren Kurt Busiek den ide at Phoenix kraften var et selvstændigt væsen og at Jean var gemt på havbunden der hvor nødlandingen havde fundet sted. Tegner og forfatter John Byrne kunne lide ideen. Så som den mytologiske fugl Føniks genopstod Jean mens Phoenix fortsatte som et af de store kosmiske væsener, på linje med Galactus.

Det hele skyldtes at folkene bag X-Men ikke var enige om den retning Phoenix skulle bevæge sig i. For Cockrum og Claremont havde Jean havde fået nye kræfter, men som det hedder sig i Marvel universet følger der stort ansvar med store kræfter. Jean Grey gik fra at være “kun en pige” til at have kræfter der kunne ødelægge hele planeter. Claremont kaldte det “at surfe på en tsunami”, uden at have tid til at vænne sig til kræfterne og lære at kontrollere dem, som eleverne på Xaviers skole ellers gør. Cockrum sammenlignede det med et narkotikum hun med tiden skulle vænnes fra, så hun kunne blive Jean som vi kendte hende.

Phoenix skal dø!

Jim ShooterFør de nåede dertil var Cockrum blevet afløst af John Byrne, som mente at Phoenix fik resten af X-Men til at se ud som statister, mens Claremont begyndte at holde af figuren. Derfor blev slutningen på Dark Phoenix Saga” kontroversiel.

Byrne lod Phoenix udslette en hel beboet planet og det blev for meget for redaktør Jim Shooter.

Han brød sig, ifølge Cockrum, ikke om stærke kvindelige figurer, så med henvisning til hendes forbrydelse fik Byrne og Claremont en lodret ordre om at lade hende dø. Cockrum fortæller:

“Shooter hadede stærke kvindelige figurer. Da vi første gang introducerede Phoenix ville vi have hende til at kæmpe mod Thor eller Silver Surfer, men Shooter ville ikke give os lov til det. Han udtalte at ingen kvinde ville få lov til at overvinde Thor eller Silver Surfer. Vi luskede os rundt om ham ved at sætte hende op imod Firelord, som tidligere havde kæmpet lige op med Thor. På den måde fik vi fastsat niveauet for hendes kræfter”.

Historierne om om hvad der skete divergerer alt efter hvem der fortæller dem. Louise Simonson , som tog over som redaktør for X-Men på daværende tidspunkt, husker at Claremont viste hende Byrnes tilføjelse.

“Og jeg sagde ‘Chris, det kan du ikke gøre. Hvis Phoenix udsletter en hel race af levende væsner så bliver hun massemorder. De får du ikke lov til at gøre’. Han svarede ‘Nej, nej, det er i orden’, og forklarede at Jim Salicrup, som var redaktør på X-Men på daværende tidspunkt, havde vist scenen til Shooter som havde sagt god for den.”

Byrne og Claremont hver til sit

X-Men forsideByrne mente det var en god måde at afslutte historien på, men han kunne mærke at han og Claremont ikke længere var enige, så med Phoenix døde også et af de helt store makkerpar på X-Men serien da Byrne gik til Fantastic Four. Adspurgt om det var en tilfredsstillende slutning udtaler Byrne:

“Ja, det var det faktisk. Jeg går ud fra at alle nu ved, at Shooter skred ind i sidste øjeblik og tvang os til at ændre slutningen fuldstændigt så Phoenix døde. Chris har aldrig været i stand til at give slip, men jeg synes faktisk at vi i sidste ende gjorde noget der var bedre en hvad vi havde planlagt.”

Claremont siger selv:

“Jim greb ind. John og jeg slog Jean ihjel og hele serien bevægede sig i en fuldstændig anderledes retning. Jeans død gav os faktisk troværdighed. Vi var blevet påtvunget noget der skulle vise sig at være en gave som adskildte X-Men markant fra alle andre serier. Selvfølgeligt var Gwen Stacy død i Spider-Man, men det var ikke på niveau med at slå Sue Storm eller Ben Grimm ihjel. Vi dræbte den ene part i det næstældste kærlighedsforhold i Marvels univers.”

Den evige genfødsel ?

I persisk mytologi hvor Fugl Føniks hører til, dukker der en op hver 500 til 1000 år. Den brænder sig selv op i sin rede og genopstår fra asken. Så lang tid kan intet forbliive dødt i Marvels univers. Vi har set udgaver af Phoenix siden da: den ægte vare, forfalskninger, udgaver fra alternative verdener og så videre. Og som Claremont og Byrne bliver vi fans nok aldrig enige om det er godt eller skidt. For min skyld må de godt genoplive hende igen, så længe der er gode historier at fortælle.

Forfatterens bemærkninger

Den franske filosof Pascal skrev på et tidspunkt til en ven at han desværre var nødt til at sende et langt brev, da tiden ikke tillod ham at skrive et kort brev. Sandheden i dette gamle udsagn fik jeg virkeligt at føle i mit i øvrigt meget interessante og givende samarbejde med Kim Helt hos Egmont omkring fremstillingen af denne artikel.

I denne udgave har jeg tilføjet en række yderligere forklaringer, citater og andre ting jeg var nødt til at skære væk for ramme de 3500 tegn som Kim var nødt til at insistere på at jeg holdt mig til. Desuden får læserne et par billeder mere. Citaterne i artiklen er hentet fra “Comic Creators on X-Men”, men da artiklen er skrevet til et dansk publikum har jeg tilladt mig at oversætte dem.

Links

Undervejs mens jeg ledte efter billeder til denne artikel fandt jeg dette Jean Grey fansite som vist samler alt merchandise man kan finde med Jean og Phoenix.

http://www.squidoo.com/jean-grey

Efter at have skrevet artiklen lavede jeg noget yderligere research på redaktøren Jim Shooter, som nogen gange får en lidt hård medfart i artiklen. Efter at have læst et par interviews med ham på nettet har jeg fået et lidt mere nuanceret syn på Shooter. Læsere der gerne vil have en lidt anden indfaldsvinkel kan læse nedenstående og danne sig deres egen mening.

Interview med Shooter på Comic Book Resources del 1.

Fandom and beyond with Jim Shooter

Udgivet af

Kent Damgaard

Kent Damgaard er til daglig en stille og fredelig konsulent i IT branchen, men når mørket falder på skifter han til sin hemmelige identitet og skriver om superhelte, vampyrer, varulve og andre gode og rare ting på forskellige websites. Ud over Tegneseriesiden bidrager han til www.comicwiki.dk og forummet på www.comiczone.dk. Sidstnævnte har han fungeret som nyhedsredaktør for i en årrække. Indenfor tegneserier foretrækker han amerikanske superhelte, detektiver og horror, gerne ting der rækker tilbage til de gode gamles politiske ukorrekte pulp dage.

36 tanker om “Hvorfor skulle Phoenix og Jean Grey dø ?”

  1. En masse baggrund, som jeg ikke kendte til – men det er også svært at holde facts fra fordomme når man taler om Shooter-era Marvel:
    Var han virkeligt Doctor Doom i forklædning eller reddede han forlaget?
    Var han homo-, xeno- og tusinde andre-fob eller var han bare god til at holde aldersgrænserne på serierne?
    Han fik i al fald trådt på rigtigt mange tæer i sin tid som EIC, men det er på den anden side en del af deres job.

    Og noget helt andet: en fin lille krølle på Phoenix-mytologien synes jeg at Grant Morrison får lavet i slutningen af New X-Men, hvor Jean Grey/Phoenix skæbne ikke skal spoilers her, men figuren bliver sat i et større perspektiv og der bliver lagt endnu en vinkel på “The Phoenix Force”. Kan klart anbefales for folk, der er interesseret i Phoenix.

  2. Jeg tror at Shooter sikkert har været en møghund på nogen områder, men den gang havde de også brug for at nogen med en stærk personlighed skar igennem. Når man læser interviewet med ham kan man godt få en fornemmelse af at det har været lidt af en børnehave med Byrne og Claremont.

    Nu vi er ved anbefalinger, så er der jo også “Phoenix: Warsong”, som vi ikke ved hvorvidt Egmont vil udgive. Og så er der jo “den anden Phoenix”, Rachel Summers som jeg har en vis forkærlighed for. Alle de gamle Excalibur af Claremont er ved at blive genoptrykt, de gæsteoptræder i øvrigt også i Alan Davis’ “Clandestine”. Jeg kender ikke serien, men jeg er ret begejstret for hans streg, så den ender nok i samlingen :)

  3. Problemet er at Phoenix betød utrolig meget for Chris Claremont, og derfor bragte han hende tilbage nogle gange… hun er et eller andet sted hans store symbol på livskraft. Men den oprindelige historie med hendes død (#137) er en storslået og chokerende historie, som sikkert ikke havde haft ligeså stor effekt på læserne hvis Jean Grey havde overlevet. Jeg syntes det passede virkelig godt ind i historien at hun brugte den sidste del af sin menneskelighed på at begå selvmord, fordi hun var blevet et monster som ikke kunne kontrolleres. Det var et øjeblik af utrolig pathos! Tragisk, men også nødvendigt. Traumatiserende og uventet, men alligevel også en logisk og velfungerende afslutning. Det er jo ikke uden grund at den historie flere gange er blevet valgt til det bedste enkeltnummer Marvel nogensinde har udgivet – det mener jeg også selv, det er! Og det er da absolut også Jim Shooters fortjeneste, for at have insisteret på dén slutning. (Jeg er stor fan af Shooter; jeg mener han har prioriteret historiernes kvalitet højere end sine personlige relationer til forfatterne, og derfor ragede han ofte uklar med dem. Måske er han ikke den diplomatiske type, men det kræver sgu en modig mand at kæmpe for figurenes og handlingsuniversets integritet, uden at skele til om hans dekreter ellers falder i god jord hos forfattere og tegnere. De historier han selv har skrevet taler også for sig selv; de er næsten allesammen virkelig gode.)

    Alan Davis lavede jo i Excalibur en historie hvor det blev afsløret at Phoenix-kraften kom fra alle de ufødte sjæle i universet! Og hver gang hun brugte sine kræfter, så opbrugte hun livsenergien fra kommende generationer! Det er en fed idé, men desværre har ingen andre forfattere taget den op, og redaktørerne har vist også valgt at ignorere den. Såvidt jeg ved er den aldrig blevet refereret til siden.

  4. Chris Claremont sagde faktisk for nylig på en US con, at han faktisk foreslog at de skulle bruge Jeans søster, Sara, fremover, i stedet for at genoplive Jean.

    Så vidt jeg ved har han aldrig haft lod og andel i beslutningen om at genoplive Jean i 1986 men har siden prøvet at forholde sig til det i sine historier.

    Interessant nok var det også Shooter som ifgl. ovenstående interview insisterede på at bringe Jean tilbage selv om det ville ødelægge den oprindelige historie. Jeans offer i UXM # 137 som siden blev reduceret til hendes ‘klons offer’ (‘en perfekt kopi skabt af Føniks-kraften’ osv.) minder interessant nok om “Brand New Day” historien ovre i Spider-Man.

    Kontinuiteten bliver de facto slettet men Marvels brass, i det her tilfælde, Joe Q, bliver ved med at insistere på, at det alligevel betyder noget, og at læsernes følelsesmæssige involvering derfor vil forblive uændret.

    Det har de formodentlig ret i i dag, hvor Marvels læsere generelt ser ud til at være betydeligt yngere og mere troløse end for 22 år siden og – hvis man skal være lidt grov og totalt subjektiv – sandsynligvis ikke har den samme følelsesmæssige involvering ift. figurerne (eller erindring om hvad der er gået forud).

    Men tilbage i Shooters tid forekom det virkelig at være et sats. Oh, well …

  5. Jeg kan lige nævne at jeg spurgte Kurt Busiek om genoplivningen af Jean Grey da vi interviewede ham på Komiks. Hans version af historien kommer op som en del af “Hvorfor skulle Jean Grey dø, del 2” lige så snart jeg når at få den skrevet.

  6. Jeg kender godt Busiek’s rolle i historien; han har flere gange forklaret det på nyhedsgrupper (men jeg glæder mig da til at høre det igen, måske lidt mere detaljeret). I FF #286, hvor Jean vender tilbage, er Busiek også krediteret med et “special thanks”. Det var åbenbart ham der foreslog selve metoden til at bringe hende tilbage. Og jeg syntes at det var en vildt fed historie dengang. Jeg synes det passede helt fint med alting, og jeg havde ikke det store imod at Phoenix bare havde været et klon. Problemet med genoplivelsen var at Scott (Cyclops) pludselig forsagede Maddie Pryor (som han var blevet gift med), og vendte tilbage til Jean – dét skabte problemer, hovedsageligt fordi Scotts integritet som figur led et voldsomt slag. Jeg synes ikke det er så slemt, for Scott har altid virket ret kedelig på mig, men for Claremont var det meget alvorligt. Men altså, ja, så kunne Claremont sgudda også bare have ladet være med at introducere en Jean-klon i form af den mystiske Maddie Pryor!!

    Jeg har aldrig haft det store problem med at Phoenix blev genoplivet flere gange – tænk dog på hvad en fugl føniks er!

  7. Claremont mere end antydede i det interview vi lavede med ham i 1995, at han var blevet nødt til retroaktivt at lave Madeline Pryor om til en klon, da det blev klart at Jean *skulle* vende tilbage. Det var faktisk dig selv, der spurgte :-)

    CC: “Jeg havde en forklaring fra begyndelsen. Det oprindelige Madelyne-handlingsforløb var – på det mest simple plan – at hun var den éne ud af en million – som bare rent tilfældigt lignede Jean [Grey alias den første Føniks]! Og essensen af parforholdet [med Scott Summers alias Kyklop] kommer til udtryk – da Scott spørger hende: “Er du Jean?” Og hun slår ham! Det var i [Uncanny X-Men] nr. 174. For hele hendes ønske var at blive elsket for sin egen skyld og ikke som en levendegørelse af sin kærestes afdøde pige. Det er jo et klassisk tema; man kan gå tilbage til en hel skare af film fra trediverne og fyrrerne – Hitchcock-film – f.eks. – men det blev altsammen skudt i sænk af Jean Greys genopstandelse i X-Factor nr. 1. Det oprindelige plot var – at Scott gifter sig med Madelyne – de får deres barn – de drager af til Alaska – han begynder at arbejde for sine bedsteforældre – han trækker sig tilbage fra Projekt X. Han bliver et reservemedlem. Han vender tilbage til gruppen ved særlige lejligheder – i forbindelse med særlige kampe – men han har et liv. Han er blevet voksen. Han er vokset fra klosteret; han befinder sig i den virkelige verden nu. Han har et barn. Han har måske mere end ét barn. Det er et metafor for os alle. Vi bliver alle ældre. … Men så blev Jean desværre genoplivet. Scott skrider fra kone og barn og tager tilbage til den gamle kæreste. Så ikke alene ødelægger det Scotts integritet som helt og som et anstændigt menneske det skaber også en uholdbar strukturel situation: for hvad gør vi nu med Madelyne og ungen?”

    Hvorom alting er … der eksisterer jo to ‘skoler’ i Jean/Føniks-spørgsmålet. Den ene som du og bl.a. Paul O’Brien (The X-Axis) tilhører holder på, at det er hele grundtanken bag Føniks-konceptet at hun hele tiden genopstår fra de døde, og at det derfor *er* den gode historie.

    Den anden (og muligvis uddøende?) skole som jeg tilhører, holder på at den oprindelige historie netop var så stærk, fordi det var mennesket Jean der ofrede sig for at redde universet, og ikke kopien af Jean som i virkeligheden var en gud i forklædning.

    Det handler ikke bare om historien alene i nr. 137 men også om de efterfølgende historier, der i høj grad løftede X-Men et niveau over andre superhelteserier, fordi hovedpersonerne var dødelige og dermed mere virkelige. “Days of Future”-past som fulgte efter i nr. 141-142 hvor alle X-Men dør (godt nok i fremtiden men hvad) var endnu et eksempel på den linie som blev lagt, hvor døden pludselig blev gjort til en væsentlig faktor i X-Men historierne. The Brood slår næsten X-Men ihjel igen i nr. 160erne, Storm dør næsten i Afrika under sit eksil i nr. 198, Morlockerne bliver massakrerede under Mutant Massacre i nr. 210-212, osv., osv.

    Men da X-Men blev en franchise i midten af 1980erne, så blev det ikke længere muligt at bevare et realistisk forhold til døden, fordi figurerne ikke måtte dø permanent, når de nu skulle tjene penge til Marvel – bl.a. via Big Events. Næsten samtidig begyndte kontinuiteten også at træde i baggrunden – den kontinuitet som Claremont også omtaler i interviewet som en hjørnesten i sit X-Univers – og dermed oplevelsen af at de fantastiske men aligevel realistiske figurer bliver ældre og udvikler sig.

    Føniks 1. genopstandelse i 1986 (hun er siden død og blevet genoplivet 4-5 gange) kan på godt og ondt ses som starten på den forvandling af hele X-Universet til at blive mere og mere statisk ift. kontinuitet.

    Om genopstandelsen og dens konsekvenser er en god eller en dårlig historie i sig selv er der til gengæld ikke så meget mere at sige om (og nu er der vist sagt rigeligt): Som med al litteratur, så er det meget subjektivt hvad man mener om den sag :-)

  8. Det er ok, Ulf. Computeren har sikkert gættet at jeg er en ond mutant i forklædning :-)

    Et lille P.S. til ovenstående, for nu at træde lidt mere i en historie der ligger 22 år tilbage, kunne være at det jo rent faktisk IKKE var Føniks der blev genoplivet i FF nr. 285 og X-Factor nr. 1, men bare *Jean Grey* som Fønikskraften (bundet af de redaktionelle krav) havde valgt at lægge i dvale i en kokon på bunden af Jamaica Bugten, istedet for bare at hele med det samme (som den fx gør i X-Men: Endsong-miniserien, hvor hun endda bliver genoplivet efter at have været begravet et stykke tid!).

    Hele ideen omkring at Fønikshistorier skal handle om Føniks’ genopstandelse får således først basis i de konkrete X-historier langt senere, startende ligeså stille med Grant Morrisons run og foreløbigt kulminerende med med Phoenix: End Song og Warsong-miniserierne såvel som X-Men: The End maxi-serien.

  9. Jeg synes Ulriks pointe om at Phoenix historien bringer døden ind i Marvel universet på en ny måde er interessant. Det er også i den periode, hvis jeg husker ret, at X-Men bliver mindre pacifistiske. Storm slår næsten Calisto ihjel i kampen om lederskabet for Morlockerne og Colossus slår vis nogen ihjel (jeg har glemt hvordan den del hænger sammen). Marvel universet rykker lidt tættere på vores eget, de gode kan faktisk godt dø og det kan føles uretfærdigt, og de gode kan være nødt til at træffe vanskelige valg som vi helst i den ideelle verden synes de ikke skulle.

    Men ellers tror jeg egentlig at jeg er ved at hælde i retning af Tues indstilling til de mange genoplivninger. Det var lidt mærkeligt første gang hun vendte tilbage, så var der en periode hvor det virkede irriterende, men efterhånden så synes jeg at når det nu er gjort så mange gange så kan man lige så godt bruge Phoenix metaforen helt ud og blive ved med det.

    Og X-Factor var en katastrofe – da jeg læste dem første gang kunne jeg ikke lide dem fordi de virkede til at stå for det som X-Men netop ikke skulle være, men det var først for nyligt da jeg genlæste dem i Essential udgaven at det gik op for mig hvor meget ude af karakter Scotts opførsel er.

  10. Nu skal jeg ikke kun komme med tekniske ærgelser i denne spændende diskussion:

    Enhver indfaldsvinkel til dette er naturligvis strengt personlig, som du også skriver, Ulrik.

    Jeg husker Jeans oprindelige død som den første tegneserie, der fuldstændigt tog pippet fra mig – Byrnes fantastiske brug af perspektiv, da Jean bliver ramt af det dræbende skud, Claremonts dialog, som passer perfekt ind og måden hvorpå bladet slutter, fade to black-style. Jeg husker endda Marvel-Mortens efterskrift: “Jean Grey er død og hun kommer ikke tilbage”. Jeg var chokeret!
    En superhelt! Død! Og endda en, som jeg havde opbygget et nært forhold til igennem de foregående numre … ja, mit teenage-jeg var nok ikke fri for at have en lille crush på hende.
    (Det er i øvrigt i mine øjne et af de helt store scoops ved Scott Summers-figuren: han er sådan lidt en ingenting, lidt kedelig i det (som mange føler sig i deres teenage-tid), men alligevel får han pigen og det endda foran wise-ass’en (Bobby), millionæren (Warren) og hjernen, som endda også er atletisk (Hank). )

    Det tog nogen tid inden det sank helt ind – hun vendte ikke tilbage.
    Hun vendte ikke tilbage.

    Hun vendte virkeligt ikke tilbage …

    (heldigvis kom så Kitty, som jeg kunne kaste min teenage-kærlighed på)

    Efterfølgende blev jeg – hvilket ikke bør komme som en overraskelse – noget ældre og fik læst en masse flere tegneserier. Jeg tabte interessen for X-Men, da der gik for mange ord i Claremont og jeg røg i en lidt anden type tegneserier (Moore og Morrison, Morrison og Moore – og så med lidt Gaiman, Ennis og Ellis smidt ind i ligningen), men jeg slap aldrig helt det slag i ansigtet som Jeans død var.

    Nu er jeg som sagt – hvilket for sidens faste læsere ikke bør komme som en overraskelse – stor fan af Grant Morrison, og holder meget af den måde han får sat The Phoenix Force i perspektiv på … men jeg er splittet mht. om Jeans genopstandelse i X-Factor var en god eller dårlig ide. På den ene side fik vi hende igen, men på den anden side mister vi som Ulrik siger den vinkel der hedder “mennesket Jean ofrer sig for universets skyld”, hvilket for mig er en meget spændende og vigtig historie. Men nu hvor der er fuld gang i død / genfødsel-cyklussen, er det nok det som giver mest mening.

  11. Well, altså, genfødsels-aspektet er jo *egentlig* noget der er knyttet til The Phoenix Force som kosmisk naturkraft, og ikke så meget, teknisk set, til Jean Grey – men Jean er blevet ved med at være hovedpersonen i den fortsatte Phoenix-historie (sandsynligvis fordi Claremont anså hende og ikke Phoenix Forcen for den rigtige hovedperson i Phoenix-historien), og detrfor er hun blevet et metafor for føniksen. Men jeg så da gerne at man så nogle andre personer associeret med Phoenix Forcen også. Det kunne f.eks. være sjovt med en mandlig Phoenix-figur, bare midlertidigt… The Phoenix Force er jo på sin vis en slags Captain Universe i Nte grad… :-)

    Men alt det der med Maddie Pryor blev jo affødt af Claremonts frustration over ikke at kunne bruge Jean Grey. Han *ville* have sådan en Fønix-agtig figur, og så diskede han op med denne Jean Grey-erstatning. Jeg synes det er lidt ufint at introducere hende som en gådefuld “måske-føniks”, og så aldrig komme med nogen forklaring andet end at hun bare tilfældigvis lignede Jean Grey. Det er da beundringsværdigt at han ville pensionere Scott og Maddie helt ud af serien (fine by me!!), men hvis ikke dét skete (og det gjorde det ikke) så tvivler jeg på at der kunne være kommet noget godt ud af Maddie alligevel. For at jeg skulle acceptere hende skulle hun kun ligne Jean *lidt*, ikke totalt! Jeg synes at Maddie, og måden hun blev introduceret på, var en aberration fra begyndelsen, og jeg er glad for at de fik hende skaffet af vejen (sådan da – hun er vist dukket op igen et par gange siden). Man kan så diskutere om Jean skulle være død eller ej, men jeg hælder til at Shooter’s beslutning var udmærket, og jeg kan sagtens leve med at det var kopien som begik selvmord (en kopi kan vel også have lidt menneskelighed!). Men så er der selvfølgelig en hel række nye problemer med hvad der sidenhen sker med den genoplivede Jean… det har jeg vist ikke i skrivende stund helt overblik over, så den sag vil jeg gemme til en anden god gang.

    Men jo, jeg mener at Jean Grey/Phoenix er et meget stærkt livskraftsymbol hos Claremont, og er en rød tråd gennem hele X-Men’s historie. Og at det er naturligt og en kilde til begejstring at hun genoplives igen og igen! Jeg har ikke læst Endsong og Warsong endnu, men det står absolut på min liste over ting der skal gøres snart! :-)

  12. “Men alt det der med Maddie Pryor blev jo affødt af Claremonts frustration over ikke at kunne bruge Jean Grey. Han *ville* have sådan en Fønix-agtig figur, og så diskede han op med denne Jean Grey-erstatning.”

    Hvornår har Claremont sagt at det forholder sig sådan? Ikke i vores interview, eller hvad?

    “Jeg synes det er lidt ufint at introducere hende som en gådefuld “måske-føniks” … ”

    Det var som jeg ser det for at lave en spændende historie, med Mastermind som skurk, som så endte med den pointe han beskrev for os i San Diego: Hun vil elskes for sin egen skyld og det er Scott nødt til at lære, ligesom han er nødt til at give slip på fortiden – hvilket han også gjorde ved Jeans grav i X-Men nr. 175.

    Indtil altså at fortiden blev lavet om af redaktionen. Men i tegneserier og kærlighed vinder pengene jo som bekendt altid.

  13. Ulrik skrev:
    ““Men alt det der med Maddie Pryor blev jo affødt af Claremonts frustration over ikke at kunne bruge Jean Grey. Han *ville* have sådan en Fønix-agtig figur, og så diskede han op med denne Jean Grey-erstatning.”

    Hvornår har Claremont sagt at det forholder sig sådan?”

    I og med at vi ved han (i hvert fald i en lang periode) var uenig med Shooter omkring hvorvidt Jean Grey skulle dø i #137, synes jeg det er tydeligt at Maddie var født ud af Chris’ savn; hans længsel efter Jean Grey eller en Jean Grey-lignende figur. Hvorfor skulle han ellers introducere en kopi af hende?

  14. “I og med at vi ved han (i hvert fald i en lang periode) var uenig med Shooter omkring hvorvidt Jean Grey skulle dø i #137, synes jeg det er tydeligt at Maddie var født ud af Chris’ savn; hans længsel efter Jean Grey eller en Jean Grey-lignende figur. Hvorfor skulle han ellers introducere en kopi af hende?”

    Tja, måske for at fortælle den gode historie om at give slip på en afdød kærlighed, som han fortalte os at han ville fortælle? Du kan jo ligeså vel se Rachel fra Days of Future’s Past som Claremonts måde at ‘forlige’ sig med ‘what could have been’. :-)

    Men fint nok at du mener det, jeg ville bare høre om du havde et citat som underbyggede din teori …

  15. Jeg er ikke helt med.. dør Jean Grey enlig? hvis hun gør synes jeg det er dårligt for hun var lærling af proferseren og havede en utrolig kraft.. hun var min yndlings..

  16. Hej Camilla

    I første omgang ender Jean Grey med at dø – hun vælger selv at ofre sig, men man kan se hende som en krigsforbryder i det hun har gort som Dark Phoenix – det er noget der ikke kan tilgives.

    Senere finder Kurt Busiek, som den gang bare er en fan af serien, ikke den berømte forfatter han senere bliver til, ud af en måde at adskille de to, så Jean Grey ikke er ansvarlig for hvad Phoenix har gjort. Derfor kan hun vende tilbage som figur.

    Siden har der været flere variationer over hende i Marvel universet – Phoenix er jo taget fra mytologien hvor det er en fugl der bliver ved med at genfødes, så derfor vil Jean Grey eller Phoenix blive ved med at dukke op i Marvels univers. Historien er simpelthen for godt til at folk kan lade være med at digte videre på den.

  17. Okay, men bliver hun så til den gode gamle Jean igen? og finder hende og scott sammen igen?

  18. Camilla Jensen: Okay, men bliver hun så til den gode gamle Jean igen? og finder hende og scott sammen igen?

    Det seneste der er sket er at hun vist er død igen igen og Scott er blevet kæreste med Emma Frost som er hoppet over på de godes side.

    Men det kan jo nå at ændre sig igen :)

    I Ultimate X-Men er de sammen, og hvis du godt kan lide Jean og Scott sammen så er der jo X-Men First Class hvor der laves nye historier med det gamle team.

  19. ved du om X-men filme fortsætter… ? Kan bedst lide x-men First Class. Hvor kan man se hele historien er det i tegnefilmene eller?

  20. Camilla Sabroe: ved du om X-men filme fortsætter… ? Kan bedst lide x-men First Class. Hvor kan man se hele historien er det i tegnefilmene eller?

    På sin vis kan man godt sige at de fortsætter, men det er med nogen forhistorier. Wolverine filmen er meget tæt på at komme op i USA – tror det er maj eller deromkring vi får den at se. Efter den kommer der en Magneto film. Begge to vil foregå før de tre film vi allerede kender.

    Der er to slags tegnefilm. X-Men Evolution, som har kørt på dansk TV for nogen år siden. Den kan man se inde på Marvels hjemmeside ganske gratis nu. Så er der de gamle X-Men tegnefilm fra 80’erne. De er lige genudsendt på DVD så dem skulle man kunne finde på nettet. eller hos Laserdisken lign. De gamle tegnefilm har Phoenix-sagaen som historie. De holder sig nogenlunde til den oprindelige historie i tegneserien.

    Jeg vil tro at man nok laver flere X-Men film på et tidspunkt, men man skal nok finde en ny flok skuespillere. James Marshden som spillede Cyclops ragede jo uklar med instruktøren, det gjorde ham der spillede Nightcrawler vist også. Halle Berry vil kun være med hvis hun kan få al opmærksomheden og sådan er der flere andre ting der nok skal rettes til. Den næste heltegruppe der får en film bliver jo nok Avengers.

  21. Camilla Sabroe: Kan bedst lide x-men First Class.

    De er overraskende sjove faktisk. Jeg kan godt lide at man prøver mere at vise Jean som en almindelig ung pige en Stan Lee gjorde i de gamle historier, f.eks. er der en historie hvor Prof. X prøver at gøre hende til veninde med Sue Storm fra Fantastic Four for at hun kan få noget modvægt mod det drenge-miljø hun ellers er i. Der er også en senere historie hvor hun forsøger at hænge ud med Scarlet Witch.

    Der er i øvrigt også en alternativ udgave af Phoenix historien i serien Exiles. Der havner de i en alternativ verden hvor jorden vil gå under hvis ikke de sikrer at Phoenix dør. Men i den verden er der bare den forskel at Jean og Phoenix ikke er adskildte som de viste sig at være i det almindelige Marvel-univers, så derfor står Exiles overfor lidt af en opgave.

  22. Okay, tak for svarene… Er blevet en temmelig stor fan af X-men, synes det er en god fantasi forfatteren havde/har. vil rigtig gerne have alle 3 film og de nye hvis der kommer nogle flere som jeg håber. ;-)

  23. Okay, tusind tak for alle svarene. Er blevet en temmelig stor fan af X-men. vil vild gerne have alle 3 film og de nye hvis de kommer. ;-) synes at forfatteren har en helt utrolig fantasi, som jeg er meget fasineret af.

  24. Ellers så bare spørg igen.

    Der har været mange store forfattere på serien gennem tiderne. Og sjovt nok synes jeg stadig at personerne er interessante her små 25 år senere.

    Der er i øvrigt en ny X-Men serie på vej fra en af de klassiske forfattere, jeg skal bare lige have nosset mig sammen til at opdatere under Nyheder :)

  25. Hvis jeg skal være helt ærlig så græd jeg faktisk da jeg så at Scott dør og specielt at der er Jean det slår ham ihjel! :(

  26. Har lige fundet ud af at der kommer en x-men 4, altså en fire til de tre vi kender… den kommer vidst d. 5. 4. 09. tror du det er rigtigt?..

  27. Camilla Jensen: Har lige fundet ud af at der kommer en x-men 4, altså en fire til de tre vi kender… den kommer vidst d. 5. 4. 09. tror du det er rigtigt?..

    Den eneste X-Men film jeg kender noget til der kommer i år vil være X-Men Origins: Wolverine

    http://www.imdb.com/title/tt0458525/

    det bliver så 1/5 den kommer op.

    Der vil være nogen småroller til andre X-Men i den, f.eks. Gambit og Emma Frost. Der skulle ifølge rygterne også være en meget kort sekvens hvor Cyclops dukker op.

    Historien kommer til at hænge sammen med det vi så i den anden X-Men film omkring Weapon X hvor Wolverine får sit skelet af adamantium.

  28. Hmm.. Var inde og kigge lidt på på http://www.youtube.com og hvis man så søger på x-man4 kommer der nogle film op… nogle er bare nogle små klip fra de tidligere film… men der er en hvor man ser lidt af den nye film og så til sidst står der hvornår den kommer.

  29. Men forstår bare ikke hvordan Scott kan blive kærester eller gift med hende Emma Frost når han er blevet slået ihjel af Jean?

  30. Camilla Jensen: Hmm.. Var inde og kigge lidt på på http://www.youtube.com og hvis man så søger på x-man4 kommer der nogle film op… nogle er bare nogle små klip fra de tidligere film… men der er en hvor man ser lidt af den nye film og så til sidst står der hvornår den kommer.

    Jeg tror at man skal tage de ting der ligger på YouTube med et gran salt. Der er meget fan-lavet materiale derinde, der var også på et tidspunkt en trailer til “The Hobbit” af Peter Jackson som så meget ægte ud, med dato for hvornår den ville være i biografen.

    Jeg plejer at checke http://www.superherohype.com/ for film-nyheder, de har som regel både de gode rygter og de gode nyheder. Der er også et par Marvel filmgrupper på Facebook som ser ud til at have gode forbindelser. http://www.wizarduniverse.com/comics.html følger også superhelte-filmene ret tæt og har som regel interviews med skuespillerne mens filmen bliver optaget. Så da ingen af dem har nævnt en X-Men 4 tror jeg det er klippet på YouTube der er fusk … men sikkert ganske vellavet.

  31. Camilla Jensen: Men forstår bare ikke hvordan Scott kan blive kærester eller gift med hende Emma Frost når han er blevet slået ihjel af Jean?

    Det er i filmen han bliver slået ihjel og i tegneserien han ender med at blive gift med Emma Frost. Filmen bruger nogen ideer fra tegneserien, men det er en selvstændig historie.

    I tegneserien har Scott nu også været død en eller to gange, men han er dukket op igen – hos Marvel er figurerne som regel aldrig helt døde. Jean Grey er lidt speciel fordi hun er en af de første der døde og kom tilbage.

    Mens hun var væk blev Scott i øvrigt gift med Madelyne Pryor, en pige der lignede Jean utroligt meget (og det var der en forklaring på som man får i historien “Inferno”). Egentlig var det tanken at han skulle trække sig tilbage og kun være med ved særlige lejligheder hvor de skulle bruge alle mand, men redaktøren hos Marvel ville noget andet, så i stedet blev Jean genoplivet og Scott forlod Madelyne for at slutte sig til Jean i den serie der hed “X-Factor” (det var længe før TV showet med samme navn :) ).

Der er lukket for kommentarer.