[Indsæt titel her]

Anmeldelsesskabelon

Vejledning: udfyld felterne efter vejledningerne. Det skal nok gå alt sammen!

[Indledning: skriv lige hvad du vil, men du kan evt. starte med:]

1. Personlig anekdote – ligemeget hvad den handler om, men bonuspoint hvis du rent faktisk får nævnt tegneserien, som du anmelder. På den anden side er det ikke absolut nødvendigt.

2. Beskriv omstændighederne da du modtog tegneserien og hvad du tænkte. Husk at det centrale er dig.

3. Start ligepå og hårdt med at beklage dig over tegneseriemarkedets almene tilstand og hvordan alting var meget bedre i gamle dage. Denne holdning bør under alle omstændigheder forefindes et eller andet sted i din anmeldelse.

[Faktuelle oplysninger om tegneserien]

Forfatter, tegner, etc. – husk enten at nævne at de er ukendte eller at de var bedre i gamle dage. FOR VIDEREKOMMENDE: Kan du gå efter forlaget, så gør det, men med måde – de skal jo også gerne levere det næste anmeldelseseksemplar! 

VIGTIGT: Husk, at under normale omstændigheder skal tre ud af fem ting du nævner om tegneserien være negative eller allermindst forbehold. Bonuspoint for at få det til at fremstå intellektuelt ved brug af fremmedord (du behøver ikke selv at forstå dem) eller indviklede sætningskonstruktioner uden punktummer. Husk også at din holdning ikke kun er din holdning, men en universel absolut sandhed.

[Vurdering]

Sammenfat alle de ting der er galt med denne tegneserie og giv den en over middel-karakter på trods af disse ting. Fundamentalt minder den dig sikkert om en gammel tegneserie, og det må jo tælle op, selv om der har været nogle afvigelser fra normen undervejs.

VIGTIGT: under ingen omstændigheder bør man uddele absolut topkarakter til et værk, som ikke mindst er tyve år gammelt.

(standard anmeldelsesskabelon, version 23.1.3. copyright © Dansk Tegneserieanmelderlaug 1996-2009)

Milde Marx! – Lawman af Erwin Neutzsky-Wulff og Jørgen Bitsch

Omslaget til LawmanSatiren har det ikke nemt. Ikke som følge af Jyllandsposten men fordi satirens yndlingsobjekter, politikerne, fremtræder så karrikerede, at de næsten overfløddiggør satirikerens latterliggørende pen.

Når en minister med spindoktoreret arrogance afviser enhver kritik, når en anden folkevalgt leder efter farlige muslimer under taburetten, og en tredje ser kommunister allevegne, kan det være svært at finde den rette grimasse. I værste fald vænner vi os til dem, og bemærker hverken snorene eller reklamesmilet. Som allerede Guy de Maupassant udtrykte det: “Vi lever i et århundrede, hvor skælmene minder om ligbærere og kalder sig: Politikere.”

Men ind på scenen kommer Lawman, en tegneserie skrevet af forfatteren [[Erwin Neutzsky-Wulff]] (bl.a. Døden) og tegnet af Jørgen Bitsch ([[Overdanmark]]), der satiriserer over den omsiggribende højrefløjs paranoid-satiriske udlægning af dagens Danmark og den klassiske (amerikanske) superhelt. [[Lawman]] er nemlig en ægte dansk superhelt, der har påtaget sig at bekæmpe de samfundsundergravende elementer.

De første fire historier stammer tilbage fra 2002-3, mens den sidste er fra 2008. I den indledende historie får vi Lawmans oprindelseshistorie: Inden han iførte sig kappe, maske og spandex var han et postbud, hvis job blev overtaget af indvandrere pga. “positiv forskelsbehandling.” Først da – og godt hjulpet på vej af nyhedsmedierne – blev denne moderne Holger Danske vakt til dåd. For der er jo nok at tage fat på, eller rettere uddele tæsk til, heriblandt pushere, zombificerede autonome og forsvarsadvokater.

Superskurke er der naturligvis også i Lawman: General BZ, der drømmer om at indføre et stalinistisk diktatur, Babu Satan, der vil gøre alle danskere til muslimer, og – mest markant skildret af dem alle – Kaptajn Anarko, der vil “ned med alting” og kommer med udbrud som “Milde Marx!” Endelig er der Saddam Hussein, som pønser på at omskabe Irak til en turistattraktion, men heldigvis kommer Lawman den frie verden til undsætning.

Karikeret? Javist, men når skælmene minder om ligbærere, må satirikeren slibe pennen en ekstra gang, for satire skal gøre ondt. Og Neutzsky-Wulffs og Bitschs satire gør ondt -på undertegnede især på grund af deres demaskerende portræt af superhelten som borgerskabets fascistoide repræsentant. Satiren understreges gennem klassiske tekstbokse, farvelægning i raster, flotte splashpages og en streg som lægger sig op af guldalderens tegnestil, pasticheagtig, men dog personlig. Visse steder kan rammerne virke for små til, at Bitschs talent rigtig kan træde frem, men det påvirker ikke helhedsindtrykket af en flot og gennemført satirisk tegneserie.

Fakta om serien

Lawman (2008) 45 sider i farver

Forfatter: Erwin Neutzsky-Wulff

Tegner: Jørgen Bitsch

Forlag: Progressive Publishing

Se iøvrigt Jørgen Bitschs hjemmeside: Qualitycomics.dk