Superman-genoptryk: op til dig?

Superman #1 fra 1950[[Kim Schou]] fra [[Egmont]] har dette spørgsmål til tegneseriesidens læsere:

Ville du købe Superman 1950-1954, hvis de blev genoptrykt?

Michael G. Nielsen fra Egmont Serieforlaget har et spørgsmål:
– Danske Superman-blade 1950-1954 er nærmest umulige at opdrive. Og de koster kassen. Skal jeg lave et genoptryk?

Ideen er at lave det som bogserie komplet med gamle forsider, reklamer og hvad der ellers findes. Sådan, som du måske kender det fra Illustrerede Klassikere-bogserien.

Ville du købe sådan en serie?

Hvis ja, så lad os høre fra dig. Skriv her på tegneseriesiden og meget gerne også på denne tråd på superhelte.dk:
http://superhelte.dk/default.asp?ID=1315&root=161138&forum=14&page=1

Om bogserien udgives eller ej – kommer lidt an på dig.

Mange hilsner
Kim Schou
superhelteredaktør

Så har du en holdning til projektet, er dette dine 15 minutter – giv din mening til kende.

Hvorfor skulle Phoenix og Jean Grey dø ?

X-Men 148 indeholder en artikel af Kent Damgaard om Jean Grey og Phoenix. Af hensyn til den begrænsede spalteplads måtte en del af artiklen skæres fra. Heldigvis har Kim Helt givet sit samtykke til at Tegneseriesiden bringer den hele uforkortede artikel her kort efter udgivelsen.

X-Men #148

En lille forhistorie

X-Men er fanget i rummet, kun med en ødelagt rumfærge at vende hjem i. Den der tager styrtøjet er sikker på at dø, men Jean Grey tager chancen og ofrer sig for holdet.

Da alle tror hun er død efter nødlandingen i vandet udfor JFK lufthavnen flyver hun pludseligt op af vandet, genfødt som Phoenix. Hvorfor blev Jean Grey til Phoenix? Hvorfor skulle hun dø? Og hvordan blev de to skilt ad? Historien har været trykt i Projekt X Klassiker nummer 3, men hvad skete der bag kulisserne?

Kun en (Marvel) pige

Før hun blev Phoenix hed Jean Grey Marvel Girl, og det første billede jeg så af hende var i kamp mod en superskurk som muligvis var Magneto. Det var ikke i en dansk udgivelse, men derimod i en bog om tegneserier. Jeg husker ikke længere titlen, men skulle nogen af læserne vide hvilken bog der er tale om ville jeg være meget interesseret i at høre det. Hvorom alting er, så viser billedet en Jean Grey der kæmper mod Magneto, men som er trængt helt ned i knæ i forsøg på at holde ham stangen med sine svage kræfter. Bogens pointe var at selv om der fandtes kvindelige superhelte, så blev de fremstillet som svage og underlegne i forhold til de mandlige helte og skurke.

Jean Grey får en “makeover”

X-Men forsideForvandlingen fra Marvel Girl til Phoenix startede med at tegneren Dave Cockrum, som blandt andet skabte Nightcrawler, savnede Jean Grey fra det oprindelige team. Han syntes dog at hendes navn: Marvel Girl var fjollet, så han og forfatteren Chris Claremont gik i gang med at rende redaktøren Archie Goodwin på døren for at få lov til at ændre radikalt på hende. Cockrums første udkast til en ny uniform var i hvidt og guld med en kappe over skuldrene lige som den gamle Captain Marvel fra forlaget Fawcett. Goodwin syntes det var en rigtig dårlig ide, for et hvidt kostume ville betyde at man kunne se teksten på den næste side igennem det tynde papir man trykte på den gang. I stedet fik hun farverne gul og grøn, og nu da figuren jo var blevet genfødt, så mente de to plotmagere at det var rigtigt at kalde hende Phoenix.

Store kræfter og stort ansvar

Det var slet ikke tanken at Phoenix skulle været et selvstændigt væsen eller en universal kraft. Da Jean Grey styrer rumfærgen mod jorden kan man se lyd-effekter (‘TACATACATACA’) som illustrerer at hun bliver udsat for kosmisk stråling. Samme stråling havde givet Fantastic Four deres kræfter, så det forklarede at Jean fik nye kræfter. Senere, da Phoenix var død, fik forfatteren Kurt Busiek den ide at Phoenix kraften var et selvstændigt væsen og at Jean var gemt på havbunden der hvor nødlandingen havde fundet sted. Tegner og forfatter John Byrne kunne lide ideen. Så som den mytologiske fugl Føniks genopstod Jean mens Phoenix fortsatte som et af de store kosmiske væsener, på linje med Galactus.

Det hele skyldtes at folkene bag X-Men ikke var enige om den retning Phoenix skulle bevæge sig i. For Cockrum og Claremont havde Jean havde fået nye kræfter, men som det hedder sig i Marvel universet følger der stort ansvar med store kræfter. Jean Grey gik fra at være “kun en pige” til at have kræfter der kunne ødelægge hele planeter. Claremont kaldte det “at surfe på en tsunami”, uden at have tid til at vænne sig til kræfterne og lære at kontrollere dem, som eleverne på Xaviers skole ellers gør. Cockrum sammenlignede det med et narkotikum hun med tiden skulle vænnes fra, så hun kunne blive Jean som vi kendte hende.

Phoenix skal dø!

Jim ShooterFør de nåede dertil var Cockrum blevet afløst af John Byrne, som mente at Phoenix fik resten af X-Men til at se ud som statister, mens Claremont begyndte at holde af figuren. Derfor blev slutningen på Dark Phoenix Saga” kontroversiel.

Byrne lod Phoenix udslette en hel beboet planet og det blev for meget for redaktør Jim Shooter.

Han brød sig, ifølge Cockrum, ikke om stærke kvindelige figurer, så med henvisning til hendes forbrydelse fik Byrne og Claremont en lodret ordre om at lade hende dø. Cockrum fortæller:

“Shooter hadede stærke kvindelige figurer. Da vi første gang introducerede Phoenix ville vi have hende til at kæmpe mod Thor eller Silver Surfer, men Shooter ville ikke give os lov til det. Han udtalte at ingen kvinde ville få lov til at overvinde Thor eller Silver Surfer. Vi luskede os rundt om ham ved at sætte hende op imod Firelord, som tidligere havde kæmpet lige op med Thor. På den måde fik vi fastsat niveauet for hendes kræfter”.

Historierne om om hvad der skete divergerer alt efter hvem der fortæller dem. Louise Simonson , som tog over som redaktør for X-Men på daværende tidspunkt, husker at Claremont viste hende Byrnes tilføjelse.

“Og jeg sagde ‘Chris, det kan du ikke gøre. Hvis Phoenix udsletter en hel race af levende væsner så bliver hun massemorder. De får du ikke lov til at gøre’. Han svarede ‘Nej, nej, det er i orden’, og forklarede at Jim Salicrup, som var redaktør på X-Men på daværende tidspunkt, havde vist scenen til Shooter som havde sagt god for den.”

Byrne og Claremont hver til sit

X-Men forsideByrne mente det var en god måde at afslutte historien på, men han kunne mærke at han og Claremont ikke længere var enige, så med Phoenix døde også et af de helt store makkerpar på X-Men serien da Byrne gik til Fantastic Four. Adspurgt om det var en tilfredsstillende slutning udtaler Byrne:

“Ja, det var det faktisk. Jeg går ud fra at alle nu ved, at Shooter skred ind i sidste øjeblik og tvang os til at ændre slutningen fuldstændigt så Phoenix døde. Chris har aldrig været i stand til at give slip, men jeg synes faktisk at vi i sidste ende gjorde noget der var bedre en hvad vi havde planlagt.”

Claremont siger selv:

“Jim greb ind. John og jeg slog Jean ihjel og hele serien bevægede sig i en fuldstændig anderledes retning. Jeans død gav os faktisk troværdighed. Vi var blevet påtvunget noget der skulle vise sig at være en gave som adskildte X-Men markant fra alle andre serier. Selvfølgeligt var Gwen Stacy død i Spider-Man, men det var ikke på niveau med at slå Sue Storm eller Ben Grimm ihjel. Vi dræbte den ene part i det næstældste kærlighedsforhold i Marvels univers.”

Den evige genfødsel ?

I persisk mytologi hvor Fugl Føniks hører til, dukker der en op hver 500 til 1000 år. Den brænder sig selv op i sin rede og genopstår fra asken. Så lang tid kan intet forbliive dødt i Marvels univers. Vi har set udgaver af Phoenix siden da: den ægte vare, forfalskninger, udgaver fra alternative verdener og så videre. Og som Claremont og Byrne bliver vi fans nok aldrig enige om det er godt eller skidt. For min skyld må de godt genoplive hende igen, så længe der er gode historier at fortælle.

Forfatterens bemærkninger

Den franske filosof Pascal skrev på et tidspunkt til en ven at han desværre var nødt til at sende et langt brev, da tiden ikke tillod ham at skrive et kort brev. Sandheden i dette gamle udsagn fik jeg virkeligt at føle i mit i øvrigt meget interessante og givende samarbejde med Kim Helt hos Egmont omkring fremstillingen af denne artikel.

I denne udgave har jeg tilføjet en række yderligere forklaringer, citater og andre ting jeg var nødt til at skære væk for ramme de 3500 tegn som Kim var nødt til at insistere på at jeg holdt mig til. Desuden får læserne et par billeder mere. Citaterne i artiklen er hentet fra “Comic Creators on X-Men”, men da artiklen er skrevet til et dansk publikum har jeg tilladt mig at oversætte dem.

Links

Undervejs mens jeg ledte efter billeder til denne artikel fandt jeg dette Jean Grey fansite som vist samler alt merchandise man kan finde med Jean og Phoenix.

http://www.squidoo.com/jean-grey

Efter at have skrevet artiklen lavede jeg noget yderligere research på redaktøren Jim Shooter, som nogen gange får en lidt hård medfart i artiklen. Efter at have læst et par interviews med ham på nettet har jeg fået et lidt mere nuanceret syn på Shooter. Læsere der gerne vil have en lidt anden indfaldsvinkel kan læse nedenstående og danne sig deres egen mening.

Interview med Shooter på Comic Book Resources del 1.

Fandom and beyond with Jim Shooter

Vagtskifte hos Egmont

superhelte.dks logoI det nyeste nyhedsbrev fra Superhelte.dk løftes sløret for en stor ændring indenfor de danske superhelteudgivelser – Michael G. Nielsen forlader posten som redaktør for de danske superhelteudgivelser og giver faklen videre til den forholdsvis nyansatte brevkasseredaktør Kim “Helt” Schou:

Det er det sidste nyhedsbrev for mit vedkommende, forstået på den måde at det er sidste gang jeg skriver superhelte-nyhedsbrevet.

Fremover bliver Kim Helt afsender af brevet – og husk, du kan også læse Kim’s blog på superhelte.dk

Sammen med Marvel-Morten trækker jeg mig også tilbage fra udvælgelsen af materiale (sådan nogenlunde da), så januar-udgivelserne vil blive sammensat af Kim i samarbejde med den finske superhelte-redaktør – som hedder Jouko.
Morten og jeg har haft et super-samarbejde i rigtig mange år, og vi har fået udgivet en masse gode ting.
Jeg har faktisk ikke tal på hvor mange blade og bøger vi har udgivet, men vi fik lukket nogle huller – og takket være Henning Kures grundarbejde i årene 1984-1986, kom Marvel på ret køl.
Vi førte udgivelserne videre på godt og ondt – tallene var desværre ikke altid med os, men når jeg kigger i arkivet glæder det mig at se, hvor meget vi egentlig fik udsendt. Og du godeste hvor det fylder godt. Vi har virkeligt fået udsendt en pæn portion af Marvel.
Undervejs havde vi endda besøg af the man himself. Ak ja, det var i 1992 og næste måned 15 år siden Stan Lee var gæst i Danmark.

Vi syntes at tiden var inde til at give faklen videre, og traditionen tro måtte det havne hos en tilfældig fan. Kim bombarderede redaktionen med mails fyldt med gode forslag. Nå ja – nu kan han selv fortsætte, kan han!

Herfra skal der lyde et stort TAK til Michael for hans utrættelige arbejde med de danske superhelteudgivelser – I gjorde en forskel for mange med jeres udgivelser.

Og så også et stort TILLYKKE til Kim, som vi kender som en vidende og engageret mand, der nok skal komme til at sætte sit præg på de danske  superhelteudgivelser i fremtiden. Vi venter spændt på hvad du slipper afsted med at præsentere os for og husk: hvis du savner inspiration til nye titler, som I kan udgive kan du altid finde inspiration her på tegneseriesiden.dk ;)

Se Kim Helts blog og superhelte.dk hvis du vil vide mere om de danske superhelteudgivelser …

Planetary #1

Planetary - dansk coverFor nogen tid siden omtalte jeg serien Planetary, og nu er serien så kommet på dansk, udgivet af Egmont – og naturligvis skal denne udgivelse have nogle ord med på vejen.

Vi starter i ørkenen, hvor Elijah Snow kontaktes af Jakita Wagner, som tilbyder ham at arbejde for organisationen Planetary, der rejser rundt i verden og opdager og dokumenterer fantastiske hændelser, steder og væsner. Snow kan fjerne varmen fra sine omgivelser, Jakita er superstærk og hurtig, mens gruppens sidste medlem, Trommeslageren, kan kommunikere med maskiner.

Man kommer vidt omkring i Planetarys univers, der i dette nummer består af fire afsluttede historier – vi hører om et hemmeligt selskab af helte fra 1940’erne, der har bygget en kvantecomputer, går i land på Ø Nul, hvor monstrene fra japanske film som Godzilla har holdt til, hører en spøgelseshistorie fra Hong Kong og endeligt lærer vi om et usædvanligt dimensionshoppende skib (kaldet et skiftingsskib), der er begravet under jorden.

Warren Ellis fortæller spændende og medrivende og håndterer de forskellige stilarter med legende lethed, og da jeg har læst den amerikanske serie, ved jeg at han kun lige er ved at blive varm – der er endnu bedre historier i vente!

John Cassaday tegner i verdensklasse – han mestrer de store panoramaer såvel som detaljen, action såvel som nærhed. Jeg holder meget af hans tegninger generelt, men det er i Planetary han rigtigt folder sig ud – ikke mindst på grund af seriens skiftende stilarter, som han boltrer ubesværet i.

Serien er på dansk ved Kim Schou, som undgår de fleste faldgruber og – vigtigst – får Ellis mundrette sprog til ikke at miste sit flow på dansk.

Planetary er en fremragende serie, og det er glædeligt at Egmont har valgt at udgive den på dansk – man må håbe at den sælger nok til at vi får alle 27 numre på dansk. Jeg undrer mig dog over at man ikke har valgt at udgive serien i et mere langtidsholdbart format, a la de amerikanske Trade Paperbacks – som det ser ud nu, kan jeg f.eks. ikke forestille mig at der er specielt mange biblioteker der investerer i serien, og det er egentligt en skam.

Desuden har jeg det lidt stramt med trykkekvaliteten – Laura DePuys fantastiske farvelægning kommer simpelthen ikke til sin ret og billederne bliver noget gnidrede i det. Prøv at se dette foto af henholdsvis den amerikanske og den danske udgave (klik for stor): Sammenligning af den amerikanske og danske udgave af Planetary

Jeg mangler noget dynamik i den danske udgave – farverne er matte og den manglende højglans gør billedet mindre tredimensionalt.

Dette er dog et mindre kritikpunkt, som ikke tæller fra seriens generelt høje niveau – og måske er det endda prisen vi betaler for overhovedet af få serien på dansk til en absolut rimelig pris. I så fald betaler jeg gerne, og ser under alle omstændigheder frem til at læse mere Planetary engang i efteråret.

– Det er en løjerlig verden.
– Lad os sørge for, den forbliver sådan.

Fakta om serien

Planetary #1 (Superhelte 26/7 – 22/8)
Bedømmelse: Anbefales varmt

Forfatter: Warren Ellis
Tegner: John Cassaday
Farvelægger: Laura DePuy
Oversætter: Kim Schou
Udgiver: Egmont

Dansk X-Men 141 (The Day After og X-Men 177-178)

Dansk X-Men 141 (The Day After og X-Men 177-178)

Titel: The Day After, 177 House Arrest: del 1 Losing It og 178 House Arrest: del 2 The Transmogrification of Robert Drake

Forfatter: Chris Claremont og Peter Milligan

Tegner: Salvador Larroca

Udgiver: Marvel

Bedømmelse (samlet): [rate 8]

The Day After er fantastisk, en rigtig katastrofe dag. X-Corps hovedkvarter bliver sprunget i luften af en lastbil, som drøner med fuld fart lige ind i bygningen, og ingen ved hvem der er ansvarlig for hændelsen. Mange mutanter mister deres evner, f.eks. Blob, der pludselig er helt tynd, men med den hæslige bieffekt af at han har masser af overskydende hud tilbage, over halvdelen af mutanterne på Xaviers skole har mistet deres kræfter og bliver sendt hjem. De bliver overøset af telefonopkald på skolen, fra både pressen, foruroligede forældre og nogle særlinge som nævnt fra karma.

Antallet af mutanter på jorden er nu nede på godt og vel 198. Skolen får besøg af den fjendtlige organisation Sapien League, og ikke nok med det, så sender O*N*E. (Office of National Ermergency) en gruppe af deres Sentinels hen til skolen. De egentlig kommer for at beskytte X-Men, men det tror X-men selvfølgelig ikke på, så der udbryder kamp, hvor det så viser sig at Polaris også har mistet sine kræfter. Hun ville holde det skjult, for hun troede de ville vende tilbage.

I sidste ende bliver chefen for enheden, Valerie Cooper, nødt til at give sig til kende for at X-Men tror på dem, for de kender hende nemlig fra tidligere eskapader. Til sidst munder det så ud i, at Sapien League angriber skolen, og under angrebet genvinder Iceman sine kræfter. Afslutningen af kampen, bliver vi så desværre nødt til at vente på i næste blad.

Det var nogle hæsblæsende historier, som hænger så godt som perfekt sammen. Man lægger egentlig ikke mærke til hvornår The Day After slutter og X-Men 177 starter – hvis det ikke var for titlen ”Losing it”, som kommer på første side af X-men 177.

Salvador Larroca, som er en af mine absolut ynglings tegnere, må jeg sige har gjort et godt job. Vi ham så sidst på dansk i Xtreme X-men, som jeg er meget vild med. Chris Claremonts og Peter Milligans to historier passer så godt sammen, at man nærmest skulle tro de havde arbejdet meget tæt sammen, som jeg sagtens kan forestille mig. Men Randal Greens tegninger, synes jeg er en smule for kantede nogen steder, men ellers var de ok.

De 2 artikler fra den nye Kim Helt, giver en god baggrundsviden til District X og House of M, og så også lige det næste nummer af X-Men. Det er godt for nye og såvel gamle læsere af X-men, et stort tak herfra. Jeg ser frem til de kommende artikler, eller hvad Kim Helt nu kan finde på. Historien er jo i 3 dele, men vi får kun 2 af delene her i bladet, så det slutter jo med en rigtig Cliffhanger, hvor jeg spændt venter til næste nummer.