tegneseriesiden

… Grant Morrison og tegnes af JG Jones.

Dette var en af de mange annonceringer DC kom med under deres panel på den igangværende San Diego Comic Con (SDCC), men i mine øjne så langt den vigtigste. Efter en god start med Infinite Crisis, 52 og (især) Seven Soldiers har DCs store events mistet dampen, med den igangværende Countdown som noget af de værste forlaget har udgivet i nyere tid. At DC så lader en sværvægter som Morrison skrive den event, der ifølge de hidtidige udmeldinger skal skabe fundament for deres univers i mange år fremefter fylder mig med håb for forlaget.

Der blev ikke afsløret meget om selve serien andet end at den bliver i syv månedlige afsnit og at

Kamandi, the Last Boy on Earth, would be on the last page of “Final Crisis” and Anthro, the First Boy, would be on the first.

De øvrige udmeldinger fra forlaget kort:

• Bill Willingham (Fables) skriver en miniserie, Salvation Row, som omhandler det faktum at superskurkene altid undslipper fra fængslet og hvad myndighederne har tænkt sig at gøre ved det. Sjov lille ide.
• Grant Morrison skriver på en fortsættelse til sin miniserie “Seaguy” fra for et par år siden. Godt nyt – Seaguy blev klart overset da den kom og jeg vil meget gerne se mere til dens univers.
• DC vil genoptage deres Tangent-univers, som muligvis er et af de 52 universer som DC nu består af.
• Der er naturligvis planer for DCs 75 års jubilæum i 2010.

Alt i alt rigtigt glædelige nyheder – fra at være ved at afskrive forlaget helt, følger jeg dem nu med skærpet interessse.

Del dette indlæg med andre:

Som dansk læser af DC comics er man ilde stedt med hensyn til de mange store crossover begivenheder der er sket indenfor de seneste år. Mens vi har været heldige at få både House of M og Civil War fra Marvel, så har der desværre ikke vist sig en lejlighed til at udgive Infinite Crisis, 52 eller Countdown. Så indtil videre er fans der ønsker at være med på noderne hos DC henvist til de amerikanske udgivelser.

Personligt er jeg stadigt igang med trade paperback udgaverne af 52 og derfor håbløst bagud. Til gengæld kan jeg varmt anbefale 52 som et overraskende bevis for at man godt kan fortælle historier i DC universet uden at de største helte er med.

Til gengæld ved jeg at de store helte er med i både Countdown og den nyeste annoncering Final Crisis, i hvert fald hvis man� skal dømme efter den række af såkaldte teaser-billeder som DC har udsendt. Hvis nogen ikke skulle være bekendt med konceptet, så går det ud på at DC i god tid inden udgivelsen frigiver et billede som så at sige skal sætte stemningen for den kommende udgivelse.

Fortolkningen af disse billeder er tilsyneladende en hel videnskab i sig selv, for eksempel skulle man kunne udlede af nogen billeder hvem der overlever historien ved at se hvilke figurers fødder som er i kontakt med jorden på billedet.

Hvorom alting er, så har DC igen frigivet et billede som ser ud til at annoncere en Final Crisis netop på det tidspunkt hvor den nuværende Countdown historie vil slutte.

Selv om DC generelt ikke er så slemme som Marvel til at genoplive helte og omstøde store ændringer til dere univers, så skal ordet “Final” sikkert tages med adskillige gran salt.

Del dette indlæg med andre:

Titel: Outsiders Monster Edition (tysk) 12-23
Forfatter: Judd Winick

Tegner: Tom Derenick, Tom Raney, Dan Jurgens, Carlos D´anda, Karl Keschl og Shawn Moll

Udgiver: DC Comics

Bedømmelse (samlet): 10 stjerner

Outsiders Monster Edition 2, er en tysk bog med Outsiders historierne 12-23. Hvis du ikke har hørt om den før, er det nok fordi den udgives i Tyskland af forlaget Panini Comics.
Og hvorfor har jeg nu købt en tysk bog. Det er ret simpelt, jeg er meget god til både at læse og skrive tysk, så sproget gør mig ikke noget, bogen er på godt og vel 276 sider, til 24 Euro, med en kurs på 7,55 er det kun 181 kr. Det er ret billigt, men nu er den også i softcover, og så den sidste og nok vigtigste grund, er at jeg er smadder forelsket i The Outsiders og endnu mere nu, når jeg har læst den.
Men lad os nu komme i gang med hvad den handler om.
Outsiders gruppen består af Nightwing, den tidligere Robin, Jade en ung kvindelig Green Lantern, Shift en videreudviklet del af Metamorpho. Arsenal en skarpskytte med ekspertise indenfor bue, håndvåben osv., Thunder datteren af Black Lightning, med vægtfylde manipulation. Grace er en superstærk og hårdhudet asiatisk kvinde og Indigo, som er en kvindelig turkis android.

Den første historie er ”Out with the New, in with the Old”. Her siger gruppen farvel til Arsenals midlertidige afløser, fordi han har haft en 3 måneders pause på grund af skader. Afløseren var ingen ringere end Huntress, den labre superheltinde uden superkræfter.
“Five by Five nr.1-3”. Skurkegruppen The Fearsome Five, som består af Mammoth, som er en stor stærk fyr, Psimon, som bruger telepati og psykokinese som sit våben. Gizmo, der en genial opfinder, Jinx, der er en kvindelig magiker, og Shimmer der kan manipulere alle elementer i en hvis grad.
Shimmer, som egentlig er død, bliver genoplivet af Dr. Sivana, der er en brillant videnskabsmand, men som til gengæld vil have at de angriber forskellige af Lexcorp’s bygninger. Motivet er lidt uklart for mig, men man skal nok læse historien selv, før man har en ide om hvorfor han gjorde det.
”A Change of Plans…”. Nu får gruppen en ny leder i form af Jade, som har valgt at overtage positionen fra Nightwing, fordi han har mistet kontrollen over holdet, som viser sig da han ender i et slagsmål med Arsenal. Og som nyt medlem har hun hentet Starfire, som er tidligere Teen Titans medlem.
”Most Wanted nr.1-3”. Under en mindre kamp i New York, opdager Grace en lagerhal, med kidnappede børn, som sælges som slaver, og det minder hende om hvor hun kommer fra. Så hun sætter jagten efter en mand ved navn Tanner, der skulle lede organisationen, som kidnapper og sælger børn. De benytter et kendt tv-program som hedder ”Most wanted”, til at opspore ham, de finder også frem til endnu et fangelager, men ingen Tanner, og så giver planen bagslag, da Tanner finder ud af at han bliver efterfulgt. Han kidnapper Arsenals datter lian. Så går jagten rigtig i gang. The outsiders finder frem til fyren der har fortalt Tanner om at Outsiders er ude efter ham.
Ham får de selvfølgelig tæsket nogle gode informationer ud af, men resten lader jeg være en hemmelig hed, som du skal læse dig frem til.
”Back to Normal”. Outsiders gruppen har en ganske almindelig dag, uden nogle superheltebedrifter, men så pludselig dukker robot skurken Shrapnel op, som ligner meget Frag. Shift og Indigo, som man i denne historie tydeligvis kan se, er de et par, giver Shrapnel lige et par på tæven.
”Silent Partner”. Arsenal snakker tit sammen med en informant, som er en ukendt person for resten af gruppen, som han løbende får informationer af om kriminelle aktiviteter. Det viser sig så at den hemmelige person rigtigt er Batman, men det er Nightwing ret så sur over, fordi han føler at det så er Batman der ejer og leder holdet. Han vil jo være selvstændig og uafhængig af Batman, og så er det firma, som holdet får deres løn og faciliteter af er en del af Wayne industries.
Nightwing tager så af sted og konfronterer Batman, som benægter det.
”Deep Throat”. Arsenal møder sin informant, for at fortælle at han har fortalt hans identitet, men så tilkendegiver Batman hans sande identitet, som ikke er Wayne, og heller ikke en særlig venlig fætter. Der bryder så en kamp ud mellem Arsenal, og den anden person. Men Arsenal har selvfølgelig ingen chance, og bliver lammetævet.
I ”Lockdown”, vil Arsenal endelig finde ud af hvem der gjorde det muligt for Shrapnel at bryde ind i deres base. Han tror at det må være en af deres medlemmer, så han tager en snak med hvert medlem undtagen Indigo, fordi han selv har programmeret hende, så hun burde ikke kunne forråde dem.
Til sidst er der kun en han mangler at afhøre, og den person bliver smidt i detention med det samme. For han havde den person under mistanke hele tiden, men skulle bare være sikker, ved at afhøre de andre.

Nu har jeg lagt vægt på ikke at fortælle for meget om tegneseriens indhold, så de største overraskelser er stadig overraskelser.
Der har selvfølgelig været et godt team bag bogen. Forfatteren Judd Winick, som er den eneste forfatter til bogen, har formået af have en god sammenhæng mellem alle historierne, så den røde tråd er der gennem hele bogen. Det kan selvfølgelig godt være noget lettere at have en god sammenhæng, når der kun er en forfatter. Men han gør det helt klart godt, det er nogle fantastiske historier, med overraskelser og drejninger der forbløffer. Og dybdeborende karakter udvikling på faktisk alle personerne i outsiders gruppen, så man lærer dem godt at kende.
Tegnerne har der så været en del flere af, her ser jeg et gensyn med Tom Raney, som også har tegnet i det danske X-Men 140, der var jeg ikke så vild med hans tegninger. Til Outsiders, synes jeg faktisk hans stil passer meget godt til de skøre Fearsome Five og resten af historierne og omgivelserne. Så er der Tom Derenick, der tegner udmærket og dynamisk, der er ikke noget galt der. Dan Jurgens tegner lidt mere blødt, men ellers godt nok, lige undtagen blodet, det ligner altså ketchup, men det kan også være farvelæggeren Nelsons skyld. Carlos D´anda’s stil er mere grov end de andre og passer meget godt til historien ”Most Wanted”, som er en dyster historie. Karl Kerschl er helt i orden, ikke en speciel stil, men meget god alligevel. Den sidste er Shawn Moll, han er sådan set også ret god, uden igen at være noget helt specielt.

Hele bogen består af udmærkede tegnere og en fremragende forfatter, der er intet der kunne være bedre.

Del dette indlæg med andre:

Meget kan man sige om Egmonts redaktør Michael G. Nielsen og hans udgivelsespolitik, men når det kan lykkes for Egmont indenfor det samme halvår at udgive to historier med Superman som jeg er nysgerrig nok til at investere i, så er der grund til at være imponeret.

Jeg er absolut ikke den store fan af Superman, og derfor er det nok heller ikke nogen tilfældighed at de to udgivelser der har kunnet vække min nysgerrighed begge handler om alternative versioner, Superman som han kunne have været hvis bare …

I “Red Son” fik vi et bud på hvordan DC universet kunne have set ud hvis Superman var landet i det daværede Sovjetunionen. En ganske fascinerende leg med koldkrigsuniverset i nutidens bakspejl hvor både socialismen og kapitalismen får lov til at vise sine gode og dårlige sider. Som altid når der er tale om store ideologier som kæmper om herredømmet over verden kunne min sympati selvfølgeligt ikke undgå at falde hos den lidt mere anarkistiske Batman udgave fra dette univers.

Men selv om “Red Son” gav et godt bud på en alternativ Superman, så gav historiens store ideologiske temaer ikke plads til megen humor, ganske som Superman serien normalt ikke gør det. Med “True Brit” er man derimod gået gevaldigt over i den anden grøft ved at invitere ingen ringere end John Cleese indenfor i DC universet. Og ud af det er kommet en version af Superman som jeg tror at fans enten vil elske eller hade.

Med sig har Cleese Kim “Howard” Johnson som tidligere har skrevet en bog om Monty Python og arbejdet sammen med Terry Jones, John Byrne – som i de senere år har udviklet sin egen absurde personlighed helt på linje med Basil Fawlty og Mark Farmer som tidligere har arbejdet sammen med en anden ekspert i at fremvise britiske absurditeter ,Alan Davis, og som er supporter for Aston Villa, hvilket gør ham fortjent til en vis grad af medfølelse og en fri fadøl her hvor Premier League sæsonen går på hæld.

Med John Cleese ombord kunne man jo nok forvente en enkelt eller to diskrete hentydninger til Monty Python, og på dette punkt skuffer “True Brit” ikke. Vi får indledende beskrivelse fra Jor-El om hvad der venter hans søn på jorden, illustreret med den berømte Trout slapping sketch, og en diskret reference til Monty Pythons egen superhelt Bicylcle Repairman og deres Beatles-parodi The Rutles, samt en god del fjollet humor undervejs.

Til gengæld mangler der de sædvanlige superskurke fra Superman universet, tilsvarende med de øvrige helte fra for eksempel Justice League, og Cleese og co.’s udgave af Batman fortjener vist ikke meget andet end et hånligt fnys og en larmende tavshed.

I stedet for at lande på en farm i det amerikanske midtvesten som vi normalt ville forvente, lander Kal-El i stedet i Storbritanien, nærmere bestemt Weston-super-Mare. Stedet vil måske være visse læsere bekendt enten som fødested for den tidligere Deep Purple-guitarist Ritchie Blackmore eller som stedet hvor Eddie Hitler og Richard Richard fra “Bottom” tager hen for at komme på ferie fra deres skidne lejlighed i Hammersmith.

I dette provinshul bliver han adopteret af et ældre engelsk ægtepar som opdrager ham efter hvad forfatterne opfatter som typiske engelske provins-normer, så i stedet for den amerikanske drøm og troen på at enhver der arbejder hårdt nok kan gå fra at være avisbud til at blive koncerndirektør eller præsident, får den unge Colin Clark indprentet mottoet “Hvad ville naboerne ikke tænke”. Læsere der som jeg selv er vokset op i provinsen kan dårligt undgå øjeblikkeligt at fatte sympati for staklen.

Kampen mod den provinsielle tankegang virker som det gennemgående tema som forfatterne bag “True Brit” har haft på sinde da de skrev historien, også i forholdet mellem den voksne Superman og medierne, som får et par drøje hug med undervejs for den måde de bygger berømtheder op for senere at destruere dem igen med navlepilleri over deres privatliv og jantelov overfor de ting de opnår. Måske er det Cleese med sin mangeårige berømmelse og forfatterskab til to populær-psykologiske bøger der gerne vil drive et par pointer hjem, ihvertfald ender Colin Clark i sin lidt modvillige rolle som superhelt næsten mere om Brian fra Monty Pythons Life of Brian end om den slags superhelte vi kender.

Og dog …

For hvis man nu drejer blikket fra DC’s univers over mod et andet helteunivers, så kan man ikke undgå at se nogen lighedspunkter. Hvis man for eksempel erstatter Clarks modvillige forældre med en svagelig tante som er bange for sin nevøs alter ego, og hvis man så tænker på J. Jonah Jameson i stedet for den koleriske Whyte-Badger som Colin Clark må arbejde for selv da hans chef fører en smædekampagne mod Superman. Selv Lois Lane i skikkelse af Luisa Layne-Ferret har smidt stakkels-kvinde-i-nød rollen og ligner mere en selstændig mere ligeværdig partner som Felicia Hardy eller Mary-Jane Watson.

Dermed ikke sagt at “True Brit” er en Spider-Man fortælling med Superman i hovedrollen. Den bevæger sig tæt nok på til at tanken strejfer en, men holder afstand nok til at det ikke virker påfaldende (selv om den ikke kan nære sig for en enkelt henvisning til radioaktive edderkopper). Men problemet er stadigt at en stor del af den historie som holdet bag “True Brit” gerne vil fortælle er fortalt masser af gange i Marvel universet i stedet, man kan heller ikke undgå at tænke Cyclops fra X-Men når Colin Clark får at vide at han skal passe på med sit varmesyn og at folk ikke må opdage hans kræfter fordi de hader det de frygter.

Så hvis man i forvejen har læst Marvels historier genne mange år er det eneste unikke ved “True Brit” den fjollede meget engelske humor som gennemsyrer hele historien. Det kan være nok hvis man skal slå et par timer ihjel i en flyver eller et tog, men måske ikke noget man har lyst til at tage ned fra hylden igen.

Og apropos at tage ned fra hylden igen, så kan fans til gengæld glæde sig over at Super-Ove er vendt tilbage og står for indledningen til hæftet. Her funderer han over hvordan Superman historien mon ville tage sig ud hvis nu Kal-El var landet i Rebild Bakker i stedet for, personligt tror jeg ikke at der ville være den store forskel mellem at han voksede op i det mørke Jylland eller det afsides England.

Men hvis jeg tilsvarende skulle give mit bud på hvad der kunne være sjovt at se, så kunne jeg tænke mig at se ham lande i New England, nærmere betegnet Arkham Massechusetts hvor en aldrende professor ved Miscatonic University sammen med sin husholderske adopterer barnet fra rummmet. Vil Supermans kræfter være nok til at beskytte jorden mod Cthulhu og de andre væsener fra stjernerne og dimensionerne hinsides tid og rum, eller vil Lex Luthor have held til at påkalde den vanvittige rumgud Azathoth som i sin tid forårsagede Kryptons undergang?

Jeg ved ikke om der ville være andre læsere til den, men det ville i hvertf fald være “Something completly different”.

Del dette indlæg med andre:

Der er kommet en trailer til Superman: Doomsday, som jo er den første af en række animerede film, som DC producerer direkte til DVD. Jeg har taget et par screenshots fra den noget mørke trailer:

Og det er vel noget nær filmens essens, hvis den altså følger tegneserien. :v:

Del dette indlæg med andre:

I et interview i Wizard taler David Goyer – nok bedst kendt som forfatter til Batman Begins – om en film, som han har skrevet manuskript til.

Filmen hedder Super Max, og handler om helten Green Arrow, der bliver sat i fængsel – naturligvis for en forbrydelse han ikke har begået. Nu skal han så overleve i et fængsel som han selv har været med til at fylde, samtidigt med at han finder en vej ud og får renset sit navn.

We’ve populated the prison with all sorts of B and C villains from the DC Universe. For the fans, there will be all sorts of characters the hardcore comic book junkies will know, but they’re all going to be there under their human names and no one is wearing a costume, but there will be a lot of characters with powers and things like that.

Umiddelbart en spændende ide, men om filmen kommer videre end manuskriptstadiet, er naturligvis uvist. Jeg tænder personligt på en film med Green Arrow, men kan ikke lige gennemskue hvem der kunne spille ham overbevisende.

Del dette indlæg med andre:

Marvel har gjort det i noget tid, men nu følger DC efter med tegnefilm lavet direkte til DVD. Den første de laver er Superman: Doomsday, der er baseret på den over ti år gamle historie The Death of Superman. Filmen skal efter planen udkomme i september.

Næste film bliver baseret på Darwyn Cookes fremragende The New Frontier.

Del dette indlæg med andre:

Note: denne artikel er undtaget fra tegneseriesidens sædvanlige copyright, idet den er overgået til ComicWiki og dermed er omfattet af en Creative Commons-licens.

Du kan fra nu af altid finde den nyeste version af artiklen på ComicWiki.

Warren Ellis (f. 16. february, 1968) er en britisk forfatter, nok bedst kendt for serier som Transmetropolitan, The Authority, Planetary, Nextwave og Fell. Herhjemme er bl.a. udkommet hans Ultimate Fantastic Four.

Ellis er også en markant profil på nettet med sin egen hjemmeside (som opdateres flere gange dagligt) og ivrig deltager i sociale nettjenester så som MySpace, ComicSpace, Flickr og Bloglines.
Han skriver også om internetspillet Second Life for Reuters og driver forummet The Engine.
Efter at have arbejdet på flere mindre blade, fik Ellis i 1994 job hos Marvel, hos hvem han bl.a. skrev Hellstorm, Excalibur og Doom 2099.
Derefter overtog han serien Stormwatch for Wildstorm og fik radikalt omformet serien, indtil den muterede til The Authority, som er et af de første eksempler på de såkaldte “widescreen comics” med masser af action og store panorama-billeder.

I 1997 påbegyndte han sammen med tegneren Darick Robertson serien Transmetropolitan, som omhandler gonzo-journalisten Spider Jerusalem i et futuristisk (og dystert) Amerika. Serien sluttede efter 60 numre i 2002 og er Ellis største værk til dato.

Planetary blev påbegyndt i 1999 og omhandler et hold af “det umuliges arkæologer”, der undersøger paranormale hændelser overalt på jorden og kæmper imod “The Four“, som vil holde den viden som hovedpersonerne afdækker skjult. Serien har været plaget af forsinkelser, men vil blive endeligt afsluttet i løbet af 2007 med nummer 27.

Ellis har også skrevet serien Global Frequency for Wildstorm
I 2004 vendte han tilbage til Marvel og skrev bl.a. Ultimate Fantastic Four, Ultimate Galactus, Iron Man: Extremis og den humoristiske Nextwave.

I skrivende stund arbejder Ellis på serierne Fell, Desolation Jones, Thunderbolts, Blackgas og newuniversal.

Hans første roman, Crooked Little Vein, ventes udgivet i løbet af 2007.

Biografi i udvalg:

Transmetropolitan (1997-2002):

1. Transmetropolitan : Back on the Street
2. Transmetropolitan : Lust For Life
3. Transmetropolitan : Year of the Bastard
4. Transmetropolitan : The New Scum
5. Transmetropolitan : Lonely City
6. Transmetropolitan: Gouge Away
7. Transmetropolitan: Spider’s Thrash
8. Transmetropolitan: Dirge
9. Transmetropolitan: The Cure
10. Transmetropolitan: One More Time
11. Transmetropolitan: Tales of Human Waste

Authority (1999-2000):

1. The Authority : Relentless
2. The Authority : Under New Management

Planetary (1999-):

1. Planetary : All Over the World and Other Stories
2. Planetary : The Fourth Man
3. Planetary: Leaving 20th Century
4. Planetary: Crossing Worlds

Global Frequency (2002):

1. Global Frequency: Planet Ablaze
2. Global Frequency: Detonation Radio

Ultimate Fantastic Four (2004-2005):

1. Ultimate Fantastic Four Volume 2: Doom
2. Ultimate Fantastic Four Volume 3: N-Zone

Ultimate Galactus Trilogy (2004-2005):

1. Ultimate Galactus: Nightmare v. 1
2. Ultimate Galactus: Secret v. 2
3. Ultimate Galactus: Extinction v. 3

Iron Man (2005-2006):

1. Iron Man: Extremis

Desolation Jones (2005-):

1. Desolation Jones Volume 1: Made in England

Fell (2005-):

1. Fell: Feral City v. 1

Nextwave (2006-2007):

1. Nextwave: Agents of H.A.T.E: This Is What They Want v. 1
2. Nextwave: Agents of H.A.T.E.: I Kick Your Face v. 2

Relevante links:

Warren Ellis officielle side
Wikipedia om Ellis
Komplet bibliografi

Del dette indlæg med andre:

Note: denne artikel er undtaget fra tegneseriesidens sædvanlige copyright, idet den er overgået til ComicWiki og dermed er omfattet af en Creative Commons-licens.

Du kan fra nu af altid finde den nyeste version af artiklen på ComicWiki.

Kurt Busiek (født 16. september, 1960) er nok herhjemme bedst kendt som forfatteren til Marvels, men har igennem sin lange karrierre arbejdet på snesevis af serier. Af mainstream-serier han har skrevet kan nævnes The Avengers (hans samarbejde med George Perez er af mange betragtet som noget af det bedste i serien), Iron Man, Thunderbolts og JLA. Han stod også for det store Avengers/JLA crossover i 2003.

Han har skrevet nogle serier som foregår i “udkanten” af de etablerede universer, nemlig Marvels, som skildrer Marveluniverset igennem en fotografs øjne og Superman: Secret Identity, som fortæller historien om Superman hvis han var dukket op i vores virkelighed i stedet for DC-universet.

Udenfor mainstream har han skrevet Arrowsmith og måske især den imponerende Astro City.

I perioden 2003-2005 revitaliserede han figuren Conan for forlaget Dark Horse, men forlod titlen til fordel for en eksklusivkontrakt med DC Comics.

I dag skriver han Aquaman: The Sword of Atlantis og Superman for DC.

Busiek har i løbet af sin karrierre vundet adskillige priser, heriblandt Squiddy Awards, Comics’ Buyer’s Guide Awards for Favorite Writer og ikke mindst Eisner Awards.

Del dette indlæg med andre:

Der er lige lagt en spændende artikel på The Beat – den viser de amerikanske topsællerter for 2006. Først listen over alle forlags salg – det bagerste tal er antal solgte enheder:

#1 NARUTO V9 101,457
#2 NARUTO V1 THE TESTS OF THE NIN 96,651
#3 NARUTO V10 95,859
#4 NARUTO V11 85,184
#5 V FOR VENDETTA 79,907
#6 NARUTO V2 79,071
#7 NARUTO V8 76,489
#8 NARUTO V4 70,366
#9 NARUTO V3 69,865
#10 NARUTO V7 68,207

Det eneste på listen der ikke er mangaen Naruto er Alan Moores V for Vendetta, hvis salgstal nok skal ses i lyset af filmatiseringen. Men ikke dårligt af en over 20 år gammel udgivelse.

Hvis man går til de “to store”, nemlig DC og Marvel, får man følgende billede – først DC:

V FOR VENDETTA 79,907
WATCHMEN 37,554
SUPERMAN BATMAN V1 18,796
MEGATOKYO V4 16,331
BATMAN THE DARK KNIGHT RETURNS 15,689
KINGDOM COME 13,749
SUPERMAN BATMAN V2 SUPERGIRL 13,109
BATMAN THE LONG HALLOWEEN 11,591
SANDMAN V1 PRELUDES & NOCTURNE 11,540
INFINITE CRISIS 11,350

På de første to pladser ligger serier af Alan Moore, på 5. pladsen ligger Frank Millers The Dark Knight Returns, ligesom Kingdom Come, Batman The Long Halloween og Sandman Preludes and Nocturnes alle er ældre udgivelser – de eneste nye (eller nyere) udgivelser på listen er således de to Superman / Batman-samlinger samt DCs store event fra sidste år, Infinite Crisis. Hvis der er så god forretning i genudgivelser, forstår jeg godt at vi ser så mange pt.!

Marvels salgstal er som følger:

HALO GRAPHIC NOVEL 32,174
HOUSE OF M 17,365
ASTONISHING X MEN V2 DANGEROUS 15,328
NEW AVENGERS V1 BREAKOUT 13,874
X-MEN PHOENIX ENDSONG 13,062
MARVEL ZOMBIES 13,037
MARVEL 1602 12,112
ASTONISHING X-MEN V1 10,730
ULTIMATE X-MEN THE ULTIMATE C 9,960
ULTIMATE SPIDER-MAN V14 9,940

Marvel fremviser generelt lavere salgstal, men til gengæld er der mange flere nye og nyere titler på listen – den ældste udgivelse er vel Marvel 1602, og den kan jo ikke just siges at være decideret gammel. Ellers er det Marvels store navne der trækker:Joss Whedon med Astonishing X-Men og Brian Michael Bendis med House of M og Ultimate Spider-Man, Neil Gaiman med 1602 og så er der naturligvis også Marvels surprise-sælger fra sidste år, nemlig Marvel Zombies.

Set i forhold til situationen for bare fem år siden er det ganske pæne salgstal, og den krise der blev talt meget om sidst i 90′erne – både økonomisk og kunstnerisk – ser ud til at være redet af, så det er jo opløftende nyt. Vi kan så også konkludere, at Manga også i USA sælger helt vildt.

Med disse tal i baghovedet, kunne det egentligt være sjovt at kigge på salgstallene for de danske forlag – nogen der ved om de er offentligt tilgængelige?

Del dette indlæg med andre: