Stjerneskud og barnligt sind – Nemi er tilbage

Nemi - stjerneskud
Nemi - stjerneskud

Normalt plejer jeg jo at indlede mine anmeldelser af Nemi udgivelserne med, at nu er julegaven sikret til familiens sortklædte og utilpassede unge og knapt så unge medlemmer.

Men da udgivelsen i år også falder sammen med en forlænget Halloween weekend kan det meget vel være at de har taget sagen i egen hånd og allerede som jeg indkøbt et eksemplar.

Så for en sikkerheds skyld, så gå videre over i afdelingen med Batman og køb en backup gave – og ikke noget med at kigge til siden efter pæne trøjer i pastelfarver eller ”Vild med dans” DVD’er.

Godt, nu da vi har fået beskæftiget de pæne mennesker, så lad os se på hvad dette års udgave af Nemi har at byde på.

Først og fremmest ikke meget nyt. Det er let at følge med i hvad Nemi laver både i de danske gratisaviser eller på nettet. Det sidstnævnte kræver ganske vidst at man føler sig tryg ved at læse serien på norsk, men jeg synes faktisk at man sagtens kan læse både engelske og skandinaviske serier på originalsproget.

Når det så er sagt, så er den danske oversættelse af Nemi ved Maja Gabelgaard Nielsen faktisk rigtigt god, og det gør en glad at læse den slags i en tid hvor det virker som om den faldende kvalitet vi i flere år har set i oversættelserne på TV også begynder at snige sig ind hos tegneserierne.

Seriens skaber Lise Myhre
Seriens skaber Lise Myhre

Det som man ellers får i ”Stjerneskud” som udgivelsen hedder er dels den lidt længere historie som har givet albummet sin titel, dels en masse rigtigt flotte ekstra materiale i form af Lise Myhres helsides illustrationer med Nemi og et par kommentarer hist og her til forskellige striber.

Specielt hendes kommentar omkring begrebet ”Sell-out” er interessant. Lise Myhre er i forvejen fremragende til at skildre den nørdede fascination som fænomener som Star Wars og Ringenes Herre kan skabe hos folk, se bare den sidste af albummets søndagssider, men hun rammer også plet i sin analyse af den til tider næsten barnlige fornærmethed der kan ramme os når ”vores” foretrukne pludselig bliver kendt af de brede masser.

Men det skal ikke holde nogen tilbage fra at købe den seneste Nemi udgivelse, 149,95 er en lidt pebret pris, men ekstra materialet og det sorte papir gør det svært at sige nej. Så spred det glade Nemi-budskab til alle, jeg kan klare det.

Superman-genoptryk: op til dig?

Superman #1 fra 1950[[Kim Schou]] fra [[Egmont]] har dette spørgsmål til tegneseriesidens læsere:

Ville du købe Superman 1950-1954, hvis de blev genoptrykt?

Michael G. Nielsen fra Egmont Serieforlaget har et spørgsmål:
– Danske Superman-blade 1950-1954 er nærmest umulige at opdrive. Og de koster kassen. Skal jeg lave et genoptryk?

Ideen er at lave det som bogserie komplet med gamle forsider, reklamer og hvad der ellers findes. Sådan, som du måske kender det fra Illustrerede Klassikere-bogserien.

Ville du købe sådan en serie?

Hvis ja, så lad os høre fra dig. Skriv her på tegneseriesiden og meget gerne også på denne tråd på superhelte.dk:
http://superhelte.dk/default.asp?ID=1315&root=161138&forum=14&page=1

Om bogserien udgives eller ej – kommer lidt an på dig.

Mange hilsner
Kim Schou
superhelteredaktør

Så har du en holdning til projektet, er dette dine 15 minutter – giv din mening til kende.

Nemi – årets julegaveide til de sortklædte

Vi har tidligere omtalt den norske serieskaber Lise Myhres fremragende serie da den startede med at udkomme. Nu efter fire numre i 2007 ser det ud til at serien har bidt sig fast hos det danske publikum for Egmont barsler med at den også vil komme hver tredie måned i 2008.

Nemi nummer 4

Nemi kortHæfte nummer fire byder også på en ny serie, “Lenore” af Roman Dirge. Min første reaktion var at tænke “Åh nej”, den sort-hvide tegnestil bragte tankerne hen på “Ronja” som tidligere har været brugt som fyld. Heldigvis er “Ronja” reduceret til to sider, og heldigvis er “Lenore” morsom og langt mindre selvhøjtidelig. Navnet på seriens hovedperson er taget fra Edgar Allan Poe, og allerede fra første stribes genfortælling af “The Raven” måtte den gnavne gamle anmelder bide i bordet af grin. Lad os bare se mere til hende Egmont.

Nemi … begyndelsen

NemiTidligere har Egmont udgivet to albums som samler en god del af Nemi striberne, men der er åbenbart en del tidligt materiale vi endnu ikke har set, for “Nemi … begyndelsen” som er det tredie album går helt tilbage til starten. Her præsenteres de tidlige striber med både forord og kommentarer undervejs af Lise Myhre selv.

Det skulle vist være en oplagt julegaveide til familiens utilpassede sortklædte medlemmer i alle aldre. Ifølge Nemi nummer fire skulle man kunne købe den hos sin boghandler eller via www.seriesjov.dk men et kig på siden viser kun de to tidligere udgivelser – desværre er Egmont ikke altid lige gode til at synkronisere deres publikationer på papir og på nettet. Men selv om du skal ud og lede efter en boghandler, så er Nemi som altid besværet værd.

Vagtskifte hos Egmont

superhelte.dks logoI det nyeste nyhedsbrev fra Superhelte.dk løftes sløret for en stor ændring indenfor de danske superhelteudgivelser – Michael G. Nielsen forlader posten som redaktør for de danske superhelteudgivelser og giver faklen videre til den forholdsvis nyansatte brevkasseredaktør Kim “Helt” Schou:

Det er det sidste nyhedsbrev for mit vedkommende, forstået på den måde at det er sidste gang jeg skriver superhelte-nyhedsbrevet.

Fremover bliver Kim Helt afsender af brevet – og husk, du kan også læse Kim’s blog på superhelte.dk

Sammen med Marvel-Morten trækker jeg mig også tilbage fra udvælgelsen af materiale (sådan nogenlunde da), så januar-udgivelserne vil blive sammensat af Kim i samarbejde med den finske superhelte-redaktør – som hedder Jouko.
Morten og jeg har haft et super-samarbejde i rigtig mange år, og vi har fået udgivet en masse gode ting.
Jeg har faktisk ikke tal på hvor mange blade og bøger vi har udgivet, men vi fik lukket nogle huller – og takket være Henning Kures grundarbejde i årene 1984-1986, kom Marvel på ret køl.
Vi førte udgivelserne videre på godt og ondt – tallene var desværre ikke altid med os, men når jeg kigger i arkivet glæder det mig at se, hvor meget vi egentlig fik udsendt. Og du godeste hvor det fylder godt. Vi har virkeligt fået udsendt en pæn portion af Marvel.
Undervejs havde vi endda besøg af the man himself. Ak ja, det var i 1992 og næste måned 15 år siden Stan Lee var gæst i Danmark.

Vi syntes at tiden var inde til at give faklen videre, og traditionen tro måtte det havne hos en tilfældig fan. Kim bombarderede redaktionen med mails fyldt med gode forslag. Nå ja – nu kan han selv fortsætte, kan han!

Herfra skal der lyde et stort TAK til Michael for hans utrættelige arbejde med de danske superhelteudgivelser – I gjorde en forskel for mange med jeres udgivelser.

Og så også et stort TILLYKKE til Kim, som vi kender som en vidende og engageret mand, der nok skal komme til at sætte sit præg på de danske  superhelteudgivelser i fremtiden. Vi venter spændt på hvad du slipper afsted med at præsentere os for og husk: hvis du savner inspiration til nye titler, som I kan udgive kan du altid finde inspiration her på tegneseriesiden.dk ;)

Se Kim Helts blog og superhelte.dk hvis du vil vide mere om de danske superhelteudgivelser …

Planetary: om at bevare den forunderlige verden

Planetary - Jakita, Ellijah, The DrummerPlanetary er en af disse tegneserier det umiddelbart er svært at beskrive for andre uden at forklare hele handlingen, men jeg skal nok prøve :)

Organisationen Planetary beskriver sig selv som “Archaeologists of the Impossible” og rejser verden tynd på jagt efter de mere eller mindre gemte artefakter og væsner. De informationer de får fra disse ting, bliver alle brugt til at forøge menneskehedens samlede viden og i sidste ende bidrage til en bedre verden.
Holdet i marken består af superstærke Jakita Wagner, The Drummer, som kan opfange og manipulere med næsten enhver form for information og endeligt den nye rekrut Elijah Snow, der kan trække varmen ud af nærliggende objekter, hvilket i praksis fryser dem til is. Den næsten 100 år gamle Snow er seriens hovedperson – i den grad en sådan findes.

Imod sig har Planetary de utroligt magtfulde The Four, hvis mål er at samle de samme informationer som Planetary, men med egoistiske formål – de vil ikke dele deres landvindinger med nogen og skyer ingen midler for at beholde deres magt og viden for sig selv.

Men Planetary er meget andet end det – hver historie er én afsluttet enhed, samtidig med at der kører en overordnet historie igennem alle numrene. Dette giver Warren Ellis og John Cassaday, der henholdsvis skriver og tegner, utroligt frie hænder til at tage nye emner op hvert nummer – et nummer kan handle om japanske monsterfilm a la Godzilla, mens et andet tager historien om Hulk op med en ny vinkel. Andre historier viser pulp-helte fra 30’erne, Jules Verne-sci fi eller alternative versioner af figurerne fra DCs Vertigo-forlag.

Planetary-forsideSerien er en del af Wildstorm-universet, som vi ikke har set meget til på dansk, men som rummer titler som The Authority, Gen 13 og Stormwatch. Serien har dog ikke meget at gøre med Wildstorm som sådan – der er stort set ingen gæsteoptrædener fra de andre serier – derimod er her mere tale om et “meta-univers”, hvor mange af populærkulturens figurer dukker op i en eller anden form. Ellis har skabt sig den perfekte legeplads til sig selv, og historierne bærer da også præg af en kolossal fortælleglæde, der sammen med de utroligt spændende og veldrejede historier nok gør dette til hans foreløbigt bedste værk.

Han skriver selv i sit oprindelige udkast til serien:

What if, underneath all that, there was an entire classic old superhero world? What if there were huge Jack Kirby temples underground built by old gods or new, and ghostly cowboys riding the highways of the West for justice, and superspies in natty suits and 360-degree-vision shades fighting cold wars in the dark, and strange laughing killers kept in old Lovecraftian asylums… what if you had a hundred years of superhero history just slowly leaking out into this young and modern superhero world of the Wildstorm Universe? What if you could take everything old and make it new again?

Vi skal heller ikke glemme John Cassadays fantastiske tegninger – herhjemme kender vi ham fra Astonishing X-Men, som han tegner for Joss Whedon, men i Planetary viser han for alvor sit format, idet han nærmest danser igennem de forskellige stilarter og med samme dragende lethed tegner viktorianske miljøer, 50’er sci fi og nutidige superhelte og bidrager til aligevel at gøre universet sammenhængende. Forsiderne er også et kapitel for sig – der er ikke et fast “Planetary”-logo endsige et fast layout på dem – de ændrer sig med de enkelte historiers ånd. Serien er utroligt flot farvelagt af Laura Martin (tidligere DePuy), som da også har modtaget en Eisner for sit arbejde.

Planetary er spændende og smuk, dragende og fængslende, og en af de bedste mainstream-tegneserier, der er kommet fra USA i mange år.

“It’s a strange world. Let’s keep it that way.”

Planetary kommer på dansk fra Egmont Serieforlaget i juli måned.

Yderligere læsning:

Wikipedia om Planetary
God fanside om Planetary (indeholder spoilers)
Endnu en fanside (også med spoilers)

Green Lantern/Green Arrow nr. 1

Let us be lovers well marry our fortunes together Forside
Ive got some real estate here in my bag
So we bought a pack of cigarettes and mrs. wagner pies
And we walked off to look for america

Paul Simon: America

Ja det virker måske lidt mystisk at indlede en anmeldelse af en superhelteserie med et citat fra en gammel sang af Paul Simon, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på den efter at have læst den første historie i dette genoptryk af Denny O’Neil og Neal Adms’ klassiske udgave af de to helte.

Ikke så meget på grund af det sammenbrud i forholdet mellem to mennesker som sker gennem teksten, men simpelthen fordi den afspejler en tidsånd fra den gang serien blev skabt. Tiden er starten af halvfjerdserne, og ovenpå tressernes blomsterbørn og ungdomsoprør så var der ved at tegne sig en større social bevidsthed hos folk sammen med en søgen efter en ny identitet. Det slog også igennem i tegneseriemediet hvor emner der tidligere havde været tabu begyndte at dukke op.

I Michael G. Nielsens forord til hæftet står der at samarbejdet mellem Adams og O’Neil var et hit, men det er nok mere i bakspejlet man kan tale om et hit, Dick Lupof og Don Thompson skriver for eksempel i forordet til “The Comic Book Book”

The difficulty of integrating such serious themes into a basically entertainment-oriented medium was exaplified by the sad case of DC’s Green Lantern – Green Arrow comic. At the very same time that comic was achieving wide notice and high praise for tis courageous approaches to such topics as racial prejudice and the menace of pollution, its sales plummeted to the point where it had to be suspended!

Men uagtet salgstallene, så er der nok ikke nogen tvivl om at når Miller, Moore og andre senere kunne tage kontroversielle politiske mener op i deres tegneserier, så skyldes det at der også at der tidligere har været serier som denne.

Det hele sættes i scene da Green Lantern uforvarende kommer til at krydse klinger med Green Arrow. Han kommer flyvende oppe fra luften for at redde en mand der overfaldes af en ung rod – tror han ihvertfald, men nede på jorden kan Green Arrow tegne et ganske andet billede, den “stakkels” overfaldne er en bolighaj og hans lejere som er fattige og sorte har svært ved at forstå at Green Lantern ikke er på deres side.

Lidt naivt forsøger Green Lantern at appellere til bolighajens bedre jeg, og ender i stedet for i håndgemæng med hans håndlangere og i unåde hos de galaktiske vogtere. Efter en lang og følelsesladet tale fra Green Arrow lykkedes det dog at tale de galaktiske vogtere ud af elfenbenstårnet, så de sender en af deres repræsentanter ud på biltur med de to superhelte, længe inden der var noget der hed roadmovie, for at se med egne øjne hvad det er for en menneskehed de forsøger at hjælpe. Som Green Arrow udtrykker det “Der er et smukt land derude et sted! Lad os tage ud og finde det” – all gone to look for America.

Trods det at der er gået 35 år fra serien oprindeligt blev skrevet kan man sige at mange af de problemer som serien tager fat på stadigt er relevante, men præsentationen af dem kan godt virke lidt slidt set med vore dages øjne, referencer til Martin Luther King og Robert Kennedy virker måske mindre stærkt i en post 9/11 verden. Og det er i grunden synd, for ligesom Green Lantern kunne vores verdensbillede som flyder over med spindoktorer og “der er ikke noget at komme efter” kunne måske også godt tåle at blive rystet lidt ned på jorden igen.

Men uanset om man synes at O’Neils historier står distancen, så er Neal Adams tegninger stadigt fremragende selv med vore dages målestok, og det alene var nok til at få mig til at bruge de små tres kroner på en serie med to figurer jeg ellers normalt aldrig følger med i. Så jeg ender nok også med at købe det næste nummer i serien, og bede en stille bøn til at Egmont tager sig sammen og udgiver det sidste bind i trilogien af Batman tegnet af Adams.