I den forrige bid af Busiek interviewet kom vi ind på hvordan Kurt Busiek fandt frem til en måde at bringe Jean Grey tilbage fra de døde. Vel at mærke uden at hun var skyldig i det massedrab som blev begået i Dark Phoenix sagaen. Løsningen var at skille de to ad, så Jean ikke havde begået noget. Men hvad med de rigtige forbrydere? Kan man også redde dem i land når de en gang er etableret som skurke? Temaet har været brugt hos Marvel med for eksempel Magneto og Rogue – men i [[Thunderbolts]] gik Busiek et skridt videre og lod skurkene danne en supergruppe.
Spørgsmålet kunne derfor ikke være om en skurk kan omvende sig, så i stedet lagde vi ud med at spørge om der findes skurke som er hinsides enhver redning, personer som aldrig vil omvende sig?
Helt klart. De fleste af dem er med i Thunderbolts nu.
svarede Busiek grinende, med henvisning til den nye samling af Thunderbolts der kom frem i forbindelse med Civil War. Busiek havde ikke den store tiltro hverken til den tidligere eller nye leder af gruppen:
Du ved – en fyr som Norman Osborn vil ikke pludseligt omvende sig – han er en møghund! Jeg anvender selv Moonstone, og Moonstone vil heller ikke omvende sig. Baron Zemo vil ikke omvende sig. De flirter lidt med det. De legede lidt med nogen ideer om … Baron Zemo, altså for det første: hans navn starter med ‘Baron’! Man kan ikke være en helt hvis man hedder ‘Baron’ – baroner hører til blandt skurkene! Nu er vi for eksempel i Danmark – har i nogen gode baroner?
Selv med en vis anerkendelse til Baron Raben-Levetzau, hvis bilmuseum jeg på Ålholm jeg husker fra min barndom, så er det op ad bakke at finde positive konotationer til titlen ‘baron’. Det er ikke for ingenting at man taler om røverbaroner, gullaschbaroner og baronen bag “The Voice”.
En anden uforbederlig figur i Thunderbolts er psykiateren Moonstone som optræder i både den nye og gamle udgave af Thunderbolts. Efter min mening en meget undervurderet kvindelig skurk i Marvel universet. Emma Frost, bare uden den varme og imødekommende personlighed.
Og Moonstone så hele den her omvendelses-ting som et stort svindelnummer, mens andre medlemmer af Thunderbolts faktisk begyndte at gennemgå en forløsende proces og forandrede sig.
I dag ved de fleste som følger med i de amerikanske Marvel udgivelser godt at Thunderbolts ikke er helte men derimod skurkene Fixer, Beetle, Screaming Mimi, Goliath og Moonstone. Men i sin tid var deres virkelige identiteter en velbevaret hemmelighed helt frem til sidste side af det første nummer i serien, og af fans betragtes det som et af de store øjeblikke indenfor superhelte-historier.
Som Busiek også påpegede med hensyn til ideerne omkring Phoenix og Jean Grey, så er ideerne i sig selv ikke helt nye, selv om Busiek formår at tilføre dem en dybde som der ikke var i originalerne.
Jeg var fan af den ide helt tilbage i Avengers #16, hvor de fleste Avengers har forladt holdet og de har hentet nogen nye Avengers ind, som viser sig at være Hawkeye, som tidligere var skurk og Quicksilver som tidligere var skurk og Scarlet Witch som tidligere var skurk og Captain America må have tænkt ‘Hvad hulen skal jeg stille op med de her folk?’
Og det var simsalabim, så var de omvendt. Så de legede ikke rigtigt med ideen om hvad det vil sige for en flok skurke at blive helte og seriøst mene det, men det syntes jeg var et interessant tema at udforske.
Så, påvirket af det gamle nummer af Avengers begyndte Busiek at udforske ideen allerede inden Thunderbolts.
Jeg havde udforsket det tidligere i en serie som hed Liberty Project, som var den første serieskaber-ejede historie jeg lavede sammen med James Fry for Eclipse Comics en gang tilbage i firserne. Det var en gruppe af unge skurke med superkræfter som sådan basalt set havde lavet samfundstjeneste som superhelte for at få nedsat deres straf.
Men det var også igen til en vis grad inspireret af en TV-serie som kørte i Amerika i 1970’erne som hed ‘Alias Smith and Jones’.
Serien som Busiek omtaler huskede jeg faktisk selv fra min barndom i 70’erne. De fleste vil nok ud fra titlen komme til at tænke på et underholdningsprogram med komikerne Mel Smith og Griff Rhys-Jones hvis engelske titel “Alas Smith and Jones” faktisk blev oversat til “Alias Smith & Jones”. Men som Busiek forklarer så var der oprindeligt tale om en western-serie.
Det var en western-serie og de hed Hanniabal Heyes og Kid Curry – to berømte fredløse som egentlig var Butch Cassidy og The Sundance Kid bare med andre navne … bortset fra at der var en virkelig fredløs ved navn Hannibal Heyes og jeg tror nok at der var en der hed Kid Curry også. De havde indgået en aftale med guvernøren – hvis de kunne holde sig på dydens sti i et år, ville han overveje at give dem amnesti, men i mellemtiden var de stadigt eftersøgte. Så derfor gav de sig ud for at være Joshua Smith og Thaddeus Jones, almindelige hårdtarbejdende fyre, så kilen til nye historier var folk der genkendte dem og prøvede at fange dem ind på grund af dusøren eller afpresse dem til at begå nye forbrydelser. Jeg kunne rigtigt godt lide den serie og jeg syntes om at lege med ideen, så ideen med superskurke der forsøger at blive retskafne er noget jeg har hevet frem igen og igen, i Liberty Project, i Thunderbolts, i Astro City. Det er et tema jeg kan lide.
Læsere der skulle have lyst til at se hvordan Busiek udforsker temaet i [[Thunderbolts]] har mulighed for at gøre det i trade paperback udgaven “Justice, Like Lightning”, mens den nye udgave af Thunderbolts kan findes i en egen trade paperback med titlen “Faith in monsters”. Desuden er der startet en dansk artikel om Thunderbolts på ComicWiki som man kan komme til ved at klikke på et af de to links i denne artikel. Denne nye feature som Ulf i al stilfærdighed har fået listet ind på siden er endnu et eksempel på hvordan vi løbende udvidder vores samarbejde med ComicWiki.
