Hvad sker der med Seriejournalen?

Seriejournalens logoSom nogen måske har set, er der ikke pt. hul igennem til Seriejournalen – man får en “This site has been suspended”-besked.

Frank Madsen, ejer af Seriejournalen, forklarer i en mail:

Som du måske har bemærket, forsvandt Seriejournalen.dk fredag fra internettet. One.com, der hoster Seriejournalen.dk, besluttede egenhændigt og uden forudgående varsel at lukke hele sitet fredag middag og først lørdag fik vi besked om årsagen: at vi skulle ændre et script, der ifølge one.com belastede serveren for meget. Scriptet var ifølge One.com lagt op 18. august, så der har altså været god tid til at orientere Seriejournalen om problemet og få det løst uden at fjerne siden helt. Vi har bedt one.com fortælle os, hvad det er for et script, det drejer sig om, men foreløbig foregår al kommunikation foregår med ét spørgsmål og ét svar i døgnet, så den seneste melding fra One.com var søndag middag, at sagen nu var overdraget til en tekniker, der ville møde på arbejde mandag morgen. Indtil da står vi med håret i postkassen, for One.com vil først genåbne Seriejournalen.dk, når vi har rettet fejlen. Seriejournalen har anvendt One.com som webhotel i over 3 år og har indtil nu været overordentlig tilfredse med den leverede service.

Vi har foreholdt One.com, at det havde været mere kundevenligt, hvis de havde sendt os en orientering om problemet via e-mail, før de besluttede at lukke Seriejournalen. Det har One.com ikke reageret på.

Der er foretaget backup af alle databaser og sider, og vi undersøger i øjeblikket alternative og mere professionelle webhotelløsninger. Det er selvsagt en meget utilfredsstillende situation for et site, der i gennemsnit har over 1.000 daglige besøgende. Hvornår Seriejournalen er oppe at køre igen, vides desværre ikke på nuværende tidspunkt, men vi håber på en løsning i den kommende uge.

Her fra siden håber vi da at SJ får løst deres problemer og snart kommer op igen.

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

4 tanker om “Hvad sker der med Seriejournalen?”

  1. Jeg skulle ellers til at tilbyde dem at de kunne ligge i et subdomæne her hos os, men jeg tvivler på at det var faldet i god jord. ;)

    Men jeg misunder dem ikke – da vi flyttede servere, kostede det mig da et par grå hår, og deres datamængde (med deraf følgende hjemmebryggede løsninger) må være noget større end vores. Pyh.

Skriv et svar