tegneseriesiden

Vi elsker STADIG tegneserier!

FreakAngels – ny ugentlig webcomic fra Warren Ellis

endnu ingen kommentarer - skriv en!

I går, 15. februar, gik første afsnit af Warren Ellis webcomic FreakAngels i luften. Serien, der er illustreret af Paul Duffield, er en gratis ugentlig tegneserie, som har forlaget Avatar som udgiver (i den grad man kan tale om en udgiver af en webcomic – men mon ikke der kommer en samling i fysisk form en gang?).

FreakAngels teaser

Præsentationen er simpel og god – intet klumret flash-interface at klikke rundt i samtidig med at tegningerne står klart frem – og historien er efter seks sider forholdsvis lovende. Jeg får en klar steampunk-vibe fra afsnit et, men meget kan nå at ændre sig endnu.

Mig bekendt er der ikke rigtigt nogen fortilfælde hvor en etableret forfatter skriver en historie direkte til nettet, så på den måde er det også et spændende eksperiment: kan de sælge den i papirform bagefter?

I al fald en spændende side, som fortjener et bogmærke.

Del dette indlæg med andre:
[Bloglines] [del.icio.us] [Facebook] [Google] [Ma.gnolia] [MySpace] [Twitter] [Email]

Skrevet af Ulf Reese Næsborg

16. februar 2008

Leave a Reply