Tegneseriesidens twitter-opdateringer – kæmpe opsamling

Cav Bøgelunds tegning af Batman

Det har været nogen tid siden vi har lavet en opsamling på vores aktivitet på Twitter, så denne gang er det en kæmpe liste. Næste gang skal vi nok byde på noget mere overskueligt…

Dæmonen, fiskemanden og alle de andre

I forbindelse med vores tema om [[Hellboy]], skal vi lige være sikre på at have alle med, så efter Kents introduktion til seriens skaber, [[Mike Mignola]], følger her en kort introduktion til seriens persongalleri (“Person” skal forstås i bredest mulige forstand i en serie, der både inkluderer dæmoner, transdimensionelle gudelignende skabninger og fiskemænd). Der er enkelte milde spoilers i denne gennemgang.

Heltene

Hellboy

Vor helt, Hellboy
Vor helt, Hellboy

Da anden verdenskrig nærmede sig sin afslutning, fik de allierede nys om en særlig afdeling af forskere, der arbejdede sammen med en ukendt mand på et af Hitlers mange “Dommedagsprojekter”. Dette projekt blev kendt under navnet “Project Ragna Rok”, og selv om projektet syntes at være en fiasko for nazisterne, var de allierede på det rette sted på det rette tidspunkt og fandt en rød baby-dæmon, komplet med horn og det hele – øjensynligt hidkaldt som følge af eksperimentet.

Trevor Bruttenholm, en af de allieredes eksperter i det paranormale, tog den lille dæmon til sig og gav ham navnet Hellboy.

I løbet af de næste 20 år blev Hellboy officielt adopteret af Bruttenholm og trænet til at være medlem af the Bureau of Paranormal Research and Defense – kaldet [[B.P.R.D.]] – som er en slags FBI-afdeling, som har til opgave at undersøge og tage sig af overnaturlige fænomener og trusler. Hellboy bliver sendt rundt i verden for at løse forskellige problemer, og lærer derigennem om sin baggrund, sin sande natur og sin tiltænkte rolle i forhold til intet mindre end verdens undergang.

Selv om Hellboy er en stor rød dæmon, hvis højre hånd er lavet af sten, er han alligevel teamets mest “nede på jorden”-medlem – han elsker pandekager, ryger cigarer og drikker øl og fyrer dårlige one-liners af mens han banker tentakel-uhyrer fra andre dimensioner tilbage hvor de kom fra. Hans løsninger på problemerne er ofte meget håndfaste – de bliver ofte løst ved at uddele nogle solide slag fra stenhånden eller ved at han sønderskyder dem med sin trofaste pistol.


Hellboy smager pandekager for første gang!

Abe Sapien

Abe Sapien, vores yndlings-fiskemand

Abe er en fiskemand, eller som det hedder på latin, icthyo sapien. Han blev fundet i dvale i et rør i kælderen under et hospital i Washington, D.C.
På røret stod datoen 14. april, 1865, hvilket er dagen for attentatet mod Abraham Lincoln, hvilket resulterede i Abes navn (Abe var Lincolns kælenavn).

Han er et centralt medlem af BPRD og er den på holdet, der han kendt Hellboy længst tid. De to er da også nære venner, hvilket måske også er forståeligt, idet ingen af dem har nogen ide om hvor de kommer fra og ingen af dem passer til menneskenes verden.

Han er en fremragende skarpskytte, trænet i nærkamp og – nok vigtigst – i besiddelse af et næsten genialt intellekt. Hans fysiologi sætter ham i stand til at ånde under vand og svømme, nåja, som en fisk.

Abe ser – i lighed med Hellboy – noget anderledes ud end normen, men er en flink og loyal partner for kollegerne i BPRD. Han har senest i BPRD opdaget noget af sin fortid, men dette har kun givet ham flere spørgsmål end svar.

I filmene er Abe også telepat og kan ikke ånde udenfor vand uden en slags omvendt dykkerdragt.

Liz Sherman

Liz Sherman, holdets pyrokinetiker

Liz er pyrokinetiker, hvilket med andre ord vil sige at hun er i stand til at frembringe ild ved tankens kraft. Da hendes kræfter for første gang manifesterede sig, endte det med en ødelæggende katastrofe, hvor hun ved et uheld kom til at ødelægge en boligblok og dræbe 32 mennesker, heriblandt hendes egne forældre.

Dette lagde naturligvis en dæmper på hendes lyst til at bruge sine kræfter, men BRPD og især Hellboy tog hende under deres vinger, og hun har lidt efter lidt fundet ud af at kommer sig over sin angst for sine kræfter og kan i dag kontrollere dem fuldstændigt. Hendes kræfters oprindelse er aldrig rigtigt blevet forklaret, men hun har ofte været mål for diverse skurkagtige væsener, som har forsøgt at tage hendes ild og gøre den til deres egen.

I filmene er hun kærester med Hellboy, mens hun i tegneserierne mere tænker på ham som en slags storebror / faderfigur.

Roger

Roger - holdets humunculus / golem
Roger - holdets homunculus / golem

Roger blev fundet i et oldgammelt laboratorium, som Liz udforskede. Her fandt hun en homunculus, en krop lavet af tørrede urter og menneskeblod. Hendes kræfter aktiverede ved et uheld den slumrende homunculus, hvilket næsten slog hende ihjel. Dette fører til at Hellboy deler en ordentlig håndfuld øretæver ud til Roger inden fejltagelsen bliver opklaret.

Han giver senere Liz hendes kraft tilbage, hvilket medfører at han selv igen ender i en koma-lignende tilstand. På Abes initiativ genopliver BPRDs videnskabsmænd Roger, idet de indopererer en generator i ham, hvilket giver ham energi til at leve. Herefter slutter han sig til BPRD som et aktivt og værdifuldt medlem af holdet. Roger ser op til Hellboy og benytter ham som en mentor-skikkelse.

Bortset fra at man ser et glimt af hans livløse krop i den første film, er Roger ikke med i filmatiseringerne.

Johann Kraus

Johann Kraus, den ektoplastiske agent
Johann Kraus, den ektoplastiske agent

Som det fremgår af billedet, har Johann ikke noget ansigt – han har faktisk ikke nogen krop, idet han udelukkende består af ektoplasma. Han er et psykisk medie, hvis krop blev ødelagt mens hans ektoplastiske selv var ude i æteren. Da han var klar over at han ikke kunne overleve i længere tid uden sin krop, kontaktede han BPRD, som med tiden fik konstrueret hans karakteristiske dragt til ham.

Johann er blevet en vigtig del af holdet, da han via sit ektoplasma bl.a. kan kommunikere med de døde og give dem midlertidig fysisk form. Han har ikke brug for søvn, og arbejder derfor stort set alle døgnets 24 timer, bl.a. med at læse BPRDs gemte filer, som fornylig blev fundet under et bjerg i Colorado.

Johann er med i den anden Hellboy-film, The Golden Army. I filmen staves hans navn Johann Krauss og ud over at kunne genoplive de døde, kan han forlade sin dragt for at “besætte” mekaniske ting.

Lobster Johnson

Pulp-helten Lobster Johnson
Pulp-helten Lobster Johnson

Hellboys verden består af en to meter høje rød dæmon, en fiskemand og en ektoplasmisk essens i en specialdesignet dragt, så superhelte er naturligvis ikke udelukkede fra det gode selskab.

I dette tilfælde er der så bare tale om (formoder vi) spøgelset af en superhelt fra anden verdenskrig, som ved et par lejligheder hjælper Hellboy og BPRD.

Hans særlige kendetegn er en hummers klo brændt ind i panden på de fjender han overvinder, og han er med i denne opsummering på trods af at han ikke er en central figur i serien – simpelthen fordi han er en cool figur. Han har træk til fælles med Marvels Night Raven og den klassiske pulp-helt The Spider.

Lobster Johnson er endnu ikke med i filmene, men del Toro har udtalt at han gerne vil have ham med i en eventuel 3’er, gerne spillet af Bruce Campbell, bl.a. kendt fra Evil Dead-filmene.

Skurkene

Ogdru Jahad

Ogdru Jahad er et 7-hovedet væsen, som er forvist til eksil bag stjernerne for æoner siden. Da Rasputin døde, var det Ogdru Jahad som kontaktede og genoplivede ham og fortalte ham hvordan han skulle hidkalde dem til jorden, så de kunne bringe undergang til mennesket og starte en ny æra af terror. Indtil videre har Hellboy forpurret dette, men han er måske også bare en brik i deres planer.

De er omsluttet af krystal og bliver overvågede af en ukendt, fremmed race.

Ogdru Jahad er stærkt inspiret af H. P. Lovecrafts “Great Old Ones”.

Rasputin

Ja, den Rasputin fra den russiske revolution. Da han mødte sin død i en flod, genoplivede Ogdru Jahad ham og gjorde ham til deres tjener.

Rasputin stod bag Project Ragna Rok, som hidkaldte Hellboy til vores verden, og hans mål var at bruge vores helt til sine egne onde planer – et mål, som han aldrig har sluppet. Selv om han ikke har haft direkte kontakt med Hellboy i nogen tid, føler han sig stadig som hans retmæssige fader og kræver med mellemrum hånd-og-halsret over ham – hvilket generelt bliver taget ham ilde op!

Hekate

Hekate er “korsvejens gudinde”. Hun er central for Ogdru Jahads planer og blev bragt tilbage til livet af Rasputin. Men ligesom med Hellboy, troede Rasputin at han kunne kontrollere hende – og tog fejl. Hekate har en en jernkrop og kan transformere sig til et væsen, der er halvt slange, halvt kvinde.

Hun blev senest set i historien The Island, hvor hun taler med Hellboy. Det må formodes at hun har en vigtig rolle at spille i fremtiden.

Frømenneskene

Frøerne er frygtindgydende skabninger, som engang var mennesker. De tjener Ogdru Jahad og spreder sig pt. over USA og Canada trods BPRDs forsøg på at stoppe dem. De siges at være menneskets næste evolutionære trin, men om det er sandt og hvad de er ude på, er endnu ikke blevet afsløret.

The Black Flame

Alt hvad der vides om The Black Flame er at han er en mand, der går under navnet Mr. Pope. Han benytter teknologi til at kommunikere med Frøerne og til at kontrollere dem med. Hans motiver er ukendte.

Afsluttende bemærkninger

Hellboys univers er stort og fascinerende og denne artikel har kun berørt overfladen – der er meget mere der venter på læseren! Mit afsluttende råd må derfor være at springe ud i det – serien tager folklore og legender og blander dem sammen med Lovecraft’ske overtoner. Vi har vampyrer, dæmoner og væsner fra det hinsides – og det er alt sammen serveret med en befriende humor, som gør at serien aldrig tager sig selv for alvorligt. Når man dertil lægger Mignolas fremragende grafiske stil, har man en vindende cocktail. Prøv det! Du kommer ikke til at fortryde det.

På dansk har forlaget G. Floy udgivet seks bind af serien, mens det på amerikansk er Dark Horse, der står for udgivelsen af både Hellboy og spin-off serier som BPRD, Abe Sapien og Lobster Johnson.

Robert E. Howard – mere end bare Conan

Kull som Will Conrad ser ham
Kull som Will Conrad ser ham

Egentlig var mine tanker langt væk i fjerne galakser da jeg skulle finde på denne uges tip, der er nemlig deadline på bladet Himmelskibet som udgives af foreningen Fantastik, og næste nummer er temanummer om superhelte, hvortil undertegnede havde lovet at skrive et par indlæg.

Men vores tema her på Tegneseriesiden er jo Hellboy, så lad os vende blikket i en helt anden retning og se lidt på to projekter med tilknytning til et af Mike Mignolas litterære forbilleder – Robert E. Howard. Selv om det ikke skal handle om Conan, så er det interessant at bemærke at Mignola ligesom Howard valgte at starte sin fortælling om Hellboy midt i hans liv og derefter bevæge sig frem og tilbage i historien for gradvist at bygge flere lag på.

Men inden Howard skabte sin mest berømte barbar var der en anden figur i fantasy omgivelser som skulle være med til at sætte ham igang. Howards far var alt andet end begejstret for sønnens ambitioner om at ville være forfatter, så de to havde indgået et kompromis. Robert ville sørge for at tage kurser i bogholderi så han havde noget at falde tilbage på. Til gengæld ville han så et år til at forsøge sig med at skabe et navn som forfatter.

I 1927, mens Howard ventede på at få sit eksamensbevis færdiggjorde han historien “The Shadow Kingdom” om Kong Kull, en landflygtig fra det sagnomspundne Atlantis der nu sad på tronen i Valusia. Krigerkongen Kull havde knapt besteget tronen, før det viser sig at hoffet er infiltreret af en række formskiftende slange-mennesker som vil omstyrte menneskens styre.

Kull som han så ud dengang
Kull som han så ud dengang

Ved hjælp af den spyd-bærende pikter Brule lærer Kull den hemmelige frase “ka nama kaa lajerama” som kan afsløre slangefolkenes sande natur. Og hvis frasen lyder bekendt, så er det muligvis fordi den går igen mange år senere i Marvels udgivelse af [[Conan og Røde Sonja]] hvor Sonja uden held forsøger at bruge den som formular mod en forhekset tiara.

Lige som Conan gjorde Kong Kull i halvfjerdserne sit indtog hos Marvel Comics, som prøvede at tilfredsstille et stigende marked for historier om sværd og troldom. I Danmark udkom han i [[Seriemagasinet]], men siden den gang er det ikke meget man har set til figuren på dansk. Vender man derimod blikket mod USA hvor Conan i en længere periode har haft en udmærket success hos [[Dark Horse]] så er lysten til at se mere til Howards klassiske figur åbenbart større, så Conan The Cimmerian, som serien hedder for tiden får selskab af seks numre med titlen “Kull”.

Serien vil blive skrevet af Arvid Nelson og tegnet af Will Conrad, men forlægget er Howards oprindelige “The Shadow Kingdom”. Nelson er kendt fra Rex Mundi, mens Conrad tidligere har leveret tegninger til Joss Whedons Serenity.

En anden af Howards figurer som efter en periode hos Marvel har fået sin egen mindre serie hos Dark Horse er Solomon Kane. Ikke bare har Dark Horse startet en serie på fem hæfter med figuren, der er også  en film af Michael J. Bassett baseret på Howards oprindelige historie i produktion.

Solomon Kane
Solomon Kane

Solomon Kane er ikke som Conan og Kull en sværdsvingende barbar, men derimod en dyster og sammenbidt puritaner som rejser rundt i det syttende århundredes verden for at bekæmpe ondskab. Som flere andre af Howards figurer blev han oprindeligt udgivet i [[Weird Tales]] og for fans af Hellboy er det interessant at bemærke at en af historierne havde titlen “The Right Hand of Doom”, samme titel som den fjerde Hellboy historie.

Det er dog ikke denne historie, men derimod en af Howards mange ufærdige manuskripter “Castle of the Devil” som ligger til grund for udgivelsen fra Dark Horse. Solomon Kane er på vej gennem Schwarzwald da han finder en ung dreng som er blevet hængt, tilsyneladende af en ond baron som terroriserer de lokale i miles omkreds. Men der er noget andet, ikke helt menneskeligt på færde i den mørke skov.

Manden der har fået den vanskelige opgave med at omsætte Howards figur til tegneseriemediet er ingen ringere en den mangeårige redaktør Scott Allie, som tidligere har gjort sig bemærket gyser historien “The Devil’s Footprints”, mens tegningerne bliver varetaget af Mario Guevara.

Med disse to udgivelser, samt nyheder om at både [[Red Sonja]] og [[Thulsa Doom]] skulle være på vej som film, må man sige at det er gode tider for fans af Robert E. Howards fortællinger.

Mike Mignola – manden der ville tegne monstre

Mignola til premiere på "Pans Labyrint" af Hellboy instruktøren Guillarmo del Torro.
Mike Mignola

Mike Mignola elsker gamle sagn, overleveringer og eventyr – og ser man på hans historie indenfor tegneseriebranchen kan den også godt minde om en af de gamle fortællinger hvor man først går så grueligt meget igennem før det ender lykkeligt alligevel. Kent Damgaard går bag om Mignolas vej frem til Hellboy.

Her i september 2008 hvor den anden spillefilm baseret på Mike Mignolas hovedværk Hellboy er på vej til biograferne, kan det være svært at forestille sig at [[Mike Mignola]] har været skabt til andet end at berige verden med sin helt specielle nyfortolkning af gamle myter blandet op med et venligt sideblik til gamle pulp magasiner og fire-forestillinger i længst glemte biografer hvor magien på lærredet stadigt herskede uanfægtet af blinkende mobiltelfoner.

Men Mignola ville slet ikke være serieskaber. Da han i 1983 dukkede op hos [[Marvel Comics]] som rentegner efter at have fået en chance af Al Milgrom opdagede han hurtigt at drømmen om at blive illustrator hurtigt kunne blive et mareridt for en person der bare ville tegne monstre.

Gotham by Gaslight
Gotham by Gaslight

Milgrom satte ham i arbejde på Defenders, derefter blev hans sendt videre til Master of Kung Fu (udgivet som [[Shang Chi]] i det danske [[Kung Fu Magasinet]]) hvor han arbejdede med William Johnson. Johnson lavede tre numre og blev så forflyttet til Daredevil. Mignola fulgte med til et enkelt nummer og derefter en fyreseddel.

Mere lovende så det ud to år senere da Mignola fik arbejde på The Incredible Hulk – det måtte da være noget for den monster-glade mand. Men skæbnen ville det anderledes, efter et nummer med [[Hulk]] og sjove rumvæsener kom et nummer med tilbageblik på Bruce Banners liv. Mignola måtte bede en ven om at tegne alle børnene i det nummer for at kunne levere.

Tingene så lidt bedre ud med tredie nummer hvor historien var tilbage i rummet, men skæbnen ville at [[John Byrne]] havde behov for luftforandring efter at have skabt det første team af superhelte fra Canada. Så i al deres visdom lod Marvel Byrne overtage Hulk og forflyttede Mignola til [[Alpha Flight]].

I stedet blev det [[DC]] der fik nytte af Mignolas talent, blandt andet gennem “Batman: Gotham by gaslight” som også er udkommet på dansk i [[Batman]] nr. 16 “Jack the Ripper er tilbage!”. Mignolas tegninger passede perfekt til det viktorianske miljø i historien, og selv om han stadigt ikke brød sig om superhelte, så mente Mignola nok at Jack The Ripper mere var noget der var værd at være kendt for.

Fafhrd and the Gray Mouser
Fafhrd and the Gray Mouser

Et andet miljø hvor Mignolas tegninger passede perfekt var [[Fafhrd and the Gray Mouser]]. Forfatteren til historierne [[Fritz Leiber]] er en i tegneserier ret overset person som aldrig fik et  gennembrud indenfor tegneseriemediet sammen med [[Robert E. Howard]] og [[Michael Moorcock]]. [[Howard Chaykin]] havde forsøgt sig med en serie baseret på Leibers fortællinger, men han var ikke tilfreds med sit arbejde. Så da chancen for at lave en ny serie med det umage par bød sig var Chaykin ikke sen til at takke ja.

Resten af verden ville imidlertid hellere læse superhelte, andre tegnere solgte millioner af hæfter mens Mignolas samarbejde med Chaykin som også omfattede “Ironwolf” blev en økonomisk fiasko. Men løsrive sig fra monstrene kunne Mignola ikke, så det blev en illustration til en “convention”, altså en tegneseriefestival, som beseglede hans skæbne. Mignola ville som altid bare tegne et monster, og det var egentlig det, bortset fra at han nærmest som en eftertanke satte en mærkat på sin skabning – “[[Hellboy]]”.

Monstret lignede ikke meget den version som vi kender idag, men det var begyndelsen til at Mignola skulle finde sin egen unikke stemme som serieskaber. Den endelige version endte betegnende nok heller ikke hos de to store superhelte-forlag, men hos de lidt mindre [[Dark Horse]], der på daværende tidspunkt tog store chancer med senere kæmpesucceser som [[Sin City]] og Mignolas Hellboy.

Den første tegning.
Den første tegning.

Redaktør [[Scott Allie]] undrer sig den dag idag over hvor den ellers altid så tvivlende Mignola et kort øjeblik fik troen på egne evner og tog chancen med Hellboy, men da Mignola begyndte at tvivle på seriens success og snakke om at gå videre og lave et Batman hæfte bagefter var Allie hurtig til at opfordre Mignola til straks at kaste sig over den næste historie.

Mignola havde fundet sin egen stil, som var en blanding af originalitet og et nænsomt tilbageblik på tidligere tider. Det er ikke nogen tilfældighed at det første album med Hellboy indeholder dedikationer til både Jack Kirby og H.P. Lovecraft. De hav-levende væsener i “The Shadow over Innismouth” er en klar inspiration for Mignolas arbejde.

Mignolas væsen var ikke en superhelt, selv om han måske nok kæmpede mod væsener som man sagtens kunne have tilkaldt en flok superhelte for at nedkæmpe. Hellboy var snarere en arbejdsmand, et overnaturligt væsen som modsat Lovecrafts væsener trods sit ophav havde valgt at kaste sit lod ind sammen med menneskeheden og gøre hvad der var nødvendigt for at sikre dem mod det overnaturlige.

En anden inspirationskilde fra det gamle pulp magasin [[Weird Tales]] er Robert E. Howard, endda så meget at da Mignola flere år senere blev bedt om at levere et manuskript til tegneserieudgaven af Conan havde han flere steder som en anden freudiansk fortalelse refereret til hovedpersonen som “Hellboy”. Hele inspirationen fra de gamle pulp hæfter hyldes i de to opsamlinger som fik titlen “Weird Tales”.

Den visuelle side af Mignolas arbejde var klart inspireret af Kirby, som selv nævner Kirbys arbejde på Thor som en kilde til inspiration. På mange måder har Hellboy også ligheder til en anden af Kirbys skabninger, The Thing fra Fantastic Four. Når Hellboy frygtløst kaster sig over et kæmpemonster med tentakler kan man sagtens i baggrunden høre et ekko af “It’s clobbering time”.

Og lighederne til det tidlige Marvel univers stopper ikke her, Abe Sapien kunne godt bringe The Submariner i tankerne og Liz Sherman er også på sin måde et venligt nik til The Human Torch. Som Alan Moore påpeger det i forordet til den anden trade paperback med Hellboy, så er der ikke tale om at kopiere de klassiske figuer, men at tage kvaliteter fra dem og filtrere det gennem Mignolas helt egen vision.

Idag hvor succes’en er i hus er vi mange der er glade for at han forsagede de kappeklædte helte og holdt fast ved sin egen unikke vision.

Til denne artikel har jeg trukket på Mignolas egne udtalelser i Wizard #190, suppleret med det supplerende materiale til serien som er udgivet i “Mike Mignolas Hellboy, The Companion” og “Hellboy Library Edition Volume 1: Seed of Destruction and Wake the Devil HC”.

Guf for Star Wars-fans: Doug Wheatley til komiks.dk

Doug WheatleySeneste tilføjelse til den allerede imponerende gæsteliste for komiks.dk 2008 er tegneren Doug Wheatley:

Imperiet slår igen på Komiks.dk!

Komiks.dk og Dansk Star Wars Forening er stolte over at kunne præsentere en af de mest populære tegnere indenfor Star Wars tegneserier, Doug Wheatley.

Få havde forudset, hvor stor en moderne myte George Lucas ville skabe i 1977, da den første Star Wars film blev sluppet løs på verden. Filmen skrev historie og slog alle rekorder ved billetlugerne, og nu over 30 år efter er Star Wars mere populært end nogensinde før. Et sandt kulturelt fænomen!

Doug Wheatley voksede op i Winnipeq, Manitoba og var allerede som teenager kunstnerisk begavet. I high school tog han flere kunstkurser, blandt andet et kursus i reklame tegning. Det varede da heller ikke længe, inden Wheatley arbejdede i tegneseriebranchen på fuld tid. Han slog sine folder hos blandt andet Marvel, D.C., Acclaim og Wildstorm. Dark Horse redaktøren Randy Stradley kontaktede Wheatley for at høre, om han ville være interesseret i at skabe forsiderne til Star Wars Bounty Hunters: Kenix Kil, og ikke alene greb Wheatley chancen, han har også siden illustreret forsider til Empire samt arbejdet som rentegner for Paul Chadwick på Star Wars Empire: Darklighter og som tegner på tegneserieudgaven af filmen Star Wars Episode III: Revenge of the Sith. Han har også arbejdet på Star Wars DarkTimes nummer 1-5. Udover sit arbejde på Star Wars tegneserier har Wheatley også tegnet serier som Superman: Last Son of Earth, Superman: Last Stand on Krypton samt Aliens: Avenging Angels – Apocalypse. Han har ligeledes arbejdet på tegneserier med figurer som Hulk, Blade, Conan, Punisher og mange flere. Wheatley arbejdede også ukrediteret som storyboard tegner på filmen Superman Returns.

Jeg kender ikke Wheatleys tegninger specielt godt, men det er noget af et generalieblad han disker op med og de samples man kan finde rundt omkring på nettet er imponerende – se selv:

Star Wars-illustration af Doug Wheatley

Star Wars-illustration af Doug Wheatley

– med andre ord endnu en grund til at glæde sig til komiks.dk 2008!

Hvem vil være superhelt?

Stan LeeSuperhelte er stadig oppe i tiden, man kan stort set ikke køre rundt med S-toget i København uden at støde på en reklame for den nye DVD udgave af Fantastic Four. En anden ting som er opp i tiden er reality shows hvor deltagerne skal vise deres mere eller mindre (oftest mindre af hensyn til underholdningen) talenter frem i et udskilningsløb over flere afsnit.

 I aften kan man opleve kombinationen af de to på TV2 Zulu hvor man har premiere på det amerikanske show “Who wants to be a superhero”. Hver deltager møder op med sin egen ide til hvordan han eller hun kunne være en superhelt. De kommende helte bedømmes herefter af ingen ringere end Marvel Comics’ levende legende Stan Lee og vinderen kan se frem til at blive udødeliggjort som sit helte-alter ego i en tegneserie skrevet af Stan Lee og udgivet af forlaget Dark Horse.

 Det er i aften klokken 21:50 at helte-aspiranterne første gang slippes løs på dansk TV.

 

Dark Horse Presents genopstår på MySpace

Webcomics har været et voksende fænomen i en årrække nu, men man har sommetider haft på fornemmelsen, at forlagene ikke helt har vidst, hvad de skulle bruge dette forholdsvist nye medie til. Nu har Dark Horse comics vist sig at være helt fremme i skoene med en relancering af den hedengangne antologiserie Dark Horse Presents på MySpace.

Den oprindelige antologiserie blev udgivet i årene 1986 til 2000, og var den første titel, som det dengang dugfriske forlag udgav. I løbet af årene udgav tegneserieskabere som Ed Brubaker, Eddie Campbell, Frank Quitely og Charles Vess historier i serien, men det er nok Eric Powells The Goon og Frank Millers Sin City, der er de mest kendte og elskede resultater af Dark Horse Presents. Til sidst løb tiden dog fra serien, og den lukkede. Dark Horse var nu et særdeles etableret forlag.

Nu, syv år senere, er det så blevet annonceret, at antologien genopstår i digital form under navnet MySpace Dark Horse Presents. Der vil blive publiceret et nyt nummer i starten af hver måned, men den mest glædelige nyhed er nok, at det ikke vil koste læserne en krone! Det er helt og aldeles gratis. Dark Horse begrunder dette med, at formålet med antologien er at fremyngle nye talenter samt pleje tegneserieindustriens fremtid. Til dette formål vil hver måneds nummer af MySpace Dark Horse Presents indeholde mindst én historie af debuterende tegneserieskabere, som forlagets kritiske eksperter vil finde rundt omkring på MySpace. Så har man forhåbninger om at gøre karriere i den amerikanske tegneserieindustri, så er det altså med at få sine historier lagt på nettet i en fart. Politikken er dog, at du ikke kontakter dem, DE kontakter DIG.

Første nummer af MSDHP (som det allerede forkortes) indeholder dog ikke historier af debutanter, da Dark Horse gjorde sig meget umage med at holde projektet hemmeligt så længe som muligt. I stedet kan man læse en kort historie om The Umbrella Academy skrevet af forsangeren fra My Chemical Romance, Gerard Way, Samurai af Ron Marz, en kort affære ved navn Comic-Con Murder Mystery af Rick Geary og som det nok største trækplaser, Sugar Shock af Buffy, Angel, Firefly og Astonishing X-Men skaberen Joss Whedon. Netop denne historie fortsætter i næste nummer af MySpace Dark Horse Presents, der er på (net)gaden i starten af september.

Så klik ind på MySpace Dark Horse Presents og nyd godt af den teknologiske udvikling.

Hellgate London 1-3

hellgatelondon.jpgGrænserne mellem tegneserier, film, bøger og computerspil som medier er blevet mere flydende i de senere år. Vi kan nu købe tegneserier på DVD, der har aldrig været så mange tegneserier filmatiseret eller på vej til at blive det som nu, og ingen filmatisering uden spillet baseret på filmen baseret på tegneserien.

Men indtil videre er de kræfter der driver de forskellige medier sammen oftere økonomiske end kunstneriske. En bog-serie baseret på et computerspil som Doom vil næppe ændre nogens liv, højest bortjage de væste abstinenser for en fan af spillet hvis der skulle opstå et disknedbrud. Tilsvarende har computerspil basereret på filmatiseringer næsten uden undtagelser været middelmådigheder eller eklatante fiaskoer som hverken tilfredsstiller hardcore spillere eller fans af den tegneserie der lægger figur til. Men forlagene fortsætter ufortøvet, for ingen tvivl om at den der først finder den rette formel for at håndtere denne sammensmeltning af medier vil være istand til at tjene rigtigt mange penge.

Seneste forsøg fra Dark Hors hedder “Hellgate London”, en mini-serie i tre dele baseret på computerspillet af samme navn. Spillet er ikke frigivet endnu, men kan forudbestilles på dets hjemmeside, så der er vist ingen tvivl om at de tre numre skal fungere som marketing/forsmag på hvad der er på vej.

Folkene bag Hellgate London er udbrydere fra spilfirmaet Blizzard som var med til at lave det store hit Diablo, og som computerspil betragtet har de skruet et ganske godt koncept sammen. Det hele foregår som navnet antyder i London hvor horder af dæmoner fra en parallel helvedesdimension er brudt igennem og har udslettet store dele af befolkningen. Mod dem står Tempelridderne og de magiske Kabalister. To forskellige typer af krigere som de fleste rollespillere vil kunne nikke genkendende til, stillet overfor en horde af dæmoner – fat mus og tastatur og vær klar til at samle XP og opgradere udstyr.

Til at overføre dette til tegneseriemediet har Dark Horse allieret sig med Ian Edginton som forfatter og Steve Pugh til at illustrere, og sidstnævnte leverer afgjort varen, selv om man må gå ud fra at han har haft en del concepter fra Flagship Studio at arbejde ud fra. Der er masser af dynamik og afhuggede arme og ben, eller hvad de forskellige dæmoner nu har af lemmer der svarer til det. Sikkert ikke så meget forskelligt fra hvad man kommer til at se i selve spillet, men tegneseriemediet har jo den fordel at man kan stoppe op og bladre frem og tilbage og dvæle ved enkelte detaljer. Monstre af computerspils-typen er nemligt oftere fascinerende end direkte skræmmende, kun en seriøst overstørrelse indvoldsorm som optræder kortvarigt gav mig sådan decideret myrekryb.

Selve historien derimod er ikke så meget at skrive hjem om. Tempelridderne er har været på hælene lige siden dæmonerne brød igennem, men det har ikke fået deres ledere til at opgive troen. Så dan en af deres researchere opdager en reference til et hemmeligt segl som måsk kan vende krigslykken så må tre repræsentanter for de tre grupper drage afsted sammen for at finde det. I tegneserien er der nemmeligt tilføjet en tredie gruppe ud over de to førnævnte, en gruppe militaristiske dæmonjægere. Om det er en tredie klasse som også kan spilles i det færdige spil skal jeg lade være usagt, spillets hjemmeside nævner kun de to førnævnte.

Fra Tempelriddernes side er det Commander Jessica Summerisle, som er meget yndig og blond. Som vi alle har vidst siden Red Sonja første gang tog sin ringbrynje-bikini på, så er det svært at se godt ud i pladerustning, men hun gør hvad hun kan. Hun har også brug for det, for der er ikke meget personlighed under jernpladerne. Hendes mandlige modstykke Captain Saul Petrus er en tilsvarende pæn men kedelig, lidt selvoptaget, type som man har lyst til at tage fat i og sige “Hey, Halo har ringet og de vil gerne have deres outfit tilbage”. Kun kabalisten Seeker Crowe stikker lidt ud i mængden med sit goth/metal outfit.

Selve historien er skabt over den sædvanlige læst med en række modsætninger som sættes i en situation hvor de er nødt til at samarbejde, og heldigvis byder situationen på masser af monstre som kan aflede opmærksomheden fra at ingen af de tre hovedpersoner for alvor har personlighed nok til at man kan tale om modsætninger der mødes. Resten er så uengagerende fortalt at jeg var nødt til at genlæse det forrige nummer hver gang et ny dukkede op for at huske hvad det gik ud på.

Alt i alt en udgivelse der mest taler til folk der i forvejen er fans af spillet og gerne vil standse op og nyde de flotte tegninger.

Kurt Busiek

Kurt Busiek

Note: denne artikel er undtaget fra tegneseriesidens sædvanlige copyright, idet den er overgået til ComicWiki og dermed er omfattet af en Creative Commons-licens.

Du kan fra nu af altid finde den nyeste version af artiklen på ComicWiki.

Kurt Busiek (født 16. september, 1960) er nok herhjemme bedst kendt som forfatteren til Marvels, men har igennem sin lange karrierre arbejdet på snesevis af serier. Af mainstream-serier han har skrevet kan nævnes The Avengers (hans samarbejde med George Perez er af mange betragtet som noget af det bedste i serien), Iron Man, Thunderbolts og JLA. Han stod også for det store Avengers/JLA crossover i 2003.

Han har skrevet nogle serier som foregår i “udkanten” af de etablerede universer, nemlig Marvels, som skildrer Marveluniverset igennem en fotografs øjne og Superman: Secret Identity, som fortæller historien om Superman hvis han var dukket op i vores virkelighed i stedet for DC-universet.

Udenfor mainstream har han skrevet Arrowsmith og måske især den imponerende Astro City.

I perioden 2003-2005 revitaliserede han figuren Conan for forlaget Dark Horse, men forlod titlen til fordel for en eksklusivkontrakt med DC Comics.

I dag skriver han Aquaman: The Sword of Atlantis og Superman for DC.

Busiek har i løbet af sin karrierre vundet adskillige priser, heriblandt Squiddy Awards, Comics’ Buyer’s Guide Awards for Favorite Writer og ikke mindst Eisner Awards.

Ny Grendel-serie af Matt Wagner

Dark Horse har netop annonceret en Grendel miniserie på 8 numre, skrevet og tegnet af seriens skaber, Matt Wagner.

Serien, der hedder Behold the Devil, kommer til at handle om den originale Grendel, mesterforbryderen Hunter Rose og vil ifølge Wagner appellere til både nye og gamle læsere. Det er den første længere historie med Hunter Rose som Wagner skriver i over ti år.

Det er godt at se Wagner vende tilbage til sine egne kreationer, men jeg venter stadig på at han får skrevet Mage færdig!