Jokeren bor i Holland

Holland har for nylig indført strenge regler for hvordan billederne til deres nye ID-kort må se ud – man må kort fortalt ikke smile, ikke have hår hen over øjnene, som i øvrigt skal være åbne begge to.

Dette forhindrede ikke en kvik hollænder i at klæde sig ud som Jokeren (altså skurken fra Batman) og få billedet på sit ID-kort – han brød nemlig ikke en eneste af reglerne. Han blev dog bedt om at tage sin hat af, men fik lov til at beholde den på, da han sagde at det var en del af hans religion …

Her er så beviset – Jokeren er flyttet fra Arkham Asylum til Holland:
Den hollandske joker

Men det er jo ikke helt Jokeren hvis han ikke smiler. :raise:

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.