BATHOS – nu med tegneserier

Bathos nummer 88
Bathos nummer 88

At runde 90 numre for et dansk fanzine er noget af en bedrift, ikke mindst når når man påtænker at indholdet i det store hele er frembragt af en enkelt person. Men enmandshæren bag [[Bathos|BATHOS]] er heller ikke nogen hr. Hvemsomhelst.

Erwin Neutzsky-Wulffs  imponerende produktion bag sig siden han i 70’erne, hvor han, med bidrag til Seriemagasinet og  diverse gyserudgivelser samt bøgerne om Adam Hart, var med til at hjælpe undertegnede og sikkert flere andre ind på deres afsporede vej her i livet.

Siden er der fulgt mange hyldemeter af bøger med, som forener science fiction, mytologi, det overnaturlige og esoteriske, hvor det seneste fiktionsværk er “Hjernen”, mens “Menneskets afvikling” er Neutzsky-Wulff’s ret unikke bud på en historiebog.

De fleste ville nok mene, at med sådan en produktion ville det være på tide med en velfortjent eftermiddagslur, men tilsyneladende slapper Wulff af fra at skrive, med at skrive lidt mere. Det er så blevet til BATHOS en sjov blanding af et filmblad, Wulff på slap line, politisk satire, kurser i latin, gennemgang af den babylonske historie suppleret med monstre, sadomasochistisk sex og det okkulte.

Eksempel på det kommende indhold
Eksempel på det kommende indhold

Med andre ord, alt hvad det moderne menneske har behov for af modgift mod kulturkanon og “Vild med dans”. Med tiden er den omfattende gennemgang af de obskure film indenfor science fiction og horror blevet suppleret med en DVD, hvor gamle public domain film bliver suppleret med forfatterens eksperimenter med et digitalt videokamera, politiske kvæk og sågar computerspil om transcendens og sadomasochisme.

Og hvad har det så alt sammen med tegneserier at gøre, og hvor bliver nyheden af?

Jo, som de der har fulgt med i online-debatten rundt omkring på nettet vil vide, så er Wulff vendt tilbage til tegneserien. Først og fremmest med tegneserien “[[Lawman]]”, som tidligt på året vandt Seriejournalens netkåring. Men som altid, så har forfatterens hovedbeskæftigelse det med at smitte af på BATHOS. Så siden nummer 75 har der jævnligt været optryk af gamle tegneserier, som nu er i public domain.

Endnu et eksempel
Endnu et eksempel

Fra og med nummer 90 får tegneseriedelen af BATHOS dog en tand mere. Wulff barsler med artikler om [[Dick Tracy]] og det danske tegneseriemarked i halvtredserne. Efterfølgende vil der blive fulgt op med en artikel om gyserserier, og da de der har fulgt Wulff gennem årene ved at han er stor fan af ting som de klassiske [[EC]] serier, skal det nok blive interessant læsning.

Eksempel på en BATHOS DVD
Eksempel på en BATHOS DVD

Og med fare for at lyde som en dårlig reklame på TV-shop, så er der mere endnu. På den medfølgende DVD vil filmene blive suppleret op med tegneserier fra guldalderen som nu er tilgængelige i public domain.

Personligt tror jeg roligt man kan regne med, at der ikke vil være mange venlige ord at finde om denne sommers crossover hos Marvel  eller det seneste tie-in til de japanske tegnefilm på TV, Wulff rapporterer ikke “news” men “olds” – og jævnfør hans seneste bog, så er det ikke en optimistisk tro på “udviklingen” som præger forfatterens verdenssyn. Men, enig med ham eller ej, så er Wulff sjældent kedelig at høre på. Bathos kan købes på forfatterens hjemmeside, og hvis man bor i københavnsområdet også i butikker som [[Fantask]] og Rock Uglen.

Udgivet af

Kent Damgaard

Kent Damgaard er til daglig en stille og fredelig konsulent i IT branchen, men når mørket falder på skifter han til sin hemmelige identitet og skriver om superhelte, vampyrer, varulve og andre gode og rare ting på forskellige websites. Ud over Tegneseriesiden bidrager han til www.comicwiki.dk og forummet på www.comiczone.dk. Sidstnævnte har han fungeret som nyhedsredaktør for i en årrække. Indenfor tegneserier foretrækker han amerikanske superhelte, detektiver og horror, gerne ting der rækker tilbage til de gode gamles politiske ukorrekte pulp dage.

5 tanker om “BATHOS – nu med tegneserier”

  1. Jeg har gået og summet lidt over den der med public domain-tegneserierne. Er der nogen, der ved, om noget er i public domain internationalt, hvis det er overgået i USA?
    Som jeg forstår det, er en del ting (bl.a. disse tegneserier) public domain i USA, fordi ophavsretslovgivningen er noget mere rodet der, rent historisk (der gælder forskellige ting for forskellige årstal). Men i DK er selvsamme ting vel dækket ind under “skaberens levetid + 70 år”…? med andre ord: er de tegneserier også public domain i DK?

  2. Som jeg forstår det ud fra Wikipedia er begrebet public domain ikke klart indenfor dansk lovgivning.

    http://da.wikipedia.org/wiki/Public_domain

    Men som jeg ser det ud fra den artikel der linkes til om ophavsret så står der at man kan anlægge søgsmål hvis man mener at man ikke har fået “rimeligt vederlag” eller har lidt skade – og hvis tegneserien er i public domain i USA er det svært at kunne påberåbe sig at man har et økonomisk krav i DK.

    Men der er muligvis nogen derude som ved mere om den del.

    I øvrigt en skandaløs ting at Danmark som gerne vil være i spidsen af feltet når det angår IT har så rodet og dårligt lovgrundlag på området. Public Domain, Free Software, Creative Commons med videre som sikrer fri adgang til informationer burde beskyttes helt på linje med retten til privat ejendom. Om jeg giver min gamle trøje til røde kors eller 2000 bytes af information til ComicWiki bør være lige beskyttet.

  3. Kent Damgaard: Men som jeg ser det ud fra den artikel der linkes til om ophavsret så står der at man kan anlægge søgsmål hvis man mener at man ikke har fået “rimeligt vederlag” eller har lidt skade – og hvis tegneserien er i public domain i USA er det svært at kunne påberåbe sig at man har et økonomisk krav i DK.Men der er muligvis nogen derude som ved mere om den del.

    Uh, god detalje. Jeg har før afholdt mig fra nogle ting pga det, men det her synes jeg, du må have ret i :)

    Og så er jeg helt enig i frustrationen over den danske lovgivning på området. Den er mudret.

  4. Jeg forstår ikke din kommentar, Erwin – vil du uddybe for os udenforstående?
    Hvem synes at hvilke rønnebær er sure og hvorfor? Og hvilken relevans har det til Bathos og dets indhold af Golden Age–tegneserier (et i øvrigt rigtigt spændende tiltag)?

Der er lukket for kommentarer.