The Spirit reinkarneret

Action, Mystery & Adventure i The Spirit: Book One af Darwyn Cooke

Begyndelsen på tegneseriens guldalder sættes ofte til 1938, året hvor en lille kapsel fra planeten Krypton gennembrød Jordens atmosfære og pløjede ned i Kansas’ muld. Både formen og formatet var dog allerede blevet etableret med henholdsvis striben Happy Hooligan (1900) og hæftet Funnies on Parade (1933).

Den kreative impuls, som er essensen af guldalderbegrebet, havde i de mellemliggende år skabt klassikere som Little Nemo in Slumberland, Krazy Kat, Dick Tracy og Little Orphan Annie og efter 1933 kom striber som The Phantom og Terry and the Pirates. Guldalderens begyndelse kan altså med nogen ret dateres til før 1938.

Derimod er det indiskutabelt, at superhelten blev født i 1938. I efterdønningerne fra Supermans nedslag opstod ikke blot et sandt boom af superhelte og tegneseriehæfter, men også mange nye forlag. Et af dem var Everett M. Arnolds Quality Comics Group.

EisnerBlueMed en række talentfulde tegnere i sin stald, var forlagets navn ikke vindmageri men en garanti: Jack Cole (Plastic Man), Lou Fine (The Black Condor), Bill Ward (Torchy), Bob Powell (Crack Comics), Reed Crandall (Blackhawk) – og [[Will Eisner]], hvis maskerede helt næppe behøver nærmere introduktion. Men lad os alligevel kort se på The Spirits meritter.

I en tid domineret af superhelte var Denny Colt, alias [[The Spirit]], uden kappe, spandex og superkræfter. I stedet havde han en diminutiv maske, charme, hjerne og muskler. Endelig havde han, ligesom sin ældre kollega Dick Tracy, en mirakuløs evne til klare sig helskindet igennem selv de værste tæsk og den heftigste kugleregn.

spiritDet var en noirish krimi-serie fuld af action og vold, død og humor, skæbnefortællinger og direkte fjollede optrin, samt de smukkeste femme fatales nogensinde set i en tegneserie. Hvert Spirit-eventyr blev indledt med en visuelt overvældende splash-page, hvor titelheltens alias ofte dannede kulissen eller på anden måde blev vævet ind i scenen.

Denne formmæssige virtuositet begrænsede sig ikke til den første side. Nok havde Milton Caniff (inspireret af filmmediet) allerede eksperimenteret med billedvinkler, men Eisner gik adskillige skridt videre. Læserens øjne blev ført rundt i alle mulige og umulige vinkler, alt mens handlingen fløj afsted accentueret af Eisners suveræne fornemmelse af miljø og beherskelse af lys og skygge.

Persongalleriet var så farverigt, at hovedpersonen ikke altid stod i handlingens centrum. Karakterernes personlighed kom ikke kun til udtryk gennem deres handlinger og ord, men som hos Dickens også gennem deres kropssprog. Alt dette – og mere til – medvirkede til at skabe en serie, som synes synonym med dens skaber.

Will Eisner tegnede The Spirit fra 1940 til 1952. Der var ghosttegnere og ghostforfattere, heriblandt Lou Fine, Jack Cole og Jules Feiffer, men det bemærkes ikke. Inden sin død i 2005 sørgede Eisner for, at rettighederne til The Spirit overgik til DC. Nye og flotte genoptryk kom på gaden, men det var ikke tilstrækkeligt: Serien skulle genoplives.

spirit10Men hvem evnede at løfte arven? Hvem havde modet til at føre Eisners populære helt ind i det 21. århundrede? Æren – eller udfordringen – tilfaldt tegneren og forfatteren Darwyn Cooke, som forståeligt nok modtog tilbudet med blandede følelser: ”The Spirit was simultaneously the most exciting and horrifying offer I’d been made in my career,” betror han intervieweren fra The Comics Journal.

Cookes tegnestil taget i betragtning var han det oplagte valg. I serier som New Frontier og Catwoman er blækket tydeligvis blandet med guldalderstøv. Her tænker jeg særligt på hans forkærlighed for rene og vinlede streger, kantede fingre, kæber og muskler. Alligevel er det forståeligt, hvis nogle har mødt Spirits genopstandelse med skepsis.

Jeg var skeptisk. Ville Cookes Spirit være en pastice eller ligefrem et plagiat? Ville han, i et krampagtigt forsøg på at være original, falde for dekonstruktivismens fristelse? Og hvad med Ebony? Men al min forudindtagede skepsis blev gjort til skamme. Skønt Cookes Spirit (samt bifigurer og miljø) ligner Eisners, er både streg og fortælling Cookes egen.

Billedvinklerne er mere rolige end Eisners men ligeså velvalgte. Lys og skygge håndteres perfekt, og kropssprogets register udnyttes til fulde, hvilket kompenserer for Cookes udeltaljerede baggrunde. De indledende splash-pages kan måske nok opfattes som en homage, men indtil videre lever de helt op til Eisners fantasifulde standard.

I de syv nye Spirit-eventyr, som udgør The Spirit: Book One finder vi gamle kendinge som Dolan, Ellen, P’Gell, Mister Carrion og Ebony. Dolan er stadig lige ilter, Ellens rolle er som førhen indskrænket til at være den tro forlovede (som dog har mere forstand på internettet end Spirit), mens Mister Carrion til gengæld er blevet kreativ direktør i Julia Communications (opkaldt efter hans elskede grib).

pgellAt P’Gell stadig kan gøre alle hankønsvæsner til viljeløse proselytter, vil ikke komme som nogen overraskelse for dem, der har stiftet bekendtskab med Cookes Catwoman. P’Gell udstråler præcis den rette blandning af uskyld, sårbarhed og drivende seksualitet, som kendetegner en femme fatale.

Ebony2Eisners Ebony White var (mildt sagt) en stereotyp, der kan få selv den mest venligt indstillede moderne læser til at krumme tæer. Men under Cookes hånd er Spirits sidekick ikke bare blevet en ung mand, han er blevet cool og mindst ligeså charmerende som Spirit selv.

Af nye karakterer bør nævnes Ginger Coffee og Hussein Hussein. Førstnævnte er en sexet tv-reporter, som i jagten på den gode historie ikke går af vejen for at sætte sit eget liv på spil, mens sidstnævnte er en lykkejæger med et stænk af Peter Lorres karakter i Casablanca over sig, men knapt så slesk.

I den sidste historie (skrevet af [[Jeph Loeb]]) bringes Spirit sammen med Batman og Robin i kampen mod et overdådigt opbud af Gothams superskurke og – endelig – Spirits ærkefjende, den mystiske Mister Octopus. Af de syv historier er den måske det svageste led, men generelt er underholdningsniveauet højt.

Spiritcircle

Som hos Eisner byder også Darwyn Cookes The Spirit på action og vold, død og humor, samt en enkelt skæbnefortælling, men (i modsætning til sin forgænger) ingen fjollede optrin. Cooke har ikke bare formået at genoplive en gammel helt fra guldalderen, han har givet figuren nyt liv. Hvorvidt Cookes efterfølgere, Mark Evanier og Sergio Aragones, formår at føre stilen og ånden videre, skal jeg ikke kunne sige … endnu!

Fakta om serien

The Spirit: Book One (2008, 192 sider) indeholder:

The Spirit #1-6 (2007)

Forfatter: Darwyn Cooke

Tegner: Darwyn Cooke

Rentegner: J. Bone

Farvelægning: Dave Stewart

Forlag: DC Comics

Batman/The Spirit #1 (2007)

Forfatter: Jeph Loeb

Tegner: Darwyn Cooke

Rentegner: J. Bone

Farvelægning: Dave Stewart

Forlag: DC Comics

Du har set Watchmen – hvad nu?

En stor fordel ved en film som Watchmen er, at den potentielt får fat i nogle mennesker, som ellers ikke læser tegneserier. Det skal heller ikke hedde sig at vi her på tegneseriesiden ikke gør noget for disse potentielle læsere, så hvis du hører til denne gruppe: velkommen til tegneseriens forunderlige verden.Vi har kaffe på kanden og en magelig stol og man må blive oppe til over sin sengetid, hvis man læser noget spændende.

Så kom indenfor, kig på hylderne, tag nogle titler ned og kig i dem. Spørg, hvis der er noget du vil vide. Jeg går ud fra at du overvejer at læse tegneserien Watchmen – gør det! Den er spændende og udfordrende – og meget, meget bedre end filmen.

Forslag derudover? Jo, naturligvis kan du få nogle forslag – her er en liste med titler, som på en eller anden måde har et slægtskab med Watchmen.

(Ikke alt er naturligvis amerikanske superhelte, og jeg håber i en senere artikel at kunne komme omkring nogle af de mere alternative titler, som er derude)

Mere af samme forfatter:

Cover til Top 10 af Alan MooreMere med superhelte: Top 10

Hvor Watchmen blandt andre ting er en dekonstruktion af superheltegenren, som fremviser den særdeles mørke underside af universet, er Top 10 på mange måder en direkte modsætning – det er nemlig i det store og hele sjov og ballade.

‘Top 10 er kort beskrevet Distrikt Hill Street, bare med superhelte. Vi følger en rookie, som bliver partner med en erfaren, men modvillig outsider-cop med sine egne hemmeligheder, vi har morgensamlingen hvor alle betjentene tildeles dagens opgaver og alle de andre karakteristiske træk fra politiserierne – at betjentene så har superkræfter og f.eks. rykker ud til en mordsag involverende nogle fordrukne nordiske guder eller en formskifter, hvis kræfter er gået amok.

Top 10 er fuld af små sjove referencer til superheltegenren, som i høj grad øger dens gen-læselighed – hvad f.eks. med et boyband ved navn The Sidekicks? Eller en tøjbutik ved navn The Phonebooth? Siderne er ofte spækket med detaljer, hvilket gør at Top 10 er god at gå på opdagelse i på flere planer.
Det er sjovt og meget veloplagt, og i øvrigt fremragende illustreret af Gene Ha og Zander Cannon. Der er også et spin-off med en af hovedpersonerne, SMAX, hvori fantasygenren står for skud – det er også meget morsomt og om muligt endnu mere spækket med detaljer end Top 10.

Omslaget til Faraos udgave af From Hell

Mere dystert: From Hell

Hvad, mere dystert end Watchmen? Er det muligt?
Ja, når ens emnevalg er en udforskning af Jack The Ripper og ikke mindst hans samtid og man vælger at illustrere værket med sort/hvide, klaustrofobiske tegninger, så må det naturligvis ende med at være et meget dystert og i nogen grad misantropisk værk der kommer ud i den anden ende.

From Hell er anmeldt andetsteds på siden, så jeg går ikke i detaljer med handling og vurdering – jeg nøjes bare med at konstatere at det ligesom [[Watchmen]] er et moderne hovedværk indenfor tegneseriemediet og en stor og kompleks læseoplevelse, som man skal unde sig selv.

Man kunne skrive en lang artikel kun om Moores værker, men der er også mange andre gode forfattere derude, så resten af denne liste er tilegnet dem.

Udgivet nogenlunde samtidigt med Watchmen (men knap så højtragende):

Batman The Dark Knight ReturnsBatman – the Dark Knight Returns af Frank Miller

Sidst vi skrev om [[Frank Miller]] her på siden var det ikke specielt positivt, men det ændrer ikke på at hans Batman: The Dark Knight Returns er et hovedværk i moderne amerikansk tegneseriekunst.

I en grafisk meget genkendelig stil fortæller Miller om den aldrende Batman, der gør comeback efter flere års inaktivitet i en nær-fremtidsverden, som på mange måder er et billede af vores egen.

Udover at være en udforskning af Batman / Bruce Wayne og de psykologiske mekanismer, der er i spil, er den også bl.a. et opgør med mediernes sentasionslyst og kynisme samt en udforskning af traditionel heroisme, selvtægt og disses modsætninger.

I samme boldgade er Millers Batman: Year Zero om Bruce Waynes første tid som Batman også meget læsværdig – elementer fra den er blevet brugt i de nyere Batman-filmatiseringer, men Year Zero er helt sin egen og et vigtigt værk i Batman-mytologien.

Mord og intriger blandt superhelte

Cover til PowersPowers af Brian Michael Bendis og Michael Avon Oeming

Ligesom Top 10 er Powers et bud på en politiserie i et superhelteunivers, men der holder ligheden også i store træk op – Powers er nemlig (om end den har sine sjove øjeblikke) noget mere seriøs end Top 10.

I serien følger vi Christian Walker og Deena Pilgrim, som opklarer sager indenfor superhelteverdenen – i første bind det chokerende mord på superheltinden Retro Girl, som viser sig at have en højst overraskende forklaring og konklusion.

Et af seriens virkeligt store scoops er forfatteren Brian Michael Bendis evne til at skrive mundret og realistisk dialog, hvilket igen i høj grad tjener til at gøre personerne mere levende og nærværende. Tegningerne er også et kapitel for sig – lige dele naive og noir – og selv om de lige kræver noget tilvænning, fungerer de perfekt når man er komme i gang med dem.

Cover til SleeperSleeper af Ed Brubaker og Sean Philips

Sleeper har alt hvad der hører til en historie om en hemmelig agent, der er placeret undercover i en storforbryders organisation.

Vi følger Holden Carver, som i sit arbejde med med at afdække en forbryderorganisation er gået undercover og efterhånden får arbejdet sig ind i inderkredsen – men den pris han må betale er høj, og hvordan skal han nogensinde komme helskindet ud igen?

Serien refererer dels til klassiske undercover-historier og dels til superheltehistorier – Holden har selv superkræfter (og hader dem), ligesom der er masser af både skurke og helte med superkræfter i universet. Det lyder måske om en underlig fusion, men Ed Brubaker får det til at virke både naturligt og fængslende – i modsætning til Watchmens noget mere ikoniske figurer, er persongalleriet i Sleeper helt nede på jorden og særdeles genkendelige. Brubaker og Philips er netop påbegyndt en ny serie, Incognito, som minder noget om Sleeper, så der er mere at komme efter hvis man kan lide stilen.

Et realistisk superhelteunivers

Cover til AliasAlias af Brian Michael Bendis og Michael Gaydos

Alias er på mange måder lidt af et sats fra forlaget Marvel – historien foregår nemlig i Marvel-universet, befolket af Spider-Man, Captain America, Daredevil, Hulk og alle de andre – men vinklen er noget mere voksen end man er vandt til.

Vi følger Jessica Jones, som trods sine superkræfter ikke tager en tætsiddende latexdragt på og bekæmper kriminalitet – hun har derimod et lille detektivbureau, hvor hun f.eks. overvåger utro ægtemænd eller finder bortløbne teenagers, der er endt i narkomiljøet. Hendes veje krydser superheltenes en gang i mellem, men oftest er hun alene med sine sager og problemer.

Det store scoop ved serien er dog hovedpersonen Jessica Jones, der nok er en af de bedste personskildringer i amerikansk mainstream nogensinde – når man har læst Alias fra ende til anden ved man hvordan hun ser ud med morgenhår, hvordan hendes stemme lyder når hun er irriteret og sågar hvordan ser ud mens hun sidder på toilettet. Hun er ikke et perfekt superhelteikon – hun ryger og drikker for meget, bander, kommer op at skændes med sine venner over ingenting og begår fejl på fejl på fejl – men det gør hende bare mere menneskelig.

Cover til Rising Stars Rising Stars af J. Michael Straczynski og forskellige tegnere

Herhjemme kender de fleste J. Michael Straczynski for hans Spider-Man eller evt. hans banebrydende Science Fiction tv-serie Babylon 5.

Hans Rising Stars er nu også et bekendtskab værd, trods en ujævnt tegnet første trediedel. Vi følger en gruppe på 113 personer (kaldet the Peterson Specials efter deres hjemby, Peterson, Illinois), der får særlige kræfter in utero da en mystisk energikugle eksploderer over deres hjemby.

Vi følger en lang række specials, som de ændrer – og ændres af – verden, og allerede i slutningen af bind 1 (af 3) er historien en helt anden end den man troede man skulle læse, da man gik i gang. Vi får store og verdensomspændende konspirationer, store armbevægelser og en lang række “det gjorde han ikke”-scener.

Straczynski trækker undervejs i mange plottråde, men i sidste ende går alting op i en højere enhed og vi får en masse overraskelser undervejs – alle handlinger har en direkte konsekvens, måske ikke lige med det samme, men i sidste ende påvirker alle handlingstrådene den store og heldivis tilfredsstillende konklusion. Rising Stars er ikke et ligeså dybt værk som Watchmen, men alligevel er der rigtigt mange paralleller imellem de to.

Watchmens diametrale modsætninger

Cover til The New Frontier af Darwyn CookeThe New Frontier af Darwyn Cooke

Allerede omtalt andetsteds på siden, men stadig et fantastisk og dybt anbefalelsesmæssigt værk.

New Frontier foregår i perioden efter Korea-krigen, som i tegneseriesammenhæng er kendt som The Silver Age. Her dukker en lang række nye helte op i et noget anderledes USA, hvor de efter en kamp mod en øjensynligt uovervindelig fjende ender med at finde deres plads blandt etablerede helte som Superman og Wonder Woman.

Serien lever i den grad op til sit navn – man fornemmer virkeligt en pionerånd, følelsen af at stå på grænsen til et helt nyt og uopdaget land, som man skal til at begive sig ind i, hvilket er et billede både på tidsånden i halvtressernes USA og mere specifikt

Cover til All-Star SupermanAll-Star Superman af Grant Morrison og Frank Quitely

Dette er endnu en titel, som tidligere er omtalt her på siden, men som klart fortjener endnu mere opmærksomhed.

Med figuren Dr. Manhattan i Watchmen stiller Alan Moore spørgsmålet “hvordan ville en gudelignende person agere i den virkelige verden”. Grant Morrisons svar er Superman.

Ikke Superman som han var engang eller som han er nu, men et slags Superman-destillat, der tager de bedste træk fra figurens 70-årige historie og koger dem sammen til en af de mest gennemarbejdede og velskrevne tegneserier i mediets historie – og oveni sprudler det af kærlighed, vild fantasi og en hel ubændig fortælleglæde.

(mens jeg husker det: denne liste er inspireret af forlaget DCs liste “After Watchmen”, som også er en række gode anbefalinger, om end den af indlysende årsager er en smule DC-centrisk)

Det var så denne liste, men som alle lister er den naturligvis ikke på nogen måde dækkende. Hvad synes du man kunne inkludere på en liste som denne? Hvilke titler ville du give den nye læser, som gerne vil i gang med tegneseriermediet, baseret på at han godt kunne lide Watchmen? Giv et bud her i kommentarerne!

BOOM! Studios laver tegneserier for Pixar!

Det relativt nye forlag [[Boom! Studios|BOOM! Studios]] – nok bedst kendt for bl.a. tegneserier i [[H.P. Lovecraft|H.P. Lovecrafts]] Cthulhu-Mythos – annoncerede i dag at de har skrevet kontrakt med Disney/Pixar om at lave en lang række af tegneserier baseret på Pixars film.

Det hele starter med en serie baseret på The Incredibles (De Utrolige), skrevet af BOOM! Studios chefredaktør [[Mark Waid]] (Fantastic Four, [[The Flash]]) og med forsider af Darwyn Cooke (The New Frontier, [[Spirit]] ).

“Today, American comic books are aimed primarily at an older readership. Comics produced for an upcoming generation of readers are scarce – and BOOM! Studios aims to do something about that,” siger Waid.  “There will be comics for kids again!”

Næste trin er serier baseret på Toy Story, Finding Nemo, Monsters, Inc og naturligvis den nyeste Pixar-film Wall-E.

I mine øjne er det fantastiske nyheder – dels er jeg stor Pixar-fan og dels kan jeg kun støtte bestræbelser på at få børn til at læse tegneserier.

Derudover er Waid et perfekt valgt til Incredibles – Waids version af Fantastic Four viste jo, at han mestrer holddynamikker til perfektion, og man kan med nogen ret sige at Incredibles er rimeligt inspireret af Fantastic Four. Cookes retro-inspirerede stil må også siges at være en perfekt match til filmens lækre credits og man kan kun ærgre sig over at han ikke tegner hele serien.

Sergio Aragones overtager The Spirit

Sergio AragonesHerhjemme kender vi nok mest Sergio Aragonés for hans arbejde for Mad og måske især barbar-parodien Groo, så det er med let løftede øjenbryn at jeg læser nyheden om at han skal overtage The Spirit efter at Darwyn Cooke forlader titlen om et par numre.
Det vides endnu ikke hvem der skal tegne serien, men det bliver ikke Aragones selv – naturligvis, vil jeg tilføje, da hans karrikerede stil ikke rigtigt passer til seriens univers. Hans humor passer efter nærmere eftertanke fint til det glimt i øjet, der ofte er i Eisners gamle serie.

Aragones skriver også DCs relancering af Westernhelten Bat Lash, en figur som Aragones faktisk har skrevet tilbage i 1960’erne. Den nye Bat Lash tegnes af John Severin, der nok bedst er kendt for sit arbejde på krigsserierne Two-Fisted Tales og Sgt. Fury samt westernserien The Rawhide Kid.

Vindere af årets Shuster Awards

Darwyn Cooke med sine Shuster AwardsNu er vinderne af årets Shuster Awards fundet – den store vinder blev Darwyn Cooke, der med sin videreførsel af Will Eisners klassiske The Spirit rendte med ikke mindre end tre af de ni uddelte priser.

Outstanding artist – Darwyn Cooke and J. Bone for Batman/The Spirit
Outstanding cartoonist – Darwyn Cooke for The Spirit #1
Outstanding writer – Darwyn Cooke for Superman Confidential #1, 2
Outstanding publisher – Drawn & Quarterly
Outstanding web comics creator – Dan Kim for April May & June, Kanami, and Penny Tribute
Outstanding international creator – Brian K. Vaughan for Pride Of Baghdad, Ex Machina, Runaways, Doctor Strange: The Oath and Y: The Last Man
Fan-favourite creator (English) – Dan Kim for April May & June, Kanami, and Penny Tribute
Fan-favourite creator (French) – Michel Rabagliati for Paul a la Peche
Harry Kremer Oustanding Retailer Award – Happy Harbor Comics & Toys, Edmonton, Alta.

Derudover er der jo den næsten obligatoriske pris til Brian K. Vaughan og da prisen bliver uddelt i Canada, er der ellers en masse – for mig – ukendte navne.

Men tillykke til Mr. Cooke – det er aldeles velfortjent, hvis man spørger mig.

Nominerede til dette års Shuster-pris

Igen i år uddeler Canadierne deres Shuster-pris, som vel svarer til en Eisner. Prisen er naturligvis navngivet efter canadieren Joe Shuster, som var en af skaberne af Superman.

De nominerede er (i udvalgte kategorier):

Outstanding Canadian Comic Book Writer

Ian Boothby for DCU Infinite Holiday Special (DC Comics), Futurama Comics 23-26, 28, Simpsons Comics 118, 119, 121, 123, Simpsons Super Spectacular 3 (Bongo Comics)

Darwyn Cooke for Superman Confidential 1-2 (DC Comics)

John Rogers for Blue Beetle 1-10 (DC Comics), Contributing writer for Cthulhu Tales 1, Ninja Tales 1, Pirate Tales 1 & Zombie Tales: The Dead 1 (Boom! Studios)

Ty Templeton for Civil War: Choosing Sides (Marvel Comics), Revolution on the Planet of the Apes 2-6 (Mister Comics)

J. Torres for Cartoon Network Block Party 22, Hi Hi Puffy Amiyumi 3, Teen Titans Go! 27-38, The Batman Strikes 23 (DC Comics/Johnny DC), Ninja Scroll 1-3 (DC Comics/Wildstorm), Degrassi: The Next Generation – Extra Credit Vol. 1 & Vol. 2 (Pocket Books), Love As A Foreign Language 5 (Oni Press)

Outstanding Canadian Comic Book Artist

Adrian Alphona for Runaways 12-18, 22 (Marvel Comics)

Darwyn Cooke & J. Bone for Batman/The Spirit (DC Comics)

Pia Guerra for Y the Last Man 43-46, 49-52 (DC/Vertigo)

Niko Henrichon for Pride of Baghdad (DC/Vertigo)

Stuart Immonen for Nextwave: Agents of HATE 1-11, Ultimate Fantastic Four Annual 2 (Marvel Comics)

Cary Nord for Conan 24-25, 29-31, 33-34 (Dark Horse)

Steve Skroce for Doc Frankenstein 3-5 (Burleyman)

Doug Wheatley for Star Wars: Dark Times 1 (Dark Horse)

Outstanding Canadian Comic Book Cartoonist (Writer/Artist)

Scott Chantler for Northwest Passage 3 (Oni Press)

Darwyn Cooke for The Spirit 1 (DC Comics)

Michel Gagne for “Underworld”- Flight Vol. 3 (Ballantine Books)

Johane Matte for “Hunter” – Flight Vol. 3 (Ballantine Books)

Bryan Lee O’Malley for Scott Pilgrim Vol. 3 (Oni Press)

Ty Templeton for Simpsons Comics 117 (Bongo)

Jean-Louis Tripp & Regis Loisel for Magasin General Vol. 1: Marie & Vol. 2: Serge (Casterman)

Rob Walton for Ragmop (Planet Lucy)

Outstanding Canadian Web Comic Creator / Creative Team___Paul Bordeleau for Troglodytes www.troglodytes.bedeka.org

Rob Coughler & Ramon Perez for Butternut Squash www.butternutsquash.net

Matt Forsythe for Ojingogo www.comingupforair.net/comics/ojingogo-start.html

Faith Erin Hicks for Ice www.realityfelon.com/Faith/ice/index.html

Stuart & Katherine Immonen for Never As Bad As You Think www.webcomicsnation.com/killdozer/never/series.php

Dan Kim for April May & June www.manga.clone-army.org/anm.php, Kanami www.manga.clone-army.org/kanami.php, and Penny Tribute www.manga.clone-army.org/penny.php

Steven Charles Manale for Superslackers www.superslackers.com

Kean Soo for Jellaby Shorts www.secretfriendsociety.com

Det er en sjov liste (for mig i al fald), for den viser mig at jeg ikke kender specielt meget til canadiske tegneserier, samt at der er indtil flere personer, som jeg slet ikke vidste var canadiere – jeg nævner i flæng Darwyn Cooke, Stuart Immonen, Adrian Alphona, Pia Guerra og Cary Nord. Det skal naturligvis ikke ligge dem til last! ;)
Samtidig synes jeg at der er et par barske kategorier imellem – jeg vil f.eks. nødigt vælge mellem de nominerede i Comic Book Artist og Comic Book Cartoonist.

Nyheder fra Wondercon ’06

Newsarama har en fin artikel som opsummerer det netop afsluttede WonderCon ’06, og blandt de mere interessante nyheder er:

Grant Morrison bliver fast forfatter af Batman – han har allerede plottet 15 numre og beskriver sin version af Batman som “a fun guy, more healthy, more like the ‘Neal Adams, hairy-chested, love-god’ version of Batman”. Jeg kan ikke vente!
Ydermere starter Paul Dini – bedre kendt som manden bag den animerede Batman-serie – på titlen Detective Comics, så der er lagt op til store ændringer for den mørke ridder.

Batman / SpiritThe Spirit / Batman kommer i løbet af året, efterfulgt af en månedtlig The Spirit-serie skrevet og tegnet af Darwyn Cooke, bedr ekendt som forfatter og tegner af The New Frontier, som omhandler DC-heltene i 1950’erne.
Jeg har svært ved at finde en bedre arvtager til seriens ånd end Cooke, så det tegner også til at blive et af årets højdepunkter.

Der er mange andre ændringer i DC-universet, så læg din vej forbi Newsarama og læs mere.

 

Darwyn Cooke

Darwyn Cooke - SelvportrætDarwyn Cooke (f. 1962) arbejdede i mange år som art director og grafisk designer, inden han midt i 1990’erne kastede sin kreative energi over tegneserierne – i første omgang som storyboard-tegner på Batman: The Animated Series og Superman: The Animated Series, men snart fik DC øjnene op for det unikke talent, og hyrede ham til at skrive Batman: Ego, en historie om Batmans fjende Two-Face.
I 2001 gik han sammen med forfatteren Ed Brubacker i gang med at modernisere figuren Catwoman, og Cooke tegnede forhistorien “Trail of the Catwoman” i Detective Comics #759-762, samt de første fire numre af Catwoman-serien som fulgte efter. Året efter udgav han det meget roste album Catwoman: Selinas Big Score.

Hans næste projekt var den storstilede miniserie DC: The Last Frontier, som blev udgivet fra 2004-2005. I denne udforsker han helte og hvad der skaber dem, samt tidsperioden fra efter 2. verdenskrig til begyndelsen på den kolde krig. Serien vandt både en Eisner, Harvey og Shuster-award i 2005.

Senest har Cooke skrevet #5 af DCs Solo (en “seriel antologi”, hvor en ny tegner i hver nummer får frie hænder). I 2006 tegner Cooke et crossover mellem Will Eisners The Spirit og Batman, efterfulgt af en splinterny serie om The Spirit. Han blev efter sigende udvangt til jobbet af Eisner selv inden dennes død.

Darwyn Cooke er et originalt talent, hvis grafiske stil består af lige dele Jack Kirby, Film Noir, Hergé og pop art.

Udvalgte udgivelser:

  1. Batman: Ego (2000)
  2. Catwoman: The Dark End Of The Street (2002)
  3. Catwoman: Selina’s Big Score (2002)
  4. The New Frontier Vol 1 (2005)
  5. The New Frontier Vol 2 (2005)

Kilder:
read yourself RAW – Profile: Darwyn Cooke
Wikipedia

Den nye grænse

The New Frontier #1 The New Frontier #2

Disse to albums fik her i 2005 den eftertragtede Eisner Award (samt Harvey og Shuster awards) som “best limited series”, og det er fuld fortjent: det er to helt fantastiske albums, unikke i deres billedsprog såvel som deres fortættede stemning.

Handlingen foregår efter 2. verdenskrig, hvor den kolde krig begyder at snige sig ind i Amerika, og den berømte Amerikanske Drøm begynder at vise sin bagside, udadtil i krigen i Korea, mens der på hjemmefronten var McCarthyismen og raceadskillelsen at slås med. Verden er ved at gå fra en simpel og hæderfuld tid med meget klart optegnede skillelinjer mellem godt og ondt til en mere kompliceret tid, hvor før så troværdige institutioner som regeringen og endda præsidenten har skjulte dagsordner – der er dog stadig en masse uskyld tilbage i amerikanerne, som endnu ikek har oplevet Kennedy blive skudt og den meningsløse Vietnamkrig.
I dette miljø opstår nye superhelte, mens de oprindelige er tvunget til at omdefinere sig selv for at følge med den nye tid.
Serien foregår tegneseriekronologisk imellem DCs “Golden Age”, som gav os helte som Superman, Batman og Wonder Woman og den følgende “Silver Age”, som bl.a. leverede helte som The Flash, Green Lantern og Martian Manhunter.
Vi følger disse nye helte i deres forsøg på at finde deres plads i denne nye verden, som ikke just opfordrer til heroisme … eller gør den netop?
Serien er på mange måder en klassisk histore om heltemod hvor alt andet fejler og minder på mange måder om f.eks. “Mænd af rette støbning”, men den går dybere end som så – Cooke søger helt ind til selve essensen af det, som en helt er lavet af, og giver et interessant bud (som jeg ikke skal komme ind på her – det må man selv læse).

New Frontier - personskildringGrafisk er serien også noget for sig selv – den er nærmest en adaptation af “Den rene linje/stil” til amerikanske superhelteserier, samtidig med at den også er meget trofast mod den måde man tegnede superhelteserier på i 1950’erne – og så med nogle tydelige inspirationer fra Film Noir kastet ind over. På trods af at stilen til tider er ret karrikeret, bærer den en stor del af persontegningen i serien, da Cooke er en af de tegnere, som kan formidle en persons følelser eller tanker ved ganske få streger. Samtidig kan han – når omstændighederne kræver det – være så dynamisk, at de færreste andre tegnere kan følge med – her er det figuren Wildcat, som er i ringen mod en ung Cassius Clay:
New Frontier - action!

Det er forfriskende at se og læse en amerikansk superheltetegneserie, hvis fornemste formål er at fortælle en god historie uden at skulle forklare hvordan det hænger sammen med alle de andre serier, altså det overordnede billede, kaldet kontinuitet. Og Darwyn Cooke får fortalt en god historie, som er en fryd at læse fra ende til anden – dette er et eksempel på hvordan solidt håndværk kan hæve sig til det sublime, forudsat at håndværkeren er dygtig nok.
Det viser han her at han er.

Titel: DC: The New Frontier 1-2
Forfatter: Darwyn Cooke
Tegner: Darwyn Cooke
Udgiver: DC Comics
Bedømmelse (samlet): [rate 9]