Tegneseriesiden nomineret i seriejournalens netkåring

Seriejournalens logoOvre på Seriejournalen er de i gang med deres årlige netkåring, og i kategorien “Bedste danske tegneserierelaterede website 2007” er tegneseriesiden.dk at finde blandt de nominerede.

Vi er naturligvis glade og beærede over at være endt på en så eksklusiv liste, og vil naturligvis lave en slet skjult opfordring til alle vore læsere om at afgive deres stemme på rette sted. ;)

Hvad sker der med Seriejournalen?

Seriejournalens logoSom nogen måske har set, er der ikke pt. hul igennem til Seriejournalen – man får en “This site has been suspended”-besked.

Frank Madsen, ejer af Seriejournalen, forklarer i en mail:

Som du måske har bemærket, forsvandt Seriejournalen.dk fredag fra internettet. One.com, der hoster Seriejournalen.dk, besluttede egenhændigt og uden forudgående varsel at lukke hele sitet fredag middag og først lørdag fik vi besked om årsagen: at vi skulle ændre et script, der ifølge one.com belastede serveren for meget. Scriptet var ifølge One.com lagt op 18. august, så der har altså været god tid til at orientere Seriejournalen om problemet og få det løst uden at fjerne siden helt. Vi har bedt one.com fortælle os, hvad det er for et script, det drejer sig om, men foreløbig foregår al kommunikation foregår med ét spørgsmål og ét svar i døgnet, så den seneste melding fra One.com var søndag middag, at sagen nu var overdraget til en tekniker, der ville møde på arbejde mandag morgen. Indtil da står vi med håret i postkassen, for One.com vil først genåbne Seriejournalen.dk, når vi har rettet fejlen. Seriejournalen har anvendt One.com som webhotel i over 3 år og har indtil nu været overordentlig tilfredse med den leverede service.

Vi har foreholdt One.com, at det havde været mere kundevenligt, hvis de havde sendt os en orientering om problemet via e-mail, før de besluttede at lukke Seriejournalen. Det har One.com ikke reageret på.

Der er foretaget backup af alle databaser og sider, og vi undersøger i øjeblikket alternative og mere professionelle webhotelløsninger. Det er selvsagt en meget utilfredsstillende situation for et site, der i gennemsnit har over 1.000 daglige besøgende. Hvornår Seriejournalen er oppe at køre igen, vides desværre ikke på nuværende tidspunkt, men vi håber på en løsning i den kommende uge.

Her fra siden håber vi da at SJ får løst deres problemer og snart kommer op igen.

Seriejournalen i nyt look

Danmarks største side om tegneserier, Seriejournalen, har fået nyt look.

Ifølge denne meddelelse fra sidens administrator, Frank Madsen, har det nye redesign lagt vægt på øget overskuelighed af siden store mængde af stof, så er man blevet væk fra siden derfor, er der gode grunde til at checke den ud nu.