Hyg Dem med uhyggen

Creepy Archives bind 1
Creepy Archives bind 1

Efteråret trænger sig ubønhørligt på. På Erwin Neutzsky-Wulffs hjemmeside kan man læse at tiden er inde til at se film og læse Bathos, og det er et godt råd, specielt nu da den gamle ulv er så venlig at betænke sine læsere med en gammel skrækhistorie i tegneserieform i hvert nummer ud over den medfølgende DVD.

Da jeg var barn husker jeg at mine forældre havde en bog med titlen “Hyg dem med uhyggen” stående på hylden. Denne uges tip vil se nærmere på nogen af de tilbud der ellers er til os der synes, at det var en passende overskrift for efterårets kommende aktiviteter.

Først og fremmest har [[Dark Horse]] været nede i arkiverne – at dømme efter titlen “Dark Horse Archives”, og i en støvet afkrog af arkivet, dækket af støv og spindelvæv, omgivet af omstrejfende rotter har de fundet en række numre af det gode gamle “Creepy” eller “[[Gru]]” som det i sin tid hed på dansk den gang i halvfjerdserne (selv om Gru indeholdt materiale fra flere andre blade). En lille forsmag kan ses her.

Der er indtil videre kommet to arkivudgaver som optrykker både forsider, historier, brevkasse og reklamer i solid hardcover indbinding. De der er vokset op med “Gru” må til gengæld undvære [[Erwin Neutzsky-Wulff]]s forskellige redaktionelle bidrag som man den gang kunne finde i de danske skrækserier.

Cthulhu Tales
Cthulhu Tales

God horror går heldigvis aldrig helt af mode, og når man nu alligevel er i Fantask for at hente sit nye nummer af Bathos, så kan man jo passende lige tage et kig i bogafdelingen og se en anden bekræftelse på dette i form af “Necronomicon – The best weird tales of [[H.P. Lovecraft]]”.

Bogen i sig selv er har ikke noget specifikt med Necronomicon at gøre, den er nærmest en slags greatest hits opsamling af Lovecrafts klassiske historier, men der er noget rart ved at kunne kigge op på reolen og se “Necronimicon” i guldtryk hen over ryggen af den læderindbundne bog, med en lille guld-Cthulhu afbildet nedenunder.

Grunden til at jeg bringer dette på banen er, ud over at opfordre til at investere i bogen, at forlaget Boom! begynder at supplere sine eksisterende udgivelser “Fall of Cthulhu” og “Cthulhu Tales” med “Necronomicon” hvor det fjerde hæfte lige er annonceret. Stjernerne må i sandhed være i den rette stilling, for i øjeblikket sniger der sig masser af Lovecraft udgivelser ud fra skyggerne.

[[Marvel Comics]] har således lige afsluttet deres H.P. Lovecrafts Haut of Horror i tre hæfter illustreret af [[Richard Corben]], så vi må håbe at det betyder at der udkommer en hardcover samling ligesom det var tilfældet med deres tilsvarende udgaver af Edgar Allan Poe.

Necronomicon #1
Necronomicon #1

Og så må vi i skyndingen ikke glemme igen at gøre opmærksom på Henrik Harksens udgivelse “Fra Skyggerne” som samler en række danske Cthulhu historier – når nu vi har forfatterne til det, er der så ikke snart nogen der tager handsken op og laver en dansk Lovecraft tegneserier?

Men tilbage til genoptrykkene, hvis ikke de genoptrykte numre af “Creepy” er nok, så er E.C. Archives udgaverne med genoptryk af “Weird Science”, “Shock Supenstories” fra Gemstone værd at kaste sig over, eller hvis man er på et mere beskedent budget, så har DC i deres Showcase serie genoptrykt de gamle House of Mystery i to bind, som nu har fået selskab af et bind med House of Secrets.

Det burde kunne holde den værste blodtørst fra døren, indtil den længe ventede Tomb of Dracula omnibus dukker op i handlen. Så lad bare efterårsstormen komme og regnen falde, lad kun TV køre “Vild med dans” marathon og vise endeløse rækker af moderne mennesker der vil udstille deres mangel på talent – jeg har vellagrede single malts og gamle rædsler nok til at klare mig.

Godt efterår, og husk at oktober er Halloween-måned.

Ghost Rider: The life and death of Johnny Blaze

I anledning af at Ghost Rider filmen nu er ude som DVD på det danske marked ser Kent Damgaard nærmere på den seneste trade paperback som blandt andet byder på den berømte Richard Corben som tegner.

Ghost RiderMed denne trade paperback får vi samlet op på numrene 6 til 11 af den nye udgave af Ghost Rider. Det giver seks numre, men reelt er der tale om at man samler to historier hvor Daniel Way står for handlingen. Den første historie, hvorfra titlen stammer har tegninger af den legendariske Richar Corben, mens “The legend of Sleepy Hollow” giver pennen tilbage til Javier Saltera og Mark Texeira.

Når en mand som Richard Corben overtager rollen som tegner på en serie, så er det i sig selv en begivenhed. Selv steder hvor en serie som Ghost Rider normalt ville føre en lidt ugleset tilværelse var parat til at bringe historien på forsiden. Men et stort navn er ikke altid ensbetydende med at vedkommende også er velegnet til at portrættere en given figur.

Første gang jeg stødte på Corben var helt tilbage da man havde noget der hed Karat-serien. Idag har jeg svært ved at se nogen rød tråd i den redaktionelle linje med hensyn til udgivelserne, men til gengæld berigede den mit unge liv med album som for eksempel “Conan og Røde Sonja”. En anden udgivelse i samme serie var “Rowlf” af Corben, og der må jeg til gengæld indrømme at jeg nok var for ung til at påskønne hvad jeg fik præsenteret. Historien var mystisk, og tegningerne var “mærkelige”, det lignede ikke noget jeg ellers kendte, så i første omgang afskrev jeg Corben – shame on me.

Historier om hekse og varulve Næste møde var da Runepress udgav de to album “Historier om hekse og varulve” og “Kvinden der tænkte ting”. I mellemtiden var jeg kommet under indflydelse af Heavy Metal (både magasinet og musikken) og tog imod udgivelserne med kyshånd. Corbens tegninger var stadigt “mærkelige”, men pludseligt forstod jeg at det mærkelige bestod i at de ikke lignede noget som nogen anden tegner lavede, og at netop det gav dem en speciel kvalitet man burde holde af.

Den første forsmag på hvad Corben ville lave på Ghost Rider gav derfor også grund til en smule bekymring hos mig. Min ide om Ghost Rider blev formet af Mike Ploogs tegninger en gang i 70’erne, og de har meget lidt til fælles med Corben. De første billeder gav da også mere en ide om at der var tale om “Corben tegner Corben” end “Corben tegner Ghost Rider”. Men faktisk så finder Corben hurtigt sine ben efter et par sider, og leverer en udmærket fortolkning af Ghost Rider.

Desværre virker det som om at Daniel Way svigter ham en smule undervejs i historien ved at levere en lidt rodet krydsklipning frem og tilbage mellem begivenhederne. Meningen er, at man skal samle lidt op på den historie der ligger forud for genstarten af Ghost Rider hvor Johnny Blaze er i helvede og forsøger at slippe ud. Det lykkes delvist, men historien virker rodet og ikke helt gennemtænkt i alle detaljer.

Den anden historie “The legend of Sleepy Hollow” derimod virker mere gennemtænkt, selv om den lider lidt under at alle Marvels serier på en eller anden måde skal indeholde en smule af den store begivenhed “Civil War”. Nu har jeg jo selv i andre sammenhænge argumenteret for at Ghost Rider er et fuldgyldigt medlem af Marvel universet, så derfor må jeg jo nu stille op i kategorien “skud mod egen fod” og sige at jeg faktisk synes det er lidt irriterende at man skal tage hensyn til den overordnede kontinuitet.

Med skam må jeg jo erkende at mit kendskab til “The Legend of Sleepy Hollow” hovedsageligt kommer fra Tim Burtons film, som i forvejen tager sig en del friheder i forhold til Washington Irwings oprindelige historie, så derfor kunne jeg ikke umiddelbart se hvilken forbindelse der var mellem de to og besluttede at lave lidt research.

En af de første interesante ting omkring Washington Irving som dukker op er hans historie “The Devil and Tom Walker” om en mand som sælger sin sjæl til djævlen og senere fortryder da han er nødt til at drage konsekvensen af sine handlinger. Det lyder jo forbavsende bekendt når man har læst de oprindelige Ghost Rider historier. Irving var ligeledes manden der opfandt betegnelsen “Gotham” som en henvisning til New York, hvilket senere blev til navnet på Batmans hjemby.

Ghost Rider og Jack O’Lantern Washington Irvings historie viderefører et par tidligere digte og folkesagn hvori hovedløse ryttere indgår, og man kan vist roligt sige Daniel Ways udgave af “The legend of Sleepy Hollow” mere forsøger at fastholde ånden fra den oprindelige historie i stedet for at genfortælle den oprindelige historie. Da historien så ydermere var planlagt til at skulle udkomme op til Halloween var det klart at man var nødt til at bruge den nyligt afdøde Jack O’Lantern som en del af den løbende historie.

Johnny Blaze er nemlig ikke den eneste der er sluppet ud af helvede, undervejs er det lykkedes for ham at bringe selveste Lucifer med ud. Lucifer er nu splintret i 666 stykker som hver genopliver en nyligt afdød person. Ghost Rider må bekæmpe hver eneste splintrede stykke, et arbejde der i sig selv kan virke uoverkommeligt, og som ikke bliver lettere af at hver gang et stykke elimineres, forstærkes kræfterne hos de resterende. På den måde skulle forfatterne have sikret sig at der var historier nok at tage af for et stykke tid.

“The legend of Sleepy Hollow” fortæller en ganske underholdende historie, stykket sammen af en række velkendte horror elementer såsom forvekslet identitet mellem helt og morder, den mistroiske provinsielle soveby og den bigote men dog i sidste ende retskafne lokale sherif. Texeira og Saltares fungerer efter min mening bedre som tegnere af Ghost Rider end Corben gør det, så alt i alt er det historie nummer to der trækker albummet op over gennemsnittet, men ikke meget over. Eksisterende fans af serien vil uden tvivl købe den, nye læsere og folk der er blevet interesserede efter at have set filmen kan med fordel starte med en af de eksisterende udgivelser fra Marvel Essentials eller “The road to damnation” som tidligere har været anmeldt her på siden.

Interesserede læsere kan læse mere om Sleepy Hollow her.

Fakta om serien

Ghost Rider: The Life & Death of Johnny Blaze
Bedømmelse: Anbefales til fans.

Forfatter: Daniel Way
Tegner: Richard Corben, Javier Saltares og Mark Texeira.
Udgiver: Marvel Comics