Seth Fisher R.I.P.

Tegneren Seth Fisher er død, rapporteres det fra Barbelith Underground og flere andre kilder.

Seth Fisher var et af de mest strålende originale nye talenter på den amerikanske tegneseriescene, og hans tegninger var utroligt personlige og detaljerede. Hans stil kan vel bedst beskrives som tidlig Moebius møder Manga med en god portion psykedelisk plakatkunst med i blandingen.
Fisher debuterede med Green Lantern: Willworld, og tegnede senere Batman, Flash: Time Flies og senest Fantastic Four/Iron Man: Big in Japan.

Årsagen til hans død er endnu ukendt.

Tilføjelse, 15. februar:
Denne tråd på Newsaramas forums fastslår årsagen til hans død som et fald fra 7. etage.
Seth Fisher

Udgivet af

Ulf Reese Næsborg

Ulf Reese Næsborg er født i 1971, og har læst tegneserier siden da, hvilket vil sige at han har læst stort set samtlige albumudgivelser i Danmark indtil starten af 90'erne, hvor han begyndte at læse overvejende udenlandske tegneserier. Læser mest amerikanske tegneserier, både fra 'de to store' og fra Indie-udgivere. Yndlingsforfatterne er Grant Morrison, skarpt efterfulgt af Alan Moore, men han har også et blødt punkt for Brian Michael Bendis, J. Michael Straczynski og Brian K. Vaughan. Han er manden bag tegneseriesiden og som sådan den man skal kontakte hvis man har generelle spørgsmål eller kommentarer til siden.

Skriv et svar