Det vælter ind med nyheder fra San Diego Comic Con (SDCC) – hvad for eksempel med nyheden om at Warren Ellis og Simone Bianchi overtager Astonishing X-Men efter at Joss Whedon og John Cassaday efter planen forlader titlen ved årets udgang.
I mine øjne et fint valg, og jeg er spædt på hvorvidt Ellis beholder den lette tone serien har eller tilføjer den sin egen kynisme. Læsværdigt bliver det jo nok under alle omstændigheder!
Warren Ellis bliver på serien i mindst 24 numre, Bianchi så længe som muligt.
Og så forlader Joss Whedon også Runaways som bliver overtaget af ingen mindre end Terry Moore, der ikke er så kendt i Danmark, men som er manden bag den nyligt afsluttede Strangers in Paradise – en serie, der bestemt er værd at læse.
Moore vil tage Runaways tilbage til Californien for at plante et stort, solidt Marvel-flag i den del af landet. Han bliver den tredie forfatter på serien og efterfølger så store navne som Brian K. Vaughan og Joss Whedon.
I mine øjne er Moore det perfekte valg til serien og jeg håber at se flere forfattere og tegnere fra den amerikanske indie-scene blive inviteret indenfor hos de store forlag.
Lyder godt med et nyt team. Selv om jeg elsker alt hvad Whedon laver, så påtager han sig altid for mange projekter og er bagud med alting – bare se de Tolv Tavler han annoncerede på SDCC, det lyder helt bibelsk, men for mange fans er han jo også Gud :-) Selv om han mere minder om Eddie Izzards udgave af Gud: "I shall create the earth over a number of days … "
Jeg er mere overrasket over at han giver slip på Runaways så hurtigt. Jeg nåede ikke engang at læse op på det gamle inden han var væk igen.
En anden interessant Whedon nyhed var i øvrigt at han pønsede på en Angel historie hos Dark Horse – for det har jo ellers været IDW som har haft den franchise. Ikke at det gør noget hvis de mister den, deres Angel har været middelmådig, kun Spike historierne har været værdige efterfølgere til serien.
Jeg undrer mig også såre over at han forlader Runaways så hurtigt (og det går ham endda så godt!), men det er vel noget med ikke at have for mange jern i ilden. Han har ikke selv kommenteret det, vel?