Endnu engang i nye klæder!

Som den opmærksomme læser har opdaget, ser tegneseriesiden ikke helt ud som den plejer – vi er faktisk trukket i gallatøjet! Det er så også et helt halvt år siden vi sidst skiftede udseende, så det var ved at være tiden igen. :)

Spøg til side, så har det længe været tiltrængt at få præsenteret sidens indhold noget bedre på forsiden, og det synes vi selv er lykkedes meget godt med denne nye version, som samtidig har den samme “feel” som det gamle design.

Arbejdet er ikke 100% færdigt, så hvis man falder over en “bug” bedes man indrapportere den som en kommentar – man er naturligvis også mere end velkommen til at sige sin mening om det nye design.

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

11 tanker om “Endnu engang i nye klæder!”

  1. Tak for de pæne ord!

    Det er primært muligheden for at præsentere vores indhold på en ny og forhåbentlig mere tillokkende måde på forsiden der har ligget bag dette redesign – og så er der også blevet fiflet en del med typografien i de enkelte indlæg, så vi forhåbentligt er endnu mere læsevenlige. ;)

  2. Det er generelt meget pænt synes jeg. Og det er blevet mere “læsbart :-)

    MEN – der er en ting, som irriterer mig, og som også irriterede mig ved det tidlige design, nemlig at det sidst skrevne indlæg ikke automatisk optræder som det øverste/klarest fremhævede indlæg. Hvis man nu sådan kom tilfældigt forbi Tegneseriesiden, f.eks. via Blogbot, så kan det være svært ved første øjekast at finde ud af, hvilket indlæg der er det nyeste.

    Det er blevet lidt bedre i det nye design, da “Nyheder” jo nu optræder øverst i højre spalte, men mine bloginstinkter får mig stadig til automatisk at antage, at det der står øverst midtfor er det seneste indlæg – og det er det jo ikke nødvendigvis.

  3. Vi opererer pt. med tre kategorier på vores side, nemlig nyheder, anmeldelser og baggrundsartikler, og du kan altid finde nyeste eksemplar af dem alle tre på forsiden. Jeg har i det nye design valgt at lægge fokus på anmeldelser og baggrundsartikler, der – i modsætning til nyhederne – ikke er at finde andre steder på nettet. Derfor står seneste nyhed “kun” som tekst i højre side, mens nyeste anmeldelse og baggrundsartikel er fremhævet på forsiden.

    Eller noget kortere: hvis det er nyt (indenfor sin kategori), er det på forsiden!

  4. Det gik nu hurtigt synes jeg, men det ser da helt okay ud, og smule mere profesionelt end det vi havde før.

  5. Der er dog et problem som jeg lige vil sige. Og det er når man kigger på billeder, i tråden om billeder fra komiks, så kommer der tit en skærm op, og siger “websiden blev ikke fundet”, det hjælper så at opdatere, men det er ret irriterende at skulle opdatere hele tiden, det var også problemet med det forrige forum, når man kiggede på galleriet, hvor man blev nødt til at opdatere hele tiden for at kune se billederne.

  6. Det lyder da også irriterende – det er ikke noget jeg selv har oplevet, men er der andre det er sket for?

    Billederne er ikke på vores egen server, men på den store fototjeneste Flickr – det kan måske også forklare at der er nogle uregelmæssigheder en gang i mellem.

  7. Jeg skal se på det og tak for tippet.

    Lige umiddelbart giver den adresse ikke nogen fejl til mig, men det betyder nok desværre at det er en periodisk fejl – alle udvikleres yndlingsfejltype! Der arbejdes på sagen.

Der er lukket for kommentarer.