Fantastic Four vol. 1. Hardcover af Waid og Wieringo

Mike WierengoDenne anmeldelse var egentlig under udarbejdelse så den kunne komme ud på samme tid som den næste artikel om Galactus og Silver Surfer, men nyheden om Mike Wieringos alt for tidlige død fik mig til at ændre på deadline. Som Mark Waid skriver i sin reaktion på tabet af sin mangeårige kollega så var der stadigt mange værker de skulle have nået at lave sammen. Det sker ikke så derfor må vi nøjes med at udbrede kendskabet til det de nåede.

I forbindelse med min anmeldelse af “Fantastic Four: The end” blev jeg en anelse forvirret over at familien Richards pludselig havde to børn. Det fik Ulf til at anbefale mig Mark Waid og Mike Wierngos udgave af Fantastic Four, hvor hun optræder i. I mellemtiden havde jeg også fået læst op på hende gennem Tom DeFalcos udmærkede og gennemillustrerede opslagsværk “Fantastic Four The Ultimate Guide”. Jeg tror at oplevelsen kun kan beskrives i termer fra de gamle Mastercard reklamer.

– DeFalcos Ultimate Guide: 250 kroner
– Waid og Wieringos Fantastic Four hardcover: 300 kroner
– Valeria Richards første ord: ubetaleligt

jeg skal ikke her afsløre hvad hendes første ord er, men det var et af de øjeblikke hvor man på samme tid er ved at skraldgrine, udbryde “Yes!”, og det er langt fra den eneste gang undervejs i historien at man bliver ramt af denne følelse.

Fantastic Four CoverDet var ellers med visse forbehold at jeg investerede i dette store hardcover bind, og faktisk var det Wierengos tegnestil der i første omgang afskrækkede mig. Ved første øjekast er der lidt for meget tegnefilm over hans måde at tegne på, den lidt karikerede stil fik mig til at frygte at historierne ville være fjollede og uden den store dybde. Men Ulf plejer jo at være stilsikker i sine anbefalinger, så jeg overvandt mine forbehold, og da jeg først havde fået plastic-indpakningen af bogen og bladret op på et par tilfældige sider kunne jeg se at Wieringos tegninger var helt perfekte til FF universet.

Tag bare den første modstander som FF er oppe imod, en omvandrende ligning eller et stykke fortekst til “The Matrix” som er stukket af fra klippebordet. Eller det uendelige bibliotek som Reed Richards finder hjemme hos Dr. Strange. Eller den helvedesdimension som Doom får åbnet op for. Som Mark Waid skriver i sit manifest i forbindelse med at han overtog serien, så er Fantastic Four ikke superhelte, de er berømtheder og eventyrere på en og samme tid. Realismen i serien komme til at ligge i deres personlighed, menneskeligheden og måden de fungerer sammen som en familie, omgivelserne derimod må gerne være så fantasifulde som muligt.

Mark Waids måde at skildre Marvels førstefamilie kan på mange måder godt minde om en amerikansk sitcom, ligesom en god detektivhistorie skal have et “aha” øjeblik hvor man forstår sammenhængen, så skal en god sitcom have et “åh nej” øjeblik hvor man allerede begynder at forudse at det vil gå grueligt galt. I det her tilfælde er “åh nej” øjeblikket da Sue Storm i et forsøg på at banke noget ansvarsfølelse ind i knolden på sin uregerlige bror ved at gøre ham til finanschef for Fantastic Fours kommercielle del. Jeg skal ikke her afsløre om det lykkes ham at formøble familiens formue og om Sue og Reed må redde kastanierne ud af ilden for ham.

Begge disse historier er gode nok i sig selv, men man opdager at de kun har været opvarmningsøvelser til den store forestilling. Jeg arbejdede en gang under en administrerende direktør som mente at have fundet måden at teste en restaurant hvor man har tænkt sig at invitere mange mennesker hen. Man bestiller en hummer bisque, og hvis de kan finde ud af at lave det, så har de nok også styr på resten. Nu er det sjældent at jeg føler trang til at invitere mange mennesker på hummer bisque, men princippet er godt nok. Og Fantastic Four universets svar på hummer bisque, kaviar naturel, foie gras, østers Rockefeller eller hvad man nu ellers vil vælge af metaforer, er Victor von Doom.

Waid og Wieringo forsøger sig med et modigt træk ved at lave om på figuren. Den slags kan går grueligt galt hvis man ikke ved hvad man gør, bare se Ultimate Fantastic Four som kom på dansk for et stykke tid siden. Men Waid gør det ikke uden omtanke, han ser kernen i Doom som et uudslukkeligt behov for at vise at han er klogere end Reed Richards, han må og skal bevise at han er den bedste og den klogeste. Selv inden eksplosionen der ødelagde hans ansigt var Doom drevet af at bevise sin overlegenhed.

Så mens vi er vant til at Doom er omgivet af højteknologi og robotter skabt i hans eget billede, så fremhæver Waid og Wieringo et andet aspekt af ham, nemlig magien. Her er han på hjemmebane og Reed Richards, manden der til det sidste tror at enhver overnaturlig ting han møder kun skyldes manglende viden om den bagvedliggende videnskabelige forklaring, er i den grad på udebane. Så Reed må tage udfordringen op hvis han skal redde sin familie ud af det helvede som von Doom har tænkt sig at udsætte dem for. Det kommer der både en god historie og en overraskende slutning ud af.

Og så tilbage til det jeg nævnte tidligere omkring amerikanske sitcoms, for bogen slutter af med en scene mellem Ben og Franklin som på den ene side er meget amerikansk og sentimental, men som på den anden side også virker rigtigt godt. Ben er altid typen der skal kommentere Reeds brug af fremmedord og lange sætninger til at forklare tingene på, og her lykkes det ham at lave en kort gengivelse af Victor Frankls “Man’s search for meaning” i sin egen helt specielle Yancy Street udlægning.

FF af WierengoUd over selve historierne skal man selvfølgelig i sådan en hardcover udgave også se på hvad der følger med af ekstra materiale, det er et område som er meget svingende. Nogen gange bliver man spist af med et par forkølede forstudier til personerne og en kasseret forside. Andre gange er det som her så overvældende at det næsten tager samme tid som et ekstra nummer af serien at læse. Dels får man Mark Waids manifest i forbindelse med at han overtog rollen som forfatter på serien. Vi får alle hans overvejelser om hvem FF er, hvad de enkelte personers rolle er i serien og hvad han planlægger at gøre med dem for at skabe en serie der stadig er relevant. Ud over det får man Waid og Wieringos kommentarer til en del af de scener der blev klippet fra for at få historien til at virke. For at det ikke skal være løgn får man så oven i alt dette det oprindelige oplæg til FF som Stan Lee så det den gang han opfandt serien.

Både Mark Waid og Stan Lee har åbenlyst haft ideer til serien som ikke dukkede op i det færdige produkt de leverede, og måske er det med rette at de ikke så dagens lys, men det gør dem bestemt ikke mindre interessante at læse om bagefter. Med alt dette materiale, plus de fremragende historier vil jeg sige at udgivelsen gør hvad den kan for at leve op til at være “The World’s Greatest Hardcover” som den beskedent udråber sig selv til på smudsomslagets inderside.

Verdens bedste – nok ikke, men bestemt så god at jeg allerede har købt andet bind og ved at der skal meget til for at jeg ikke køber tredie. Og god nok til at anbefale både til nye læsere og gamle fans.

Fakta om serien

Fantastic Four vol. 1 (Samler Fantastic Four #60-70 og #500-502)
Bedømmelse: Anbefales varmt

Forfatter: Mark Waid
Tegner: Mike Wieringo
Udgiver: Marvel Comics

Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer

Promo-billede fra Fantastic Four 2Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer er den anden og nyeste film om Marvels førstefamilie.
Den første kom for et par år siden, og var … ikke særligt god.
Skurken Doctor Doom var – i modsætning til sit tegneserieforlæg – ikke specielt skræmmende eller cool, og det hele føltes som et langt afsnit af et sitcom.

At de så laver en toer kan på den baggrund undre noget, men de første udmeldinger der kom om filmen var spændende nok: de blev baseret på to centrale historier i Stan Lee og Jack Kirbys klassiske FF-historier: #48 – 50, hvor Silver Surfer kommer til jorden som herold for den planetfortærende Galactus og #57 – 60, hvor Dr. Doom stjæler Silver Surfers kræfter og bliver næsten almægtig.

Vi fik løfter om at de nok skulle forbedre Dr. Doom:

Oh he’s coming. Just wait. Classic look! And we definitely touch on his roots in the film. We’re working long hours to make it right.

og der kom en trailer, som så ret lovende ud – i al fald lod de til at have ramt Surferen så meget på kornet som man kan på film.

GalactusOmvendt var der vedholdende rygter om at man havde valgt at repræsentere Galactus som en sky, hvilket ikke faldt i god jord hos mange fans – mig selv inkluderet.

Dette rygte blev dog forsøgt manet i jorden af bl.a. Avi Arad, der udtalte:

Arad: You know, that’s why they call them rumors (laughter), you will see more than a cloud, you will have enough Galactus to rejoice (laughter).

Der kom efterfølgende en trailer, hvor Galactus’ karakteristiske skygge ses passere Saturn, og mange åndede lettet op igen.

—***—

ADVARSEL: herunder findes SPOILERS!!!

—***—

I går var jeg så til forpremiere på filmen, og lad os få de store spørgsmål ud af verden først:

De har løjet for os. :(

Doom er på ingen måde bedre end i den første film – hans maske ser lidt bedre ud og det er såmænd det hele. Skuespilleren (Julian McMahon) er nøjagtig lige så umajestætisk, fejlcastet og irriterende som før og (suk) Galactus er en kosmisk, planetspisende sky. Jeps, skyggen der farer hen over Saturn er ikke andet end den kosmiske sky, der et kort øjeblik danner den katakterisktiske form, for så senere at blive til en sky igen. Men en sky er det – der er ikke andre måder at sige det på. Nej, Avi Arad, jeg fik ikke nok Galactus på nogen måde. Og jeg er ikke glad.

Der er heldigvis også positive sider ved filmen: de fire er stort set rigtigt godt castet – jeg har lidt et problem med Jessica Alba som Sue (hun har på den anden side ikke så meget at arbejde med i manuskriptet), men Reed, Ben og især Johnny er rigtigt gode og gruppen som helhed fungerer som den lille familie de er.

Surferen er ganske rigtigt godt lavet og Laurence Fishburne er et glimrende valg til hans stemme. Det ser i øvrigt ud til at vi får en spin-off film om Surferen, skrevet af ingen andre end J. Michael Straczynski, som jo pt. bl.a. skriver serien Silver Surfer: Requiem for Marvel.

Der er mange sjove og spændende scener, og kampen mellem Doom og Johnny (der grundet kosmisk molekyle-halløj har alle fires kræfter) er godt visualiseret og sjovt nok giver Johnny nogle gange mindelser om skurken Super-Skrull.
Scenen hvor Doom har stjålet Surferens kræfter og flyver op mod himlen er det tætteste han kommer på at være skræmmende, men det er i høj grad fordi billedkompositionen er lånt fra Kirbys oprindelige tegninger.

Hvordan klarer filmen sig, overordnet set? Den er klart bedre end forgængeren, men det er på den anden side lidt som at sige at en hudafskrabning er bedre end at brække sin arm – ingen af delene er rigtigt sjove. Der er mange ting som peger i den rigtige retning for filmserien, og det er meget positivt at den ikke forsøger at gøre figurerne mørkere og mere seriøse. Men i sidste ende er det ikke helt nok – sitcom-følelsen holder flere steder sit indtog og i sidste ende kan det hele lidt være lige meget.

Søger man uforpligtende underholdning og holder man meget af Silver Surfer har man et par grunde til at gå ind og se denne film. Ellers er man nok bedre tjent med at vente på DVD’en. Synd, for Fantastic Four er en af mine yndlingstegneserier, og fortjener bedre.

Yderligere links:

Filmens officielle hjemmeside
Indførslen hos IMDB
Rotten Tomatoes

Ny trailer til Fantastic Four 2: Rise of the Silver Surfer

Silver Surfer

Apple har en ny trailer til FF2 – og udover en masse action, løftes der også for lidt af plottet, vi ser en kutteklædt skikkelse (som sikkert er Doctor Doom :doom: ) og vi hører Silver Surfer tale.

Vi ser (naturligvis) intet til Galactus, og uden at kende mere til filmen, gætter jeg på at han ankommer forholdsvist sent i filmen og vi så får en 3’er hvor han prøver at æde Jorden.
Eller er det bare ønsketænkning? Vi får se.

Galactus medvirker i Fantastic Four 2

Tim Story, instruktøren til Fantastic Four 2: Rise of the Silver Surfer, har netop på sin MySpace-blog bekræftet at Galactus vil medvirke i filmen:

There continues to be much speculation about Galactus. Major speculation. We haven’t finished the design of him/it so be careful about what you read and believe. Trust me…no one knows. One things for sure, you can expect to see him/it. It will be pretty powerful. I’m having a lot of fun with the concept and believe me — MOST will be satisfied.

Jeg tvivler jo nok desværre på at det bliver en høj mand med et stort “G” på maven, men man har jo lov at håbe.

Galactus af Kirby

Der skulle også være håb for de af os, der syntes at Doctor Doom for den første film ikke levede op til sit skrevne forlæg:

Oh he’s coming. Just wait. Classic look! And we definitely touch on his roots in the film. We’re working long hours to make it right.

Jeg begynder at nære et stille håb om et det bliver en ok film – det er serien i al fald værd…