Ok, hvad skete der lige der?

Hen ad aften lørdag døde den server som tegneseriesiden ligger på, sådan lige med ét.

Mails til vores – her unavngivne – udbyders support fik jeg tilbage i hovedet med beskeden om at serveren ikke fandtes, så der var ingen hjælp at hente.

Da jeg dagen efter fik fat på support via ICQ, meldte han tilbage at serveren var nede, hvilket vi jo sådan set havde bemærket. Jo, det var vist maskinen der var brudt ned og i øvrigt var de ved at skifte den ud med en ny, så der var gode chancer for at vi var oppe og køre igen senere på dagen.

Næste dag virkede det stadigt ikke, og support meldte tilbage at den nye server heller ikke virkede men det var ikke på nogen måde relateret til den første fejl. Godt så. Og så var der vist også et problem med båndstationen, som rummede de essentielle backups. Det var vist mere ups end backup, men det var ikke relateret til de to andre problemer. Hmmm…

Her begynder jeg så for alvor at kigge efter en ny webhost, og senere på dagen køber jeg en konto hos Gigahost, som jeg får en midlertidig side op hos – men flytte domænet kan jeg ikke, da det involverer at jeg benytter den mailadresse jeg har brugt da jeg registrerede siden oprindeligt … en konto jeg ikke har adgang til, da serveren er død. Ah well, tirsdag aften sker der lidt – nogle funktioner kommer op igen (men ikke mail) og jeg får adgang til serveren via FTP, hvor jeg kan se at mine filer stadigt ligger der. Pyh. Ja, jeg har selv backups, men de er med skam at melde ikke 100% up to date. Før får hentet en kopi af siden, mister jeg igen FTP-adgangen.

I dag er siden så oppe igen, men mange af funktionerne virker stadigt ikke, som et hurtigt kig på siden vil vise. Det øjeblik jeg får permanent FTP-adgang til serveren, holder vi flyttedag til den nye server hos Gigahost, hvilket også skulle resultere i en noget hurtigere side generelt.

I mellemtiden beklager vi ulejligheden for vore læsere og håber at I hænger på lidt endnu. Vi er forhåbentlig snart tilbage med flere artikler og nyheder – der er ikke fordi vi sidder med hænderne i skødet og triller tommelfingre, bare fordi sådan en smule server tér sig towli.

Hvad der skete har jeg ingen ide om, og får det måske aldrig. Man kan bare trække på skuldrene og komme videre – og det gør vi så!

Tilføjelse til sidens skribenter: påbegynd ikke nye artikler før siden er flyttet!

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

En tanke om “Ok, hvad skete der lige der?”

  1. Godt at se at vi næsten er oppe igen, selv om forsiden ser meget skummel ud.
    Jeg har faktisk beholdt min gamle hotmail konto bare for at kunne kommunikere med DK hostmaster hvis mit domain skulle gå ned. Det ville være lidt smartere hvis der var en metode med digital signatur eller noget til at lave den slags flytninger.

    Vi vender stærkt tilbage på den nye server :-)

Skriv et svar