Disney køber Marvel

4-i-2007-nav-logo_marvel_medIfølge flere nyheder rapporteret på sitet Yahoo Finance er Disney ved at lægge an til at købe Marvel Entertainment Inc for intet mindre end fire milliarder dollars.

Nyheden kan læses på dette link.

Marvels egen hjemmeside indeholder på nuværende tidspunkt ikke nogen oplysninger om handlen.

En uddybende historie på Yahoo nævner at Disney sandsynligvis er interesseret i at få fat på et yngre mandligt publikum som modvægt til den store markedsandel de allerede har på den kvindelige side med film og serie-successen Hannah Montana.

Interessen fra Disneys side viser den store forvandling Marvel har gennemgået siden 90’erne hvor selskabet stort set var bankerot. Under den nuværende leder Joe Quesada og den tidligere chef for film-delen Avi Arad har Marvel formået at positionere sig ikke bare som et tegneserieforlag, men også som en underholdningskoncern der dækker både spillefilm, tegnefilm og animerede og digitaliserede online-tegneserier.

Udgivet af

Kent Damgaard

Kent Damgaard er til daglig en stille og fredelig konsulent i IT branchen, men når mørket falder på skifter han til sin hemmelige identitet og skriver om superhelte, vampyrer, varulve og andre gode og rare ting på forskellige websites. Ud over Tegneseriesiden bidrager han til www.comicwiki.dk og forummet på www.comiczone.dk. Sidstnævnte har han fungeret som nyhedsredaktør for i en årrække. Indenfor tegneserier foretrækker han amerikanske superhelte, detektiver og horror, gerne ting der rækker tilbage til de gode gamles politiske ukorrekte pulp dage.

19 tanker om “Disney køber Marvel”

  1. I er godt nok hurtige!

    Det er en spændende udvikling, og jeg ser allerede frem til en masse spændende teamups og crossovers!

    – Marvel Team Up featuring Killraven and Mulan vs. The Eternals and Jafar.
    – Marvel Team Up featuring Mickey and Pluto vs. Doctor Doom and Chip’n Dale.

    Eller hvad med:

    – World War Goofy
    – House of D

  2. He he, der har også allerede været jokes fremme om at Kitty Pryde skulle erstattes af Hannah Montana :)

    Joe Q har mere at sige på Twitter: “If you’re familiar with the Disney/Pixar relationship, then you’ll understand why this is a new dawn for Marvel and the comics industry.”

    Et par andre ubesvarede spørgsmål er

    – Boom! Studios har lige fået en aftale istand på at udsende Disney serier, hvad sker der med det nu hvor Disney køber en af deres konkurrenter
    – Egmont lukkede deres Superhelte-forum ganske få dage før handlen blev annonceret. Tilfælde eller skal vi indsætte vores egen sammensværgelsesteori her?
    – Kan vi mon håbe på at se Marvels animerede serier på Disney channel?

  3. Mike Mignola kommenterer på Facebook: “Disney to acquire Marvel? Does that mean we’ll finally see that long rumored Wolverine/Donald Duck crossover?”

  4. The Hollywood Reporter:

    http://www.hollywoodreporter.com/hr/content_display/news/e3if39271c89709c28e51aaec2525f7793b

    et par ting at bide mærke i – Disney vil helst selv distribuere filmene

    “While the company respects and will honor Marvel’s third-party licensing deals with Paramount, Fox and Sony, “it clearly would be in our best interest if we ended up as the sole distributor,” he said. “When you distribute your own films, the opportunity is even better.”

    så det må betyde at man hjemtager figurerne løbende og åbner op for flere crossovers.

    En anden meget spændende ting er at man taler om synergier mellem Marvel og Pixar … det kunne blive stort.

  5. En anden vinkel på opkøbet – efter Disneys opkøb af Pixar har Steve Jobs en stor andel af aktierne i dem. Måske betyder det at vi snart kan få Adamantium iPhones?

  6. Warren Ellis har som forventet et par syrlige kommentarer på Twitter

    “so I got this phone call from Joe Quesada and it was just the sound of him rubbing himself with money and now I am confused”

    og

    “Why is everyone at Marvel making quacking noises today? It’s horrible.”

    Kommentaren hos Wired bringer ikke meget nyt:

    http://www.wired.com/underwire/2009/08/disney-buying-marvel/

    som forventet hos et teknologimagasin har de fokus på Iron Man.

  7. Og dagens måske bedste kommentar fra Ben Templesmith:

    “Since everyone is asking about my thoughts on D buying M: It’s capitalism, that’s about it.”.

    ’nuff said :)

  8. Joe Quesadas første interview om opkøbet

    http://www.comicbookresources.com/?page=article&id=22872

    ikke så meget nyt endnu, men flere forsikringer om at Marvel forbliver en selvstændig enhed. Også lidt interessant er at han markere meget klart at man ikke vil bruge Disneys pengetank til at lancere selvstændige graphic novels. Der har ellers været spekuleret i om det nye ejerskab ville føre til et Vertigo-lignende varemærke hos Marvel, men det ser ikke ud til at være tilfældet.

Der er lukket for kommentarer.