Hjælp til vordende serieskabere, del 6

Panel om at skrive tegneserier m. Peter David som deltagerComic Book Resources har en reportage fra et panel på Big Apple Con. Emnet var hvordan man som serieskaber får foden indenfor på det amerikanske marked, og i panelet sad repræsentanter for forskellige dele af branchen: Danny Fingeroth (tidligere redaktør hos Marvel), forfatteren Peter David, tegneren Khoi Pham (et af de nye håb) og John Barber (redaktøren af “Marvel Comics Presents”).

Der er mange gode råd undervejs, og selv om en del af dem er rettet mod det amerikanske marked, er der alligevel meget at hente hvis man er aspirerende “pro”.

Best of 2007-lister

Forsiden på Dark TowerNej, det er ikke tegneseriesiden, der laver sådanne lister (endnu?) – til gengæld er de begyndt at dukke op ude omkring på nettet. Jeg har foreløbigt fundet to, og de skal da have et par kommentarer med på vejen:

Amazon udnævner de 10 bedste tegneserier / Graphic Novels
På førstepladsen finder vi – lidt overraskende – Peter Davids The Dark Tower – The Gunslinger Born, som fortæller baggrundshistorien bag en af figurerne i Stephen Kings serie The Dark Tower.
Som nummer to er der en webcomic, som har fået en trykt udgave, nemlig Nicholas Gurewitchs The Perry Bible Fellowship, der da også er utroligt morsom og fortjener et større publikum.
Tredie- og fjerdepladsen indtages af genoptryk i luksusudgave – henholdsvis Peanuts og Don Martin, mens der er for mig ukendte Graphic Novels på resten af listen … bortset fra tiendepladsen, der indtages af Buffy sæson otte.

Alt i alt en for mig lidt kønsløs liste, som formår at overse masser af lidt mere “kulørte” men ikke mindre fremragende udgivelser fra i år.

Publisher’s Weekly har også lavet en best of-liste (scroll ned på siden)
De giver førstepladsen til Shortcomings af Adrian Tomine, der er en graphic novel om et par, der glider fra hinanden. Dernæst følger Alice in Sunderland af Bryan Talbot (kendt på dansk for “Den Uartige Rotte” ), den kritikerroste Exit Wounds af Ruto Modan og All-Star Superman af Grant Morrison.
Resten af listen byder på amerikansk indie (Scott Pilgrim!) og lidt manga, hvilket for mig gør den noget bredere og noget mere interessant end Amazons liste. Og så har det jo All-Star Superman med, hvilket aldrig er et minus…

Jeg skal nok opdatere dette indlæg når jeg – ganske uundgåeligt – falder over flere best of 2007-lister.

Og hvad siger I, læserne? Skal jeg/vi prøve at lave en tegneseriesidens 10 bedste fra 2007? Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg synes om den slags lister – jeg er nok hverken for eller imod, men læser dem på den anden side gerne … hvis der er interesse, vil jeg da gerne kigge på det.

… nu med ekstra varulv

I kølvandet på denne måneds udgave af Dylan Dog kigger Tegneseriesidens varulve-begejstrede anmelder på et par andre bud på tegneserier indenfor genren.

Denne gang tog anmeldelsen af Dylan Dog lidt længere tid end sidst, blandt andet fordi jeg måtte kæmpe med et hold i nakken som holdt mig væk fra tastaturet et par dage. Læsere der kender mig vil selvfølgeligt påstå at det skyldes umådeholden headbanging på Wacken Open Air festivalen som jeg lige er hjemvendt fra, nogen vil sikkert endda påstå at det slet ikke er en varulv Dylan stødte på i det tyske, men bare en ubarberet udgave af undertegnede. Selv om jeg måske ikke er klar til at vedgå nogen af disse ting, så kan jeg ikke løbe fra at være stor fan af varulve-historier, så efter anmeldelsen sad jeg tilbage med en del småbidder som ikke rigtigt passede ind i den “rigtige” anmeldelse, men som alt sammen havde et eller andet at gøre med varulve. Så betragt det efterfølgende som en slags bonus-materiale eller fraklips-show.

Fallen angel og DolphKroværten Rudy som bestyrer den bedste og eneste kro i Wolfburg kan jo ikke undgå at at vække visse associationer til Adolf Hitler med sit mærkværdige overskæg og det faktum at hans første opdukken i historien ledsager Dylans replik “Krigen er slut!”. Sammenbindingen mellem Hitler og varulven kunne ikke helt undgå at vække erindringen om vor egen Neutzsky-Wulffs novelle “Ulvens arv”, desværre er det en af de få historier fra “Ulvens arv og andre noveller” som ikke kan læses online på forfatterens hjemmeside, og den koster uden tvivl en mindre formue at anskaffe antikvarisk. Jeg ved ikke om der er nogen forhold der gør at historien ikke kan lægges ud på nettet, men hvis det bare er mangel på et elektronisk manuskript kunne man da håbe at en venlig sjæl ville give en hånd med at få den tastet ind.

Lidt lettere at få fat på er nok Peter David og J.K. Woodwards serie “Fallen Angel”, som tilfældigvis er “Book of the month i det seneste nummer af Wizard, DC har udgivet to trade paperbacks og IDW følger op med en hardcover udgave som dækker deres del af udgivelsen. Der er ikke umiddelbart nogen varulv i denne fortælling om en falden engel som stiller sig i menneskehedens tjeneste. Men til gengæld har byen Bete Noir en bar kaldet Furors Bar hvor den ældgamle bartender Dolph beskriver sig selv som “I’ve been a painter, a writer … dabbled in politics, made som enemies”. Det lyder jo unægteligt som noget man kender.

På samme tid som den tredie Dylan Dog udgivelse dumpede ind af brevsprækken var jeg så heldig også at få fingrene i Free Comic Book Day udgaven af “The Astounding Wolf-Man” #1. Jeg havde set en del foromtale af denne udgivelse fra Image, skrevet af Robert Kirkman og tegnet af Jason Howard, men havde egentlig tænkt mig at gå uden om den da tegnestilen ikke helt så ud til at være min kop te. Min ultimative ide om hvordan en varulv skal tegnes kan, som det fremgår af anmeldelsen, findes i Wrightsons illustrationer til Stephen Kings “Cycle of The Werewolf”, mens Jason Howard mere tenderer i retning af moderne tegnefilm i sin måde at tegne på. Det giver en utrolig dynamik i alle de sekvenser hvor varulven optræder, men til gengæld virker scenerne med almindelige mennesker flade og livløse.

Astounding Wolf-ManHistorien er i høj grad en tilbagevenden til den klassiske varulve fortælling som man kender den fra forskellige film, Gary Hampton er på campingtur med sin kone og datter i det stille Montana da han bliver overfaldet af … en bjørn. Vi andre der ikke er med i historien er selvfølgelig godt klar over at den forklaring ikke holder, og heldigvis viser Gary da også snart en bemærkelsesværdig evne til at hele sine sår, så han i fuldmånens skær kan jage rundt i storbyjunglen.

Ved siden af sine nyvundne kræfter har Gary et par mere jordnære problemer at slås med, et firma som han kæmper for at holde kørende, en datter som gerne vil være tennis-stjerne og en kone der ikke kan holde op med at ryge. Det er lige før at man under den stakkels mand at han kan få lejlighed til at komme lidt hjemmefra og jagte en kanin eller to. Men kan det lykkes for Gary at forene sit nye liv som varulv med et normalt familieliv, meget af det ser ud til at afhænge af den mystiske fremmede som dukker op i slutningen af historien.

Af en gratis tegneserie er “The Astounding Wolf-Man” ikke nogen dårlig ting, og som det nok også var intentionen fra Image, så vil jeg lige give det næste nummer eller to af serien et forsøg også, men der skal noget mere til hvis den skal have held til at fange mig som fast læser.

Marvel derimod prøver ikke at kapre læsere til en enkelt ny serie, men skyder mere med spredehagl med deres Legion of Monsters serie. Det virker som om at Marvel godt er klar over at der er et marked derude for den slags historier, de ved også godt at de har en række klassiske figurer fra 70’erne som de kan Legion of Monstersgenoplive, men ud over det har de ikke rigtigt nogen ide om hva de vil. Så i stedet får vi en række enkeltstående historier med Morbius, Werewolf by night, Man-Thing og Satana. De er nu blevet samlet i en hardcover udgave som kan findes i denne måneds Marvel Previews under titlen “Legion of Monsters”, mens der forhåbentlig er nogen hos Marvel der kigger på salgstal og finder frem til at en af serierne kan bære at komme i en fortsat udgave.

Vi skal do nok ikke skrue forventningerne for højt op, for i samme moment har Marvel meddelt at en anden klassisk 70’er figur ikke overlevede sin genoplivning. Det handler om vampyrjægeren Blade, hvor sidste halvdel af de 12 numre der nåede at udkomme af Marc Guggenheim og Howard Chaykins eller udmærkede serie nu udkommer som trade paperback med titlen “Blade: Sins of the father”. Men tilbage til “Legion of Monsters”, hvor varulve-historien “Smalltown Girl” af Mike Carey og Greg Land om en ung pige som forsøger at komme overens med sin families ekstraordinære kræfter.

Mens vi venter på en afgørelse kan vi dog glæde os over at der i samme nummer af Marvel Previews er annonceret en Essential Werewolf by Night vol. 2, mens vol. 1 stadig kan fås. Jeg nåede for nyligt igennem det første bind efter en længere pause. Historien lægger stærkt ud men undervejs virker det som om at man lidt taber pusten og orienteringen for figuren, det bliver lidt for meget monster-of-the-week, men mod slutningen virker det som om at serien igen finder sine fødder og begynder at være relevant, så derfor har jeg besluttet at andet bind også skal have en chance når det udkommer.

Spike Shadow PuppetsVarulve af hunkøn er åbenbart kommet lidt på mode, for eksempel har den amerikanske forfatterinde Kelley Armstrong haft en pæn succes med forløbig to bøger om Elena Michaels. Folk der har fulgt Buffy the Vampire Slayer vil også kunne huske Vercua som dukkede op for at forføre Oz. Oprindeligt skulle hun have haft mere plads i historien, men på grund af Seth Greens forskellige film-projekter var man nødt til at gøre en lang historie kort.

Samme skæbne så ud til at overgå varulven Nina i Angel serien, som lige nåede at dukke op som potentiel partner til vor vampyr-helt før serien blev aflyst. Hun fik dog lov til at dukke op i tegneserie-form i historien “Mystery date” hvor vi finder ud af hvad der sker efter “Smile Time” hvor Angel bliver forvandlet til en muppet-lignende dukke. Historien udkom sidste år i august, men den er lidt aktuel ige, da IDW nu har valgt at lade Angels gamle rival Spike gennemgå en tilsvarende forvandling i historien “Shadow puppets”. Gad vide om titlen i virkeligheden er en slet skjult reference til at James Marsters som oprindeligt spillede Spike i TV serien netop har en film ude med samme titel. Den beskrives som “Saw” møder “Cube” med nogen overnaturlige elementer.

… og så kom vi vist så langt værk fra det oprindelige emne at det er tid at slutte, så herfra er der kun at sige “Så skulle den varulv vist være barberet”.

Marvel 1602: Fantastick Four

Læsere der har fulgt mine anmeldelser andetsteds vil vide at jeg er ovenud begejstret for Neil Gaimans oprindelige 1602 historie, mens min begejstring for den efterfølgende Spider-Man historie var betydelig mere afdæmpet. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at købe flere bind i serien, men under indtryk af den nye Fantastic Four film røg jeg ud i et større indkøb og pludselig stod jeg med Peter David og Pascal Alixe’s forsøg på at genfortælle FF i hånden.

At der fandtes et Fantastic Four i Neil Gaimans 1602 univers blev allerede slået fast i den oprindelige historie hvor den blinde Matthew synger sin sang om hvad der skete med de fire passagerer på skibet Fantastic, så derfor gør “Fantastic Four” heller ikke noget ud af at præsentere end oprindelseshistorie til sine hovedpersoner, men springer rask ud i selve handlingen. I stedet får vi lejlighed til at stifte bekendtskab med 1602 udgaven af en anden gruppe som Fantastic Four har kæmpet mod i flere gange i deres karriere, Frightful Four.Gruppen bestod oprindeligt af Trapster og Sandman, der på en springtur fra fængslet slog pjalterne sammen med The Wizard. Gruppens fjerde medlem Madam Medusa var derimod ikke som sådan en skurk, hun var egentlig en af Inhumans og hustru til Black Bolt, men et hukommelsestab gjorde at hun vandrede forvildet rundt i middelhavsområdet. Det var her at The Wizard fandt hende og i taknemmelighed over at være blevet reddet sluttede hun sig til ham indtil hendes hukommelse vendte tilbage.

Fantasctick Four, verdens endeEfter sigende skulle disse alternative fire, trods det at vi befinder os i tiden efter Magellans rejse, have sejlet ud over verdens kant og have opdaget en by ulig noget andet, med videnskab der langt overstiger hvad 1602 universet ellers kan byde på. Dette vækker selvfølgelig opmærksomhed hos Latverias hersker, den tidligere så smukke Otto von Doom, som leder efter en måde at genskabe sit ødelagte udseende. Og ganske som i den normale Marvel verden så kan Dooms planer ikke undgå at involvere vore fire helte som ellers er optaget af andre gøremål, Sue og Reed venter deres første barn, mens Ben og Johnny har slået sig på skuespillet i selskab med en vis forfatter ved navn William Shakespeare.

Brugen af Shakespeare som en bifigur i historien virker lige ved første øjekast lidt plat, selv om han passer ind i tidsalderen – han levede fra 1564 til 1616, og hans stykke “The merry wifes of Windsor” faktisk blev skrevet i 1602. På den anden side, så må man jo sige at Shakespeare om nogen jo har været en inspiration for både Stan Lee og flere efterfølgende forfattere hos Marvel, så måske er det kun rimeligt at han også får lidt tid på scenen. Det er dog ikke et særligt flatterende portræt af den gamle mester som Peter David serverer, faktisk bruger han mest Will til at lege med de to stadigt cirkulerende myter at det slet ikke er Shakespeare selv der har skrevet alle værkerne men derimod enten hans kone eller Francis Bacon, men ganske morsomt er det.

Ligesom Alan Davis i “Fantastic Four: the end”, så tager Peter David fat i den indre konflikt i Reed Richards, som på en gang er en videnskabens og rationalitetens mand, men som på samme tid er en eventyrer der må stå ansigt til ansigt med fænomener som hans fantastiske intellekt ikke helt kan forklare. Richards holder stædigt fat på sin videnskabelighed, og vender Arthur C. Clarkes tredie lov “Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic” på hovedet og stædigt fastholder at alt hvad han oplever simpelthen er grundet i en videnskab der for øjeblikket er for avanceret til at han kan forklare den. Og ganske som Alan Davis, så har Peter David ikke helt tænkt sig at lade ham slippe afsted så let, for som barden jo selv udtrykte det “There exists more between heaven and earth, Horatio, than is dreamt of in one single philiosophy.”.

Fantastic FourDet kommer der en god historie ud af, med en klassisk von Doom og et eventyr ved verdens grænse hvor man møder en anden klassisk figur kendt fra vore fire heltes nutidige eventyr. Desværre er der så også en bagside ved Fantastick Four og det er tegningerne af Pascal Alixe. Allerede når man ser omslaget til bogen og tænker “det var da sjovt, er Dr. Strange blevet leder af Fantastic Four i den verden”, for efter nogen granskning at finde ud af at der er tale om en meget langskægget udgave af Reed Richards.

I det store hele går det fint for Alixe så længe han holder sig til større scenarier, men når han begynder at tegne personer og ansigter i nærbillede går det galt. Desværre har Alixe et forhold til at lægge skygger ved hjælp af skraveringer som vist nærmest kan beskrives som “jeg gider ikke det her hårde arbejde, så nu slår jeg et par streger og så må folk tænke sig til resten”. Det betyder desværre at det ofte er svært at fastslå om personernes ansigter er henlagt i skygger eller vansiret af mange ar. Når man husker Andy Kuberts fremragende tegninger til den første historie og Greg Tocchinis udmærkede opfølgning i 1602 udgaven af Spider-Man, så er det noget der skæmmer den ellers gode historie. Men kan man abstrahere fra de til tider dårlige tegninger, så er denne trade paperback ganske god underholdning, kan man ikke det og er lidt mere kynisk af sind vil man nok sige at vi nu har fået to gange mellemvare som opfølgere til Gaiman og Kuberts oprindelige mesterværk, og måske var det på tide at lade 1602 universet hvile sig indtil de oprindelige skabere havde tid til at fortsætte deres værk.

Nyt fra de amerikanske conventions

The FlashDisse dage er der både HeroesCon og Wizard World Philadelphia, og naturligvis fører det til en nyhed eller to.

I vilkårlig rækkefølge:

  • Brad Meltzer (nok bedst kendt for Identity Crisis) stopper som planlagt på Justice League efter de planlagte 12 numre. Nyheden er så, at Dwayne McDuffie (nuværende forfatter på Fantastic Four) overtager. Læs hvad han fortæller om sine planer for serien. Jeg er foreløbigt lidt skeptisk over hans Fantastic Four, men kunne på den anden side godt lide hans Firestorm, så han får en chance – også fordi jeg godt kan lide serien.
  • Den nuværende Flash-serie, Flash: the Fastest Man Alive – bliver lukket efter nummer 13, hvorefter den måske bedste forfatter på Flash nogensinde, nemlig Mark Waid, tager over – først med en special med titlen All Flash#1 og derefter med The Flash #231. Jeg kan næsten ikke få armene ned! Waid skriver Flash igen = verden er blevet et lidt bedre sted.
  • Som rapporteret i går bliver Friendly Neighborhood Spider-Man lukket efter at den nuværende historie slutter, og der var nok mange der gerne ville vide hvad der så bliver af seriens forfatter, Peter David. Han overtager såmænd She-Hulk efter at seriens nuværende forfatter Dan Slott slutter. Davids første nummer bliver nummer 22. For mig er det rigtigt gode nyheder, da jeg synes at Slott var kørt lidt død i serien og jeg altid gerne læser hvad David skriver.
  • Den nye X-Men crossover hedder Messiah Complex og starter i oktober med et one-shot af Ed Brubaker, hvorefter det fortsætter i Uncanny X-Men, X-Men, New X-Men og X-Factor. Nice.
  • Brian Michael Bendis skriver Ultimate Origin, der – som titlen antyder – udforsker Ultimate-universets oprindelse. Serien vil blive tegnet af Jackson Guice. Bendis har også fornyet sin kontrakt med Marvel. Jeg kan godt lide Guice og Bendis, så jeg vil checke serien ud.

Flere nyheder når jeg får læst op på dem!

Amazing Spider-Man #525 (The Other 3 af 12)

Amazing Spider-Man #525Titel: Amazing Spider-Man #525 (The Other 3 af 12)
Forfatter: Peter David
Tegner: Mike Deodato
Udgiver: Marvel Comics
Karakter: [rate 7]

Bedre. Klart bedre end sidste uge, hvor Peter David skrev en småkedelig sag dels om Mary Jane, dels noget setup til den store event The Other.
Denne gang gør han lidt det samme – skriver om en figur i Spider-Man universet samtidig med at han bringer plottet i The Other videre – men de enkelte dele passer langt bedre sammen, og Davids fremragende personskildringer kommer i højere grad til deres ret i dette nummer.
Handlingen drejer sig dels om Peter, dels om Tante May, og skildringen dels af Peters benægtelse af sin tilstand (som vi ikke lærer mere om) og dels af Tante May, som fornemmer at der er noget galt, er klassisk Peter David.
Men der er for meget fyldstof og nu må plottet altså også snart udvikle sig.

Marvel Knights Spider-Man #19 (The Other 2 af 12)

MK SpidermanTitel: Marvel Knights Spider-Man #19 (The Other 2 af 12)
Forfatter: Peter David
Tegner: Pat Lee
Udgiver: Marvel Comics
Karakter: [rate 6.5]

Næste udspil i den store Spider-Man event The Other er allerede ude (#1 udkom sidste uge), og det er et lille skridt tilbage i forhold til første nummer.
Denne gang sætter ellers glimrende Peter David sig mellem to stole: vil han fortælle en god historie om Mary Jane og det at være gift med en superhelt eller vil han komme videre med den overordnede handling? Ingen af delene lykkes rigtigt, men heldigvis er der nok forsonende elementer i serien til at læseren ikke tabes på gulvet. Jeg venter spændt på næste nummer, som forhåbentligt bringer handlingen lidt videre og som forhåbentligt ikke er tegnet af Pat Lee, som får Peter Parker til at ligne en elver med forstoppelse:
Peter Parker

Friendly Neighbourhood Spider-Man #01

The Other #01Titel: Friendly Neighbourhood Spider-Man #01
Forfatter: Peter David
Tegner: Michael Wieringo
Udgiver: Marvel Comics
Karakter: [rate 7.5]

Her starter den store Spider-Man event The Other.
Serien skal tjene dels som en “nye læsere kan starte her”-ting og dels som en “radikal ændring” af figuren Spider-Man (rygterne vil vide at han mister et af sine lemmer undervejs), og Marvels hype-maskine har været kørt i stilling i noget tid. Hvordan starter det så?
Det starter endda rigtigt lovende – Peter David er nu engang en af de bedste manuskriptforfattere som arbejder for Marvel, og han få lagt grunden til en næsten arketypisk Spider-Man fortælling med nye og gamle trusler, masser af spænding og humor og en cliffhanger af rang, som nok skal få i al fald mig til at hænge på til næste gang.