Tegneseriesidens twitter-opdateringer – kæmpe opsamling

Cav Bøgelunds tegning af Batman

Det har været nogen tid siden vi har lavet en opsamling på vores aktivitet på Twitter, så denne gang er det en kæmpe liste. Næste gang skal vi nok byde på noget mere overskueligt…

Du har set Watchmen – hvad nu?

En stor fordel ved en film som Watchmen er, at den potentielt får fat i nogle mennesker, som ellers ikke læser tegneserier. Det skal heller ikke hedde sig at vi her på tegneseriesiden ikke gør noget for disse potentielle læsere, så hvis du hører til denne gruppe: velkommen til tegneseriens forunderlige verden.Vi har kaffe på kanden og en magelig stol og man må blive oppe til over sin sengetid, hvis man læser noget spændende.

Så kom indenfor, kig på hylderne, tag nogle titler ned og kig i dem. Spørg, hvis der er noget du vil vide. Jeg går ud fra at du overvejer at læse tegneserien Watchmen – gør det! Den er spændende og udfordrende – og meget, meget bedre end filmen.

Forslag derudover? Jo, naturligvis kan du få nogle forslag – her er en liste med titler, som på en eller anden måde har et slægtskab med Watchmen.

(Ikke alt er naturligvis amerikanske superhelte, og jeg håber i en senere artikel at kunne komme omkring nogle af de mere alternative titler, som er derude)

Mere af samme forfatter:

Cover til Top 10 af Alan MooreMere med superhelte: Top 10

Hvor Watchmen blandt andre ting er en dekonstruktion af superheltegenren, som fremviser den særdeles mørke underside af universet, er Top 10 på mange måder en direkte modsætning – det er nemlig i det store og hele sjov og ballade.

‘Top 10 er kort beskrevet Distrikt Hill Street, bare med superhelte. Vi følger en rookie, som bliver partner med en erfaren, men modvillig outsider-cop med sine egne hemmeligheder, vi har morgensamlingen hvor alle betjentene tildeles dagens opgaver og alle de andre karakteristiske træk fra politiserierne – at betjentene så har superkræfter og f.eks. rykker ud til en mordsag involverende nogle fordrukne nordiske guder eller en formskifter, hvis kræfter er gået amok.

Top 10 er fuld af små sjove referencer til superheltegenren, som i høj grad øger dens gen-læselighed – hvad f.eks. med et boyband ved navn The Sidekicks? Eller en tøjbutik ved navn The Phonebooth? Siderne er ofte spækket med detaljer, hvilket gør at Top 10 er god at gå på opdagelse i på flere planer.
Det er sjovt og meget veloplagt, og i øvrigt fremragende illustreret af Gene Ha og Zander Cannon. Der er også et spin-off med en af hovedpersonerne, SMAX, hvori fantasygenren står for skud – det er også meget morsomt og om muligt endnu mere spækket med detaljer end Top 10.

Omslaget til Faraos udgave af From Hell

Mere dystert: From Hell

Hvad, mere dystert end Watchmen? Er det muligt?
Ja, når ens emnevalg er en udforskning af Jack The Ripper og ikke mindst hans samtid og man vælger at illustrere værket med sort/hvide, klaustrofobiske tegninger, så må det naturligvis ende med at være et meget dystert og i nogen grad misantropisk værk der kommer ud i den anden ende.

From Hell er anmeldt andetsteds på siden, så jeg går ikke i detaljer med handling og vurdering – jeg nøjes bare med at konstatere at det ligesom [[Watchmen]] er et moderne hovedværk indenfor tegneseriemediet og en stor og kompleks læseoplevelse, som man skal unde sig selv.

Man kunne skrive en lang artikel kun om Moores værker, men der er også mange andre gode forfattere derude, så resten af denne liste er tilegnet dem.

Udgivet nogenlunde samtidigt med Watchmen (men knap så højtragende):

Batman The Dark Knight ReturnsBatman – the Dark Knight Returns af Frank Miller

Sidst vi skrev om [[Frank Miller]] her på siden var det ikke specielt positivt, men det ændrer ikke på at hans Batman: The Dark Knight Returns er et hovedværk i moderne amerikansk tegneseriekunst.

I en grafisk meget genkendelig stil fortæller Miller om den aldrende Batman, der gør comeback efter flere års inaktivitet i en nær-fremtidsverden, som på mange måder er et billede af vores egen.

Udover at være en udforskning af Batman / Bruce Wayne og de psykologiske mekanismer, der er i spil, er den også bl.a. et opgør med mediernes sentasionslyst og kynisme samt en udforskning af traditionel heroisme, selvtægt og disses modsætninger.

I samme boldgade er Millers Batman: Year Zero om Bruce Waynes første tid som Batman også meget læsværdig – elementer fra den er blevet brugt i de nyere Batman-filmatiseringer, men Year Zero er helt sin egen og et vigtigt værk i Batman-mytologien.

Mord og intriger blandt superhelte

Cover til PowersPowers af Brian Michael Bendis og Michael Avon Oeming

Ligesom Top 10 er Powers et bud på en politiserie i et superhelteunivers, men der holder ligheden også i store træk op – Powers er nemlig (om end den har sine sjove øjeblikke) noget mere seriøs end Top 10.

I serien følger vi Christian Walker og Deena Pilgrim, som opklarer sager indenfor superhelteverdenen – i første bind det chokerende mord på superheltinden Retro Girl, som viser sig at have en højst overraskende forklaring og konklusion.

Et af seriens virkeligt store scoops er forfatteren Brian Michael Bendis evne til at skrive mundret og realistisk dialog, hvilket igen i høj grad tjener til at gøre personerne mere levende og nærværende. Tegningerne er også et kapitel for sig – lige dele naive og noir – og selv om de lige kræver noget tilvænning, fungerer de perfekt når man er komme i gang med dem.

Cover til SleeperSleeper af Ed Brubaker og Sean Philips

Sleeper har alt hvad der hører til en historie om en hemmelig agent, der er placeret undercover i en storforbryders organisation.

Vi følger Holden Carver, som i sit arbejde med med at afdække en forbryderorganisation er gået undercover og efterhånden får arbejdet sig ind i inderkredsen – men den pris han må betale er høj, og hvordan skal han nogensinde komme helskindet ud igen?

Serien refererer dels til klassiske undercover-historier og dels til superheltehistorier – Holden har selv superkræfter (og hader dem), ligesom der er masser af både skurke og helte med superkræfter i universet. Det lyder måske om en underlig fusion, men Ed Brubaker får det til at virke både naturligt og fængslende – i modsætning til Watchmens noget mere ikoniske figurer, er persongalleriet i Sleeper helt nede på jorden og særdeles genkendelige. Brubaker og Philips er netop påbegyndt en ny serie, Incognito, som minder noget om Sleeper, så der er mere at komme efter hvis man kan lide stilen.

Et realistisk superhelteunivers

Cover til AliasAlias af Brian Michael Bendis og Michael Gaydos

Alias er på mange måder lidt af et sats fra forlaget Marvel – historien foregår nemlig i Marvel-universet, befolket af Spider-Man, Captain America, Daredevil, Hulk og alle de andre – men vinklen er noget mere voksen end man er vandt til.

Vi følger Jessica Jones, som trods sine superkræfter ikke tager en tætsiddende latexdragt på og bekæmper kriminalitet – hun har derimod et lille detektivbureau, hvor hun f.eks. overvåger utro ægtemænd eller finder bortløbne teenagers, der er endt i narkomiljøet. Hendes veje krydser superheltenes en gang i mellem, men oftest er hun alene med sine sager og problemer.

Det store scoop ved serien er dog hovedpersonen Jessica Jones, der nok er en af de bedste personskildringer i amerikansk mainstream nogensinde – når man har læst Alias fra ende til anden ved man hvordan hun ser ud med morgenhår, hvordan hendes stemme lyder når hun er irriteret og sågar hvordan ser ud mens hun sidder på toilettet. Hun er ikke et perfekt superhelteikon – hun ryger og drikker for meget, bander, kommer op at skændes med sine venner over ingenting og begår fejl på fejl på fejl – men det gør hende bare mere menneskelig.

Cover til Rising Stars Rising Stars af J. Michael Straczynski og forskellige tegnere

Herhjemme kender de fleste J. Michael Straczynski for hans Spider-Man eller evt. hans banebrydende Science Fiction tv-serie Babylon 5.

Hans Rising Stars er nu også et bekendtskab værd, trods en ujævnt tegnet første trediedel. Vi følger en gruppe på 113 personer (kaldet the Peterson Specials efter deres hjemby, Peterson, Illinois), der får særlige kræfter in utero da en mystisk energikugle eksploderer over deres hjemby.

Vi følger en lang række specials, som de ændrer – og ændres af – verden, og allerede i slutningen af bind 1 (af 3) er historien en helt anden end den man troede man skulle læse, da man gik i gang. Vi får store og verdensomspændende konspirationer, store armbevægelser og en lang række “det gjorde han ikke”-scener.

Straczynski trækker undervejs i mange plottråde, men i sidste ende går alting op i en højere enhed og vi får en masse overraskelser undervejs – alle handlinger har en direkte konsekvens, måske ikke lige med det samme, men i sidste ende påvirker alle handlingstrådene den store og heldivis tilfredsstillende konklusion. Rising Stars er ikke et ligeså dybt værk som Watchmen, men alligevel er der rigtigt mange paralleller imellem de to.

Watchmens diametrale modsætninger

Cover til The New Frontier af Darwyn CookeThe New Frontier af Darwyn Cooke

Allerede omtalt andetsteds på siden, men stadig et fantastisk og dybt anbefalelsesmæssigt værk.

New Frontier foregår i perioden efter Korea-krigen, som i tegneseriesammenhæng er kendt som The Silver Age. Her dukker en lang række nye helte op i et noget anderledes USA, hvor de efter en kamp mod en øjensynligt uovervindelig fjende ender med at finde deres plads blandt etablerede helte som Superman og Wonder Woman.

Serien lever i den grad op til sit navn – man fornemmer virkeligt en pionerånd, følelsen af at stå på grænsen til et helt nyt og uopdaget land, som man skal til at begive sig ind i, hvilket er et billede både på tidsånden i halvtressernes USA og mere specifikt

Cover til All-Star SupermanAll-Star Superman af Grant Morrison og Frank Quitely

Dette er endnu en titel, som tidligere er omtalt her på siden, men som klart fortjener endnu mere opmærksomhed.

Med figuren Dr. Manhattan i Watchmen stiller Alan Moore spørgsmålet “hvordan ville en gudelignende person agere i den virkelige verden”. Grant Morrisons svar er Superman.

Ikke Superman som han var engang eller som han er nu, men et slags Superman-destillat, der tager de bedste træk fra figurens 70-årige historie og koger dem sammen til en af de mest gennemarbejdede og velskrevne tegneserier i mediets historie – og oveni sprudler det af kærlighed, vild fantasi og en hel ubændig fortælleglæde.

(mens jeg husker det: denne liste er inspireret af forlaget DCs liste “After Watchmen”, som også er en række gode anbefalinger, om end den af indlysende årsager er en smule DC-centrisk)

Det var så denne liste, men som alle lister er den naturligvis ikke på nogen måde dækkende. Hvad synes du man kunne inkludere på en liste som denne? Hvilke titler ville du give den nye læser, som gerne vil i gang med tegneseriermediet, baseret på at han godt kunne lide Watchmen? Giv et bud her i kommentarerne!

Tegneseriesidens twitter-opdateringer for 2009-03-06

Alan Moore "vinder" over Watchmen-filmen

Kung Fu med maksimal Chi

Coveret til Immortal Iron Fist #1
Coveret til Immortal Iron Fist #1

Jeg afslører nok rigtigt meget min alder nu, men jeg husker følelsen af et nummer af [[Kung Fu Magasinet]] gemt inden under min jakke, skærmet mod den stride efterårsregn.

Inden i bladet kunne jeg læse om Shan-Chi, kung fu-mesteren og ikke mindst Iron Fist eller Jernnæven som han også blev kaldt. Med kraften fra dragen Shou-Laos smeltede hjerte og store evner indenfor kung fu – ikke mindst på grund af hans indre kraft, hans Chi – bekæmpede han kriminelle, ofte sammen med Misty Knight, Colleen Wing og ikke mindst Luke Cage.

Her, mange år efter jeg jeg faldet i igen, og det er alt sammen Ed Brubaker og Matt Fractions skyld. De har nemlig begået den fremragende The Immortal Iron Fist, som efter min mening er noget af det bedste, som Marvel udgiver p.t.

Allerede i det første nummer bliver tæppet trukket væk i forhold til hvad man troede at vide om figuren: Danny Rand er bare den seneste Iron Fist i en lang række af forkæmpere for den mystiske by K’un L’un, og derfra bliver der bare skruet op for tempoet og udviklingen af historien uden at jeg skal afsløre mere af handlingen her.

Det hele er blændende flot tegnet af spanieren David Aja, som med ganske få penselstrøg formår at formidle både følelser og action – ham kan vi vente os meget af i de kommende år!

The Immortal Iron Fist har en masse til os gamle læsere, men som helt ny læser kan man også sagtens hoppe på, så det er bare med at komme i gang.

Vinderne af årets Harvey-awards

Harvey KurtzThe Beat har en endnu ikke verificeret liste over vinderne af dette års Harvey-awards, men med sidens generelle troværdighedsniveau i mente, tør jeg godt trykke listen (med forbehold for ændringer, naturligvis!):

Best Letterer: Stan Sakai
Best Colorist: Lark Pien
Best Syndicated Strip: Keith Knight, The K Chronicles
Best Online Comic: Nicholas Gurewiich, Perry Bible Fellowship
Best Inker: Danny Miki
Best Foriegn Reprint: TIE Abandon the Old in Tokyo (D&Q)
Moomin (D&Q)
Best New Series: The Spirit (DC)
Best Graphic Album (Previouslu Published): Absolute New Frontier (DC)
Special Award for Humor in Comics: Bryan Lee O’Malley
Best New Talent: Brian Fies
Best Biographical, Historical or Journalistic Presentation: Art Out of Time. Dan Nadel
Best Anthology: Flight Vol 3 (Ballantine Books)
Best Domestic Reprint: Complete Peanuts (Fantagraphics)
Best Cover Artist: James Jean
Special Award for Excellence in Presentation: Lost Girls (Top Shelf)
Best Original Graphic Album: Pride Of Baghdad (DC)
Best Continuing or Limited Series: Daredevil (Marvel)
Best Writer: Ed Brubaker
Best Artist: Frank Quietly
Best Cartoonist: Jaime Hernandez
Best Single Issue: Civil War #1 (Marvel)
HERO Initiative Award: Joe Kubert

Ikke en liste der adskiller sig væsentligt fra hvad vi har set til årets tidligere prisuddelinger, men bestemt et solidt felt uden de store overraskelser. Ed Brubaker bliver ved med at vinde for bedste forfatter – mon det er hans Captain America der spøger?

Men måske bør man i virkeligheden checke Brian Fies – det bedste nye talent – ud? Har ikke selv læst noget af ham – er der nogen af jer derude der har? Han har skrevet og tegnet “Moms Cancer”, hvilket umiddelbart placerer ham i Indie-kategorien for mig.

Dansk X-Men 143

xdeadly51.jpgTitel: Deadly Genesis nr.4-6 og Greys End nr.1
Forfatter: Ed Brubaker og Grant MorrisonTegner: Trevor Hairsine og Chris Bachalo

Udgiver: Marvel Comics

Bedømmelse (samlet): [rate 7.5]

Så slutter Deadly Genesis i dette blad, og vi starter på Greys End.

I Deadly Genesis får endelig at vide hvem ham fyren er, som tager Cyclops og Marvel Girl til fange.

Han stammer langt tilbage i X-Mens historie – han kaldte sig selv for Kid Vulcan, og faktisk var han medlem af det første hold, der skulle ud og redde de originale X-Men fra øen Krakoa (altså holdet der kom før det andet hold, som bestod af Wolverine, Storm, Colossus, Sunfire, Nightcrawler, Banshee og Thunderbird).

Men det endte så med at hans hold ikke magtede opgaven, og de døde, som alle troede. Men han døde ikke alligevel, for han blev sendt ud i rummet på et stykke klippe af øen, af den anden gruppe. Efter at have drevet rundt i rummet i mange år, har han pludselig opnået omega niveauet. Det vil sige at han som mutant er i den stærkeste klasse af mutanter. Historien skifter meget mellem nutiden og flashbacks fra dengang Kid Vulcan og hans hold trænede, og i sidste ende tabte i kampen på Krakoa.

Marvel Girl undslap fangenskabet, da Vulcan eller Kid Vulcan blev angrebet af en Sentinel, men det var med vilje, at hun skulle flygte så hun kunne fortælle de andre X-Men om hvor han havde tænkt sig at tage hen. Og selvfølgelig kom X-men så til hjælp på Muir Island, hvor Vulcan og Cyclops var taget hen. Grunden til at han ville have dem samlet, var ikke at han ville slås mod X-Men, men snarere at han ville have at Professor X skulle fortælle dem hele sandheden om ham og hans hold.

Da det så går op for Vulcan at hans forældre blev myrdet af kejseren af Shi’ar imperiet, og han selv var en slave for dem i mange år, opstår der et nyt had til kejseren i ham, så han suser af sted i det ydre rum efter hævn på Shi’ar imperiets kejser.

Men bare rolig – senere på året får vi efterfølgeren, som hedder ”The rise and fall of the Shi’ar empire”. Greys End er en historie der går tæt ind på sjælen af Marvel Girl. Historien giver en god opfølgning på hvor Marvel Girl kommer fra, og hvad der lige er sket indenfor den seneste fortid med X-Men. Om Psylockes genopstandelse, og vogterne som har givet X-Men husarrest. Ellers sker der ikke så meget andet end at Marvel Girl er på besøg hos sin familie, og ja så er det lige sidste side, hvor der sker noget mega uforventet, men det må du selv læse.

x41.bmpxdeadlyg005_cov_sm.jpgxdeadlyg006.jpguxmen466cover_sm.jpg

På tegnersiden har vi Trevor Hairsine, der faktisk gør det godt – i sidste nummer var jeg ikke så meget for hans streg, men nu synes jeg lidt bedre om den. Det kan være han har forbedret sig lidt siden sidst, eller har jeg bare vænnet mig til ham. Forfatteren Ed Brubaker er som i alt det jeg har set fra ham, simpelthen bare fantastisk, når han formår at tage gamle tråde op fra blade, som er mange år gamle. Og kan opfinde nye personer, som ikke bare er en personer med superstyrke og superudholdenhed, men personer med utrolige kræfter. Som Darwin fra Vulcans hold, der kan tilpasse sin krop til alle omgivelser.

Grant Morrison på Greys End, er en ret interessant forfatter, nu er det jo sådan at man enten hader ham for hans lange historier eller elsker ham for sine utroligt godt sammenskruede fortællinger med det visse ekstra. Jeg hører til dem der elsker ham, men jeg venter stadig på at Greys End kommer i gang, jeg synes den er lidt kedelig i første historie. Selvom der er en overraskende slutning, så håber jeg at der kommer mere gang i historien i næste blad. Tegneren til historien er Chris Bachalo, og ham er jeg ikke vild med – hans stegninger gør personerne alt for miniatureagtige, tykke og udetaljerede, benene er især tykke. Når man ser på Psylocke, så ligner hun da en lille pige, og ikke en voksen kvinde, hans stil er ikke min kop te.

Et godt blad med skønhedsfejl, der ikke ødelægger helhedsindtrykket, rammer lige plet i beskrivelsen på dette blad.

Nyt fra de amerikanske conventions

The FlashDisse dage er der både HeroesCon og Wizard World Philadelphia, og naturligvis fører det til en nyhed eller to.

I vilkårlig rækkefølge:

  • Brad Meltzer (nok bedst kendt for Identity Crisis) stopper som planlagt på Justice League efter de planlagte 12 numre. Nyheden er så, at Dwayne McDuffie (nuværende forfatter på Fantastic Four) overtager. Læs hvad han fortæller om sine planer for serien. Jeg er foreløbigt lidt skeptisk over hans Fantastic Four, men kunne på den anden side godt lide hans Firestorm, så han får en chance – også fordi jeg godt kan lide serien.
  • Den nuværende Flash-serie, Flash: the Fastest Man Alive – bliver lukket efter nummer 13, hvorefter den måske bedste forfatter på Flash nogensinde, nemlig Mark Waid, tager over – først med en special med titlen All Flash#1 og derefter med The Flash #231. Jeg kan næsten ikke få armene ned! Waid skriver Flash igen = verden er blevet et lidt bedre sted.
  • Som rapporteret i går bliver Friendly Neighborhood Spider-Man lukket efter at den nuværende historie slutter, og der var nok mange der gerne ville vide hvad der så bliver af seriens forfatter, Peter David. Han overtager såmænd She-Hulk efter at seriens nuværende forfatter Dan Slott slutter. Davids første nummer bliver nummer 22. For mig er det rigtigt gode nyheder, da jeg synes at Slott var kørt lidt død i serien og jeg altid gerne læser hvad David skriver.
  • Den nye X-Men crossover hedder Messiah Complex og starter i oktober med et one-shot af Ed Brubaker, hvorefter det fortsætter i Uncanny X-Men, X-Men, New X-Men og X-Factor. Nice.
  • Brian Michael Bendis skriver Ultimate Origin, der – som titlen antyder – udforsker Ultimate-universets oprindelse. Serien vil blive tegnet af Jackson Guice. Bendis har også fornyet sin kontrakt med Marvel. Jeg kan godt lide Guice og Bendis, så jeg vil checke serien ud.

Flere nyheder når jeg får læst op på dem!

Dansk X-Men 142

Dansk X-Men 142 (X-Men 179+Deadly Genesis 1-3)

Titel: 179 House Arrest: del 3 Togetherness og Deadly Genesis 1-3

Forfatter: Peter Milligan og Ed Brubaker

Tegner: Salvador Larroca og Trevor Hairsine

Udgiver: Marvel

Bedømmelse (samlet): [rate 8]

Bladet startede med slutningen af House Arrest, som havde de 2 første kapitler i sidste nummer. Det sidste kapitel X-MenImage Hosting at Photo-Host.org 179 Togetherness, starter med Iceman, der får sine kræfter tilbage, som vi også kan ane ud fra den sidste side i det forrige nummer. Ikke nok med at han har fået sine kræfter igen, så har de også udviklet sig i en grad vi ikke er helt sikre på endnu. For nu skal han til at lære at få styr på sine kræfter igen.

Og så bliver Sapien League slået tilbage, af X-Men og Sentinel Squad O*N*E, som bliver hos skolen for at overvåge den mod fjender.

Så begynder Deadly Genesis. Hvert X-Men medlem kommer ud for modstand i form tilfangetagelse, sabotage, gamle spøgelser osv., så det ser mildest talt ikke godt ud for X-mændene. En af X-Men dør endda i det her nummer, men jeg siger ikke hvem, for det synes jeg man selv skal læse sig frem til. Eller ved man det sikkert allerede.
Image Hosting at Photo-Host.orgImage Hosting at Photo-Host.orgUpload Photos at Photo-Host.org
Men som sagt var der jo en tilfangetagelse og i rollerne som fangerne har vi Cyclops og Marvel Girl. Der er taget til fange af en mystisk mand med kræfter, som jeg ikke helt kan sige hvad er endnu, men de er i hvert fald overvældende. Han kom fra et nedstyrtet rumskib, og har åbenbart drevet rundt i rummet i mange år nu, og vil have hævn over Cyclops og X-Men. Grunden til det ved man ikke endnu.

Peter Milligan laver et godt arbejde på House Arrest historien, som afsluttes fint. Med at der er 2 X-men der forlader truppen, hvor fint det nu er, kan diskuteres, men det ryster lidt op i tingene, og giver X-Men færre kort at spille med. 2 sidehistorier, med Mystique og Pulse som røver et hus og en videnskabsmand der opdager noget ved en udgravning i Akkaba, giver anledning til eftertanke. Det er nok noget vi hører til senere. Salvador Larroca laver tegninger til historien, som jeg synes er udmærkede, selvom den har ændret sig en del siden Xtreme X-Men dagene, så er jeg helt fjong med ham stadig.

Deadly Genesis af Ed Brubaker, som vi ikke har set så forfærdelig meget til på dansk, er en solid historie. Der nærmest forudser X-mens endeligt, på grund af deres overmægtige fjende, og deres restriktioner af O*N*E. Men som erfaren X-Men fan, så ved jeg de har prøvet at være ude i tovene før, og har klaret sig gennem lignende oplevelser, så jeg ser optimistisk på det.

Men en ting ved Deadly Genesis, kan jeg nu ikke lide, og det er Trevor Hairsines tegnestil, den er alt for simpel synes jeg. Hvis man ser på Beast, synes jeg nærmest han begynder at ligne en abe, med langt hængende hår på hovedet, ja han har næsten altid haft langt eller mellemlangt hår, men det har aldrig været så tydeligt. Og den ene Sentinel virker alt for stor, den er simpelthen for overdimensioneret. Sentinels har altid været store, men ikke så store.
Free Ebay Image Hosting at Photo-Host.org
Hele bladet har nogle solide historier, med gode tegninger, om end med nogle få skønhedsfejl, så er de ekstra 10 kr., som bladet koster fra år 2007, godt givet ud.

Tegneserielæsere: det ligegyldige segment

(advarsel: dette indlæg indeholder spoilere om handlingen i Captain America #25. Hvis du ikke har læst hvad der sker med Cap, så lad være med at fortsætte!)

Ron og Hermione dør i slutningen af den nye Harry Potter!

– der fik jeg din opmærksomhed, ikke sandt? Jeg har ingen viden om, hvorvidt det er sandt eller ej, men var jeg læser af Harry Potter, ville jeg være pænt sur over at læse en sådan overskrift i medierne inden jeg på nogen måde havde en chance for at læse historien.

Nu læser jeg så ikke Potter, men følger derimod ivrigt med i Ed Brubackers fremragende Captain America. I onsdags kunne jeg så læse overskrifter som “Captain America killed! Marvel comic book hero cut down by sniper“, “Captain America Killed Outside Courthouse” og “Shocking event for Captain America” (denne dog med spoiler-advarsel).

I dag følger bl.a. DR og Ekstra Bladet trop, og her er der ikke nogen spoileradvarsler eller lignende – det er “Superhelt Kaptajn Amerika er død” og “Nekrolog: Kaptajn Amerika er død“.

Jeg ved at Ed Brubacker er en fremragende forfatter, og betvivler ikke at historien er værd at læse på trods af at jeg kender overraskelsen, men HELT ÆRLIGT!! Jeg havde ikke behøvet at se det i de landsdækkende nyheder. Er det bare mig, eller hører det ikke med til almindelig god tone ikke at afsløre vigtige plotelementer omkring fiktive historier i pressen?

Men hvad pokker, jeg er bare tegneserielæser, et fuldstændigt ligegyldigt segment. Jeg bor sikkert i en hule under min mors hus, bader kun to gange om året, vejer 200 kg og har en latter der lyder som en tilfreds gris.
Hvem dælen bekymrer sig om hvad jeg mener om noget?

Hm, jeg tror jeg vil til at læse Harry Potter.