Robert E. Howard – mere end bare Conan

Kull som Will Conrad ser ham
Kull som Will Conrad ser ham

Egentlig var mine tanker langt væk i fjerne galakser da jeg skulle finde på denne uges tip, der er nemlig deadline på bladet Himmelskibet som udgives af foreningen Fantastik, og næste nummer er temanummer om superhelte, hvortil undertegnede havde lovet at skrive et par indlæg.

Men vores tema her på Tegneseriesiden er jo Hellboy, så lad os vende blikket i en helt anden retning og se lidt på to projekter med tilknytning til et af Mike Mignolas litterære forbilleder – Robert E. Howard. Selv om det ikke skal handle om Conan, så er det interessant at bemærke at Mignola ligesom Howard valgte at starte sin fortælling om Hellboy midt i hans liv og derefter bevæge sig frem og tilbage i historien for gradvist at bygge flere lag på.

Men inden Howard skabte sin mest berømte barbar var der en anden figur i fantasy omgivelser som skulle være med til at sætte ham igang. Howards far var alt andet end begejstret for sønnens ambitioner om at ville være forfatter, så de to havde indgået et kompromis. Robert ville sørge for at tage kurser i bogholderi så han havde noget at falde tilbage på. Til gengæld ville han så et år til at forsøge sig med at skabe et navn som forfatter.

I 1927, mens Howard ventede på at få sit eksamensbevis færdiggjorde han historien “The Shadow Kingdom” om Kong Kull, en landflygtig fra det sagnomspundne Atlantis der nu sad på tronen i Valusia. Krigerkongen Kull havde knapt besteget tronen, før det viser sig at hoffet er infiltreret af en række formskiftende slange-mennesker som vil omstyrte menneskens styre.

Kull som han så ud dengang
Kull som han så ud dengang

Ved hjælp af den spyd-bærende pikter Brule lærer Kull den hemmelige frase “ka nama kaa lajerama” som kan afsløre slangefolkenes sande natur. Og hvis frasen lyder bekendt, så er det muligvis fordi den går igen mange år senere i Marvels udgivelse af [[Conan og Røde Sonja]] hvor Sonja uden held forsøger at bruge den som formular mod en forhekset tiara.

Lige som Conan gjorde Kong Kull i halvfjerdserne sit indtog hos Marvel Comics, som prøvede at tilfredsstille et stigende marked for historier om sværd og troldom. I Danmark udkom han i [[Seriemagasinet]], men siden den gang er det ikke meget man har set til figuren på dansk. Vender man derimod blikket mod USA hvor Conan i en længere periode har haft en udmærket success hos [[Dark Horse]] så er lysten til at se mere til Howards klassiske figur åbenbart større, så Conan The Cimmerian, som serien hedder for tiden får selskab af seks numre med titlen “Kull”.

Serien vil blive skrevet af Arvid Nelson og tegnet af Will Conrad, men forlægget er Howards oprindelige “The Shadow Kingdom”. Nelson er kendt fra Rex Mundi, mens Conrad tidligere har leveret tegninger til Joss Whedons Serenity.

En anden af Howards figurer som efter en periode hos Marvel har fået sin egen mindre serie hos Dark Horse er Solomon Kane. Ikke bare har Dark Horse startet en serie på fem hæfter med figuren, der er også  en film af Michael J. Bassett baseret på Howards oprindelige historie i produktion.

Solomon Kane
Solomon Kane

Solomon Kane er ikke som Conan og Kull en sværdsvingende barbar, men derimod en dyster og sammenbidt puritaner som rejser rundt i det syttende århundredes verden for at bekæmpe ondskab. Som flere andre af Howards figurer blev han oprindeligt udgivet i [[Weird Tales]] og for fans af Hellboy er det interessant at bemærke at en af historierne havde titlen “The Right Hand of Doom”, samme titel som den fjerde Hellboy historie.

Det er dog ikke denne historie, men derimod en af Howards mange ufærdige manuskripter “Castle of the Devil” som ligger til grund for udgivelsen fra Dark Horse. Solomon Kane er på vej gennem Schwarzwald da han finder en ung dreng som er blevet hængt, tilsyneladende af en ond baron som terroriserer de lokale i miles omkreds. Men der er noget andet, ikke helt menneskeligt på færde i den mørke skov.

Manden der har fået den vanskelige opgave med at omsætte Howards figur til tegneseriemediet er ingen ringere en den mangeårige redaktør Scott Allie, som tidligere har gjort sig bemærket gyser historien “The Devil’s Footprints”, mens tegningerne bliver varetaget af Mario Guevara.

Med disse to udgivelser, samt nyheder om at både [[Red Sonja]] og [[Thulsa Doom]] skulle være på vej som film, må man sige at det er gode tider for fans af Robert E. Howards fortællinger.

Sværd, troldom og personlighed

Robert E. Howard sammen med sin mest kendte figur
Robert E. Howard sammen med sin mest kendte figur

Conan the Barbarian og The Incredible Hulk er uden tvivl de mest forhadte tegneseriefigurer blandt det litterære etablissement. Men selv den mest kontra-revolutionære og politisk ukorrekte helt kan levere en læseværdig historie hvis bare man husker hvad det hele drejer sig om. Og for Kurt Busiek drejer enhver historie sig om personlighed, så selv om helten ikke er moralsk retskaffen kan der sagtens fortælles en interessant historie.

Busiek summerer det op endnu kortere endnu. Da talen falder på Conan bryder han ud i et meget ukarakteristisk “RAAAAGGHH!!” efterfulgt af et højlydt grin. Herefter forsikrer han Tegneseriesidens udsendte medarbejdere om at det stadig drejer sig om hovedpersonens personlighed.

Men inden vi går i dybden med den del af arbejdet vil vi gerne vide hvordan Busiek havde det med at skulle genstarte en serie som ikke bare havde en fortid i de trykte medier i form af Robert E. Howards fortællinger, som senere blev fulgt op af L. Sprague de Camp og Lin Carter, men også i en etableret tegneserieudgave hos Marvel der nåede op på mere end 200 hæfter.

Den oprindelige Conan
Den oprindelige Conan

Efter min mening var en genstart den eneste måde man kunne komme videre på. Marvel havde startet serien i 70’erne, så først og fremmest: hvis man starter fra det sted hvor Marvel var nået til, så havde Marvel allerede lavet en udgave af alle Howards historier og der ville have været al den her forhistorie som har at gøre med figurer som Red Sonia og Zula og forskellige tilbagevendende skurke som Roy (Thomas) og andre forfattere havde fundet på.
Det er 200 numre med materiale som Roy ikke skrev og det meste af det er ikke særligt godt. Så hvis man starter med det som grundlag tror jeg en masse fans vil sige “Hvad er det her for noget lort? Jeg bad om Conan the Barbarian, ikke om en genoplivning af alle de dårlige Marvel-historier.
Så hvis man skal smide de dårlige historier ud, kan man lige så godt smide de gode ud også og så vende tilbage til de gode sager, de blodige sager, Robert E. Howards sager. Det betyder at jeg har muligheden for at skrive “The Frost Giant’s Daughter” og lave min egen version af den i stedet for  … Roy og Barry brugte 12 sider og jeg havde mulighed for at  bruge hele 22 sider og lade historien åbne sig op og håndtere de på min måde hvor jeg ikke behøvede at forholde mig til The Comics Code.

Born on the Battlefield
Born on the Battlefield

The Comics Code var en amerikansk selv-censur foranstaltning som tegneserieforlagene havde underkastet sig siden halvtredserne. Som Ed Brubaker påpeger i forordet til “Born on the battlefield” som samler Busieks historier om Conans allertidligste år, så kan det ikke undgå at netop en figur som Conan taber noget det hårde og rå der er i de oprindelige historier. Kuriøst nok havde netop Ed Brubakers kollega på serien “Criminal” Sean Phillips annonceret på Komiks 2008 at han var på vej til at skulle arbejde som tegner på Conan.

Modsat sine forgængere Roy Thomas og Barry Windsor-Smith, så havde Busiek hos Dark Horse ikke de samme begrænsninger at bekymre sig om.

Jeg behøvede ikke at forholde mig til forventninger fra kiosk-markedet som det var den gang i ’72. Jeg kunne lave min egen udgave af den på en måde som jeg følte ville få Howards styrker til at skinne igennem for et nutidigt publikum i stedet for det der eksisterede da jeg var 11 år gammel. Så jeg synes at det er bedst at lade Roys ting stå på egne ben, Dark Horse genoptrykten dem i trade paperbacks og de er absolut værd at have. Men det var den specifikke udgave af Conan og jeg ville gå tilbage til rødderne og være i stand til at sige at jeg ikke vil skelne til nogen af de bøger som Robert Jordan og L. Sprague de Camp eller Lin Carter skrev – jeg vil bare gå tilbage til de oprindelige Robert E. Howard historier, ikke udgivne fragmenter og den ene roman og så bygge på det. Det gav folk en renre udgave af Conan end hvis vi havde forsøgt at bygge på noget som 45-50 andre personer havde sat deres fingeraftryk på. Hvorfor ikke gå tilbage til før de blev trykt – og det virkede!

På trods af, at jeg er stor fan af Conan og har store dele af Busieks udgave som trade paperbacks, så må jeg indrømme at det var Avengers der først røg gennem hovedet på mig da Busiek blev annonceret til Komiks 2008. Koblingen mellem de store solskins-helte, som han selv benævnte dem i den forrige del af interviewet, og så den sværdsvingende barbar var lidt længere om at indfinde sig. Så derfor måtte jeg selvfølgelig spørge hvordan det var at skifte fra uselviske helte til en figur der kun tænker på sig selv.

Forside til The Frost Giants Daughter
Forside til The Frost Giants Daughter

Han er en helt på en anden måde. Han er den stærke mand som er hovedpersonen i en fantastisk historie, men han er ikke ude på at gøre tilværelsen lettere for andre end sig selv. Så han er hovedpersonen mere end den moralske helt. Og han har det med at opføre sig som den moralske helt på mange måder forid han har dem med at få sig rodet ind i situationer hvor han ender op imod folk der gør onde ting ved andre mennesker. Men det er ikke fordi han tænker “Åh, de her mennesker bliver jo undertrykt! Jeg er nødt til at hjælpe dem!” hvilket er hvad Captain America gør. Han [Conan]  tænker “De er fandeme da en flok sørgelige stakler! Giv mig en øl! Hvad er det for noget med at møde op og ville spærre mig inde? Jeg skal dælme kappe hovedet af jer!”. På den måde ender han med at redde folk fordi han vil redde sit eget skind, på grund af penge eller for øl eller kvinder fordi han ender i en situation hvor hans egne pricipper overtager kontrollen.
Men det er meget forfriskende at have at gøre med en figur som ikke har behov for at skulle skifte til sit kostume og som ikke har et sæt af superkræfter – det tætteste på superkræfter som Conan har er at folk fra Cimmeria er virkeligt gode til at klatre. Det er forfriskende at skrive på en figur som ikke har en mission og jeg vil så afgjort gerne lave mere af den slags.

Savage Sword of Conan
Savage Sword of Conan

Mens vi venter på at Busiek får tid til at lave flere af den slags historier, så kan folk glæde sig over at der er fem bind med historer om Conan i trade paperback fra Dark Horse, og det føromtaltet “Born in a battlefield” som regnes for bind nummer nul er lige udkommet. De gamle Marvel historier kan også fås i trade paperback fra Dark Horse, ligesom “Savage Sword of Conan” er udkommet i foreløbigt tre bind der mere minder om Marvels Essentials format, tommetykke bind i sort-hvid på tyndere papir.

Og for Conan fans stopper det ikke der. “Conan The Cimmerian” fra Dark Horse tager hul på et nyt kapitel af Conans liv, nummer nul er netop udkommet. Og i andre medier kan man møde online rollespillet “Age of Conan” som sikkert vil tiltale dem der synes at World of Warcraft er lidt for pænt, og ikke mindst er Robert Rodriques og Rose McGowan sat i forbindelse med en genindspilning af “Red Sonja”. Ved Crom! Det er gode tider at være Conan fan i.

Følg med i de seneste Conan nyheder hos Dark Horse. Og hvis du ikke har fået Kurt Busiek nok ved at følge de mange dele i vores interview med ham, så er det så heldigt at Comic Book Resources netop i disse dage starter på et nyt interview i flere dele, som blandt andet kommer ind på “Trinity” den nye serie hos DC hvor Busiek sender Batman, Wonder Woman og Superman ud på nye eventyr.

Robert E. Howard i 100 år

Conans “far” runder de 100

En kort gennemgang på den sidste dag af hundredeåret for forfatterens fødsel og 70 året for hans alt for tidlige død.

I virkelighedens verden nåede Robert E. Howard kun lige akkurat at runde de 30 før han tog sit eget liv. 30 år lyder ikke af meget, men i den korte tid nåede han faktisk en produktion på ikke mindre end 800 historier, digte og bøger. Siden da er hans værker blevet genfortalt i medier der stadigt var i deres vordan da han døde eller som slet ikke eksisterede den gang. Tegneserier, TV serier, Hollywood-film, computerspil, animerede film, action figurer – mon ikke den kære Robert E. Howard ville knibe sig selv i armen hvis han stadigt havde været i live her mellem jul og nytår og været i stand til at se den nuværende guvernør over Californien starte sin filmkarriere med at vække hans berømte barbar til live på det store lærred.
Howard, blandt fans kaldet REH, blev født i Texas i 1906, og fik efter fire års skriverier udgivet sin første historie som nitten-årig i det navnkundige magasin “Weird Tales”. Selv om han skrev i flere forskellige genrer er Howard nok først og fremmest kendt for at skrive “sværd og troldom”, en genre han af nogen tilskriver ham æren af at have skabt på samme måde som Tolkien ofte nævnes som fader til Fantasy som genre.

Det kan i nogen tilfælde være svært at se hvor den ene af de to genrer ender og den anden begynder, begge genrer har stærke krigere og magtfulde troldmænd, begge foregår i deres eget univers udsprunget af forfatterens fantasi som en verden “for længe siden”. Men Robert E. Howards verden er mindre romantisk end Tolkiens.

Howard voksede ikke op i et stille og roligt engelsk universitetsmiljø, men i et Texas hvor olieforekomster kunne bringe hundreder eller tusinder til en lille by for at bygge et samfund op, som så faldt fra hinanden når olien slap op. Disse hårdhudede pionerer går igen i REH’s fortællinger hvor en enkelt barbar kan drage ud for at vinde et kongedømme med intet andet end sværdet ved sin side og troen på sine egne evner.

Også forfaldet går igen i Howards historier, hvor hans forskellige helte lever i forskellige tidsaldre der både har deres blomstringstid og deres undergang. Conan lever for eksempel i den Hyboreanske tidsalder efter at Atlantis, hvor forgængeren King Kull herskede, er gået under. Og selv om Conan en dag vil sætte kongekronen på sit hovede, så ved vi at også hans imperie ikke vil blive noget tusindårsrige.

En anden indflydelse hos Howard var venskabet med forfatteren H.P. Lovecraft, som han korresponderede med fra 1930 og frem. Howard skrev en række historier som udspiller sig i Lovecrafts Cthulhu univers, som blandt andet kan læses i “Cthulhu, the Mythos and Kindred Horrors”.

Et godt eksempel herfra er “The Fire of Asshurbanipal”, hovedpersonerne Steve Clarney og hans afghanske guide Yar Ali er handlekraftige mænd som søger en skat i et hemmeligt tempel i ørkenen. Og i den ægte Lovecraft tradition skal det snart vise sig at gemte og glemte templer oftest har bedst ved at forblive sådan hvis man har liv og forstand kært.

Når man ser bort fra at hovedpersonerne er moderne mennesker og bevæbnet med Lee-Enfield rifler, så kunne handlingen lige så godt have passet på Conan, for mens Lovecrafts verden ofte vist blege belæste mennesker som fandt frem til længst glemte ritualer fra unævnelige kulter og monstre med massevis af slimede tentakler, så er det ofte den verden som Conan vandrer igennem på sin søgen efter nye eventyr.

Conan på dansk

De første danske udgivelser af Conan var baseret på Marvel Comics’ udgave som blev optrykt i Seriemagasinet sammen med en anden serie baseret på Howards figur Kong Kull, herskeren over atlantis.
Seriens popularitet første til at man også udgav en række albums med ham. Carlsen if udgav fire albums i farver med historier af Roy Thomas og tegninger af Barry Smith (senere barry Windsor-Smith) med titlerne “Tyve i Hyboria”, “Sorte vinger over Hyboria”, “Blodig morgen over Hyboria” og “Kaos over Hyboria”.

Interpresse udgav et enkelt album med Barry Smith og Roy Thomas’ udgave i deres Karat-serien (Karat-serien 2: Conan og Røde Sonja). Ved siden af fik Conan sin egen serie med under titlen “Barbaren Conan” som nåede at omfatte seks album: “Mørkets magter”, “Kannibaler i Zamboula”, “Slaveprinsessen”, “… og en heks skal fødes”, “Flammekalven” og “Yanaidars ligædere”.

Efter disse udgivelser i halvfjerdserne var der stille omkring danske udgivelser af Conan, som i mellemtiden blev filmatiseret to gange med Arnold Schwarzenegger i rollen som Conan. Schawzenegger optrådte også i en Conan-lignende rolle i “Red Sonja” med danske Brigitte Nielsen i titelrollen, men på grund af problemer omkring rettigheder kunne figuren ikke bære navnet Conan.

I 1993 besluttede Interpresse sig til atter at vove pelsen med en udgivelse i bladformat. Ialt nåede der at udkomme ni numre i perioden fra 15. juli 1993 til 18. januar 1995. Denne gang var det stadigt med historier af Roy Thomas, men fortrinsvist med John Buscema som tegner.

Conan hos Dark Horse

Selv om den danske udgivelse af Marvels Conan ikke kunne holde læserne fanget, så lever Conan i bedste velgående på det amerikanske marked, hvor forlaget Dark Horse har overtaget rettighederne til at udgive serien. Det har blandt andet medført at man har startet en komplet gendigtning af Robert E. Howards oprindelige historier med nye tegnere og forfattere. Desuden genudgiver man de klassiske historier af Roy Thomas, John Buscema og Barry Windsor-Smith med flere under titlen “Chronicles of Conan. Ud over dette lever Conan også videre udenfor de klassiske historier med bidrag fra kendte forfattere som Joe R. Lansdale, Kurt Busiek, Len Wein og ikke mindst den nye faste forfatter Timothy Truman. Røde Sonja videreføres i sin egen titel Red Sonja hos forlaget Dynamite Entertainment.

Links

http://en.wikipedia.org/wiki/Robert_E._Howard

http://www.darkhorse.com/zones/conan/index.php

http://www.dynamiteentertainment.com/htmlfiles/c-Red_Sonja.html