DCs “Final Crisis” skrives af …

Final Crisis… Grant Morrison og tegnes af JG Jones.

Dette var en af de mange annonceringer DC kom med under deres panel på den igangværende San Diego Comic Con (SDCC), men i mine øjne så langt den vigtigste. Efter en god start med Infinite Crisis, 52 og (især) Seven Soldiers har DCs store events mistet dampen, med den igangværende Countdown som noget af de værste forlaget har udgivet i nyere tid. At DC så lader en sværvægter som Morrison skrive den event, der ifølge de hidtidige udmeldinger skal skabe fundament for deres univers i mange år fremefter fylder mig med håb for forlaget.

Der blev ikke afsløret meget om selve serien andet end at den bliver i syv månedlige afsnit og at

Kamandi, the Last Boy on Earth, would be on the last page of “Final Crisis” and Anthro, the First Boy, would be on the first.

De øvrige udmeldinger fra forlaget kort:

  • Bill Willingham (Fables) skriver en miniserie, Salvation Row, som omhandler det faktum at superskurkene altid undslipper fra fængslet og hvad myndighederne har tænkt sig at gøre ved det. Sjov lille ide.
  • Grant Morrison skriver på en fortsættelse til sin miniserie “Seaguy” fra for et par år siden. Godt nyt – Seaguy blev klart overset da den kom og jeg vil meget gerne se mere til dens univers.
  • DC vil genoptage deres Tangent-univers, som muligvis er et af de 52 universer som DC nu består af.
  • Der er naturligvis planer for DCs 75 års jubilæum i 2010.

Alt i alt rigtigt glædelige nyheder – fra at være ved at afskrive forlaget helt, følger jeg dem nu med skærpet interessse.

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.