Et år i kataklysmens efterdønninger – 52 af Geoff Johns, Grant Morrison, Greg Rucka og Mark Waid

Cover til 52 TPB #1Før Marv Wolfmans storladne Crisis on Infinite Earths fra 1985 var [[DC]]s univers et multivers med utallige [[alternative universer|parallelle verdener]] hver med sine historier, tidslinier, helte og skurke, som alle eksisterede uafhængigt af og uvidende om hinanden – lige indtil en fælles trussel bragte dem sammen i et kosmisk slag, som resulterede i én verden med én Jord og én tidslinie.

Således var der for en stund blevet luget ud og bragt orden i DC-universet. Men i Geoff Johns Infinite Crisis fra 2005 blev det afsløret, at nogle af de parallelle superhelte havde overlevet, blandt andre Alexander Luthor (Earth-Three) og Superboy (Earth-Prime), som ud fra de bedste hensigter forsøgte at genskabe multiverset på bekostning af Jorden (Earth-One).

Året efter begyndte udgivelsen af den næste store crossover, 52, som tager fat, hvor Infinite Crisis slap. Den store Krise er ovre, men farerne ikke – og denne gang er der ingen hjælp at hente fra hverken [[Superman]], [[Batman]] eller [[Wonder Woman]], som alle tre restituerer på hver deres måde.

I de tre superheltes fravær iværksætter Lex Luthor et storstillet projekt kaldet “Everyman Program”, hvor igennem almindelige mennesker kan erhverve sig superkræfter, naturligvis ikke uden skumle motiver fra Luthors side. Andetsteds arbejder Intergang på at omskabe verden efter deres kriminelle værdier. Til det formål har de samlet de mest gale og farlige videnskabsfolk (bl.a. professor Morrow og Sivana) og givet dem helt frie hænder – all expenses paid!

Og langt ude i rummet er den Stygianske Horde på vej mod Jorden …

Cover til 52 TPB vol 4Med sådanne trusler er der da én fare, som en superhelt ikke behøver at bekymre sig om, nemlig lediggang. Kan vel være at Superman, Batman og Wonder Woman er midlertidigt ude af billedet, men andre superhelte står parat til at udfylde hullet. I flæng kan nævnes John Henry Irons (Steel), Adam Strange, Animal Man, Black Adam, Nightwing, Captain Marvel, Starfire, Booster Gold, og mange, mange flere fra det mangfoldige DC-univers, inklusiv en ny inkarnation af Batwoman.

Fortællingen, der strækker sig over 52 uger (også i realtid), skifter plotfokus fra nummer til nummer, hvilket medvirker til at skabe en suspense som i Dickens’ romaner eller tv-serien Lost (uden sammenligning iøvrigt!), men ikke alle de mange plottråde udfoldes lige elegant. Især tråden om Animal Mans, Adam Stranges og Starfires tilbagevenden til Jorden og deres kamp mod de stygianske horder synes at lide under pladsmangel og resultatet bliver jævnt kedeligt. Ind imellem hører vi om Clark Kents og Bruce Waynes færden, men med hensyn til Diana virker det, som om de ellers rutinerede forfattere havde glemt hende, for vi møder hende først ganske kort hen imod slutningen.

At der har siddet fire meget forskellige forfattere ved spinderokken, bemærkes sjældent, og da kun med en genkendelsens fryd. Det samme gør sig gældende for illustrationerne, som trods mange pensler alligevel danner et fælles udtryk. I mange [[crossover|crossovers]] (for eksempel Crisis on Infinite Earths) er panelerne spækket til bristepunktet med superhelte og superskurke i en grad, så de enkelte sider bliver klaustrofobiske, men selv med sit talrige og brogede persongalleri fremtræder 52s omkring 1200 sider eksemplarisk afbalancerede.

Alt i alt er det lykkedes Johns, [[Grant Morrison|Morrison]], Rucka og [[Mark Waid|Waid]] at spinde en sammenhængende og flot superheltetegneserie, som samtidig er en rejse ind i DC-universets fantastiske verden(er).

Fakta om serien

52: Volume One (2007) 296 sider, opsamler 52 #1-13
Forfatter: Geoff Johns, Grant Morrison, Greg Rucka, Mark Waid
Layout: Keith Giffen
Tegner: Eddy Barrows, Chris Batista, Joe Bennett, Ken Lashley, Shawn Moll, Todd Nauck
Rentegner: Marlo Alquiza, Draxhall, Jack Jadson, Ruy José, Tom Nguyen, Jimmy Palmiotti, Rob Stull
Forside: J. G. Jones med Alex Sinclair
Forlag: DC

52: Volume Two (2007) 296 sider, opsamler 52 #14-26
Forfatter: Geoff Johns, Grant Morrison, Greg Rucka, Mark Waid
Layout: Keith Giffen
Tegner: Eddy Barrows, Chris Batista, Joe Bennett, Dale Eaglesham, Phil Jimenez, Drew Johnson, Shawn Moll, Patrick Olliffe
Rentegner: Drew Geraci, Jack Jadson, Ruy José, Andy Lanning, Tom Nguyen, Rob Stull, Ray Snyder, Art Thibert
Forside: J. G. Jones med Alex Sinclair
Forlag: DC

52: Volume Three (2007) 296 sider, opsamler 52 #27-39
Forfatter: Geoff Johns, Grant Morrison, Greg Rucka, Mark Waid
Layout: Keith Giffen
Tegner: Chris Batista, Joe Bennett, Tom Derenick, Jamal Igle, Phil Jimenez, Drew Johnson, Dan Jurgens, Shawn Moll, Patrick Olliffe, Joe Prado, Andy Smith
Rentegner: Mariah Benes, Joe Bennett, Keith Champagne, Drew Geraci, Dan Green, Jack Jadson, Ruy José, Andy Lanning, Jay Leisten, Dave Meikis, Nelson, Rodney Ramos, Norm Rapmund, Prentis Rollins, Ray Snyder
Forside: J. G. Jones med Alex Sinclair
Forlag: DC

52: Volume Four (2007) 320 sider, opsamler 52 #40-52
Forfatter: Geoff Johns, Grant Morrison, Greg Rucka, Mark Waid
Layout: Keith Giffen
Tegner: Eddy Barrows, Chris Batista, Joe Bennett, Giuseppe Camuncoli, Jamal Igle, Dan Jurgens, Justiniano, Mike McKrone, Patrick Olliffe, Darick Robertson
Rentegner: Eddy Barrows, Belardino Brabo, Drew Geraci, Dan Green, Jack Jadson, Andy Lanning, Patrick Olliffe, Rodney Ramos, Darick Robertson, Lorenzo Ruggiero, Walden Wong
Forside: J. G. Jones med Alex Sinclair
Forlag: DC

DCs “Final Crisis” skrives af …

Final Crisis… Grant Morrison og tegnes af JG Jones.

Dette var en af de mange annonceringer DC kom med under deres panel på den igangværende San Diego Comic Con (SDCC), men i mine øjne så langt den vigtigste. Efter en god start med Infinite Crisis, 52 og (især) Seven Soldiers har DCs store events mistet dampen, med den igangværende Countdown som noget af de værste forlaget har udgivet i nyere tid. At DC så lader en sværvægter som Morrison skrive den event, der ifølge de hidtidige udmeldinger skal skabe fundament for deres univers i mange år fremefter fylder mig med håb for forlaget.

Der blev ikke afsløret meget om selve serien andet end at den bliver i syv månedlige afsnit og at

Kamandi, the Last Boy on Earth, would be on the last page of “Final Crisis” and Anthro, the First Boy, would be on the first.

De øvrige udmeldinger fra forlaget kort:

  • Bill Willingham (Fables) skriver en miniserie, Salvation Row, som omhandler det faktum at superskurkene altid undslipper fra fængslet og hvad myndighederne har tænkt sig at gøre ved det. Sjov lille ide.
  • Grant Morrison skriver på en fortsættelse til sin miniserie “Seaguy” fra for et par år siden. Godt nyt – Seaguy blev klart overset da den kom og jeg vil meget gerne se mere til dens univers.
  • DC vil genoptage deres Tangent-univers, som muligvis er et af de 52 universer som DC nu består af.
  • Der er naturligvis planer for DCs 75 års jubilæum i 2010.

Alt i alt rigtigt glædelige nyheder – fra at være ved at afskrive forlaget helt, følger jeg dem nu med skærpet interessse.

JSA Classified #4 (Power Girl 4 af 4)

 JSA Classified #4Titel: JSA Classified #4 (Power Girl 4 af 4)
Forfatter: Geoff Johns
Tegner: Amanda Conner & Jimmy Palmiotti
Udgiver: DC Comics
Karakter: [rate 6.5]

Dette nummer af JSA Classified giver os svaret på det spørgsmål, som er blevet stillet siden Power Girl viste sig på scenen for første gang siden Crisis on Infinite Earths: hvem er hun? Hvor kommer hun fra?
Svaret – hun er den oprindelige Power Girl fra Earth 2, og dermed Supermans kusine fra en alternativ virkelighed – er blevet gættet af nørder verden rundt for lang tid siden (der har da også været solide hints med ind til flere på hinanden følgende vognstænger hen af vejen), og uden den overraskelse er bladet … mere middelmådigt end jeg egentlig har lyst til. Der er meget snak, og meget lidt af den fører til noget, hverken handlingsmæssigt eller persontegningsmæssigt – vi vidste godt at Psycho Pirate er en usympatisk lakaj, og nu kommer det så frem at han arbejder for Luthor. 10 sider ville sådan set have været nok til denne forkromede “fortsættes i Infinite Crisis #2”-optakt.
Et stort plus er Amanda Conners gennemført charmerende tegninger – hende vil vi gerne se mere til.

Infinite Crisis #1 (af 7)

Infinite Crisis #01Titel: Infinite Crisis 1 (af 7)
Forfatter: Geoff Johns
Tegner: Phil Jimenez og Andy Lanning
Udgiver: DC Comics
Karakter: [rate 7.5]

Her er den så, den store event som DC efter sigende har brygget på i årevis.
Der har været optakter det sidste års tid, senest de fire miniserier Villains United, Day of Venegance, The OMAC Project og The Rann/Thanagar War, som i bedste fald har været rimelige, men ikke noget man vil huske om 5 eller 10 år.
Og hvordan er så første nummer af the big thing?
Forbavsende godt og velfortalt, faktisk, med et glimrende set-up til resten af serien og nogle overraskende kaniner trukket op af hatten … men samtidig ikke uden problemer – come on, den kamp med Mongul kunne vi godt have undværet.
Alt i alt stiller dette nummer flere spørgsmål end det besvarer, og det er præcis som det skal være. Jeg håber virkeligt at de ikke kuldsejler denne serie, for den overvejende del af plottet er spændende og også nødvendigt for DC-universet.

Villains United #6 (af 6)

Villains United #06Titel: Villains United 6 (af 6)
Forfatter: Gail Simone
Tegner: Dale Eaglesham og Wade von Grawbadger
Udgiver: DC Comics
Karakter: [rate 7]

I DC-universet har store ting været under opsejling længe, og efterhånden begynder de at tage form.
Villains United slutter med en masse dramatiske hændelser (Parademon, Chesire og Pariah er døde, Mockingbird er Lex Luthor og ikke nok med det – der er to personer som er Lex Luthor!), og får samtidigt samlet trådene fra miniserien på fineste vis OG leder hen til Infinite Crisis.
Serien får med dette sidste nummer lige netop hævet sig over resten af miniseriene, der har kørt som optakt til IC, og får samlet [rate 7]

Rann-Thanagar War #6 (af 6)

Rann-Thanagar War #6Titel: Rann-Thanagar War #6 (af 6)
Forfatter: Dave Gibbons
Tegner: Ivan Reis, Joe Pradd & Joe Bennett
Udgiver: DC Comics
Karakter: [rate 6.5]

Wha’? Huh? :confused:
Den mest forvirrende miniserie i optakten til Infinite Crisis når med dette nummer sin afslutning og … dette nummer er mindre forvirrende end forgængerne. Mit store problem er måske, at jeg ikke er helt så godt inde i DCs kosmiske aspekter som jeg kunne være (jeg har aldrig åbnet et nummer af Hawkman eller Adam Strange og jeg kan bedst lide Green Lantern på Jorden og helst som medlem af JLA), så en del af historiens nuancer er klart feset hen over hovedet på mig. MEN jeg er af den mening af man burde kunne springe på en sådan serie uden det store forgående kendskab til figurene (jeg mener endda at DC har sagt at det er tilfældet) og stadig få … et eller andet ud af det. Det har ikke været tilfældet med #1-5 i serien, men #6 retter i nogen grad op på det – indtil de sidste par sider, hvor jeg blev hensat til :confused:-tilstand igen. Det hele skulle dog komme til at give mening i Infinite Crisis (lover de), og det ser jeg frem til.
Miniserien får totalt [rate 5.5] for alt for meget :confused: i forhold til indholdet, men dette nummer hæver sig over resten.

JLA v2 #119 (Crisis of Conscience 5 af 5)

JLA 119Titel: JLA v2 #119 (Crisis of Conscience 5 af 5)
Forfatter: Geoff Johns, Allan Heinberg
Tegner: Chris Batista
Udgiver: DC Comics
Karakter: [rate 7]
Mere optakt til Infinite Crisis her, og med en noget bedre udførsel end OMAC – kampen mellem JLA og Despero er varieret og spændende til det sidste, opløsningen af JLA er tilpas følelsesladet og den store cliffhanger er set før, javist, men ikke desto mindre hænger jeg på til starten af Infinite Crisis. Mit bud på hvem personen i kappen er? Hank “Cyborg Superman” Henshaw.

The OMAC project 6 (af 6)

Omac project 06Titel: The OMAC project 6 (af 6)
Forfatter: Greg Rucka
Tegner: Jesus Saiz, Cliff Richards & Bob Wiacek
Udgiver: DC Comics
Karakter: [rate 6]

Så når denne mini-optakt til “Infinite Crisis” sin konklusion, og det er … mjaahh … vel ok, tror jeg.
Det positive: imponerende scene i ørkenen hvor 1.000.000 OMACs nærmer sig er virkeligt godt udført, om end man kunne ønske sig mere action (men på den anden side er det svært at overgå Superman vs. Wonder Woman i Wonder Woman #219).
Rucka får så nogenlunde samlet trådene og holder nok cliffhangers åbne til selve Infinite Crisis.
Det negative: Behøver vi virkeligt en Deus Ex Machina? Og behøver vi virkelig en figur (Sasha), som ligner noget som Image kunne have udgivet i 1990?
Alt i alt en ok miniserie, som sammenlagt kommer op på [rate 7].