Kriminalforfatter skal skrive Hellblazer

Ian RankinThe Scotsman har et interview med forfatteren Ian Rankin – bedst kendt som forfatter til kriminalromanerene om Inspektør Rebus – hvor han løfter sløret for at han er i forhadlinger med DC om at skrive 6 numre af serien Hellblazer, og i modsætning til mange andre romanforfattere, der forsøger sig som tegneserieforfattere, lader han til at have forstået en fundamental sandhed:

Let’s wait and see if I can do it; maybe it will turn out that I can’t. It is much more like a screenwriter’s skill than a novelist’s skill. You have to use very few words, and a lot of the writing is just instructions to the artist.

Jeg kender ikke Rankins romaner, men er da spændt på hvad han kan gøre med John Constantine.

Det er da også en sjov tendens hvor etablerede romanforfattere pludseligt kaster sig over tegneserien som om det er en helt ny kunstform – er det en dille eller et tegn på at tegneserien er ved at blive mere etableret?

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

6 tanker om “Kriminalforfatter skal skrive Hellblazer”

  1. Jamendog. Det kan blive spændende – Rankins romaner ligger ret tæt på Helblazer sådan stemningsmæssigt: Kynisk og illusionsløst syn på mennesket, i blandet lettere humoristisk-spydige kommentarer. Og så er rummer de en del samfundskritik, hvilket jo også er et kendetegn for (i det mindste visse inkarnationer af) Hellblazer-serien.

  2. Men så vidt jeg forstår har han ikke tidligere berørt det overnaturlige aspekt, der jo er så stærkt i Hellblazer – tror du han kan håndtere det på en ordentlig måde eller får vi “bare” en mordgåde?

  3. Tjoh, han har ikke direkte haft det overnaturlige inde – dvs. han har ikke skrevet bøger hvor der faktisk optrådte spøgelser, ånder, dæmoner o.lign. Men der er masser af stemning, klaustrofobisk paranoia og næsten gotisk uhygge i bøgerne, så jeg tror ikke man behøver være urolig på den bekostning. Mordgåderne er, for Rankin, som regel et middel til at fortælle en historie, ikke et mål i sig selv.

  4. Gad vide om det har noget at gøre med at der samttidigt er en række forfattere fra TV og film som krydser over til tegneserier, Joss Whedon og et par andre har gjort det indenfor det seneste år. På samme tid er Marvel begyndt at trække en række etablerede forfattere over via deres samarbejde med Dabel Brothers. Så nogen ser det måske som en måde at finde nye læsere eller prøve noget nyt.
    Men det skal blive spændende at se hvad Rankin har at byde på. Jeg har ikke læst hans bøger, men jeg tror ikke at det bliver altafgørende med erfaring med det overnaturlige, man kan godt nøjes med at inddrage det som metafor eller som sidehandling, en del af Constantine historierne handler jo lige så meget om venskaber, skyldfølelse, fortidens synder osv.

  5. Det er vel også fordi mange forfattere ser det som en udfordring, at skrive en tegneserie, frem for en bog, så det kan jo også være det der driver dem til at prøve det ad.
    Det er nok spænningen og udfordringen i at skrive for et helt andet medie, vil jeg ihvertfald tro.

  6. Det skal den ondelynemig blive spændende at se hvad Rankin kan få ud af Hellblazer!

    Der er noget fedt ved at etablerede forfattere kaster sig over de ‘kulørte’ helte – tænk på alle de litterærlige snobber, der har hyldet forfattere som Rankin og Isabel Allende og samtidig hånet tegneserien — det må være et slag i ansigtet på dem, at Rankin nu skal tackle John Constantine, og at Allende har skrevet en Zorro-bog! :-)))

Der er lukket for kommentarer.