Manga på Louisiana ^___^

Lousiana åbner snart dørene for en meget spændende udstilling, nemlig Manga! Japanske billeder. Vi viderebringer foreløbigt pressemeddelelsen:

Manga er det japanske ord for tegneserie, og det brogede univers af krig og kærlighed, erotik og mytologi, science fiction og hverdagsliv i de japanske billedfortællinger har med tiden opnået en international udbredelse med millioner af hæfter solgt hver måned.

Udstillingen Manga! Japanske billeder er en historisk indføring i mangaens univers, belyst ved hjælp tegneserier og tegnefilm, og den giver mulighed for et enestående indblik i det billedunivers, der ligger til grund for den verdensomspændende kultur. Udstillingen viser, hvordan tegneseriekulturen har udviklet sig, og hvor den visuelle tradition, manga, kommer fra, og hvor den peger hen, med eksempler der strækker sig både i tid og medier fra træsnit til tegneserier, fra bogillustrationer til tegnefilm og fra computerspil til samtidskunst. I dag er manga ikke alene tegneserier men en vidt spredt kultur, der forgrener sig til mange andre områder som tegnefilm og computerspil. Den sætter sig også tydelige spor i samtidskunsten. Tre markante kunstnere fra den japanske samtidskunstscene vil være repræsenteret i udstillingen: Kenji Yanobe, Tabaimo og Kumi Machida.

Historisk rækker manga 200 år tilbage. Det var oprindelig den berømte japanske maler Katsushika Hokusai (1760-1849), der kaldte sine tegnede portrætskitser for manga. Men der har også været tradition for at gengive karikaturer af eksempelvis skuespillere i japanske træsnit. De blev trykt i masseoplag for at blive vidt distribueret som reklame for teatret – så traditionen for at masseproducere populære billedfortællinger har allerede fundet sted langt før tegneserie-hæfterne, som vi kender dem i dag, hvilket blandt andet kan ses på udstillingen.

Udstillingen

Udstillingen er opdelt i tre sektioner. Den første sektion sætter fokus på mangaens udvikling fra starten af 1900-tallet og frem til i dag – med særligt fokus på de årtier efter 2. verdenskrig, hvor udviklingen af tegneserier og de efterfølgende anime (de japanske tegnefilm) tog fart. Eksempler på kendte mangaikoner kan ses her – bl.a. tegneseriefigurerne “Astro Boy” og “Dragon Ball”, der begge er typiske karakterer inden for genren drengemanga.

Sektionen viser desuden, hvordan manga er inddelt efter genrer, manga for drenge, for piger og for voksne, spændende fra sex, erotik og vold til eksempelvis historisk litteratur, og hvordan tegneserierne bliver omformet til tegnefilm.

Hvis nysgerrigheden er vakt, inviteres publikum til selv at kigge i et bredt udvalg af serier i et dertil indrettet bibliotek, hvor originale japanske manga, doneret af forlagene Tutle-Mori Agency Ltd. og Shueisha Inc. samt eksempler fra den voksende produktion af japansk manga i dansk oversættelse ligger frit tilgængelige, generøst stillet til rådighed af forlaget Carlsen. Her – og i udstillingens sidste rum – er der desuden lejlighed til at spille manga computerspil, idet flere spil er tilgængelige for publikum.

De næste to sektioner er af en mere refleksiv karakter, hvor fokus er lagt på kulturens afsæt i og relation til den generelle japanske visuelle kultur og dens historiske baggrund i japansk billedkunst. Her præsenteres værker af de tre kendte samtidskunstnere: Kenji Yanobe, Tabaimo og Kumi Machida, der hver især undersøger en kultur og historie, der spænder fra traditionelle ritualer og en distinkt visuel arv til post 2. verdenskrig – og post atombombe-periodens teknologiske fremskridt.

Kenji Yanobe (f. 1966) forholder sig i sin installation “Biografen i skoven” til temaer, der ofte er tæt knyttet til mangaens univers: krig og atomkraft, bomber og udryddelse. Det er et stærkt personligt værk om beskyttelse og isolation, der både inkluderer hans far og egne børn som personer i fortællingen. Tabaimo (f. 1975) har vakt opsigt med sine animationsfilm, både på grund af hendes særlige tegnestil og farveholdning med rødder til de gamle japanske træsnit og hendes fascination og udfordring af den prekære skillelinje mellem det private og det offentlige, som i udstillingens værk “Public conVENience” handler om dametoiletter, som de findes på stationer og parker rundt om i Japan. Endelig præsenteres Kumi Machida (f. 1971), der med sine sort/hvide billeder og en teknik, der lægger sig tæt op af den klassiske, japanske maleteknik, udnytter den for manga så markante konturstreg til at skabe billeder, der på overfladen synes infantile men ved nærmere granskning afslører en foruroligende og uforudsigelig stemning.

Tredje og sidste sektion i udstillingen er et historisk afsnit om japansk billedtradition, hvor mangaens opfinder Hokusais billeder er udstillet. Desuden vises billedruller og eksempler på gamle træsnit fra midten af 1800-tallet.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Museum für Angewandte Kunst, Deutsches Filminstitut – DIF og Deutsches Filmmuseum, Frankfurt. Materialet er nøje tilpasset Louisiana og den billedkunstneriske sektion er ny – hvilket ikke havde været muligt uden et generøst bidrag til billedkunsten i udstillingen fra Kunstrådet – og udvalgt af Louisiana til lejligheden.

Der bliver også mulighed for at hvile benene og se en god film:

I tilknytning til udstillingen har Louisiana med hjælp fra Cinematekets programredaktør, Rasmus Brendstrup sammensat et filmprogram af nogle af de mest markante japanske tegnefilm:

“Akira”, (Akira), 1988, Katsuhiro Otomo, Bandai Visual.

“Memories”, (Memorizu), 1996, Koujo Morimoto, 4C.

“Paprika”, (Paprika), 2006, Satoshi Kon, Madhouse.

“Tekkonkinkreet”, (Tekon kinkurito), 2006, Michael Arias, 4C.

Til børnene er der:

“Min nabo Totoro”, (Tonari no Totoro), 1989, Hayao Miyazaki, Ghibli.

“Kiki – Den lille heks”, (Majo no takkyubin), 1989, Hayao Miyazaki, Ghibli.

Desuden bliver der mulighed for at høre foredrag med Johnnie McCoy, chefredaktør på forlaget Carlsen, Professor Yasuko Hamano, fra Universitetet i Tokyo, Gunhild Borggreen, ph.d. Københavns Universitet samt en Live drawing session med kunstneren Yoshitaka Amano og tegneværksted for børn med kunstneren Nao Yazawa.

Louisiana Revy og Louisiana Magasin 29 kommer også til at stå i mangaens tegn med masser af spændende artikler om manga og japansk kultur.

Alt i alt et spændende program for en spændende udstilling, som jeg vil opfordre alle interesserede til at besøge.

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

Skriv et svar