Tegneseriesidens twitter-opdateringer – kæmpe opsamling

Cav Bøgelunds tegning af Batman

Det har været nogen tid siden vi har lavet en opsamling på vores aktivitet på Twitter, så denne gang er det en kæmpe liste. Næste gang skal vi nok byde på noget mere overskueligt…

Læs med når forfatterne arbejder

Green Arrow : Year OneOvre på Warren Ellis forums The Engine – der jo er flittigt besøgt af industry bigshots – er der en tråd, hvor forfatterne poster en side eller to af det manuskript de arbejder med netop nu.

Der er mange gode og interessante indlæg imellem (bl.a. Brian Wood, Matt Fraction, Dave Gibbons og Ed Brubacker), men i mine øjne render Andy Diggle nok med prisen for denne side fra Green Arrow – Year One #4:

PAGE 21

1) Ollie steps out onto the out on the upper rear deck of the yacht, where he fought Hackett back in issue 1. He looks down at something off-panel, surprised —

CAPTION
AND THEN I SEE IT.

CAPTION
STILL LYING ON THE DECK WHERE I DROPPED IT, A LIFETIME AGO…

2) BIG. Low angle. Down on one knee, Ollie picks up the ROBIN HOOD BOW – the one he bought at the auction in the first issue – which has been lying forgotten on the yacht’s deck all this time. Ollie holds it lying across his upturned palms, almost reverentially, as if it’s some kind of fragile holy relic. This is a major turning point in his life, so give this image some real weight. He’s taking his very destiny in his hands…

CAPTION
IT’S BEEN WAITING FOR ME.

3) BIG. Full-width panel. Close, intense. Now Ollie holds the bow out to us, held sideways in his fist in the extreme foreground, his eyes nailing us with laser-beam intensity above the line of the bow. Determined and resolute. And in this moment, the true Green Arrow is born!

CAPTION
IT’S ALWAYS BEEN WAITING.

Der fik han lige solgt et eksemplar mere af den serie – jeg kan endda høre soundtracket! ;)

Men har du den mindste interesse i forfattere og manuskripter, er det en rigtig god tråd at kigge på.

Lady Constantine

ladyconstantine.jpgJeg har været fan af John Constantine og Hellblazer lige siden han første gang dukkede op i Swamp Thing, men af en eller anden grund har jeg aldrig fået købt op af de mange trade paperback udgivelser der kom efter den allerførste. Så i min søgen efter hvilken af de mange der nu måtte være nummer to faldt jeg så pludseligt over den unge dame til højre for teksten her, og kunne selvfølgeligt ikke modstå fristelsen – Constantines fandenivoldskhed i kvindelig udgave i 1785 kunne da ikke undgå at blive en god historie.

Forfatteren til historien er Andy Diggle som for ganske nyligt blev udnævnt til også at skulle overtage stolen som forfatter på den almindelige Hellblazer serie, og ligesom jeg er han gammel fan af serien helt fra den gang Constantine kun var en bifigur der lignede Sting og gik Swap Thing på nerverne.

Med sig har han den kroatiske tegner Goran Sudzuka, som blandt andet tidligere har været tegner på “Y: The last man”. Hans linier er lidt mere rene end de fleste Hellblazer historier jeg har set, men det fungerer udmærket i den her sammenhæng.

Som nævnt i indledningen, så skriver vi 1785 og Lord og Lady Constantine er for år tilbage blevet dømt og henrettet for forræderi. Deres datter Johanna som knapt var teenager på det tidspunkt endte på gaden, uden titel og uden penge, men bestemt ikke uden ambitioner. I indledningen til historien er hun en voksen ung dame som uden held forsøger at løse alkymiens gåder, eller rettere hvordan man omdanner værdiløse metaller til guld i rette tid til at betale huslejen for sig selv og sin lillesøster.

Til alt held for Johanna viser det sig at regeringen har brug for hendes evner ud i det okkulte til at hente en kasse op fra et skib som er sunket ud for Spitzbergen. Helt i tråd med sin efterkommer lover Johanna at det sagtens vil kunne lade sig gøre, såfremt hun som modydelse kan få sin titel og en årlig sum penge, uden i øvrigt at have nogen ide om hvordan det vil kunne lade sig gøre.

Men Johanna og den engelske regering er ikke de eneste der har en interesse i den mystiske boks, og der er noget dystert og skæbnesvangert ved den. Da jeg første gang så tegningen af den kunne jeg ikke lade være med at se en vis lighed med Lemarchands skæbnesvangre æske fra de gamle Hellraiser film, og i betragtning af at Hellblazer jo skulle have heddet Hellraiser indtil man opdagede at Clive Barker-filmatiseringen allerede var undervejs, kunne det godt have været en hilsen. Det er det nu ikke, og hvad der er inden i skal ikke afsløres her, kun at Johannas måde at håndtere de ting hun støder på undervejs er helt på linie med hvad John Constantine ville have gjort i samme situation.

Ikke at man behøver at kende John Constantine for at kunne læse historien, men det giver en ekstra dimension. Alt i alt synes jeg at de godt hundrede kroner som Faros Cigarer ved Lyngby Station forlangte for denne trade paperback var godt givet ud.