tegneseriesiden

På komiks.dk fik tegneseriesidens udsendte medarbejdere, Kent Damgaard og undertegnede, lejlighed til at interviewe forfatteren Kurt Busiek, og det er der kommet en serie af artikler ud af, hvoraf dette er den første.

Forberedelsen til interviewet var noget af en opgave – slår man op på Wikipedia, finder man en liste over hans værker, der i udprintet tilstand fylder seks A4-ark! Vi valgte derfor at tage udgangspunkt i de af hans serier, som vi selv havde et særligt forhold til.

Op til dagene hvor interviewet skulle foregå, fik jeg en god del sommerfugle i maven – det var Kurt Busiek, for pokker! Da vi på dagen mødtes med Busiek, faldt mine skuldre helt ned på plads igen: manden var helt nede på jorden og et venligt, vidende og frem for alt snakkende menneske. Faktisk snakkede han så meget, så vores berammede halve time endte med at blive til noget i retning af tre kvarterer i stedet for.

For overskuelighedens skyld har vi valgt at dele interviewet op i mindre bidder.

Kurt Busiek om Superman: Secret Identity

Jeg har tidligere anmeldt Busieks Superman-miniserie Secret Identity og vil ikke lægge skjul på at det er en af mine yndlingstegneserier. Naturligvis benyttede jeg lejligheden til at stille et par spørgsmål om serien.

For mig står helt centralt i Busieks forfatterskab en dyb interesse i mennesket bag handlingerne, personen omme bag facaden. Han bekræftigede da også at han primært er interesseret i “Character Drama”.

Dette er også tilfældet i Superman: Secret Identity, hvor vores hovedperson, Clark Kent, ikke er den Superman vi kender, men en – til at starte med – ung mand i en verden, der ligner vores. Det særlige ved ham – bortset fra navnet – er, at han pludseligt en dag har superkræfter. Vi følger nu denne meget troværdige figur igennem livet, næsten til afslutningen, og ser hvilken indflydelse hans kræfter har på hans liv. Jeg spurgte til ideen bag bogen:

Kurt Busiek: Superman: Secret Identity er bygget op omkring den idé at Superman er en slags metafor for puberteten.
[han havde tidligere på dagen uddybet denne ide under en paneldiskussion - Superman er stærk og selvsikker som Superman, men klodset og usikker som Clark Kent. Dette er en metafor på teenagelivet med et ben i den voksne lejr og et i barndommens.]
Men kan vi bruge den metafor på andre livsstadier?

Alle mennesker føler at den person de er indeni og den person verden ser ikke er den samme person – i Clark Kents tilfælde er det bogstaveligt, og hans hemmelighed er virkelig stor! Men de store spørgsmål omkring kærlighed og ægteskab handler stadig om hvornår man åbner op, hvornår man gør sig selv sårbar overfor en anden ved at dele sine hemmeligheder. I hans tilfælde er hans hemmelighed potientelt farlig for andre [bl.a. grundet indblanding fra en skummel regeringsenhed], men set som metafor er det den samme ide.

Og da han senere bliver far, skal han løse problemet [med regeringsenheden] fordi han skal være forælder – han er nødt til at være ansvarlig overfor sine børn, hvilket betyder at han er nødt til at gå på kompromis med sine principper om bl.a. uafhængighed.

På ethvert stadie i historien stiller vi et spørgsmål om hovedpersonen: hvordan kan vi se hans menneskelighed, selv i en sammenhæng der inkluderer superkræfter. Det er det, jeg er mest interesseret i.

Busiek har også skrevet figuren Conan (hvilket vi kommer ind på i en senere artikel) og sjovt nok har barbaren noget tilfælles med hovedpersonen i Superman: Secret Identity – ingen af dem er egentligt deciderede (super-)helte:

KB: [Hovedpersonen i] Superman: Secret Identity er ikke en superhelt. Han gør heroiske ting, men han gør dem hemmeligt – han vil ikke ses. Og hans primære interesse er hans kone og familie.

Ulf Reese Næsborg: Men har har stadigvæk et … behov … for at bruge sine kræfter. Han kan ikke bare sidde og …

KB: Ja, det ville klart føles forkert for ham at bruge dem til at blive rig i Las Vegas.

URN: Præcis. Og havde vi ikke haft indblandingen fra regeringen til at gøre ham nervøs omkring det hele, ville han måske have været noget andet …

KB: Det tror jeg ikke. Det er ikke kun regeringen, det er ikke et juridisk anliggende – det handler om at han vil være den han er frem for den, som andre mennesker definerer ham som. Da han i første nummer [af miniserien] skjuler sin identitet, er det ikke på grund af regeringen – han ved på det tidspunkt ikke at de er ude efter ham. Han gør det fordi ellers ville han blive en super-berømt person på grund af sine superkræfter – han ville blive som en berømt sportsstjerne eller en filmstjerne og hans liv ville handle om grunden til hans berømthed i stedet for at handle om hvem han selv vil være.

Man er nødt til at hemmeligholde sit inderste jeg for at kunne forholde sig til verden på sine egne vilkår – ellers dikterer verden sine vilkår til dig.

Lidt om Astro City

Astro City er på mange måder at betragte som Busieks hovedværk – han har selv skabt serien og har selv fuld kontrol med den.

På den baggrund kan det måske undre at vi har så forholdsvis få spørgsmål om serien, men vi var som tidligere nævnt nødt til at begrænse os, og valgte altså at fokusere på andre værker – man kunne let fylde 45 minutter med kun at tale om Astro City, og vi ville også nå andre ting. Men der var lige et par spørgsmål, jeg skulle have fyret af…

En ting, der især ramte mig da jeg genlæste det første bind af serien, var den tydelige påvirkning fra mesteren Will Eisner, som jeg syntes at kunne ane. Jeg spurgte om jeg så syner eller om der var noget om snakken:

KB: Især historien om spionen fra det ydre rum. Den første side er helt bevist Eisnersk.

URN: Eisner fokuserer jo også meget på personerne [ligesom Busiek].

KB:Når jeg skriver en historie og planlægger strukturen og hvordan den skal tage sig ud på siden er der tre spørgsmål jeg stiller mig selv hvis jeg er i tvivl:

Hvordan ville denne historie starte hvis Jack Kirby tegnede den? Hvad ville vi se på siden?
Eller hvis Will Eisner skrev den, hvordan ville den så starte? Hvor ville fokus ligge?
Og hvordan ville den være hvis Archie Goodwin skrev den?

Når jeg stiller disse spørgsmål, får jeg som regel det svar jeg søger i mindst et af tilfældene.

URN: Jeg kan også se det i historien om småsvindleren, der opdager superhelten Jack-in-the-Boxs hemmelige identitet. Det kunne også have været en historie i The Spirit [af Will Eisner]. Og det mener jeg på den mest positive måde overhovedet!

KB: “Kunne have været en Spirit-historie” er altid et positivt udsagn!

Med denne bemærkning slutter denne del af interviewet – vi vender snarligt tilbage med næste del!

Del dette indlæg med andre:

I dag ramte vores yndlingstegneserieopslagsværk (nok det længste ord jeg har skrevet her på siden) ComicWiki, de 6000 sider. Stort tillykke med det og vi håber at have glæde af jer mindst 6000 sider endnu!

Del dette indlæg med andre:

Der er dårlige nyheder for de der synes at tegneserier i forvejen ikke får den bedste dækning i de danske aviser. Weekendavisens Christopher Arzrouni, der blandt andet i sidste weekends udgave havde 1 1/2 sides interview med Linda og Valentin skaberne Christin og Mézières, er blevet lagt på is i mindst seks måneder.

Sagen har ikke direkte noget at gøre med Arzrounis virke som anmelder af tegneserier, men derimod med hans anmeldelse af Naomi Kleins bog ”Chokdoktrinen” hvor han er blevet taget i at have skrevet af efter den svenske forsker Johan Norberg.

Weekendavisen holder dog stadigt døren åben for Arzrouni når denne har haft lejlighed til at reflektere over forløbet omkring “Chokdoktrinen”. Selv om det er en ganske alvorlig sag at blive taget i snyd på denne måde er der sikkert flere tegneseriefans der vælger at være pragmatiske og håbe at Arzrouni får lov at genoptage ihvertfald den del af sit virke på Weekendavisen, andre vil måske finde det svært at stole på fremtidige anmeldelser. Og så er der måske nogen der vil mene at sagen er for vigtig til at tegneseriefans kan tillade sig at være særligt eftergivende overfor en af deres egne.

Har du en holdning til den aktuelle sag, så lad os høre dine kommentarer.

Del dette indlæg med andre:

Mens vi skriver som besatte på bl.a. vores store Busiek-interview, skal I ikke snydes for vores billeder fra komiks.dk 2008 – især ikke når de allerede er lagt på nettet.

Så besøg komiks.dk-albummet i vores galleri og genoplev stemningen fra festivallen. Har du selv billeder fra festivallen, som du vil dele med andre, er du velkommen til at maile dem til ulf@tegneseriesiden.dk – så skal de nok komme med i galleriet (naturligvis med credit til rette ophavsmand!).

Del dette indlæg med andre:

Here at tegneseriesiden (danish for “the comics page” – catchy, huh?) we wrote about comics: news, background pieces and reviews, but the site closed down for good in the spring of 2011. Feel free to browse the archives and click around for a bit. Oh, and it’s (almost) all in danish. We ran on non-paid staff writers, buckets of coffee and above all an all-encompassing love for comics.

We  won the prestigeous “Best danish comics-related website“-award on the site Seriejournalen.

For the casual english-speaking reader, there’s not much to do here.

If you’re a publisher (big or small) and would like for us to review some of your comics, don’t bother. The site is closed. Consider paying nummer9.dk a visit.

If you’re an penciller or writer who has found the site during your daily (hourly?) google seaches of your name (we know that you do it. It’s ok – we do it, too!), we’re more than happy to provide you with a summary of what we’ve written about you (use the contact form linked above), but we don’t currently have the resources to provide you with full translations. We’ll of course appreciate any links to our site!

Any questions? Feel free to use the contact form linked above.

Sincerely,

Ulf Reese Næsborg, Editor In Chief.

Del dette indlæg med andre:

Da Tegneseriesidens udsendte ankom til Vanløse station omkring klokken ti lørdag formiddag var det et noget overvældende syn der mødte ham. Kø hele vejen fra medborgerhuset over til stationen af forventningsfulde tegneseriefans, og uanset hvilken genre man er til ser Komiks 2008 ud til at have noget at byde på.

Det helt store trækplaster var selvfølgeligt Anders And tegneren Don Rosa. Heldigvis flyttede køen ved indgangen sig hurtigt men vel ankommet til medborgerhuset kunne man gå direkte til en anden kø. Antallet af fans som ønskede at få signeret “Her er dit liv Onkel Joakim” var enormt, så det var en træt Don Rosa der ved dagens slutning kunne hilse Egmont Serieforlagets Kim Helt med ordene “You’re the man I’ve been looking for all day”. Kim Helt var nemlig den sidste mand i køen til signeringen.

Kim Helt var bare en af mange navne indenfor tegneserie fankulturen som havde lagt vejen forbi, de var der allesammen lige fra Super-Ove og Marvel-Morten til Ondskabens Flydende Vatikan som rapporterer fra festivalen her.

Et af dagens højdepunkter for Tegneseriesidens dynamiske duo var panelet om Superhelte, som hurtigt udviklede sig til et Kurt Busiek show med Hellboy-tegneren Duncan Fegredo og danske Peter Snejbjerg som lejlighedsvise statister. Busiek behøver kun ganske få stikord for at tale om Superhelte i alle afskygninger.

Det blev til forklaringer om hvorfor dårlig trykkvalitet førte til superheltenes meget markante dragter, hvorfor Buffy og Angel også er superhelte selv om de ikke har førnævnte dragter på, hvordan den amerikanske mangel på en oprindelig mytologi måske var drivkraften bag superheltenes opståen og hvorfor det er  interessant at udforske heltene gennem karakterudvikling.

Entutiasmen fortsatte i det efterfølgende interview som Tegneseriesiden havde arrangeret med Busiek. Trods flere årtier i branchen er Busiek stadigt entutiastisk og gav et kvarter mere end den afsatte tid, hvorefter han venligt signerede redaktionens medbragte eksemplarer af Avengers, Astro City og Conan.

Dagen afsluttedes med en Tegneseriequiz hvortil Ulf og undertegnede var blevet kapret af en entutiastisk Tue Sørensen fra foreningen Fantastik. Hans fornemmelse for at sammensætte et bredt dækkende hold skulle vise sig at give pote da det kombinerede Tegneseriesiden/Fantastik hold “De farlige fem” løb af med sejren foran et stærkt kæmpende hold af bonusrunde-specialister under banneret “Alles mit schwung”.

Her sluttede det ordinære program, men for de der ikke havde fået nok var der reception på Lopperiet på Christiania hvor Palle Schmidts “Blodets konkubine” blev præsenteret sammen med en udstilling af original dansk tegneseriekunst. Ulf har allerede anmeldt historien andetsteds her på siden, så jeg vil kun tilføje at der er tale om en udgivelse der virker meget lidt dansk – en udtalelse som er ment på en meget positiv måde,  som den også blev opfattet af den meget sympatiske forfatter, som absolut ikke ligner en der kunne finde på at skrive en historie hvor dogmet er at “lige meget hvor i bogen man slår op, så vil man kunne se sex, vold eller skydevåben”.

Efter at have skyllet dagens indtryk ned med et par af de lokale økologiske øl gik turen hjem, tynget af en indkøbspose fra Fantask der truede med at sprænges hvert øjeblik efter at have besøgt de mange stande hvor den nyligt ankomne månedsløn straks kunne få ben at gå på.

Nu truer en ny dag, solen skinner, flere tegneserieoplevelser venter forude. Tegneseriesiden vender tilbage med indtryk fra anden dag af festivalen og ikke mindst det store interview med Kurt Busiek.

Del dette indlæg med andre:

Som den opmærksomme læser har opdaget, ser tegneseriesiden ikke helt ud som den plejer – vi er faktisk trukket i gallatøjet! Det er så også et helt halvt år siden vi sidst skiftede udseende, så det var ved at være tiden igen.

Spøg til side, så har det længe været tiltrængt at få præsenteret sidens indhold noget bedre på forsiden, og det synes vi selv er lykkedes meget godt med denne nye version, som samtidig har den samme “feel” som det gamle design.

Arbejdet er ikke 100% færdigt, så hvis man falder over en “bug” bedes man indrapportere den som en kommentar – man er naturligvis også mere end velkommen til at sige sin mening om det nye design.

Del dette indlæg med andre:

Kim Schou fra Egmont har dette spørgsmål til tegneseriesidens læsere:

Ville du købe Superman 1950-1954, hvis de blev genoptrykt?

Michael G. Nielsen fra Egmont Serieforlaget har et spørgsmål:
- Danske Superman-blade 1950-1954 er nærmest umulige at opdrive. Og de koster kassen. Skal jeg lave et genoptryk?

Ideen er at lave det som bogserie komplet med gamle forsider, reklamer og hvad der ellers findes. Sådan, som du måske kender det fra Illustrerede Klassikere-bogserien.

Ville du købe sådan en serie?

Hvis ja, så lad os høre fra dig. Skriv her på tegneseriesiden og meget gerne også på denne tråd på superhelte.dk:
http://superhelte.dk/default.asp?ID=1315&root=161138&forum=14&page=1

Om bogserien udgives eller ej – kommer lidt an på dig.

Mange hilsner
Kim Schou
superhelteredaktør

Så har du en holdning til projektet, er dette dine 15 minutter – giv din mening til kende.

Del dette indlæg med andre:

Hvis man manglede en god grund til at komme ud af fjerene og afsted til komiks, er her noget lokkemad:

Hvis tanken om en varm, billig kop kaffe i festivalens cafe ikke er nok til at få dig ud fra under de varme dyner i tide til de første fabelagtige programpunkter på festivalen, så kan det være, at en bestikkelse hjælper! Vi er ikke for stolte til den slags lumpne tricks, så vi har fået samlet en goody bag! Vi var en tur rundt med hatten og har fået en række butikker, forlag og kunstnere til at donere diverse spændende ting til formålet. Indtil videre har Fahrenheit, G-Floy, Farao’s Cigarer, Fantask, Egmont, Ganske Vist, Gimle, Aben Maler, Cartoon, C’est Bon Culture og Carlsen bidraget med meget hemmelige ting.

For at gøre tingene lidt mere spændende har vi hævet indsatsen ved kun at uddele 250 poser om dagen. Så slug den ekstra kop kaffe, hop på toget eller cyklen og kom ud til Komiks.dk så hurtigt som muligt! Så når du også at opleve f.eks. Sean Phillips, Don Rosa, Martin Kellerman og et par manga workshops.

Og som en ekstra service har de lavet et “hvem-signerer-hvor-og-hvornår”-program. Det kan downloades direkte fra deres hjemmeside som pdf, så er du interesseret i at få dine tegneserier signeret, er der ikke noget at betænke sig på.

Det er i morgen komiks starter, og tegneseriesiden er naturligvis på pletten – men det kan man naturligvis læse mere om her på siden i de nærmeste dage.

Del dette indlæg med andre:

Jeg er for første gang i tegneseriesidens historie i tvivl om hvad jeg skal mene – og dermed skrive – om en tegneserie. Det er naturligvis alt sammen Henrik Rehrs skyld – ham og hans nyeste udgivelse Svøm!.

Grundpræmisen er simpel, nærmest banal: en skikkelse iklædt svømmebriller og tætsiddende dragt svømmer igennem en række surreelle scenarier, alt imens der bliver klippet en række barndomsminder ind. Til sidst når hovedpersonen frem til en ø, hvor han giver svømmebrillerne videre til en dreng, der fortsætter rejsen i en blæksprutte-ballon.

Så simpelt kan handlingen refereres, men er på ingen måde retfærdigt overfor tegneserien at gøre det – en stor del af det, der driver mig igennem er den fremragende billedside, der byder på mange unikke scenarier. Ja, jeg skrev blæksprutteballon tidligere som om det er den naturligste ting i verden, og denne naturlige ubesværethed går igen flere steder og er for mig bogens største aktiv. Disse passager ville egentlig være nok for mig, og dette medfører at jeg bliver en blanding af irriteret på og ligegyldig overfor flashback-sekvenserne. Omvendt har jeg også svært ved at træde fra Odense i 1970′erne (formoder jeg?) og direkte ned i et hav fyldt med skæggede, langnæsede mænd.

Det handler om rejsen igennem livet, om at komme igennem det store ukendte indre hav og om at næste generations rejse ikke er den samme som ens egen.

Mit store problem med Svøm! er, at den i mine øjne sætter sig imellem to stole: jeg kan ikke få de surrelle svømmepassager til at passe sammen med de realistiske flashbacksekvenser – springet er for stort til at jeg kan beholde min suspension of disbelief.Jeg havde i virkeligheden hellere set to serier, men jeg har også samtidig en fornemmelse af ikke rigtigt at tilhøre målgruppen…
Der er også et par tåkrummende banale sekvenser undervejs – her tænker jeg især på klippe-navlestreng-over-scenen – men de styrer ikke bogen, ligesom de ikke trækker væsentligt ned i helhedsindtrykket.

Det der gør, at jeg hæver hammeren, men aldrig lader den falde over Svøm! er dels at den er virkeligt godt tegnet og dels at de to fortællestile alligevel hænger sammen i sidste ende. Er den så værd at læse? Ja, for den prøver noget nyt og – måske meget vigtigere – den er ærlig i sit forsøg. Jeg er heller ikke færdig med den – jeg tager den ned fra hylden om et par måneder, og så kan det være at min svømmestil passer bedre sammen med Rehrs.

Fakta om serien

Vurdering: Anbefales (hvis man hører til målgruppen)

Svøm! (2008). 80 sider
Tegner og forfatter: Henrik Rehr
Forlag: Fahrenheit

Del dette indlæg med andre: