Du har set Watchmen – hvad nu?

En stor fordel ved en film som Watchmen er, at den potentielt får fat i nogle mennesker, som ellers ikke læser tegneserier. Det skal heller ikke hedde sig at vi her på tegneseriesiden ikke gør noget for disse potentielle læsere, så hvis du hører til denne gruppe: velkommen til tegneseriens forunderlige verden.Vi har kaffe på kanden og en magelig stol og man må blive oppe til over sin sengetid, hvis man læser noget spændende.

Så kom indenfor, kig på hylderne, tag nogle titler ned og kig i dem. Spørg, hvis der er noget du vil vide. Jeg går ud fra at du overvejer at læse tegneserien Watchmen – gør det! Den er spændende og udfordrende – og meget, meget bedre end filmen.

Forslag derudover? Jo, naturligvis kan du få nogle forslag – her er en liste med titler, som på en eller anden måde har et slægtskab med Watchmen.

(Ikke alt er naturligvis amerikanske superhelte, og jeg håber i en senere artikel at kunne komme omkring nogle af de mere alternative titler, som er derude)

Mere af samme forfatter:

Cover til Top 10 af Alan MooreMere med superhelte: Top 10

Hvor Watchmen blandt andre ting er en dekonstruktion af superheltegenren, som fremviser den særdeles mørke underside af universet, er Top 10 på mange måder en direkte modsætning – det er nemlig i det store og hele sjov og ballade.

‘Top 10 er kort beskrevet Distrikt Hill Street, bare med superhelte. Vi følger en rookie, som bliver partner med en erfaren, men modvillig outsider-cop med sine egne hemmeligheder, vi har morgensamlingen hvor alle betjentene tildeles dagens opgaver og alle de andre karakteristiske træk fra politiserierne – at betjentene så har superkræfter og f.eks. rykker ud til en mordsag involverende nogle fordrukne nordiske guder eller en formskifter, hvis kræfter er gået amok.

Top 10 er fuld af små sjove referencer til superheltegenren, som i høj grad øger dens gen-læselighed – hvad f.eks. med et boyband ved navn The Sidekicks? Eller en tøjbutik ved navn The Phonebooth? Siderne er ofte spækket med detaljer, hvilket gør at Top 10 er god at gå på opdagelse i på flere planer.
Det er sjovt og meget veloplagt, og i øvrigt fremragende illustreret af Gene Ha og Zander Cannon. Der er også et spin-off med en af hovedpersonerne, SMAX, hvori fantasygenren står for skud – det er også meget morsomt og om muligt endnu mere spækket med detaljer end Top 10.

Omslaget til Faraos udgave af From Hell

Mere dystert: From Hell

Hvad, mere dystert end Watchmen? Er det muligt?
Ja, når ens emnevalg er en udforskning af Jack The Ripper og ikke mindst hans samtid og man vælger at illustrere værket med sort/hvide, klaustrofobiske tegninger, så må det naturligvis ende med at være et meget dystert og i nogen grad misantropisk værk der kommer ud i den anden ende.

From Hell er anmeldt andetsteds på siden, så jeg går ikke i detaljer med handling og vurdering – jeg nøjes bare med at konstatere at det ligesom [[Watchmen]] er et moderne hovedværk indenfor tegneseriemediet og en stor og kompleks læseoplevelse, som man skal unde sig selv.

Man kunne skrive en lang artikel kun om Moores værker, men der er også mange andre gode forfattere derude, så resten af denne liste er tilegnet dem.

Udgivet nogenlunde samtidigt med Watchmen (men knap så højtragende):

Batman The Dark Knight ReturnsBatman – the Dark Knight Returns af Frank Miller

Sidst vi skrev om [[Frank Miller]] her på siden var det ikke specielt positivt, men det ændrer ikke på at hans Batman: The Dark Knight Returns er et hovedværk i moderne amerikansk tegneseriekunst.

I en grafisk meget genkendelig stil fortæller Miller om den aldrende Batman, der gør comeback efter flere års inaktivitet i en nær-fremtidsverden, som på mange måder er et billede af vores egen.

Udover at være en udforskning af Batman / Bruce Wayne og de psykologiske mekanismer, der er i spil, er den også bl.a. et opgør med mediernes sentasionslyst og kynisme samt en udforskning af traditionel heroisme, selvtægt og disses modsætninger.

I samme boldgade er Millers Batman: Year Zero om Bruce Waynes første tid som Batman også meget læsværdig – elementer fra den er blevet brugt i de nyere Batman-filmatiseringer, men Year Zero er helt sin egen og et vigtigt værk i Batman-mytologien.

Mord og intriger blandt superhelte

Cover til PowersPowers af Brian Michael Bendis og Michael Avon Oeming

Ligesom Top 10 er Powers et bud på en politiserie i et superhelteunivers, men der holder ligheden også i store træk op – Powers er nemlig (om end den har sine sjove øjeblikke) noget mere seriøs end Top 10.

I serien følger vi Christian Walker og Deena Pilgrim, som opklarer sager indenfor superhelteverdenen – i første bind det chokerende mord på superheltinden Retro Girl, som viser sig at have en højst overraskende forklaring og konklusion.

Et af seriens virkeligt store scoops er forfatteren Brian Michael Bendis evne til at skrive mundret og realistisk dialog, hvilket igen i høj grad tjener til at gøre personerne mere levende og nærværende. Tegningerne er også et kapitel for sig – lige dele naive og noir – og selv om de lige kræver noget tilvænning, fungerer de perfekt når man er komme i gang med dem.

Cover til SleeperSleeper af Ed Brubaker og Sean Philips

Sleeper har alt hvad der hører til en historie om en hemmelig agent, der er placeret undercover i en storforbryders organisation.

Vi følger Holden Carver, som i sit arbejde med med at afdække en forbryderorganisation er gået undercover og efterhånden får arbejdet sig ind i inderkredsen – men den pris han må betale er høj, og hvordan skal han nogensinde komme helskindet ud igen?

Serien refererer dels til klassiske undercover-historier og dels til superheltehistorier – Holden har selv superkræfter (og hader dem), ligesom der er masser af både skurke og helte med superkræfter i universet. Det lyder måske om en underlig fusion, men Ed Brubaker får det til at virke både naturligt og fængslende – i modsætning til Watchmens noget mere ikoniske figurer, er persongalleriet i Sleeper helt nede på jorden og særdeles genkendelige. Brubaker og Philips er netop påbegyndt en ny serie, Incognito, som minder noget om Sleeper, så der er mere at komme efter hvis man kan lide stilen.

Et realistisk superhelteunivers

Cover til AliasAlias af Brian Michael Bendis og Michael Gaydos

Alias er på mange måder lidt af et sats fra forlaget Marvel – historien foregår nemlig i Marvel-universet, befolket af Spider-Man, Captain America, Daredevil, Hulk og alle de andre – men vinklen er noget mere voksen end man er vandt til.

Vi følger Jessica Jones, som trods sine superkræfter ikke tager en tætsiddende latexdragt på og bekæmper kriminalitet – hun har derimod et lille detektivbureau, hvor hun f.eks. overvåger utro ægtemænd eller finder bortløbne teenagers, der er endt i narkomiljøet. Hendes veje krydser superheltenes en gang i mellem, men oftest er hun alene med sine sager og problemer.

Det store scoop ved serien er dog hovedpersonen Jessica Jones, der nok er en af de bedste personskildringer i amerikansk mainstream nogensinde – når man har læst Alias fra ende til anden ved man hvordan hun ser ud med morgenhår, hvordan hendes stemme lyder når hun er irriteret og sågar hvordan ser ud mens hun sidder på toilettet. Hun er ikke et perfekt superhelteikon – hun ryger og drikker for meget, bander, kommer op at skændes med sine venner over ingenting og begår fejl på fejl på fejl – men det gør hende bare mere menneskelig.

Cover til Rising Stars Rising Stars af J. Michael Straczynski og forskellige tegnere

Herhjemme kender de fleste J. Michael Straczynski for hans Spider-Man eller evt. hans banebrydende Science Fiction tv-serie Babylon 5.

Hans Rising Stars er nu også et bekendtskab værd, trods en ujævnt tegnet første trediedel. Vi følger en gruppe på 113 personer (kaldet the Peterson Specials efter deres hjemby, Peterson, Illinois), der får særlige kræfter in utero da en mystisk energikugle eksploderer over deres hjemby.

Vi følger en lang række specials, som de ændrer – og ændres af – verden, og allerede i slutningen af bind 1 (af 3) er historien en helt anden end den man troede man skulle læse, da man gik i gang. Vi får store og verdensomspændende konspirationer, store armbevægelser og en lang række “det gjorde han ikke”-scener.

Straczynski trækker undervejs i mange plottråde, men i sidste ende går alting op i en højere enhed og vi får en masse overraskelser undervejs – alle handlinger har en direkte konsekvens, måske ikke lige med det samme, men i sidste ende påvirker alle handlingstrådene den store og heldivis tilfredsstillende konklusion. Rising Stars er ikke et ligeså dybt værk som Watchmen, men alligevel er der rigtigt mange paralleller imellem de to.

Watchmens diametrale modsætninger

Cover til The New Frontier af Darwyn CookeThe New Frontier af Darwyn Cooke

Allerede omtalt andetsteds på siden, men stadig et fantastisk og dybt anbefalelsesmæssigt værk.

New Frontier foregår i perioden efter Korea-krigen, som i tegneseriesammenhæng er kendt som The Silver Age. Her dukker en lang række nye helte op i et noget anderledes USA, hvor de efter en kamp mod en øjensynligt uovervindelig fjende ender med at finde deres plads blandt etablerede helte som Superman og Wonder Woman.

Serien lever i den grad op til sit navn – man fornemmer virkeligt en pionerånd, følelsen af at stå på grænsen til et helt nyt og uopdaget land, som man skal til at begive sig ind i, hvilket er et billede både på tidsånden i halvtressernes USA og mere specifikt

Cover til All-Star SupermanAll-Star Superman af Grant Morrison og Frank Quitely

Dette er endnu en titel, som tidligere er omtalt her på siden, men som klart fortjener endnu mere opmærksomhed.

Med figuren Dr. Manhattan i Watchmen stiller Alan Moore spørgsmålet “hvordan ville en gudelignende person agere i den virkelige verden”. Grant Morrisons svar er Superman.

Ikke Superman som han var engang eller som han er nu, men et slags Superman-destillat, der tager de bedste træk fra figurens 70-årige historie og koger dem sammen til en af de mest gennemarbejdede og velskrevne tegneserier i mediets historie – og oveni sprudler det af kærlighed, vild fantasi og en hel ubændig fortælleglæde.

(mens jeg husker det: denne liste er inspireret af forlaget DCs liste “After Watchmen”, som også er en række gode anbefalinger, om end den af indlysende årsager er en smule DC-centrisk)

Det var så denne liste, men som alle lister er den naturligvis ikke på nogen måde dækkende. Hvad synes du man kunne inkludere på en liste som denne? Hvilke titler ville du give den nye læser, som gerne vil i gang med tegneseriermediet, baseret på at han godt kunne lide Watchmen? Giv et bud her i kommentarerne!

Tegneseriesidens twitter-opdateringer for 2009-02-27

Promobilleder fra Watchmen-filmen

Dæmonen bag masken – Daredevil af Brian Michael Bendis og Alex Maleev

Daredevil tegnet af MaleevIfølge en sumerisk myte afholdte visdomsguden Enki et gæstebud for guderne efter menneskets skabelse. Blandt gæsterne var modergudinden Ninmah:

Enki og Ninmah drak øl, kom i højt humør,
og Ninmah sagde til Enki:
‘Menneskets legemsbygning (afhænger) af
hvad der synes mig godt eller ondt.
Alt efter hvad min hu står til
kan jeg gøre et skæbnelod godt eller ondt!’
Enki gav Ninmah svar derpå:
‘I hvad skæbnelod du har i sinde
lad mig lade godt opveje det onde!’

Ninmah tager nu ler og former deraf syv indvider med forskellige mangler eller handicap, og hver får af Enki tildelt en skæbne; den umusikalske bliver kongelig vagt, en mand med fodproblemer bliver bronzestøber, og den blinde bliver sanger. Andre bliver sat på offentlig forsørgelse, men ellers er mønsteret klart: en tilsyneladende svaghed vendes til en styrke.

Den blinde forsvarsadvokat, Matt Murdock, er ikke født blind. Som dreng redder han en gammel mand fra at blive ramt af en lastbil men udsættes samtidig for en dosis radioaktiv stråling. Den unge Matt mister synet, men samtidig forstærkes hans øvrige sanser i en grad, så han “ser” mere end de fleste mennesker med normalt syn.

Daredevil af MaalevMatts senere transformation til maskeret superhelt, eller om man vil, vigilante, skyldes dels en personlig tragedie, dels en oplevelse af retssystemets mangelfuldhed – de onde ler og de gode græder. Forklædt i et rødt kostume (oprindelig rødt og gult) med små dæmonhorn i panden bliver han kendt som Daredevil.

Daredevil – The Man Without Fear! blev skabt i 1964 af Stan Lee og Bill Everett. Mange forfattere og tegnere senere blev serien i 1998 relanceret under navnet Daredevil Vol. 2. Fornyelsen viste sig dog først mest markant med nr. 26, da forfatteren Brian Michael Bendis og tegneren Alex Maleev overtog serien.

Det første der springer i øjnene, er Maleevs grovkornede, nærmest fotografiske tegnestil, som trods sin krasse realisme (vi befinder os jo i Hell’s Kitchen, New Yorks slumkvarter), aldrig mister den dynamik, som giver liv i rammerne.

Og der er både liv, blod, kærlighed og død i fortællingen: Daredevils hemmelige identitet er kommet til FBIs kendskab, og historien er lækket til medierne, men begge mangler afgørende beviser.

Lige meget hvordan man end vender og drejer det, er Matt Murdock skyldig i have sammenblandet den lovgivende magt og den udøvende magt – og det kan få konsekvenser ikke kun for ham, men også for alle de sager han har ført i årenes løb.

Samtidig møder og forelsker Murdock sig i Mila Donovan, en blind kvinde, som ikke behøver ekstraordinære sanser for at gennemskue hans maske; dertil kommer truslen fra skurkene The Owl og Bullseye, samt ærkefjenden Wilson Fisk, alias The Kingpin, som Daredevil endelig får nedkæmpet, idet han efterfølgende udnævner sig selv til Kingpin af Hell’s Kitchen!

Ud over at byde på en original kærlighedshistorie og en hæsblæsende handling (som kun undtagelsesvis mister momentum), er Bendis’ og Maleevs Daredevil en fortælling, som for én gangs skyld afsluttes uden hensyntagen til markedet, samt føres til sin logiske, men overraskende og vovede slutning.

Fakta om serien

Forfatter: Brian Michael Bendis
Tegner: Alex Maleev
Udgiver: Marvel

Daredevil Vol. 2, nr. 26-81 er samlet i fem indbundne bind:

Collected Vol. 2 (2002) 288 sider i farver

Collected Vol. 3 (2004) 300 sider i farver

Collected Vol. 4 (2005) 280 sider i farver

Collected Vol. 5 (2006) 256 sider i farver

Collected Vol. 6 (2006) 330 sider i farver

Læs mere om Enki og Ninmah:

Samuel Noah Kramer: Historien begynder med Sumererne (1958)

Thorkild Jacobsen: Mesopotamiske Urtidssagn (1978)

Nyt fra de amerikanske conventions

The FlashDisse dage er der både HeroesCon og Wizard World Philadelphia, og naturligvis fører det til en nyhed eller to.

I vilkårlig rækkefølge:

  • Brad Meltzer (nok bedst kendt for Identity Crisis) stopper som planlagt på Justice League efter de planlagte 12 numre. Nyheden er så, at Dwayne McDuffie (nuværende forfatter på Fantastic Four) overtager. Læs hvad han fortæller om sine planer for serien. Jeg er foreløbigt lidt skeptisk over hans Fantastic Four, men kunne på den anden side godt lide hans Firestorm, så han får en chance – også fordi jeg godt kan lide serien.
  • Den nuværende Flash-serie, Flash: the Fastest Man Alive – bliver lukket efter nummer 13, hvorefter den måske bedste forfatter på Flash nogensinde, nemlig Mark Waid, tager over – først med en special med titlen All Flash#1 og derefter med The Flash #231. Jeg kan næsten ikke få armene ned! Waid skriver Flash igen = verden er blevet et lidt bedre sted.
  • Som rapporteret i går bliver Friendly Neighborhood Spider-Man lukket efter at den nuværende historie slutter, og der var nok mange der gerne ville vide hvad der så bliver af seriens forfatter, Peter David. Han overtager såmænd She-Hulk efter at seriens nuværende forfatter Dan Slott slutter. Davids første nummer bliver nummer 22. For mig er det rigtigt gode nyheder, da jeg synes at Slott var kørt lidt død i serien og jeg altid gerne læser hvad David skriver.
  • Den nye X-Men crossover hedder Messiah Complex og starter i oktober med et one-shot af Ed Brubaker, hvorefter det fortsætter i Uncanny X-Men, X-Men, New X-Men og X-Factor. Nice.
  • Brian Michael Bendis skriver Ultimate Origin, der – som titlen antyder – udforsker Ultimate-universets oprindelse. Serien vil blive tegnet af Jackson Guice. Bendis har også fornyet sin kontrakt med Marvel. Jeg kan godt lide Guice og Bendis, så jeg vil checke serien ud.

Flere nyheder når jeg får læst op på dem!

Borgerkrig hos Marvel – Civil War på dansk i Spider-Man

Tegneseriesiden kigger bag om sidste års store begivenhed i Marvel universet som nu begynder at udkomme i det danske Spider-Man blad.

 

Joe Quesada

En gang om året tager Marvels øverste redaktør Joe Quesada sine med-redaktører og en række udvalgte serieskabere med ud til et fjerntliggende sted hvor de kan lægge hverdagens små afbrydelser bag sig og tænke fremad og få ideer til de to næste år. Det er her linjerne trækkes op og de store historier der berører hele Marvels univers, som for eksempel “House of M”, bliver planlagt.

Egentlig troede man også at tingene var på plads denne gang, man havde fundet frem til nogen den store begivenhed, efter at Hulk var blevet sendt ud i rummet af en række helte fra jorden ville han vende tilbage igen endnu mere rasende end før og fast besluttet på at gøre regnskabet op. Men i sidste ende var der noget der manglede, så Joe Quesada rystede posen igen og kom op med to ord som skulle lave om på det hele. Selv om man næsten var på vej til at tage hjem igen var ingen af de inviterede i tvivl, det her var den rigtige begivenhed, så Quesada og resten af staben skubbede alle de eksisterende planer i baggrunden og begyndte at planlægge en af de største begivenheder nogensinde i Marvels univers. Men alt var ikke tabt for fans af den vrede grønne kæmpe, Hulk fik lov til at arbejde med sine evner i at føre krig i “Planet Hulk”, og i 2007 ruller “World War Hulk” gennem Marvel universet, måske er vi så heldige at der bliver plads til den i Egmonts udgivelsesprogram.

 

Historien om Quesadas beslutning om at udskyde Hulks tilbagevenden til jorden og i stedet starte en begivenhed der skulle få vidtrækkende konsekvenser for en del af heltene i Marvel universet har man for længe siden kunnet læse i det amerikanske blad Wizard, men først nu begynder det at blive interessant for danske læsere i og med at Egmont begynder at udgive begivenheden som en del af det danske Spider-Man blad. Det er dog lagt fra hele Civil War der udkommer på dansk, dertil er antallet af udgivelser simpelthen for stort, der er stof nok i Civil War til at udfylde Egmonts udgivelser både i år og næste år med hvis man skulle have alt med. De der gerne vil have detaljerne om hvilke af de amerikanske udgivelser vi får med kan læse nærmere om det i Kim Helts blog på www.superhelte.dk

 

Hos Egmont har man altid været nødt til at økonomisere i forhold til disse store amerikanske begivenheder, “Secret Wars” udkom som en del af det daværende Edderkoppen og først næsten tyve år efter den oprindelige udgivelse fulgte man op med den samlede udgivelse. “Age of Apocalypse” blev indarbejdet i udgivelserne af X-Men og Wolverine så man fik de væsentligste kapitler, og efter at have læst alle de fire tykke bind der for nyligt er kommet på engelsk med hele begivenheden i må man sige at der er lavet et godt stykke beskæringsarbejde. Senest var det en af forhistorierne til Civil War, “House of M” som måtte skæres lidt til da den oprindelige hovedhistorie fylder hele 9 graphic novels af den slags på små hundrede sider eller mere. Så at indarbejde “Civil war” i den danske udgivelse af Spider-man er nok den bedste løsning så længe man ikke er sikker på at den kan bære en selvstændig udgivelse, da det langt hen ad vejen er ham som begivenhederne i Marvels borgerkrig får de største konsekvenser for.

 

Man fristes til at sige at ingen i Marvel universet går ram forbi da borgerkrigen først bryder ud, men det er ikke helt rigtigt – ude i resten af universet har de rigeligt af andre ting at se til, Shi’ar imperiet kommer til at føle efterdønningerne af begivenhederne i “Deadly genesis” hvor første del kom på dansk i X-Men 142. Resten af de kosmiske skurke og helte er optaget af en anden stor Marvel begivenhed med titlen “Annihilation” og de har kun en hovedrysten til overs overfor de smålige interne stridigheder som udspiller sig mellem jordens helte.

 

Hvad er essensen så i “Civil War”, siden den i den grad kan bringe sindene i kog? Selvfølgeligt kan man ikke lave en amerikansk serie med denne titel uden at der må være referencer til den amerikanske borgerkrig, og allerede i optakts-historien “Mr. Parker goes to Washington” ser man Spider-Man kæmpe mod Titanium Man foran Lincoln monumentet hvor den amerikanske præsident som holdt landet samlet trods borgerkrigen er udødeliggjort med en af den slags statuer der ellers normalt er forbeholdt græske eller romerske guder. Men det handler mere om nutidig politik, som titlen også antyder så er Peter Parker ligesom James Stewart i filmen “Mr. Smith goes to Washington” meget naivt trådt ind i et politisk liv hvor han ønsker at gøre det bedste men slet ikke kan gennemskue hvilke rænker der smedes omkring ham.

 

Ligesom Sider-Man kun vanskeligt kan gennemskue spillet omkring ham, så er det heller ikke helt nemt at gennemskue hvor langt tilbage trådene op til Civil War egentlig går, og for at sikre at hele affæren var speget nok har Marvel udført et såkaldt “retcon” og indarbejdet en større sammensværgelse i Marvel universet. Begrebet “retcon” står for “retroactive continuity” og bruges om de steder hvor man ændrer på en etableret person ved at introducere nye begivenheder i vedkommendes fortid. Forud for Civil War introducerede man ideen om et hemmeligt selskab iblandt Marvels helte, en gruppe som man kaldte Illuminati. Kort efter den såkaldte Kree-Skrull krig samledes en række af de mest magtfulde helte indenfor forskellige områder til en konference i Wakanda. Initiativtageren var Iron Man, som ville samle de øvrige: Dr. Strange, Professor Xavier fra X-Men, Reed Richards fra Fantastic Four, Black Bolt fra Inhumans og Prins Namor fra Atlantis. Formålet var at undgå at jorden i fremtiden skulle risikere at stå uforberedt overfor en lignende trussel.

 

Det er denne gruppe som senere står bag det plot der får sendt Hulk ud i rummet, godt nok var det ikke intentionen at han skulle sendes helt ud til den fjerne planet som han ender på i historien “Planet Hulk”, men tingene gik ikke helt som planlagt. Og det gør det generelt ikke med Tony Starks planer om at indføre et skyggekabinet, de interne modsætninger er for store, og det hele bryder ud i lys lue da han foreslår at alle superhelte skal registreres. Det betyder at regeringen fremover skal kende deres hemmelige identitet og sikre at de bliver uddannet på den rette måde, et radikalt farvel til det man jo ikke kan komme uden om har været en form for stiltiende accept af maskerede selvtægtsforbrydere. Tony Starks forslag er for hård kost for de fleste af hans medsammensvorne, Namor udtrykker det med: “First you took care of The Hulk and now you found a way to take care of the rest of us”. Dr. Strange og Black Bolt gør ham selskab og forlader gruppen, selv Reed Richards som støtter ham er klar over at det kan få konsekvenser for hans ægteskab, så tilbage sidder Tony Stark med en plan han føler er nødvendigt at gennemføre, men ingen allierede ved sin side.

 

Tony Stark er jo på mange måder en konservativ superhelt, en mand med tætte bånd til det som præsident Eisenhower i sin afskedstale advarede om under betegnelsen det militært-industrielle kompleks. Stark undskylder sig selv med at han, ligesom Reed Richards er futurist og derfor intuitivt kan fornemme hvad der er ved at ske, hvilket retfærdiggør at han er parat med en lov der skal imødegå at en superhelt en dag kommer til at bruge sine kræfter på en uansvarlig måde. Store ord, som lyder meget troværdige når nu historien og begivenhederne i Stamford er der til at retfærdiggøre dem, men selv virkelighedens futurister tager fejl af og til, som for eksempel IBM’s Thomas Watson der regnede med et verdensmarked for computere på omkring fem stykker, eller Microsoft grundlæggeren som mente at 640 Kb hukommelse ville være nok til enhver, og at Microsofts eget MSN netværk ville udkonkurrere internettet.

 

Overfor de to teknologisbegejstrede arkitekter bag The Superhuman Registration Act står manden som sjovt nok også ofte bliver slået i hartkorn med den amerikanske regering. Captain America er da også oprindeligt et ikon fra anden verdenskrig som skulle stå for patriotisme, men gennem årene er han også kommet til at stå for de amerikanske idealer som de skulle være, på et tidspunkt smed han endda uniformen i protest mod korruption i den regering han ellers skulle være forkæmper for. Steve Rogers er en mand fra en anden tid, og derfor er han også den rette at sætte op mod Stark og hans tilhængere. Han er ud af en tid hvor man så hvor galt det kunne gå når frihedsrettighederne blev solgt ud til totalitære regimer både på højre og venstre fløj, en stædig idealist som ikke lader sig spise af med en dygtig spindoktor. Eller er han politisk naiv og ude af trit med de nye farer som verden i det 21. århundrede byder på?

 

Ideen i Civil War er egentlig ikke ny, dele af den kan spores tilbage til Alan Moores klassiske historie Watchmen og The Superhuman Registration Act minder også til en vis grad om den Mutant Registration Act som optrådte i tidligere tiders X-Men, så uden at have læst hans reaktion endnu ved vi nok allerede nu hvor Wolverine befinder sig når linierne skal trækkes op. Forskellen er, at mens Mutant Registration Act i høj grad var et skrækscenarie som forfatterne kunne holde frem for hvor galt det kunne gå når frygt vandt over tolerance, så er The Superhuman Registration Act en langt mere konkret lovgivning der bliver vedtaget allerede ved begyndelsen af Civil War.

 

En anden begivenhed der har tilsvarende stor indflydelse på begivenhederne i Civil War udspiller sig også kort efter Kree-Skrull krigen, nemlig at Wanda Maximoff også kendt som Scarlet Witch opdager at hun nærer følelser for androiden Vision, og at han på uforklarlig vis også nærer denne menneskelige følelse. Over tid begynder Scarlet Witch sind at bryde sammen og vi får de dramatiske begivenheder i Avengers Dissasembled som leder frem til House of M der så sammen med begivenhederne i Decimation rydter scenen for mutanter så den omorganiserede Avengers kan træde frem i rampelyset som hovedaktørerne i Civil War. Hermed afspejler det meget godt hvilket skift der er sket hos Marvel gennem de sidste par år hvor man er gået fra at mutantene næsten dominerede alt hvad der skete til at det hotte team nu om dage er en af de mange varianter over Avengers. Det kunne virke som om at der er gået en lang rød tråd gennem Marvels univers fra de gamle numre af Avengers frem til i dag, men sandheden er snarere at man har haft et meget dygtigt team bag serien.

 

Folkene bag Civil War er først og fremmest forfatteren og hovedarkitekten Mark Millar, tegneren Steve McNiven og så redaktøren Tom Brevoort. At det netop blev Millar der skulle håndtere den Avengers-tunge historie i Civil War er nok ikke nogen tilfældighed. Det var Millar man hev frem da Avengers i sin tid skulle have en ansigtsløftning så de blev relevante for Marvels Ultimate univers. Millar nåede at stå for to runder af The Ultimates, som Avengers endte med at hedde i den verden, og selv om de sidste numre af hans anden runde havde forsinkelser i en grad man eller kun forbinder med Joss Whedon, så var begejstringen blandt læserne stor. The Ultimates inspirerede også to tegnefilm som er udsendt direkte på DVD men som er glimrende underholdning.

 

Mark MillarMillars Ultimates har klart en række politiske toner, og det kan ikke undre når man nu ved at skotten tidligere har arbejdet sammen med landsmanden Grant Morrison på 2000 A.D. og Swamp Thing, ligesom han senere afløste Warren Ellis på The Authority (hans arbejde på Vampirella sammen med Morrison er derimod ikke specielt politisk men viser også at der godt kan være andre interessante ting ved den kvindelige vampyrjæger end hende marginale påklædning). At Civil War også har klare politiske undertoner, såsom henvisninger til 9/11 og de efterfølgende indgreb i den personlige frihed som amerikanerne var udsat for blandt andet gennem The Patriot Act, benægter Millar heller ikke, men som han selv udtrykker det, så er det ikke fordi det er hans ærinde at inddrage politik, det er bare den måde det ender med at blive når han skriver.

 

Ligesom Millar har en opgave i at sikre sammenhæng i Civil War historierne, så skal Steve McNiven sikre at de syv hæfter i hovedhistorien ser ens ud. Hos konkurrenten DC valgte man at bruge forskellige tegnere til sidste års store begivenhed “52” men at lade Keith Giffen stå for at nedbryde alle manuskripter til layouts så man fik en ensartet måde at gøre tingene på, en process han selv senere beskrev som at blive langsomt hakket til døde af en flok ænder. Helt så galt var det ikke for Steve McNiven, der tidligere havde slået sit navn fast via det nu hedengangne CrossGen forlag og serien Meridian, som kortvarigt udkom på dansk som en del af titlen “Magic Fantasy”.

 

McNiven selv er et af den slags jordbundne mennesker der er meget tilbageholdende med selv at kommentere sit seneste spring fra lovende ungt talent til stjernestatus. Selv mener han at han først og fremmest var heldig med at Mark Millar ønskede at arbejde sammen med ham, emn det stikker dybere end det, at overbevise Millar er en ting, at være så god at Brian Michael Bendis giver slip på en på New Avengers fordi det er vigtigere at få den rette mand på pladsen er også en præstation. Og for at det ikke skulle være nok så valgte Tom Brevoort selv om det fjerde nummer af Civil War var forsinket ikke at sætte en anden tegner på opgaven. McNivens tidligere arbejder kan blandt andet ses i New Avengers trade paperback bogen “The Sentry” og i et enkelt nummer i “The Collective”.

 

Manden der binder det hele sammen er Tom Brevoort, som har arbejdet sig op fra bunden hos Marvel til idag at være redaktør for både New Avengers, Fantastic Four og Civil War. Man kan løbende følge med i hvad han tænker om stort og småt på hans blog hos Marvel på adressen, selv om jeg ikke altid er enig med ham, for eksempel omkring brugen af betegnelsen 616 for det “normale” Marvel Univers, så er det som regel interessant læsning at følge.

 

Dette var så meget info om Civil War vi kunne give i denne omgang uden at afsløre for meget af handlingen i de kommende numre af Spider-Man. Vi håber at kunne følge op efterhånden som historien udkommer.

 

 

Ny Captain America-serie af Steranko?

Boomfra Jim Sterankos Captain America
Jeg hoppede lidt op af stolen da jeg læste det her: :dance:

STERANKO: Today’s world needs heroes more than it ever has and none represents the spirit of America more than [Captain America]. After 9/11, I produced a movie-poster type print envisioning all the elements in Cap’s legend with all sales dollars going to a scholarship fund at the School of Visual Arts for the children of terrorist victims seeking an education in the areas provided there. I’ve also had excellent conversation with [Marvel editor-in-chief] Joe Quesada and [New Avengers writer] Brian Bendis about the possibility of generating a new Captain America series.

Jeg ved godt at “mulighed” ikke er det samme som “helt sikkert”, men damnit, hvor ville det være den bedste nyhed i lang tid. Jeg har meget varme minder om Jim Sterankos Captain America (og hans Nick Fury), og det ville være fantastisk hvis Bendis langt om længe fik overtalt Steranko til at vende tilbage til tegneseriens verden.

Salgstal for 2006

Der er lige lagt en spændende artikel på The Beat – den viser de amerikanske topsællerter for 2006. Først listen over alle forlags salg – det bagerste tal er antal solgte enheder:

#1 NARUTO V9 101,457
#2 NARUTO V1 THE TESTS OF THE NIN 96,651
#3 NARUTO V10 95,859
#4 NARUTO V11 85,184
#5 V FOR VENDETTA 79,907
#6 NARUTO V2 79,071
#7 NARUTO V8 76,489
#8 NARUTO V4 70,366
#9 NARUTO V3 69,865
#10 NARUTO V7 68,207

Det eneste på listen der ikke er mangaen Naruto er Alan Moores V for Vendetta, hvis salgstal nok skal ses i lyset af filmatiseringen. Men ikke dårligt af en over 20 år gammel udgivelse.

Hvis man går til de “to store”, nemlig DC og Marvel, får man følgende billede – først DC:

V FOR VENDETTA 79,907
WATCHMEN 37,554
SUPERMAN BATMAN V1 18,796
MEGATOKYO V4 16,331
BATMAN THE DARK KNIGHT RETURNS 15,689
KINGDOM COME 13,749
SUPERMAN BATMAN V2 SUPERGIRL 13,109
BATMAN THE LONG HALLOWEEN 11,591
SANDMAN V1 PRELUDES & NOCTURNE 11,540
INFINITE CRISIS 11,350

På de første to pladser ligger serier af Alan Moore, på 5. pladsen ligger Frank Millers The Dark Knight Returns, ligesom Kingdom Come, Batman The Long Halloween og Sandman Preludes and Nocturnes alle er ældre udgivelser – de eneste nye (eller nyere) udgivelser på listen er således de to Superman / Batman-samlinger samt DCs store event fra sidste år, Infinite Crisis. Hvis der er så god forretning i genudgivelser, forstår jeg godt at vi ser så mange pt.!

Marvels salgstal er som følger:

HALO GRAPHIC NOVEL 32,174
HOUSE OF M 17,365
ASTONISHING X MEN V2 DANGEROUS 15,328
NEW AVENGERS V1 BREAKOUT 13,874
X-MEN PHOENIX ENDSONG 13,062
MARVEL ZOMBIES 13,037
MARVEL 1602 12,112
ASTONISHING X-MEN V1 10,730
ULTIMATE X-MEN THE ULTIMATE C 9,960
ULTIMATE SPIDER-MAN V14 9,940

Marvel fremviser generelt lavere salgstal, men til gengæld er der mange flere nye og nyere titler på listen – den ældste udgivelse er vel Marvel 1602, og den kan jo ikke just siges at være decideret gammel. Ellers er det Marvels store navne der trækker:Joss Whedon med Astonishing X-Men og Brian Michael Bendis med House of M og Ultimate Spider-Man, Neil Gaiman med 1602 og så er der naturligvis også Marvels surprise-sælger fra sidste år, nemlig Marvel Zombies.

Set i forhold til situationen for bare fem år siden er det ganske pæne salgstal, og den krise der blev talt meget om sidst i 90’erne – både økonomisk og kunstnerisk – ser ud til at være redet af, så det er jo opløftende nyt. Vi kan så også konkludere, at Manga også i USA sælger helt vildt.

Med disse tal i baghovedet, kunne det egentligt være sjovt at kigge på salgstallene for de danske forlag – nogen der ved om de er offentligt tilgængelige?

House of M #8 (af 8)

House of M #8Titel: House of M #8 (af 8)
Forfatter: Brian Michael Bendis
Tegner: Olivier Coipel
Udgiver: Marvel Comics
Bedømmelse (samlet): [rate 8.5]

Bendis afslutter miniserien House of M ikke med et action-brag (det kom sidste nummer), men med at verden vågner op og opdager følgerne af sidste nummers dramatiske klimaks: en meget stor del af jordens mutanter har mistet deres kræfter (heriblandt Ice Man og … Magneto???), mens andre bærer på følgerne af Scarlet Witchs virkelighedsmanipulationer på en anden måde (mest tydeligt er Wolverine, som øjensynligt husker … alt?). Og hvor er Charles Xavier?
Bendis gør det han er bedst til i dette nummer, nemlig lader sine stærke personkarakteristikker stå klart frem i det skarpt definerede plot, og han gør det blændende godt.
Serien løser nogle af de løse ender den skabte, men skaber mange nye og større, og det var også meningen – følgerne vil, ifølge Marvel, præge hele Marveluniverset i de kommende år, så det glæder mig os naturligvis til. Næste trin bliver en miniserie i X-Men, kaldet Decimation.
Hele House of M får samlet [rate 8.5]

New Avengers #12 (Ronin 2 af 3)

New Avengers #12Titel: New Avengers #12 (Ronin 2 af 3)
Forfatter: Brian Michael Bendis
Tegner: David Finch
Udgiver: Marvel Comics
Karakter: [rate 8.5]

New Avengers bliver bedre og bedre og Bendis er den perfekte mand til jobbet – hans unikke sans for dialog kommer virkeligt til sin ret i et nummer som dette, hvor New Avengers er oppe mod ca. 1000 ninjaer.
Selve plottet kommer måske ikke så meget videre (selv om vi får nogle cliffhangers), men med handling og dialog som denne, hvem har så brug for det? Desuden er dette et af de sjoveste enkeltnumre jeg har læst af en amerikansk månedtlig serie, især på grund af Spider-Man og Luke Cage, hvis ping-pong dialog er fantastisk godt lavet.
Endnu en gang giver jeg New Avengers mine varmeste anbefalinger – det er den bedste månedlige serie som Marvel udgiver pt.

House of M #7 (af 8 )

House of M #07Titel: House of M #7 (af 8 )
Forfatter: Brian Michael Bendis
Tegner: Olivier Coipel
Udgiver: Marvel Comics
Karakter: [rate 8]

Marvels anden store event, House of M, er til gengæld ved at nå sin afslutning, og nu bliver der skruet gevaldigt op for tempoet som plottet er ved at nå sin konklusion – Vanda (Scarlet Witch) er om muligt længere ude end jeg havde forestillet mig, og personen som har fået hende til at ændre verden, er ikke Magneto men Pietro (Quicksilver). Og slutningen er bestemet også noget, som nok skal løfte et øjenbryn her og der (mildt underdrevet). Wanda fjerner alle Mutanter fra jorden.
Bendis er en fremragende historiefortæller, som altid får vendt sine som regel lidt langsomme starter til noget helt fantastisk, og dette er bestemt ingen undtagelse. Det som for alvor hæver House of M over resten af ugens udgivelser er Bendis fantastiske persontegninger. Glæder mig til #8 og til at se hvad der er tilbage af Marveluniverset bagefter.